Polsk- danske kulturelle forbindelser i 16. til 18. århundrede

I den senere tid har man med oget interesse forsket i de kulturelle forbindelser mellem Polen og de skandinaviske lande. De fleste har imidlertid interesseret sig for de polsk-svenske kontakter, medens forbindelserne med Danmark hidtil kun i ringe grad har vaeret undersogt; det gselder is;£r for de noget aeldre perioder. Derfor kan det vaere rimeligt at betragte de forbindelser der har vaeret mellem de to lande i perioden fra 16. til 18. arhundrede. Men artiklens snaevre rammer saetter dog en graense for det, der kan omtales 1.

For ojeblikket er det de kunstneriske forbindelser, der er bedst undersogt. Som en folge af kong Sigismund Ls (1506-1548) aegteskab med Bona Sforza, fodt hertuginde af Milano, naede den italienske renaessance Polen noget tidligere end Danmark. Et saerlig hojt niveau naede musikken, hvor italiensk indflydelse forbandt sig med lokal tradition. Musikanter og sangere fra Polen var hojt vurderet i de skandinaviske lande. Saledes skrev Hans Valkendorf til sin bror Erik i forbindelse med Christiern II.s; planlagte besog i Norge 1515: »Er thet swo ath myn Herres Nada? haffver ingenn Sangere, tha wore thet meget got, ath Hans Nadae lod hente the aff Lybke eller nogen aff Danskenn . ..«. Regninger fra det danske hof omtaler 1570 en saekkepiber fra Konigsberg, Anders Duday, der formentlig var af polsk oprindelse 2.

Christian IV var interesseret i at hverve polske musikanter til sit eget

---

1. Forfatteren har et storre arbejde om de kulturelle forbindelser mellem Polen og de skandinaviske lande under forberedelse. Deter udarbejdet ved Det polske videnskabsakademis historiske institut og planlasgges afsluttet 1974.

2. A. Ham me rich: Dansk Musikhistorie indtil ca. 1700. 1921. S. 54 og 124; Kancelliets Brevbpger 1566-1570. 1896. S. 593.

kapel. Saledes naevnes i regningerne 1601 en sum pa 100 daler, der i Gdansk (Danzig) blev udbetalt til nogle instrumentalister. I arene 1604-1607fik italienske musikere fra Sigismund III.s kapel tilladelse til at overga til den danske konges tjeneste 3.

I de forste tiar af 17. arhundrede figurerede blandt medlemmerne af Christian IV.s kapel ogsa de polske instrumentalister Georg Borowski og Adam Picherow, trompeteren Christopher Siecinski (Zetzinski) samt sangerne Georg Hasenburski og Casper Agricola. I Danmark var polske lutspillere og organister saerlig ansete. Den allerede naevnte Picherow, der ved siden af musikken ogsa beskaeftigede sig med instrumentbygning, var en slags impressario, der hvervede polske talenter. Han skaffede bade Siecinski og den mest fremragende af de polske musikere, der virkede i Danmark, Michael Krakowita til Kobenhavn. Den sidstnaevnte, der maske er identisk med et medlem af Sigismund lII.s kapel af samme navn, kom i 1633 til Danmark. Ud over at vsere musiklserer for de kongelige born samt hoforganist havde Krakowita overopsynet med orgelbygning pa slottene Frederiksborg, Kronborg og Haderslevhus. I familien Rosenkranz' regninger fra Rosenholm 1639 er der en sum, der er betalt til en polak for reparation af de sma orgeler, maske var denne mester netop Krakowita 4.

I anden halvdel af 17. og i 18. arhundrede var de polsk-danske kontakter inden for musikken sjaeldnere, om end de ikke helt ophorte. Saledes var danzigeren Kasper Foster, der i 1641 var dirigent for det kongelige kor i Warszawa., omkring 1660 aktiv som kapelmester ved Frederik lII.s hof, og han hvervede sit bysbarn Ernest Hinsch til dette kapel. Her arbejdede pa samme tid den polske konges hofmusiker Frantz Franck 5.

118. arhundrede har vi blandt musikerne i det kongelige kapel i Kobenhavn kun to, hvis navne gor en polsk oprindelse sandsynlig: klarinetspilleren Vincens Wannierzowski (1794-1802) og fagotspilleren Simon Sikora (1790)⁶. Vi ved dog intet naermere om dem.

Michael Krakowitas tradition blev fortsat af Daniel Wroblewski, hvis
familie stammede fra Elk (Lyck) i ostpreussen, og som bosatte sig i Danmark1770.
Han blev hurtig kendt som orgelbygger. Blandt andet byggede

---

3. Kancelliets Brevboger 1596-1602. 1913. S. 621; W. Czaplinski: Pryczynki do dziejow mecenatu artystycznego Zygmunta HI, i Sarmatia Artististica. Ksiega pamtetkowa ku czci Prof. W. Tomkiewicza. Warszawa, 1968. S. 96-97; Slownik Muzykow Polskich. Bd. 1. Krakow 1964. S. 221, 226.

4. A. H a m m e r i c h: op. cit., s. 172; Sophie Brakes Regnskabsbog 1627-1640, udg. H. P a u 1 s e no g J. H v i d t f e 1 d t. 1955. S. 202.

5. Slownik Muzykow Polskich, bd. 1, s. 142; Res Polonicae ex Archivo Regn Daniae, 11, eel. C. Lanckoronska& G. Steen Jensen, Elementa ac Fontium Editiones. Bd. 20. 1969. Nr. 238, 1671.

6. N. Fr i i s: Det kongelige kapel. 1948. S. 329-330.

han orgleme til kirken i Nysted (1777) og til slotskirken i Skanderborg
(1800)7.

Lige sa tydeligt kan man konstatere de polsk-danske forbindelser inden for arkitektur og bildende kunst. Indflydelsen fra den nederlandske barok, der var meget staerk i Danmark, virkede ogsa i Polen. Den flamske arkitekt Anton van Obbergen, der blandt andet planlagde Kronborgs ombygning, flyttede senere til Gdansk, hvor vi skylder ham en raskke fremragende bygningsvaerker, sasom fsestningen i Weichselmiinde (1587), radhuset i Den gamle by (1587-1595) og Tojhuset (1602-1605). Christopher Marselis, der var fodt i Polen i en familie af nederlandske emigranter, arbejdede ved fyrst Stanislaw Herakliusz Lubomirski's hof. Han var i Danmark i arene 1703 til 1719, hvor han medvirkede ved bygningen af Frederiksberg slot samt projekterede en raekke palseer i Kobenhavn 8.

117. arhundrede traeffer vi en del malere og tegnere fra Polen i Danmark. I Koge slog Bartholomceus Paproczki sig ned; han malede epitafiet over familien Schytte i Nykobing Falster (1649) og et praesteepitafium i Fakse (1651) samt altertavlen i Koge kirke. En anden maler af polsk oprindelse, Dawid Czernik (Tschernig), der stammede fra Schlesien, arbejdede i Krakow og Brzeg (Brieg) og omkr. 1664 ogsa i Danmark. Efter J. Steen Jensens undersogelser kender vi helt godt Johan Simon Lobaczynskis levnedslob. Han bosatte sig sidst i 17. arhundrede i Helsingor_:i hvor en del af hans billeder er bevaret i Vor Frue kirke.

Man bor ligeledes naevne, at den kendte tegner Jeremias Falck efter i nogle ar at have opholdt sig ved dronning Christina af Sveriges hof i 1655 kom til Kobenhavn. Han udforte der nogle kobberstik af forskellige stormaend 9.

Undertiden fandt de politiske kontakter mellem Danmark og Polen ogsa udtryk inden for kunsten. Saledes udforte den kobenhavnske guldsmed Jorgen Mortensen 1643 et solvhestetoj, som Christian IV sendte den polskekonge, Wladystaw IV, som gave. I forbindelse med de polsk e forbundstroppersophold i Danmark under Svenskekrigene 1658-1659 er der bevaret nogle kunstneriske mindesmaerker. Hertil horer f. eks. de to portraetteraf

---

7. N. Friis: Orgelbygning i Danmark. 1949. S. 167, Dansk biografisk Leksikon. Bd. 24. 1944. S. 322-323.

8. Weilbachs Kunstnerleksikon, red. M. Bodelsen og P. Engelstoft. Bd. 2, 1949. S. 343. Marselis' betydning som arkitekt er storre end hidtil antaget, se Jan Steenberg: Levende barok, 1971. S. 104 og 115 (oversastterens anmaerkning).

9. Smstds., bd. 2, s. 524, bd. 3, 1952, s. 425; E. Iwanoyko: Jeremiasz Falck Polonus. Poznan 1952. S. 7; E. Rastawiecki: Slownik rytownikow polskich. Poznan, 1886. S. 16, 85-93; J. Steen Jensen: Jan Szymon Lobaczynski, i Biuletyn Historii Sztuki. Bd. 28. Warszawa. 1967. S. 532-535.

traetterafden polske hcerforer Stefan Czarniecki, der udfortes i Arhus af den holstensk-gottorpske hofmaler Broder Mathiesen. En anden slags mindesmaerke,der dog nu for laengst er gaet til grunde, var de epitafier i Arhus domkirke og Kolding Set. Nikolaj kirke, der blev opsat over omkomne polske krigere 10. Man kan sikkert regne med, at de undersogelser, der nu er pabegyndt, vil give yderligere eksempler pa de kunstneriske forbindelsermellem de to lande.

Reformationen havde staerk indflydelse pa de ovrige intellektuelle forbindelser mellem de to lande. Som en folge af reformationen var Danmark og Polen inden for hver sit ideologiske omrade, og det fik en ufordelagtig virkning pa disse kontakter.

Den hojere gejstlighed i Polen tog i anden halvdel af 16. arhundrede aktiv del i de pavelige forsog pa at genvinde de skandinaviske lande for katolicismen. De vigtigste arnesteder for denne aktivitet var jesuiterkollegierne i Braniewo (Braunsberg) og Wilno. Disse skolers hoje niveau og deres stipendier tiltrak elever fra de skandinaviske lande, indtil de danske og svenske myndigheders skrappe bestemmelser satte en stopper for rejser

I arene 1578-1694 studerede der i Braniewo i alt 24 studenter fra Danmark, incl. Holsten og Gotland. Matrikelen i Wilnos jesuiterakademi fra arene 1585-1650 viser 15 danske navne; men mange er gengangere fra Braniewo n. Derimod er der et overraskende ringe antal danske studenter pa andre polske laereanstalter. Pa akademiet i Krakow studerede kun et par danskere i 17. arhundrede, hvad man ganske vist kan forklare med, at denne i sin tid fortjente skole nu var i forfald. Mere forbloffende er det übetydelige antal danske navne blandt eleverne pa de ellers videnskabeligt velmeriterede protestantiske gymnasier. Saledes er der i matriklen fra gymnasiet i Elbl^g (Elbing), der dsekker arene 1535-1772, kun en dansk elev (ca. 1691-1700), men hele 29 svenskere 12.

Derimod var det hyppigere, at unge polske protestanter studerede pa

---

10. H. C. Bering L iisb erg: Christian den Fjerde og guldsmedene, 1929. S. 211; W. Drecka: Materialy do ikonografii Stefana Czarnieckiego, i Biuletyn Historii Sztuki. Bd. 15. 1953. S. 67-74; J.Steen Jensen: Polske begravelser i Arhus og Kolding 1659, i Arhus Stifts Arboger. Bd. 60. 1967. S. 72-81, tillaeg smstds., bd. 61. 1968. S. 141-142.

11. N. F r i i s: Danske og norske studerende i Braunsberg 1578-1798, i Personalhistorisk Tidsskrift. Bd. 84/85, 14. rk. 6. bd. 1964-1967. S. 192-196; J. Popla t e k: Wykaz alumnow seminarium papieskiego w Wilnie, i Ateneum Wilenskie. Bd. 11. 1936. S. 218-222.

12. M. Pawlak: Dzieje gimnazjum elblqskiego 1535-1772. Olsztyn. 1972, S. 88, tabel nr. 3; matriklerne for gymnasierne i Gdansk og Torun er i trykken.

universitetet i Kobenhavn. Saledes nasvner fortegnelsen 1611-1714 15 studenter,hovedsagelig fra Vestpreussen. Efter navnene at domme, var det hovedsagelig tyskere; man traeffer dog ogsa folk af polsk oprindelse, saledesPovl Lemprynski (1636), Mathias Skrodzki (1646), Tomas Galeski (1655), Johan Malina (1670) samt endelig Povl Pomian Pessarovius (1693); sidstnaevnte kom dog fra ostpreussen 13.

Udviklingen af de videnskabelige forbindelser mellem Danmark og Polen i 16. og 17. arhundrede blev i alvorlig grad haemmet af de religiose modseetninger. De ortodokse kredse ved Kobenhavns universitet var utrygge ved enhver kontakt med »papisterne«, derfor var deres forbindelser i almindelighed begramset til de protestantiske intellektuelle i Polen. Forst i oplysningstiden begyndte den religiose faktor at miste sin betydning.

Trods disse ikke alt for gunstige forhold kom det dog til personlige kontakter
mellem laerde i de to lande, og nedenfor skal der nasvnes nogle eksempler.

Tycho Brahe sendte i 1584 sin elev Elias Olafson Morsianus Cimber til Frombork (Frauenburg) for at bringe overensstemmelse mellem sine egne beregninger over ekliptikas krumning og de resultater, der i sin tid var opnaet af Kopernikus i hans laboratorium i Frombork. Med velvillig bistand fra domkapitlet udforte Cimber de nodvendige observationer. Ved bortrejsen fik hansom gave fra kapitlets dekan, Johan Hanovius, et portraet af Kopernikus samt et redskab, der blev kaldt »instrumentum paralacticum 14«.

Ole Worm interesserede sig ivrigt for de heldige resultater, som kong Wladyslaw IV.s hoflsege, Andreas Kneffel fra Elbl^g havde naet, og han korresponderede i denne forbindelse med Henrik Koster, som underrettede ham om Kneffels arbejde. I et brev til Rasmus Bartholin 1648 naevner Ole Worm et eksperiment, der var gjort af en polak, men desvaerre uden at navngive ham. Denne havde med kemiske midler faet aendret farven hos levende blomster 15.

Danzigerastronomen Johannes Hevelius havde ligeledes videnskabelige

---

13. S. Birket Smith: Ktybenhavns Universitets-Matrikel. Bd. 1. 1890. S. 109-329. 2. 1894. S. 18-387; B. Nadolski: Wyjazdy mtodziezy gdanskiej na studia zagraniczne w XVII wieku, i Rocznik Gdariski. Bd. 24. 1965. S. 197, 201, 208.

14. J. Pagaczewski: Dunska ekspedycja astronomiczna na Warmi§ w roku 1584, i Komunikaty Mazursko-Warminskie. Olsztyn. 1964. Nr. 1 (83), s. 21-38.

15. Breve fra og til Ole Worm, udg. H. D. Schepelern under medvirken af H. F r i i s Jo h a n s e n. Bd. 3. 1968. Nr. 1301, 1371, 1375, 1575.

kontakter med Danmark. Der eksisterer et brev fra ham til en anonym dansk laerd, hvor han underretter ham om fremskridtene i sit arbejde og om branden i sit observatorium. Hevelius sendte 1679 et eksemplar af sidste del af sit vserk »Machina Coelestis« til Christian V. og bad samtidigkongen om hjselp til genopbygningen af observatorietl6.

Georg Seger fra Torun studerede medicin i Kobenhavn 1652-1655 og forsvarede der sin doktordisputats. Efter at have vseret et ar i London vendte han igen tilbage til den danske hovedstad og var igennem nogle ar assistent hos Thomas Bartholin. I dette tidsrum offentliggjorde han nogle medicinske arbejder, som skaffede ham anerkendelse. Efter ca. 1659 at have forladt Danmark udgav Seger i Liineburg en tysk oversaettelse af sin mesters hovedvaerk.

Benedikt Figh, senere praest ved Vor Frue kirke i Gdansk, var ligeledes nogle ar i Kobenhavn. Han interesserede sig for Thomas Bartholins arbejder og blev gode venner med J. Bremer. - I 1697 fik Johan Jakob Woyt fra Elbl^g den medicinske doktorgrad ved Kobenhavns universite t17.

Stanislaw Lubieniecki. (1623-1675), der var leder af socinianerne eller De polske brodre, fandt en overgang asyl i Danmark efter at vasre blevet udjaget sammen med sine faeller fra Polen; de beskyldtes for at samarbejde med svenskerne. Under sine ophold i Kobenhavn (1661-62, 1667-68) denne fremragende intellektuelle inviteret til Frederik lII.s hof og havde der disputer med universitetsprofessorerne og repraesentanter for den lutheranske gejstlighed. Lubieniecki dedicerede flere af sine vserker til kongen, saledes de dogmatiske vserker »Veritatis primevae compendium* (1661) og »Veritatis primevae prodomus« (1662) samt et udforligt vaerk om kometer, »Theatrum Cometicum«, udgivet 1668. Efter Frederik lII.s dod udgav han ogsa et mindeskrift (1670). Man kan naevne endnu et vaerk fra Lubienieckis hand, der er forbundet med Danmark, nemlig det panegyriske skrift »Gluckstadia vera Tychopolis«, skrevet 1667 i anledning af hertug Christian Albrecht af Gottorps giftermal med Frederik lII.s datter. Det indeholder ogsa meget om genealogi og om byens historie. Lubieniecki vedligeholdt sine videnskabelige kontakter med mange danske lasrde, Johan Melchior Rotlin, Rasmus Bartholin og Villum Lange 18.

---

16. Rigsarkivet, Kbhvn. TKUA Aim. del 56. Breve fra ... »laerde maend«. Johannes Hevelius til Christian V, 30. okt. 1697; Kgl. Bibliotek, Kbhvn. Handskr. 801l Brevsaml. U 4° nr. 438.

17. B.Nadolski: op. cit., s. 197-198, 208.

18. K. E. Jor d t-Jor gensen: Stanislaw Lubieniecki. Gottingen. 1968. S. 63-76, 94, 103, 108, 158-161 og samme: De antitrinitariske kollokvier i K<pbenhavn i februar 1661. Kirkehistoriske Samlinger. 1973. S. 46-86; J. T azb i r: Stanislaw Lubieniecki. Warszawa. 1961. S. 129-130. 157, 169-180, 254, 276.

Ogsa Kazimierz Tyszkiewicz, selling af en indflydelsesrig litauisk familie og forhenvaerende biskop i Samogitien, havde kontakter med danske intellektuelle. Der er bevaret et vaerk, som han dedicerede til rigshofmester Joachim Gersdorf (1657) og et memoriale til Erik Eriksen Pontoppidan, praest i Antvorskov, hvor han med filosofiske grunde forklarer, hvorfor han forkastede sine forfsedres tro 19.

En betydelige videnskabelig autoritet i de skandinaviske lande opnaedes af Johan Herbinius, der stammede fra en polsk laererfamilie i Byczyna (Pitschen) i Schlesien. Som professor ved gymnasiet i Bojanow blev han 1665 sendt til Frederik 111 for at fa okonomisk stotte til den nyligt grundlagte skole. Under opholdet holdt Herbinius forelaesning pa universitetet om den lutheranske kirkes stilling i Polen. Forelassningen blev vel modtaget, og under sit andet ophold i Kobenhavn 1670 havde den polske videnskabsmand forelaesninger om verdens storste katarakter og om Paradis' beliggenhed. Disse dissertationer blev, ligesom en beskrivelse af Michael Korybut Wisniowieckis valg til polsk konge, trykt i Danmark. Herbinius var ogsa nogle ar i Sverige, hvor han fik asresdoktorgraden ved Upsala universitet²⁰.

Polens okonomiske forfaid efter svenskekrigenes odelasggelser bevirkede, at mange unge mennesker ikke kunne finde ansaettelse i 1 andet efter deres eksaminer. Blandt andre finder vi en raekke laeger fra Polen, som studerede eller praktiserede i Danmark. Den mest fremragende var Johan Friedrich Bachstrom, professor ved gymnasiet i Torun, som 1723 erhvervvede doktorgraden ved Kobenhavns universitet pa den forste videnskabelige undersogelse om arsagerne til marelokken. Man kan ogsa naevne Johan Anton Ciechanowski fra Gdansk (dod 1801), som fra 1794 praktiserede i Kobenhavn som militserkirurg og dernsest var lserer i naturvidenskab ved pastor Christianis institut2l.

I oplysningstiden udviklede der sig bade i Skandinavien og i Polen en historieforskning, der var stottet pa en kritisk analyse af kilderne. Videnskabsmaendenenojedes ikke mere med at arbejde i deres studerevEerelser, men foretog undersogelser bade ude i landet og i udlandet. Saledes rejste den danske historiker Jakob Langebek 1754 i selskab med svenskeren N. R. Brocman til ostersolandenes arkiver og biblioteker for at soge rnaterialetil

---

19. Kgl. Bibliotek, Kbhvn. Handskr. Gl. Kgl. Saml. 4°, nr. 1479; 8011. Brevsaml. U. Fol. 371-372.

20. K. Estreicher: Bibliografia Polska XV-XVIII w. Bd. 18, Krakow. 1901. S. 125, 128; Polski Siownik Biograficzny. Bd. 9, Krakow. 1961. S. 437.

21. K. Caroe: Den danske Icegestand 1479-1900. Bd. 1. 1909. S. 7. Bd. 3, 1905. S. 36.

terialetilde skandinaviske landes historic Blandt andet besogte de jesuiterkollegieti Braniewo og samlingerae i Elbl^g og Gdansk. Den danske videnskabsmand aflagde ogsa besog hos den kendte historiker Gotfried Lengnich, med hvem han diskuterede sporgsmalet om navnet Danzigs angivelige danske oprindelse. Langebek udnyttede den viden, han samledeunder sine rejser, i sit monumentale vserk »Scriptores Rerum DanicarumMedii Aevi« og i sit diplomatarium; deter ikke sa sjaeldent, at han paberaber sig polske kilder.

P. F. Suhm, Langebeks medarbejder og efterfolger, interesserede sig ogsa for Polens historie. Under et mode i Videnskabernes Selskab 1782 holdt han foredrag om Galicien. Det blev trykt i noget udvidet form, og Suhm gav en udforlig geografisk-historisk beskrivelse af provinsen, indtil den ved Polens forste deling 1772 tilfaldt ostrig 22.

Ogsa fra polsk side blev der optaget umiddelbar kontakt med Danmark. Biskop Jozef Zatuski, grundlaeggeren af det beromte offentlige bibliotek i Warszawa, var 1730 i Kobenhavn, hvor han sogte efter handskrifter, der havde forbindelse med Polens historie. Under sit ophold havde han lejlighed til at indlede et samarbejde med Ludvig Holberg, idet han oplyste ham om sit eget land og dets historie.

Kong Stanislaw Augusts bibliotekar Jan Baptysta Albertrandy foretog 1789 og 1790 pa den polske konges vegne indgaende undersogelser i Kobenhavns samlinger. Vi skylder ham en interessant beskrivelse af hovedstaden og dens sevaerdigheder. Albertrandy interesserede sig ogsa for de danske landsbyer efter landboreformerne, som han bedomte ret kritisk.

I Gdansk havde »Die Naturforschende Gesellschaft« nacre kontakter med videnskabsmaend i Danmark og Norge (f. eks. Abraham Kail, Carl Deichmann m. fl.), idet man udvekslede boger og oplysninger. I Selskabets korrespondance fra arene 1779-1786 omtales der forbindelser med kunstkammerforvaltereni Kobenhavn, L. Spengler og konkyliologen J. H. Chemnitz, der leverede Selskabet en raekke genstande til samlingerne 23.

---

22. Jacob Langebeks utrykte rejsebeskrivelse findes i Kgl. Bibliotek, Kbhvn.; jfr. ogsa Breve fra Jacob Langebek udg. H. F r. R 0 r d a m. 1895. Nr. 104 og 167; P.F.Suhm: Om Galicia og Ludomeria, i Nye Samling af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Bd. 2. 1783. S. 471-509. - Blandt Langebeks erhvervelser ma nsevnes vokstavlebogen fra Gdansk, ca. 1440, nu i Nationalmuseets 2. afdeling, Kobenhavn. Se G. G a 1 s te r: Ein Danziger Wachstafelzinsbuch aus dem 15. Jahrhundert, i Zeitschrift fur Ostforschung. Bd. 8. 1959. S. 231-259.

23. D.Janocki: Lexicon derer itztlebenden Gelehrten in Polen. Bd. 2, Breslau. 1755. S. 32; K. W. Wojcicki: Archiwum domowe do dziejow literatury krajowej. Warszawa. 1856, heri J. Ch. Albertrandys breve til Pius Kiciriski, s. 137-177 - forfatteren behandler Albertrandys rejse til Danmark i en artikel i Historiske Meddelelser om Kobenhavn 1973 (i trykken); Biblioteka PAN, Gdansk. Mscr. nr. 2251.

Den gensidige interesse i nabolandet pa den anden side af ostersoen afspejlesogsa i publicistisk virksomhed. Man vil kunne finde meget i de hidtillidet undersogte samlinger af aviser, smatryk og lejlighedsskrifter. Af danske skrifter om polske sager kan man f. eks. nsevne en beskrivelse af striden mellem Sigismund Vasa og hans farbror Karl (IX) fra 1598; andre omtaler de polsk-kosakiske haeres sejr over russerne ved Konotop 1659 og J. R. Patkuls henrettelse 1706 efter ordre af Karl XII²⁴.

I Danmark var man ogsa meget interesseret i kongevalget efter Jan Sobieskis dod 1696 25, religionsstridighederne i Torun og Assessorialrettens uretfaerdige dom 1724-25 26 samt i sammensvaergelsen i Bar mod kong Stanislaw August Poniatowski 1771 27.

Den danske opinion i 17. og 18. arhundrede var kritisk indstillet over for adelens selvradighed og centralmagtens svaghed, der var karakteristisk for datidens Polen. Genklang af sadanne synspunkter kan man finde i tidensflyveskrifter, saledes i »Judicia de electionis principis Saxoniae.. .« (1697) og hos Ludvig Holberg »En sandfaerdig ny vise om Peder Paars«, hvor Discordia efter at have bragt uro pa universitetet drager til den polskerigsdag. Ogsa i sine historiske vaerker var Holberg kritisk indstillet

---

23. D.Janocki: Lexicon derer itztlebenden Gelehrten in Polen. Bd. 2, Breslau. 1755. S. 32; K. W. Wojcicki: Archiwum domowe do dziejow literatury krajowej. Warszawa. 1856, heri J. Ch. Albertrandys breve til Pius Kiciriski, s. 137-177 - forfatteren behandler Albertrandys rejse til Danmark i en artikel i Historiske Meddelelser om Kobenhavn 1973 (i trykken); Biblioteka PAN, Gdansk. Mscr. nr. 2251.

24. Kaart oc sandru Beretning om hues sig begiffuit . . . udi den nceste forgangen Host Aar 1598 met den Krigshandel oc Opror imellom Kong. Maitt aff Polen oc Hertug Karls F. N. udi Sverige .. . prentet i Kiobenhaffn aff Matz Vingaard A. 1599; Griindliche und warhaffte Relation von dem glucklichen Siege ... welchen Gott Kgl. Ma], zu Polen und Schweden etc. ... bey der Stadt Konotop gegen die Moscowiter verlihen hat, Kopenhagen 1659; Kgl. Bibl., Kbhvn. Handskrifter. Ny Kgl. Sam., nr. 4212,4° og 2776,4°, Lorentz Hagens Beretning.

25. Kgl. Bibl., Kbhvn. Handskr. Thott, nr. 1381,4°, De Aarsager hvorfor ei maate udvcelges en fransk Prinds til at vaere Konge i Polen; smstds., Rostgaard nr. 2704,4°. S. 231-232, Judicia de electione Principis El. Saxoniae in Regem Poloniae ex Eclogia Virgilii mutuata; i Karen Brahes bibliotek, Odense, findes en dansk oversaettelse af Judicia, sign. nr. C I, 13.

26. Blandt de mange beretninger om processen i Torun kan man nasvne: Omstendelig Beretning om hvis angaaende dend til Thorn d. 16 Jul. 1724 opreiste Tumult hidindtil er forelfiben, tillige med Dommen og Executionen, Kbhvn., december 1724; Dansk Oversettelse af dend vaitnodige Supplique som de syv nu henrettede Borgere i Thorn, da de vare fordomde til Doden for deres Endeligt have ladet afgaae til Hs. Kgl. Maj. af Polen, Kbhvn. 1725; Oversettelse af det Brev som til Hs. Kgl. Maj. af Pohlen er afgaaen fra Magistraten i Dantzig d. 24. Nov. 1724, for de udi Thoren til dode fordomte Indvaanere, 1725.

27. (PederToppWandal:) Udforlig Beretning om det afskyelige Mord som skulde vcere begaaet paa Hs. Kgl. Maj. af Pohlen i Warschau den 3. Nov. 1771. 1772; (W. V. Chr. v. Reitzenste in:) Gedanken bey Gelegenheit der wundervollen Errettung Ihro Maj. des Konigs von Pohlen Stanislaus Augustus aus den Hdnden derer sich zusammen gerotteten Morder. Kbhvn. 1772.

mod Adelsrepublikens regeringsform og specielt mod »liberum veto« 28.

I 16.-18. arhundrede var Danmark Polens naturlige allierede i konflikterne med Sverige. Derfor fulgte man i Polen ogsa med opmaerksomhed, hvad der skete i Danmark. Man har saledes i en af tidens sa almindelige brevsamlinger, der kunne tjene til monster for anden korrespondance (silva rerum), et »Brev fra hertug Sigismund af ostrig til den danske konge [Christian IV.]s clatter Lucretia«; i en anden samling har man et memoriale, der var opstillet i forbindelse med det foreslaede danskpolske forbund sidst i 1600-tallet²⁹.

I en af samlingerne er der nogle beretninger om den dansk-svenske krig i Norge 1644. Et latinsk tryk udgivet i Warszawa 1658 beskrev udforligt fredsforhandlingerne og Kronborgs belejring. En anden beretning fortseller om Kobenhavns belejring 1659 og freden med Sverige. Struensee og processen imod ham vakte livlig interesse i Polen 30.

De indre forhold i Danmark var undertiden genstand for polske politikeres og publicisters taler. Reprsesentanter for adelsdemokratiet, der gik imod enhver form for styrkelse af kongemagten, paberabte sig gerne folgerne af Christiern ll.s despotiske styre, som forte til, at Sverige gjorde sig selvstasndigt, og til kongens fald. En af de ledende adelstribuner, Stanislaw Orzechowski, viste i sin tale 1553, at der bortset fra Polen ikke var et eneste virkelig frit land og tilfojede: »Hvad siger Danmark? Hvorledes kan det rose sig af sin frihed? Vi ser, hvorledes det efter Christierns forjagelse tumler omkring pa bolgerne som et skib uden styrmand 31.«

Christiern ll.s regering blev ligeledes udnyttet dramatisk. Stykker om dette emne blev saledes spillet pa jesuitterkollegiets teater i Torun (1684) og pa piaristkollegiet i Warszawa (1723); begge stykker blev trykt. Piaristerne benyttede ogsa emner fra Danmarks sagnhistorie: Historien om Svend Haraldsen (1724)³².

Adelspolitikerne i Polen var meget interesseret i de skandinaviske stsenderskamp
med monarkiet og indforelsen af enevaelden. Et udtryk for dette

---

28. LudvigHolberg: Samlede skrifter, udg. CarlS. Petersen. Bd. 1. 1913. S. 343-355. Bd. 2, 1914. S. 60, 778.

29. Biblioteket i Muzeum Czartoryskich, Krakow, Mscr. nr. 1657, IV, p. 398; Biblioteket i Ossolineum, Wroclaw, mscr. nr. 408, 11, p. 241-249.

30. Ossolineum, mscr. nr. 224, 11, s. 477-478, 481-484, 503-519, 541-542, 551-552; nr. 189, II (nu gaet til grunde); K. Estreicher: Bibliografia, bd. 28, 1909, s. 44, om Kronborgs belejring; Biblioteket i PAN, Krakow, mscr. nr. 652.

31. S. Orzechowski: Wybor pism, udg. J. Starnawski, Biblioteka Narodowa. Ser. I, nr. 210. Wroclaw m. m. 1972. S. 102.

32. K. Estreicher: Bibliografia. Bd. 14. 1896. S. 209. Bd. 18. 1898. S. 268. Bd. 30. 1934. S. 78.

er to vaerker, der tilskrives Jan Jakub Potulicki, og som blev udgivet anonymt1701. Det forste er en fri oversaettelse af Rene de Vertots bog »Histoiredes Revolutions de Suede«, Paris 1695/96 og omtaler Sveriges befrielsefra det danske herredomme. Overssetteren kritiserer Christiern ll.s grusomheder, men paviser samtidig at Gustav Vasas udspekulerede indforelseaf det arvelige monarki var ildevarslende for Polen. Det andet vaerk er en bearbejdelse af Molesworths beskrivelse af Danmark pa grundlag af den franske oversaettelse »fitat du Royaume du Danemark tel qu'il estoit en 1692«; Amsterdam 1695. Ogsa denne bogs tendens er at vise polakkerne faren ved enevselden med eksempel i det danske statskup 1660. Bogen blev ret popular i den periode, hvor man provede at reformere den polske regeringsform,saledes at den ligefrem kom i to nye udgaver (1752 og 1756/ 57) 33.

Inden for rammerne af en kort artikel kan man ikke fremstille alle aspekter af de kulturelle kontakter mellem Danmark og Polen i den periode, hvor Adelsrepubliken eksisterede, ej heller kan man na mere definitive konklusioner. Bade Danmark og Polen la i udkanten af datidens latinske kulturverden, og derfor sogte man i de to lande snarere inspiration i kulturens hovedcentre, d. v. s. i Italien og Vesteuropa, og ikke hos naboen pa den anden side af ostersoen. Tilhorsforholdet til de to fjendtlige religiose lejre virkede i laengere tid haemmende pa videnskabelig tankeudveksling. Ikke desto mindre viser allerede de hidtidige forskningsresultater, at omfanget af de indbyrdes kulturelle forbindelser var mere vidtstrakt, end man hidtil har antaget. De vigtigste formidlere var inden for videnskaben det oplyste borgerskab i Vestprojsen og intellektuelle fra den polske protestantiske lejr, og inden for kunsten var det de to landes hoffer og delvis byerne i Vestpolen. Yderligere undersogelser vil sikkert bidrage til belysning af hele omfanget af de kulturelle band mellem de to folk.

(Oversat af Jorgen Steen Jensen)

---

33. K. Estreicher: Bibliografia Bd. 18. 1901. S. 219-220. Bd. 24. 1913. S. 180; jfr. ogsa A.Jensen: Svenska bilder i polska vitterheten. Stockholm. 1904. S. 14 ff.