Jørgen Sehested: Broholm m_ødet - og andre erindringer fn besættelsestiden. (I komm. hos Stig Vendelkær, 1973). 252 sider

Jorgen Sehested, Broholm, har skre vet en erindringsbog for at skildre er raekke politiske begivenheder, son han har medvirket i, og for at vur dere sin indflydelse pa disse begiven heder (s. 23, 203). Ind imellem foretager han mange strejftog lige fra Fri korps Danmarks indsats pa ostfron ten til udenrigsminister P. Munchi noksom pastaede besog i Rostock marts 1940, der nu postuleres at have fundet sted som et besog af helt pri vat karakter.

Hovedpunkterne midt i alle sidespringene er imidlertid pastanden om, at Sehested ved at skrive til kongen i midten af maj 1940 og ved at skabe en faellesfront af tyskvenlige grupper gennem LS-erklasringen af 17. juni 1940 afvaergede tyske planer om at overtage styret herhjemme og skabe et rigskommissaerstyre som i Norge. Dertil fremhaever han, at det var gennem hans indsats, at eksportpriserne til Tyskland blev betydeligt forhojet, og at det var takket vaere Frits Clausen, at Sonderjylland i sommeren 1940 undgik at blive indlemmet i Tyskland.

Sehested skriver s. 203, at han havde overvejet at fa enkelte af sine kapitler optaget i et historisk tidsskrift, men at han opgav det pa grund af sit spaendte forhold til Udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie med deraf folgende risiko for censur. Bortset fra, at ogsa Sehested har faet DNH i den gale hals og fremforer nogle betragtninger over bagmaend og handlangere, der er galimatias i renkultur (interesserede henvises til s. 12 f. og s. 23 f.), tror jeg at turde sige, at Sehested ikke kunne fa et eneste kapitel optaget som selvstaendig afhandling i noget historisk tidsskrift. Ikke pa grund af DNH eller risiko for censur; men fordi hansom historieskriver ikke holder det faglige mal for kvalitet. Det kan Iobende konstateres, at hans prgemisser ikke kan baere de konklusioner, han nar frem til. Han lader sig noje med tvivlsomme anden- og trediehandsudsagn. Han citerer sjusket og unojagtigt. Og han lasser sadanne sammenhaenge og meninger ind i kilderne, som de overhovedet ikke giver grundlag for.

Sehested skriver s. 63 med henvisningtil Werner Best, at »der forela den aftale, at de personer, om hvem man vidste, at de var socialdemokrater,ikke matte likvideres, og Bovensiepenfik instruktion fra Best«. Det ma, som det star, forstas derhen, at aftalen var trufi:et mellem Best og socialdemokraterne, og at Bovensiepenpa grundlag deraf fik den nodvendigeinstruktion. Men i Bests redegorelse,som Sehested bringer som bilag, skriver denne entydigt, at det var en aftale, som Best havde truffet med Bovensiepen, at socialdemokraterikke

terikkeskulle clearingmyrdes, og at Best derpa havde ladet de socialdemokratiskeledere dette meddele (s. 231). Dette er noget ganske andet, men dermed falder ogsa den trad ud af det monster, som Sehested soger at skabe for at vise »venskabet mellemsocialdemokraterne

Et hovedanliggende for Sehested er at pavise, at tyskerne i foraret 1940 havde planer om indgreb i landets styreform. Han skriver s. 88: »Ogsa fra tysk side var regeringen ilde set. Renthe-Fink skriver i et brev af 10. maj: »Disse ministre, der stadig star os fjernt i deres anskuelser, er i grunden alle opportunister, de vil i sidste instans vende sig derhen, hvor fordelen vinker, og magten star«. Denne plan at lade regeringen sejle sig selv i sasnk, findes omtalt i adskillige tyske

Men dette Renthe-Fink-citat duer ikke som belaeg for nogen plan om at lade regeringen sejle sig selv i saenk. Det stammer fra et memorandum, gesandten affattede under et ophold i Berlin til brug for Auswartiges Amt. Dets pointe er, at nok vil Frits Clausen gerne til magten; men at det ville vaere forkert, om Tyskland pa indevaerende tidspunkt blandede sig i Danmarks indre forhold. Tysklands umiddelbare interesse var at fa sa meget ud af Danmark som okonomisk muligt, og pa dette punkt kunne en tyskorienteret regering nemt lide skibbrud. De danske nazisters time var i hvert fald endnu pr. 10. maj ikke kommet. Sa vidt Renthe-Fink. Men i Sehesteds fortolkning bliver denne vurdering af den danske regering, hvis pointe er, at den ikke skal rores, til en snedig tysk plan om at lade den sejle sig selv i saenk.

Sehested taenker sa at sige i aflukkede rum. Han gennemforer et saet rjesonnementer uden at saette dem i relation til de raesonnementer, han gennemforer i en anden sammenhaeng. Pa den made kan han s. 57 lade Stauning allerede fra 30'ernes slutning arbejde pa en plan om »at tilpasse sig og sit parti til at indtage en lederstilling i det nye Europa«, uden at det forklares, hvordan det sa kan ga til, at kronprinsen Hedtoft far lov til at modarbejde ham ved sin antinazistiske politik. Og s. 96, hvor ikke Staunings tyske kurs, men kongens lederskab og Sehesteds egen indgriben er sagen, er Staunings plan glemt, og han er ikke i stand til at sla i bordet, men ma have brev fra kongen om, at der matte ske en regeringssendring, hvis vi skulle bevare adgangen til at styre vore egne anliggender.

Sehested vil have et brev, han skrev til kongen den 16. maj 1940, opfattet som et ord i rette tid, der forhindrede »en dag, der var vaerre end 9. april« (s. 91). Men dette brev fik ingen indflydelse pa Amalienborg, og Sehested glemmer, at han selv umiddelbart bagefter matte erkende, at »ingen pavirkninger eller forestillinger vil kunne overbevise Hans Majestast om nodvendigheden af at fjerne regeringen«. Den, der vil vide noget om det politiske forlob i sommeren og efteraret 1940, ma henvises til Henning Poulsens og Henrik S. Nissens undersogelser og ikke til Sehesteds i enhver henseende overflodige bog. Som det gaelder brevet af 16. maj, gaelder det LS-erklaeringen, Broholm-modet og vore eksportpriser i oktober.

Sehesteds egentlige formal med bogen er nok det forslag, han fremforers. 132 om at fa »slaet en handel af pa det grundlag«, at »ingen landsmaendi fremtiden ma kalde hinanden landsforraeddere, nar man har handletefter sin overbevisning, og slet

ikke, hvis der fores bevis for, at man har gavnet vort land«. Ind i den handelvil han lade ga P. Munch, Frits Clausen, de samarbejdende politikere og frikorpsfolkene - og formentlig ogsa sig selv. Han henvender sig med denne opfordring til historieskrivningen,men adressen er gal. Skulle nogenhandel vaere slaet af, skulle det snarere have vaeret i 1940; men dengangvar der vist ingen landsmaend, der kunne optraede sa afslappet midt i de politiske storme over for deres ideologiske modstandere. Havde JorgenSehested selv tanke derfor?