Aage Fasmer Blomberg Fyns vilkår under svenskekrigent 1657-1660. (Odense University Press, 1973). 698 s.

Det foreliggende vaerk er bade kronologisk og geografisk klart afgraenset, og dets intention er primaert at give en beskrivende redegorelse for, hvad der egentlig skete pa Fyn under svenskekrigene, og hvordan det var at leve pa oen i den periode. Bogen henhorer altsa under den gren af historieskrivningen, som soger at genskabe fortiden i bestemte konkrete situationer - til forskel fra den gren, som analyserer enkeltfaenomener, traekker de lange linier osv. Den genskabende historieskrivning er da. ogsa ikke alene aldeles legitim, men efter mit skon hojst onskvaerdig netop som modvaegt til den analyserende gren, som nok har vaeret dominerende i lang tid. Deter da ogsa lykkedes forfatteren sa at sige at genskabe fortiden ud fra dens egne forudsastninger, og vasrket bygger pa et imponerende grundigt arbejde med de originale kilder. Med mindre der pa helt uventede steder dukker ukendt materiale op, kan der naeppe findes flere konkrete oplysninger frem; det vil i hvert fald kun vaere ganske übetydelige smating, som ikke pa nogen made kan forstyrre det helhedsbillede, dette digre vaerk giver. Tilmed er det velgorende for en gangs skyld at laese en bog, som afholder sig fra enhver moraliserende belaering til fortidens mennesker om, hvad de burde have gjort i denne eller hin situation.

Men nar hensigten er at skildre Fyns vilkar, ma man ogsa vaere berettiget til at vente, at det hele er med. Det vil naturligvis ikke sige, at endnu flere enkeltheder skulle medtages, men at alle aspekter skulle belyses. Der er imidlertid en vis, maske uundgaelig, skaevhed i vaerket, fordi der star mest om de begivenheder og forhold, som var direkte foranlediget af krigen; men til et helhedsbillede ma ogsa hore andre forhold, som var en normal del af den fynske befolknings vilkar i hele det 17. arh. - og sa naturligvis ogsa en vurdering af_:1 hvordan krigstilstanden indvirkede pa disse sa at sige normale aspekter.

I denne forbindelse kan man rejse det sporgsmal, i hvor hoj grad Fyn under krigen var isoleret fra omverdenen,isaer i perioden fra august 1658 til slutningen af 1659? Svaret pa det sporgsmal vil vaere af betydningfor i hvert fald tre vaesentlige

forhold: Den lokale administration, landsdelens okonomi og kommunikationi videste betydning. (Den svenskebesaettelsesmagt havde naturligvis sine egne forbindelseslinier, men de kan stort set lades ude af betragtning i denne forbindelse).

For den lokale administration var det udelukkende et sporgsmal om forbindelse med centralregeringen, dvs. med Kobenhavn, og s. 436 bemserkes det i forbifarten, at da krigen var forbi, havde regeringen i Kobenhavn kun meget dunkle forestillinger om, hvordan forholdene var rundt om i landet. Det kan vel tolkes saledes, at forfatteren uden videre gar ud fra, at forbindelsen mellem Fyn og Kobenhavn havde vaeret helt afbrudt i laengere tid. Dette kan imidlertid nok dokumenteres, omend med et argumentum e silentio. Bade Odensegard lens arkiv og Fyns bispearkiv er velbevaret fra denne tid, og ved at sammenholde disse arkivers indkomne breve med fynske tegnelser og registre og deres indlaeg kan man fa et nogenlunde holdbart billede af, hvad der har vaeret af korrespondance til og fra henholdsvis Fyn og Kobenhavn. For lensmaendenes vedkommende bliver resultatet, at der ikke er afsendt eller modtaget no get brev fra kancelliet mellem 7. august 1658 og 22. november 1659 - med en eneste undtagelse, idet der den 9. august 1659 blev udstedt konfirmation pa en bevilling til at drive Odense apotek. Den oprindelige bevilling var af 28. juli 1658. Ingen af disse to breve findes i lensarkivet, hvilket man heller ikke kan forvente, da de formendig er blevet leveret videre til apotekeren, og deter heller ikke muligt at afgore, hvornar brevet af 9. august 1659 er naet til Odense, eller hvornar sagen er indgaet til kancelliet. Deter dog sandsynligt, at den kan vasre indkommet allerede i august 1658, da bevillingen gar ud pa, at efter apotekerens dod matte hans enke drive apoteket, og apoteker Ram dode faktisk allerede 4 dage efter udstedelsen (1).

Den sidste meddelelse om forholdene pa det besatte Fyn, som centralregeringen fik, synes saledes at vaere den naermest private underretning fra fru Hilleborg Krafse af 15. September 1659, som lensmanden pa Nykobing Falster sendte med sin memorial af 22. September 1659 (s. 286).

I den gejstlige administration ser der ud til at have vaeret lidt mere forbindelse mellem Fyn og Kobenhavn.Et kongebrev af 23. oktober 1659 tillod Niels Krag at tiltraede embedet som sognepraest i Vigerslev sogn, skont han - dog med urette - var udlagt som barnefader til et uaegte barn. Dette brev findes bade i tegnelserne og i Fyns bispearkiv, og til overflod er det endog noteret i biskop Laurids Jacobsen Hindsholms dagbog, som ogsa giver hele forhistorien,sa at man kan danne sig et skon over, hvor lang tid det tog at fa sagen ekspederet: Den 24. april 1658 kom Niels Krag til biskoppen med sit kaldsbrev, den 26. s. m. eksamineredebiskoppen ham, men horte sa om faderskabssagen og afslog at ordinere ham. Den 30. april kom der bud fra Niels Lykke til Elved med foresporgsel om, hvor for ordinationenikke kunne foretages, og d. 2. maj kom et brev fra Niels Lykke, lensmanden pa Rugard Jorgen Kaas og Bendix Rathlou om samme sag. Niels Krag indgav en udateret ansogningtil kongen, og Jorgen Kaas pategnede den d. 18. September.

---

1. De danske Apotekers Historie I. Kbh. 1925 s. 38.

Kongebrevet blev udstedt d. 23. oktober,og
ordinationen fandt omsider
sted d. 14. december (2).

I dette saerlige tilfaelde har Fyns biskop altsa haft forbindelse med centralregeringen, selv om det muligvis er Jorgen Kaas, der har sorget for forsendelsen. Det kan naturligvis vaere et sasrtilfaslde, men pa den anden side skulle man ikke tro, at hverken lensmanden eller biskoppen ville anse denne sag for at vaere sa vigtig, at man rent ekstraordinaert ville trodse naesten uoverstigelige vanskeligheder for at fa brevet frem til Kobenhavn.

I ovrigt har biskoppen ogsa haft andre forbindelser med Sjaelland. I September og oktober 1659 ordinerede han tre teologiske kandidater, som skulle vaere sognepraester pa Sjaslland, og det skete efter skriftlig anmodning fra de pagaeldende kaldsberettigede godsejere eller fra provsten (3). Det kan desvaerre ikke konstateres, om de tre praester kom rejsende fra Sjaelland, eller hvornar de tiltradte deres embeder. I ovrigt tyder denne fremgangsmade pa, at man pa Sjaelland havde vanskeligt ved at fa forbindelse med sin egen biskop, men deter en anden historic

Trods disse undtagelser ma det vist vaere berettiget at hasvde, at Fyn med hensyn til bade verdslig og gejstlig administration i det store og hele var hen vist til sig selv i »det svenske ar«. I nogle henseender var det maske en fordel at vaere fri for den sendraegtige korrespondance med Kobenhavn, men pa den anden side betod isolationen blandt andet, at der ikke kunne udnaevnes nye embedsmaend. Det ville vaere af stor interesse at fa en oversigt over, hvor mange embeder der var vakante ved udgangen af 1659, enten fordi indehaveren var dod, eller fordi han var flygtet eller af anden grund ikke kunne viere til stede. Da godserne i vid udstrajkning ma anses for selvstasndige administrative enheder, skulle dertil fojes en komplet fortegnelse over, hvor mange hovedgarde der stod tomme.

Det naeste sporgsmal ma sa blive, hvor meget administrationen led under, at nogle af de hojere embedsmaend manglede. F. eks. faldt landsdommer Vincents Steensen pa Langeland i november 1658, og en ny landsdommer blev forst udnievnt i februar 1660. I tilfaelde af embedsmaendenes fravaer ma det formentlig vaere det naeste led i embedssystemet, som varetog embedsforretningerne. Deter flere steder omtalt, at handlekraftige ridefogeder kunne have stor indflydelse og hjaelpe og beskytte bonderne, og det samme ma vel i lige sa hoj grad gaelde slotsfogederne og i andre tilfaelde maske ogsa skriverne. Men bade fogeder og skrivere optraeder sa at sige som en gra, anonym masse. Vil det eventuelt vaere muligt at danne sig et skon over, hvad de har betydet?

Isolationen matte ogsa betyde, at retssager ikke kunne appelleres til overste instans, men dette har nasppe vaaret nogen alvorlig praktisk gene, fordi det fynske retsmaskineri gik i sta. I hvert fald er der i alle bevarede ting- og radstueprotokoller intet indfort1658-59, og for de jurisdiktioner hvor protokollerne mangier, ser det heller ikke ud til, at der i arene efter krigen nogen steder henvises til tingsvidnereller andre tinglaeste dokumenter,der er udstedt 1658-59. Imidlertidsavner man i bogen en forklaringpa eller nogle overvejelser over, hvorfor man egentlig standsede tingenes funktion, og hvilke konsekvenserdet

---

2. K. S. 5. rk. 11l s. 726-28.

3. Ibid. s. 726.

kvenserdethavde. For landstingets vedkommende savel sorn for de flestelandjurisdiktioner kan man nok henvise til praktiske vanskeligheder ved at holde ting, ikke mindst risikoenved at skulle farcies pa landevejene,men dette argument er ikke gyldigt for k obstaedernes vedkommende,navnlig ikke for Odense, som af alle oens byer vel stort set havde de mest ordnede og trygge forhold. Rent faktisk var der da ogsa et hjul i retsmaskineiiet, der snurrede i Odense, nemlig skifteretten. I tiden fra april til oktober 1659 blev der udstedt 7 skiftebreve i byen, og den lakune, der forekommer i skiftesagerne,fra 2. oktober 1657 til april 1659 med undtagelse af et enkelt skiftebrevudstedt 13. juli 1658, kan naeppe saettes i forbindelse med krigen. Den skyldes snarere tilfseldigheder, for skifteprotokollen er ikke oprindelig en protokol; den er en samling saerskilteskiftebreve. som pa et senere tidspunkt er hieftet sammen, og al arkivalsk erfaring siger, at losblade uendelig meget lettere bortkommer end store protok oiler.

I 1660 udstedtes der 40 skiftebreve i Odense, hvilket maske skyldes den storre dodelighed, men eventuelt ogsa kan henfores til, at behandlingen af boerne var blevet forsinket. Imidlertid angiver skifterne yderst sjaeldent, hvornar den pagaeldende person er dod, og meget fa af dem kan findes i Brandts uddrag af Odenses kirkeboger. Storre skifter har vel mattet vente, fordi man ikke kunne fa forbindelse med kreditorer uden for Fyn, men ogsa i fredstid haendte det ofte, at et skifte trak ud i arevis, sa forsinkelser i sig selv siger ikke meget. I alle skifterne i Odense indtil 1670 nzevnes det kun i et eneste tilfaelde, at behandlingen af et bo er blevet forsinket p. g. a. krigen. Det drejer sig om skiftet efter slagter Hans Jorgensens enke 13. September 1660, hvor det udtrykkeligt siges, at hun en kort tid efter Hans Jorgensens dod havde vaeret gift med Hans Pedersen, der var kommet ind i et uskiftet bo, fordi skiftet efter Hans Jorgensen ikke kunne blive afsluttet pa grund af krigen (4). Nogen naermere forklaring gives ikke pa dette tilfaelde. Fra andre jurisdiktioner findes overhovedet ikke bevaret skiftesager fra 1659.

Men hvorfor ophorte tingene at fungere? Kan det skyldes, at retsbetjenteneikke var til stede, og i sa fald - hvor var de da? Kan der have ligget et demonstrativt element i standsningen, en understregning af at landet er i fjendernes haender og lov og ret dermed tilsidesat? Kan man have frygtet at blive stillet over for et krav om at tinglaese svenske ordrer, hvorved de vel ville have erhvervetlovkraft pa linie med rigets egne love? Hvad arsagen end kan have vaeret, var folgerne naeppe til fordel for oens beboere. Ganske vist var der intet behov for at tinglasse nye kongelige forordninger, eftersom der ingen kom, men der var dog stadig behov for den normale civile og kriminelle retspleje, ikke mindst den sidste. Kob og salg og justering af skel kunne til nod vente, men nar der ikke blev holdt ting, var den enkelteperson helt hjeelpelos over for void. Blev han bestjalet, kunne han ikke engang ga rettens vej, men var henvist til om muligt med magt at skaffe sig sine ejendele tilbage, og denne omstaendighed ma have bidragetstaerkt til at oge den tiltagende kriminalitet og retsloshed. Muligvis kan en undersogelse af tingbogerne

---

4. Odense byfogeds arkiv. Skifteprotokol7, 1660-67 f. 154v.

efter fredsslutningen give oplysninger om, i hvor hoj grad man efter krigenanerkendte principielt kriminelle handlinger i den retslose periode som nodvaerge og berettiget selvtaegt.

Det kirkelige apparat synes stort set at have fungeret nogenlunde i hele perioden. Ifolge biskop Hindsholms dagbog forblev han i Odense i hele aret 1659, medens han bade i 1658 og 1660 fore tog adskillige rejser rundt pa Fyn, hovedsagelig for at holde ligpraedikener. Men fynske praester kunne ojensynlig uhindret komme til Odense, hvor de blev ordineret, mens ingen lolland-falsterske praester blev ordineret i 1659.

Til trods for at kirker og praestegarde var yndede mal for plyndringer, synes det i forbavsende grad at vasre lykkedes at holde kirkelivet i gang i den forstand, at de kirkelige handlinger blev udfort. Kirkebogerne omtaler normalt ikke gudstjenester, hvis ikke der har vaeret nogen kirkelig handling i tilknytning dertil, men nar en dab foregar om sondagen i kirken - hvilket ofte udtrykkeligt naevnes - vil det i almindelighed vaere sket i forbindelse med en normal gudstjeneste. I de fynske kirkeboger, som er bevaret for 1659, og som gor indtryk af at vasre fort nogenlunde fuldstaendigt, er de kirkelige handlinger jasvnt fordelt over hele aret undtagen i efterarsmanederne. S. 414 naevner forfatteren, at den anden plyndring i november 1659 gik hardest ud over omradet Kerteminde- Odense-Nyborg. I dette omrade findes der kirkeboger for Fraugde, Parup, Sanderum, Dalum og Stubberup, og i ingen af disse kirkeboger er der nogen indforsel i hele november maned. Derimod er der forbavsende nok indforsler for 28. og 30. november i Vindinge, hvis sognepraest havde mattet flygte til Nyborg, da svenskerne braendte hans praestegard af. Forklaringen er formentlig den, at han kunne bo i Nyborg og tage de fa kilometer til Vindinge. Om sognepraesten i Kullerup, som ogsa flygtede til Nyborg, kunne klare den noget laengere afstand til sit sogn, kan ikke konstateres. I selve Nyborg var der kirkelige handlinger d. 13. og 19. november.

Pa straekningen Odense-Middelfart mangier indforsler for november i Tommerup, Gamborg og Indslev. I Kauslunde nas en enkelt indforsel 3. november, og i Vejlby, hvor ellers begravelserne ligger meget taet pa hinanden hele aret, er der intet noteret mellem 2. november og 3. december. Pa den anden side har Nr. Aby, som dog ligger meget nasr ved landevejen, indforsler for 15., 18. og 22. november.

Pa vejen Odense-Assens mangier novembers kirkelige handlinger i Brylle, mens Dreslette har en enkelt handling d. 13. november. Pa straakningen Nyborg-Faborg er orbaek helt uden indforsler for november, Home har en enkelt d. 6., og Faborg for d. 13. november. Derimod synes Nordfyn at vaere sluppet relativt let. Skamby og Norup har adskillige indforsler for november, og det samme gaelder Ejlby-Melby, skont sognepraesten her matte flygte fra sin praestegard. Bogense, som havde besog af de allierede tropper, har en kirkelig handling 6. november, mens indforsler i Lunde ophorer helt med d. 16. oktober, og Guldbjerg-Nr. Sandager ligeledes mangier november. Fra Sydfyn er kun ganske fa kirkeboger bevaret, men Kvaerndrup har dog indforsler fra november.

Til kirkebogsmaterialet kan fojes andre oplysninger om flygtende praester:Jens Bircherod skriver, at i dageneefter 14. november kom prassternefra

sternefraStenlose og Gislev til Odense. Sognepraesten i orbaek var borte fra sit sogn i 5 uger i efteraret 1659, hvilket passer noje med kirkebogenslakune 16. oktober-2. december,og Barlose sognepraest vendte tilbage i december efter 5 ugers opholdi Assens. Trods de store mangier i kildematerialet giver det alligevel et klart billede af, at ogsa det kirkelige apparat i november og delvis i december1659 for forste og eneste gang under krigen var gaet i stykker.

Kirkelige handlinger kan ikke foretages uden en praest, men derimod nok uden en Mrke, sa selv om der f. eks. er tingsvidne pa, at der i 3 ar, 1658-61, ikke var gudstjenester i den odelagte Sorup kirke, siger det intet om, at det kirkelige liv ogsa ma vaere gaet helt i sta.

I og for sig er det forbavsende, at det kirkelige apparat sa hurtigt kom i gang igen, ogsa hvor praestegardene braendte og sognepraesterne flygtede. Muligvis er maskineriet blevet holdt i gang af kapellanerne, som der efter alt at domme var mange af. Ligesom for den verdslige administration ville det ogsa for den gejstliges vedkommende vaere vaerdifuldt at fa en praecis oversigt over, hvor mange sogne der ved udgangen af aret 1659 var uden gejstlig betjening.

I ovrigt er det bemaerkelsesvaerdigt, at det netop er pa det kirkelige omrade, svenskerne blandede sig i administrationen, nemlig da de ville tvinge biskoppen til at ordinere en bestemt praest i Skamby sogn, og da de kraevede en forandring i kirkebonnen, sa Frederik 111 ikke skulle naevnes ved navn. I begge tilfaelde afslog Hindsholm at gore det, uden at afslaget fik konsekvenser. Svenskerne havde ganske vist truet med at haevne sig pa Skovby herreds provst, hvis deres kandidat ikke fik Skamby sogn, men der synes ikke at vaere sket provsten noget. Begge begivenheder fandt sted i 1658 og faldt i trad med Karl Gustavs planer om at forsvenske Danmark (s. 341, 283).

Det andet sporgsmal i forbindelse med Fyns isolation er oens handel og skibsfart, og isaer handelen er nok blevet noget stedmoderligt behandlet. Den indenfynske handel er selvfolgeligogsa. i fredstid vanskelig at fa klarlagt, da den hovedsagelig var et sporgsmal om torvehandel og markeder,men udenfynsk handel forudsatteskibsfart med egne eller andres skibe. Der bringes kun meget fa og spredte oplysninger om skibsfart pa Fyn, og i hvert fald i den forste del af efteraret 1658 ma der formentlig vaere kommet adskillige skibe, som var hjemmehorende pa Fyn, men i august 1658 befandt sig andre steder i riget eller i udlandet. Der kendes et enkelt konkret tilfaelde: Skipper LauridsPedersen fra Nyborg var i Amsterdam,hvor han i august 1658 lantenogle penge af Nyborgs borgmestersfaktor til at kobe varer for (5) - deter muligvis hans skib, der i oktoberkommer til Nyborg fra Amsterdam(s. 290). De forskellige udforselsforbud,som vel nseppe blev saerlig noje overholdt, forudsaetter ogsa mulighedfor udforsel, men det mest afgorendema vaere tolden, og svenskernebestemte jo, at de danske tolderefortsat skulle fungere, men naturligvisindbetale pengene til besaettelsesmagten(s. 289). Efter krigens afslutning naevnes det (s. 436), at der var 4.000 rdl. i behold hos tolder Laurids Jorgensen i Nyborg, hvilket let kan opfattes som om det drejede sig om toldindtaegter. Dr. Blomberg

---

5. Nyborg byfogeds arkiv. Skifter uden for skifteprotokollen. Skifte efter Laur. Pedersen 1661 ff.

oplyste dog under forsvaret, at disse
penge var en del af tolderens lan til
kronen.

Skibsrum var desuden af overvaeldende militaer betydning bade for transporten og forsyningen af tropperne. Bade fra dansk og fra svensk side lagde man umadelig stor vaegt pa at hindre, at skibe, skuder og bade faldt i fjendens hand, og der mangier i bogen ingenlunde omtale af vigtigheden af skibsrum. Hvis man samler dem sammen, bliver helhedsindtrykket imidlertid lidt kaotisk, som om der manglede nogle led. F. eks. neevnes s. 254, at under den korte fred blev storstedelen af de fynske skibe presset til at transportere svenske tropper. S. 258 oplyses det, at svenskerne havde beholdt de fynske skuder, og det ser ikke ud til, at de nogensinde naede at aflevere dem. Ikke desto mindre skal de fynske skibe beslaglaegges igen i efteraret 1659 (s. 364, 375). Hele afsnittet om de svenske tropper pa Fyn omhandler den uafladelige flytning af regimenterne til og fra Fyn, Jylland og Sjselland, og det var der altsa skibe til, sa det virker en smule overraskende, at Karl Gustav i oktobernovember 1659 ikke har skibsrum nok til at sende tropper til Fyn, nar han sa sent som i September kunne overfore et rytterregiment til oen (s. 357). Det fremgar ikke klart, om de dertil brugte skibe er dem, der i oktober ligger i Gronsund og Stralsund efter at have overfort tropper til Pommern (s. 367 f). Nar det drejede sig om troppetransporter, var det egentlige problem vel snarest manglen pa specielle transportfartojer til rytteriet. Fodfolk og til nod let artilleri kunne stuves sammen i hvad som heist, der kunne flyde, men der skulle god plads til at overfore heste i storre maengder.

Deter formentlig umuligt at finde blot nogenlunde nojagtige tal for, hvor mange skibe der var disponible pa Fyn, men i betragtning af sktbenes store militsere betydning kunne man onske en mere samlet behandling af dette sporgsmal. Desuden har det for oens levnedsmiddelforsyning va:ret af betydning, om saltvandsfiskeriet helt ophorte, fordi alle fiskerbade var beslaglagt.

I opgorelsen 1660 over Kertemindestab p. g. a. krigen opregnes ogsa skibes, skuders og bades ruin, bade de som fjenden har taget og de, der er fordservede eller odelagte. 9 skuderer ruinerede og mangier sejl og redskab, 2 skuder er taget af fjenden. Vs og Vi skibsrum er taget af fjenden,1 skibsrum er ganske miner_et. 1 kreier er borttaget, 2 store bretzbadeer ruinerede. 1 skibsbad og 1 stor bad samt 1 bongarnsbad er taget,og uden nsermere forklaring naevnes 1 skibsbad og 9 fiskerbade(6). - Deter naturligt nok, at svenskerne beslaglagde skibe til eget brug eller tilegnede sig sejl eller andre»reservedele«, men deter uklart, om det i alle tilfaslde er dem, der har ruineret de ovrige skibe og bade. I skiftet efter den foromtalte skipper Laurids Pedersen fra Nyborg omtales,at han i faellesskab med borgmestereni Nyborg ejede skibet »Fortunen«.En tid sejlede han med det i svensk tjeneste, men ved hans dod i februar 1660 la det »beskudt og forsunken« i Strommen ved Kerteminde.Borgmesteren lod det reparere,opballe og pumpe, hvilket kostedegodt 20 dlr. Skroget blev vurderettil 580 sletdaler, og der fandtes i boet ogsa. tov, sejl og andre redskaber,nogenledes

---

6. Fyns bispearkiv. Bjerge herreds breve. Vurderingsforretning fra Kerteminde 13. sept. 1660.

skaber,nogenledesfra fjendens ruin
salveret.

Fra andre byer findes der ojensynlig ingen opgo:relser over odelagte skibe, men det kunne goclt have vaeret medtaget, at da Chr. Urne i november 1659 kom til Svendborg og skulle over til Langeland, anmodede han Schack om at fa sendt transportskibe, fordi i Svendborg og pa Tasinge var alle pramme, faerger og bade ruineret (7). Deter ikke klart, hvad der ligger i ordet ruineret, men det ma vel betyde, at skibsskrogene er for handen, men at skibene i hvert fald ikke er sejldygtige. De odelagte skibe i Svendborg er muligvis dem, der blev hugget i stykker i vinteren 1658 -59, da svenskerne skulle lave landgangsfartojer til angrebet mod Langeland (s. 299), og skibene ved Kerteminde er maske ved et tilfaelde blevet odelagt ved bombardementet. Men i betragtning af, at begge parter lagde sa stor vaegt pa, at skibe ikke matte falde i fjendehand, kan det vel ogsa taenkes, at svenskerne selv har sasnket de skibe, der la ved Kerteminde, sa snart de blev klar over, at de matte traekke sig tilbage?

Det samme sporgsmal gor sig gaeldende m. h. t. sikibbroerne, hvis odelaeggelse ville genere bade landgang og udskibning af tropper, isaer af rytteriet. Pa dette punkt findes der faktisk en konkret oplysning — en af de meget fa kilder, som forfatteren har overset. I en memorial fra Rudkobing 1671 soges der tilladelse til at hugge tommer i kongens skove, »eftersom skibbroen her for Rudkobing udi senest forledne feidetid forst af vores egen krigsfolk udi consideration at de svenske ikke derover skulle fa landgang, siden efter de sig landet dog bemaegtiget, meget ilde blev ruineret« (8). Her er altsa et klart tilfaelde af, at en skibbro blev odelagt af militasre grunde, og allerede i december 1657 havde Erik Krag ogsa tilradet, at alle Fyns skibbroer skulle nedrives for at vanskeliggore en svensk landgang (s. 172).

Pa lignende vis kan der vasre grund til at sporge, om andre odelseggelser har haft militaert sigte? Nedbrydningen af Asum bro kort for slaget ved Nyborg havde et klart taktisk formal (s. 371), og svenskerne naermede sig ogsa den braendte jords taktik, da de sogte at stikke ild pa Kerteminde, eller da de taenkte pa at braende alle landsbyer rundt om Nyborg for at vanskeliggore en belejring af kobstaden (s. 375). Det forholder sig vel sadan, at mens svenskerne i 1658 regnede med at skulle blive og derfor ikke ville odelsegge deres egne vasrdier, kom der et tidspunkt i Iobet af 1659, hvor de pa Fyn stationerede tropper regnede med at skulle romme oen og derfor ikke sa nogen grund til at skane noget?

I forbindelse med bade s0- og landtransporten er der i vaerket talrigeeksempler pa de endelose praktiskevanskeligheder, der var forbundetmed at bringe ting, personer, brevem. m. m. fra det ene sted til det andet. Det kommer kun lejlighedsvis frem i kilderne, fordi det var en del af den tids helt selvfolgelige daglige vilkar, men netop derfor er der en saerlig grund til at fremhasve disse vanskeligheder staerkere, fordi den slags forhold sa let glemmes og oversesaf nutidens mennesker. Pa dette punkt er det ogsa legitimt nok at illustrere med eksempler fra tiden

---

7. Vilh. Liitken: Bidrag t. Langelands Historic RudL 1909 s. 583 ff.

8. Rudkobing magistrats arkiv: Dok. vedr. bro-, gade- og vejvaesen 1671-1858.

bade for og efter krigen, fordi der i hele det 17. arh. ikke skete nogen vasseritlig aendring i transportmidlerne.Man var til enhver tid prisgivet vind og vejr. Nar det drejer sig om isvanskelighederne, taenker man uvilkarligtmest pa, at de tilfrosne baelter dannede en bro for svenskerne, men glemmer let at tage i betragtning, at bade mens vandet fryser til, og ikke mindst nar isen bryder op igen, kan al sejlads lammes i laengere tid. Det kan saledes naevnes, at i 1667 sad 80 mennesker fast pa Sprogo i 3 uger p. g. a. isen (9), og storm og vindstille kunne have samme virkning. Biskop Hindsholm noterer, at han i januar 1661 efter et landemode i Maribo matte ligge »b0rl0s« i Sandby i 5 naetter (10).

Pa landjorden kunne tunge transporter i regnfulde perioder sidde uhjaelpelig fast i mudder, og til alle disse ganske normale vanskeligheder kom sa de specielle hindringer, som var foranlediget af krigen. I 1659 gik Kobenhavns postforbindelse med udlandet, som ellers gik over Korsor -Nyborg-Assens-Haderslev, ad sovejen, og baron Goes, den kejserlige gesandt i Kobenhavn, har i et brev noteret, at der i december 1659 ingen post kunne afga i 3 uger; den afsendte postgaliot vendte tilbage, dels p. g. a. darligt vejr, dels fordi den modte svenske krigsskibe. Et brev skrevet 10. januar 1660 har en pategning d. 11. februar, at det ikke har kunnet komme afsted, fordi isen lukkede havet (11).

Alle disse praktiske vanskeligheder udgjorde baggrunden for bade den almindelige nyhedsformidiing og for den militasre efterretningstjeneste. Den fynske lokaladministration havde formentlig et indarbejdet meddelelsessystem, men det kan naeppe klarlaegges, hvordan det fungerede. Hvordan fik egentlig den fynske befolkning at vide, at den var i krig med svenskerne? Der er intet spor af, at det har vaeret meddelt pa tinge, og den normale fremgangsmade ville ogsa tage for lang tid. De originale kongebreve i Odensegard lens arkiv er ofte pategnet, sa man kan se, at de har cirkuleret til de ting, der la under dette len, og det kunne godt vare 4-6 uger, inden de var naet raden rundt. Sa. laenge kunne man nseppe vente med at meddele krigsudbruddet. Biskop Hindsholms dagbog oplyser, at fredsslutningerne blev bekendtgjort i Odense ved trommeslagning og trompetblassen. Roskildefreden af 26. februar blev forkyndt i Odense 2. og 6. marts, men forst d. 9. marts sendtes et brev fra Kobenhavn til lensmsendene om fredens ikrafttraeden, og den blev forst forkyndt i Svendborg d. 12. marts (s. 204). Freden i Kobenhavn blev forkyndt fra praedikestolene (s. 435), og formentlig har forkyndelse ved kirkestaevne og fra praedikestolene vaeret den normale vej. Naturligvis kan almindelig nyhedsspredning ga ad uofficielle kanaler, men ogsa. pa dette omrade ser det ud til, at man sjaeldent magtede virkelig hurtig formidling. De svenske troppers hurtige fremrykning efter overgangen over Lillebaelt kom tydeligt nok bag pa den fynske befolkning, selv i Odense, som det fremgar af Jens Bircherods malende beskrivelse (s. 183).

De samme vanskeligheder gjorde
sig gaeldende for den militaere efterretningstjeneste,og
de kommer megetklart

---

9. Fr. Olsen: Det danske Postvaesen, dets Historie og Personer I. Kbh. 1889 s. 102.

10. K. S. 5. rk. Ills. 734.

11. G. L. Wad: Bemcerkninger i Anledning af Fr. Olsen: Det danske Postvaesen. H-1. 6. rk. II s. 18.

getklartfrem netop i beskrivelsen af begivenhederne forst i november 1659, som er ret sa indviklede at folgemed i. Kort efter landgangen ved Kerteminde sendte Schack en kaper med bud til Eberstein, og deter muligvisdette brev, som forst naede Eberstein d. 10. november (s. 377). Man savner dog en definition af forskellenmellem et rygte og en efterretning,nar der f. eks. s. 368 skrives, at Schack horer rygter om Ebersteins landgang pa Fyn, s. 369 far Sulzbachefterretning om, at Eberstein rykker frem med hele sin styrke, men derefter en melding om, at denne efterretning er forkert!

Den langsomme og besvaerlige efterretningstjeneste har vaeret af stor betydning for kommandoforholdene og troppernes placering, bl. a. i de dage, da Karl Gustav sad i Korsor og sa at sige ville kommandere slagets gang pa Fyn (s. 372). Schacks vanskeligheder ved at komme i forbindelse med Eberstein var af samme art. Disse vanskeligheder er forklaringen pa, at efterretningstjenesten kun kunne fungere inden for korte afstande. Da den dansk—nederlandske flade ankom til Fyn, havde man tydeligt nok pa dette tidspunkt ingen viden om de svenske troppers placering, men hvis man fra Kiel havde sendt en spion til Fyn., ville hans rejse tilbage let tage sa lang tid, at efterretningerne ville vaere helt foraeldede, nar fladen naede Fyn.

En stor del af de aspekter, som her er blevet efterlyst, findes faktisk i bogen, men sa spredt, at deter hojst indviklet at stykke dem sammen. Det er i det hele taget et vaesentligt savn, at der ikke i det afsluttende kapitel er trukket flere linier op ad systematiske baner. De afsluttende overvejelser tager mest sigte pa at vise, hvilken rigshistorisk betydning det foreliggende vaerk har, og der ankes bl. a. mod J. A. Fridericias vurdering af krigens arsager. Denne kritik kunne med god grund vasre blevet udstrakt til Fridericias syn pa den danske adel og dens totale mangel pa »almensind« (12). Dr. Blomberg giver selv et helt andet indtryk af den fynske adel, som bade udviste stor offervilje m. h. t. forsvaret og gjorde en stor indsats for at mildne karene for deres bonder.

Forst og fremmest savner man dog en sammenfatning af resultaterne netop for Fyns vedkommende og dermed for lignende regionale undersogelser bade for denne og andre perioder. Dem ma laeseren selv stykke sammen, og det krasver en vis energi at komme gennem dette omfangsrige vasrk. Men det lonner sig, for deter oven i kobet morsomt! I saerdeleshed er skildringen af staendermodet i Odense ganske uforlignelig, og siden »Gongehovdingen« og »Dronningens vagtmester« har i hvert fald undertegnede ikke lasst noget om svenskekrigene sa underholdende som denne bog.

---

12. J. A. Fridericia: Adelsvaeldens sidste Dage. Kb. 1894 s. 41-49, 185.