Leif Szomlaiski: Yngre sjællandske krønike. Baggrund, tilblivelse og værdi. (Odense University Press, 1973). 118 s.

I dansk middelalderforskning har man traditionelt nasret stor respekt for den »laerde« tradition. Siden Kristian Erslevs dage har man betragtet kildekritikken som historikerens vigtigste arbejdsinstrument, og fagets store navne har ikke mindst anvendt denne til sammenlignende tekstkritik med henblik pa kommentering og udgivelse af de overleverede kilder til dansk historic I dag hersker der nok en udbredt fornemmelse af, at kildekritikken kun er en speciel teknisk side af en historisk arbejdsmetode, bl. a. fordi tyngdepunktet i det historiske arbejde, ogsa nar det gaelder middelalderen, klart er flyttet fra kildeproblemerne over til en optagethed af det samfund, kilderne stammer fra. Dette forhold haenger naturligvis ikke mindst sammen med, at oprydningsarbejdet med kilderne er pa vej mod sin fuldforelse. Man kan nu koncentrere sig om at arbejde med kilderne, hvilket dog naturligvis kun bor vaere en grund mere for nutldige forskere til at se med respekt og taknemlighed hedpa de generationer, der ofrede et forskerliv pa at forsyne os med palidelige kildetekster og pa at skaffe realia omkring kilderne oplyst.

Endnu i dag findes der imidlertid visse pletter i vor viden om de overleverede middelalderkilder (foruden, at man kunne onske langt flere udgivet). Et af de dunkle punkter har vaeret den sakaldt Yngre Sjaellandske Kronike. Denne har spillet en central rolle for historieskrivningen om Valdemar Atterdag, fordi den beretter om en raekke begivenheder, der ikke kendes fra andre kilder. Man savner imidlertid oplysninger om kronikens herkomst, hvorfor det altid har vaeret en betaenkelig sag for historikerne at benytte den.

En af de seneste benyttere har vaeretmagister Leif Szomlaiski, der i 1969 besvarede en prisopgave om Valdemar Atterdag. I bedommelsen af prisopgavebesvarelsen kritiseredes forfatteren for ikke at have foretaget nogen kritisk undersogelse og bedommelseaf kroniken, som hansom sa mange tidligere forskere havde mattetstotte sig til. Det forekommer saerdeles prisvaerdigt, at Szomlaiski har taget denne kritik ad notam og benyttet et senere tildelt kandidatstipendiumtil

stipendiumtilat gennemfore den efterlyste undersogelse. Resultatet foreligger i nasrvaerende bog, der kan betragtes som en smuk fortsaettelse af Erslev-traditionen for at meddele sine kildekritiske iagttagelser til glaedefor alle senere benyttere af Yngre Sjaellandske kronike.

Hovedkonklusionen af forfatterens analyser, som er yderst detaljerede, og som virker overbevisende, er, at vaerket ma stamme fra klostermirjoet i Soro, og at det »med de begraensninger, der er forarsaget af ophavsmandens milieu og metode, er en palidelig kilde«. En sadan konklusion er naturligvis af allerstorste betydning for alle fremtidige forskere i 1300-tallets Danmarkshistorie. Til gengaeld kan man mene, at en hel bog i stedet for en artikel er en noget pompos publikationsform.