Klaus Jørgensen: Atomvåbnenes rolle i dansk politik. Med særligt henblik pa Kampagnen mod Atomvåben 1960—1968. (Odense University Press, 1973). 173 s.

Efter at ungdomsoproret har faet status som historisk faenomen, er man gaet pa jagt efter dets rodder lilbage i tiden, og man peger da normalt pa Kampagnen mod Atomvaben som en af barnets fasdre. Selve paterniteten kan vaere vanskelig at pavise, og Klaus Jorgensen afstar da ogsa fra forsoget. I stedet har han sat sig for at skildre Kampagnen i dens samspil med andre politiske faktorer for at belyse »den offentlige debat og det politiske liv vedrorende atomvabenproblemerne« (s. 9). Fremstillingen er en revideret udgave af en specialeafhandling og gor derfor ikke krav pa at vaere udtommende, men den er en nyttig orientering om og introduktion til et emne, som i lyset af den senere udvikling med fordel kan tages op igen til grundigere behandling.

Der er isaer to problemer, der er gennemgaende i bogen, og det vil nok vaere hensigtsmasssigt i en uddybendebehandling at dele stoffet i to. Det ene problem er forholdet mellem de etablerede politiske partier og de ikke-traditionelle politiske manifestationer(demonstrationer, etc.). En systematisk undersogelse af det emne vil give en bedre og mere nuanceret fremstilling af Kampagnensbetydning ved at sammenholdeden med flere af de relevante politiske faktorer. Ikke mindst militaernaegterbevaegelsenbyder sig til i denne sammenhaeng; den naevnes kun i forbifarten (s. 66). Bogen laegger hovedvaegtenpa forholdet mellem Kampagnenmod Atomvaben pa den ene

side og de politiske partier pa den
anden. Det giver automatisk bogen
en vis slagside.

Fremstillingen af forholdet til de politiske partier er ogsa mindre tilfredsstillende af en anden grund, nemlig den at de danske partiers forsvarspolitiske stillingtagen ikke undersoges systematisk i savel den udenrigs- som den indenrigspolitiske sammenhaeng. Deter isasr den udenrigspolitiske side, der forsommes, og her ligger det andet problem, der kunne tages op til yderligere behandling: Dansk atompolitik under Den kolde Krig. Bogen rummer ganske vist en kort oversigt over den internationale udvikling, men den er ikke sat tilstrsekkeligt i. relation til redegorelsen for udviklingen i Danmark. Det resulterer i usikkerhed i fremstillingen. Saledes karakteriseres stormagtsrelationerne i efteraret 1960 som afspaendte (s. 17) i forbindelse med omtalen af det engelske Labourpartis kongres, mens de selvsamme relationer karakteriseres som forvaerrede (s. 33) i forbindelse med omtalen af den danske udvikling. Hvis man systematisk inddrager de udenrigspolitiske overvejelser, vil det blive muligt at kvalificere fremstillingen af partiernes holdning til sporgsmalet, ikke rnindst af Socialdemokratiets, hvis uldenhed over for sporgsmalet om dansk atombevaebning i bogen opfattes som udslag af en grundlaeggende traeskhed. Deter naturligvis en mulig forklaring, men den er ikke underbygget i den foreliggende fremstilling, og den skal proves mod de udenrigspolitiske hensyn, Socialdemokratiet som regeringsparti mente at matte tage.

Heller ikke behandlingen af partiernes indenrigspolitisk-taktiske overvejelser er systematisk. Saledes er betydningen af SF's store succes ved valget i november 1960 ikke taenkt igennem (note 28, s. 128, jf. s. 70 og s. 121), ligesom det kan undre at Fredspolitisk Folkeparti, der opstillede ved valget i 1964, slet ikke omtales. Denne mangel pa systematik afspejler sig ogsa i, at problemstillingen undertiden bliver meget upraecis (s. 48 og 98).

Disse indvendinger opvejes dog i ikke ringe grad af, at bogen let fanger og fastholder laeserens interesse, og af, at den er med til at bane vej for videre forskning. Endelig ma det holdes forfatteren tilgode, at det kan vaere vanskeligt at fa adgang til eller overhovedet at finde relevant kildemateriale.