Niels Thomsen: Dagbladskonkurrencen 1870-1970. Politik, journalistik og økonomi i dansk dagspresses strukturudvikling. I—II. (Universitetsforlaget i København. I kommission hos Gads Forlag. 1972). 1114 sider.

Presseforskeren Niels Thomsens mammut-disputats om dagbladskonkurrencen 1870-1970 ma vaere den mest omfattende doktor-afhandling, der er forsvaret ved et dansk universitet. Pa. ikke mindre end 1114 store og taettrykte sider behandler den i Niels Thomsens komprimerede stil »politik, journalistik og okonomi i dansk dagspresses strukturudvikling« gennem hundrede ar.

For overskuelighedens skyld - og fordi forfatteren ikke selv i fornodent omfang hjselper laeseren med en egentlig »nogle« til de mange sider - skal det indledningsvis fastslas, at disputatsen i virkeligheden bestar af fire boger. Sa meget mere imponerende er det, at alle fire frernstillinger fremtraeder som selvstaendige og vsegtige bidrag til centrale sider af dansk presseforskning, hvoraf flere hidtil har vasret naesten upaagtede og uomtalte.

Forste bog kunne have vaeret bind I, pp. 16—148. Presseforskningens metoder behandles her med en grundighed, der er uden sidestykke i nordisk massemedielitteratur. Saerlig fortjenstfuldt er det, at denned opfindsomhed peges pa utrad itionelle muligheder for at fremskaffe supplerende og korrigerende mater tale fra kildefattige perioder.

Anden bog kunne have vaeret bind I, pp. 149-573. Deter den egentlige disputats med dens tese, diskussion og bevisforelse - forklaringen pa, hvorfor dansk presse har artet sig sa diametralt modsat i forste i forhold til anden halvdel af de undersogte hundrede ar.

Tredie bog kunne have vaeret bind 11, pp. 577-803. Deter den danske lokalpresses historie, skrevet med en indlevelse i de enkelte bladotnraders historie, der virker lige forbloffende, hvor man end dykker ned i materialet. I hvilket af de 42 saerskilt skildrede bladomrader, man end soger at se forfatteren i kortene, ma man konstatere, at fremstillingen intet steds er standset ved det skitseagtige. Det lokale saerpraeg - bladmaessigt og personmaessigt — er over alt kommet til sin ret. Den danske lokalpresse har omsider faet sin historie - og dansk lokalhistorie via disputatsen et enestaende materiale at arbejde videre med.

Fjerde bog kunne have vaeret bind 11, pp. 805-1094. Deter den danske presses hdndbog, et opslagsvaerk som naeppe noget andet lands presselitteratur kan opvise magen til. Fra at vaere et af de mest forsomte felter inden for dansk samfundsforskning fremtraeder dagspressen pludselig som et statistisk veldokumenteret og gennemanalyseret

Niels Thomsens indsats inden for de fire omrader, der her er skitseret, bliver ikke mindre af, at nan naesten over alt har matte begynde helt fra grunden. Bag hvert kapitel ligger ikke blot en analytisk indtraengen i problemerne og en stringent fremlaeggelse af konklusionerne, men ogsa et arelangt intensivt slid for at fremskaffe et kildemateriale, der er omfattende og baeredygtigt nok til - uden at det forekommer vovet - at tillade en sammenfatning af hundrede ars bladudvikling i en enkelt tese med ganske fa modifikationer.

Niels Thomsen har sat sig som mal »at skildre og analysere den danske dagspresses strukturudvikling gennem de sidste hundrede ar. Naermere bestemt gaelder del: at udrede retningen, omfanget og takten i de aendringer, der er sket m. h. t. antallet, storrelsen, beliggenheden og karakteren af de producerende bedrifter (»dagblade«) og virksomheder samt naturligvis ikke mindst at analysere arsagerne til den skete udvikling med henblik pa at udskille de vaesentlige faktorer og klargore samspillet mellem dem« (p. 5). Arbejdets egentlige formal er »at belyse det skiftende samspil mellem okonomiske lovmaessigheder, kapital- og organisationsforhold, bladpolitiske og journalistiske bestraebelser samt politiske og kulturelle holdninger i publikum« (p. ID-

Problemstillingen i disputatsen kan defineres saledes: (1) Hvilke forhold bidrog til udviklingen af den staerkt differentierede dagspresse, som fandtes i Danmark i 1914? (2) Hvilke aendringer indtraf senere, som svaekkede grundlaget for det sakaldte politiske firebladsystem?

Kortere beskrevet soger disputat sen at give svaret pa, hvilke faktorer der ligger bag den bladdod, der har haerget siden 1945, og bag den bladstruktur, som har betinget, at der overhovedet kunne blive tale om nogen

For mere end ti ar siden opstillede Niels Thomsen problemet om koncentrationen i provinspressen. Ud fra et ufuldstaendigt materiale drog han i arsberetningen fra Dansk Pressemuseum 1960 en raekke slutninger med udgangspunkt i den determisme, der sa tydeligt karakteriserer udviklingen siden 1920'erne. Analysen er senere uddybet og dokumenteret for hele den danske presses udvikling siden 1945, navnlig i Niels Thomsens egne omfattende bidrag til presseudvalgets betaenkning »Pressen og samfundet« (1969).

Forklaringen gar i begge fremstillinger ud fra koncentrationen som en slags selvforstaerkende proces under aftagende profitmargin. De i forvejen storste blade i et givet omrade foroger dels ved intensiveret konkurrenceindsats pa sidetal og journalistisk kvalitet, dels formentlig ved annoncernes selvstaendige publikumsappel, deres andel i oplaget. Derved foroger de deres indtaegter - bade direkte og ved stigende annoncetilgang. I kraft heraf oges deres muligheder for yderligere intensiveret avisindsats. Omvendt bliver forlobet for de svage blade en ond cirkel, der tvinger dem ud i en bestandig mere underlegen position.

I store traek er dette ogsa disputatsenskonklusion

tatsenskonklusionpa »Bladdodens mekanik«. Blot er de mange modificerendefaktorer - bl. a. angaende forholdet mellem oplag og indtaegterog mellem indtaegter og avisindsats - indpasset i den ellers alt for stive og upraecise model. I sadanne forhold maerkes forfatterens omfattendekonkrete viden. Hvor andre i beslaegtede situationer - bevidst eller übevidst - kunne have folt sig fristettil at underordne kildematerialets udsagnskraft den opstillede models krav, er Niels Thomsen gaet den modsatte vej. Han har modificeret modellen, til den kan passe pa det foreliggende materiale.

Derved er modellen for den danske oplagsspiral blevet mere interessant - og mere realistisk - end den model, som rektor Lars Furhoff, Journalisthojskolen i Stockholm, nogle ar efter Niels Thomsens forste lancering af »det kumulative princip« i aviskoncentrationen fandt frem til pa et svensk materiale (»Upplagespiralen«, Sthlm. 1967). Furhoffs analyser indgik som en af konklusionerne i den svenske pressekommissions betaenkning, der understregede, at det automatisk var aviserne i 2. og 3. position, der ramtes af bladdoden. Et tilsvarende resultat er en norsk og en finsk pressekomite naet til.

Om grundsynspunktet er der saledes enighed. Men i hvert fald svensk og norsk presse er bade i videnskabelige fremstillinger og i ministerielle betaenkninger blevet genstand for en raekke übeviste og ikke umiddelbart sandsynlige pastande om bl. a. indkomstvirkninger og laesereffekt. Niels Thomsens betydelig rummeligere version af »det selvforstaerkende princip« har forskanet dansk presse for at skulle se sin udvikling kapslet ind i en forskningsmaessig spaendetroje i form af en samfundsvidenskabelig bladmodel, der ikke i fornodent omfang tager hensyn til alle de faktorer, der har vaeret bestemmende for pressens udvikling herhjemme.

Den danske presses strukturudvikling er netop historien om adskillige ofte samvirkende, men jajvnligt modstridende faktorers samspll. En permanent afgorende hovedfaktor findes ikke, men naermest dette begreb kommer — inspirerende nok for journalister — avisindsatsen, defineret som kvantiteten, kvaliteten og malretningen af den redaktionelle indsats. Bogens mange sider kommer derved til at fremtraede som et vidnesbyrd om, at det kan nytte - hvis man vel at maerke taenker over, hvad man gor, ogsa nar man befordrer ting i trykken under det dognaktuelle pres, hvorunder aviser produceres.

Furhoffs artikler og disputats samt pressekommissionsbetaenkninger fra Norden og de store vesteuropaeiskestater har vaeret inspirationskildeved problemformulering og metodevalg.Men det maerkes naesten overalti fremstillingen, at den vaesentligsteinspirationskilde har vaeret aviserneselv. Til bind Us liste over trykte og utrykte kilder kommer en hel central kildegruppe i form af de over 20.000 indbundne og uindbundneargange af dagblade fra perioden 1860-1970, som findes i Det Kgl. Biblioteks, Universitetsbibliotekets og Statsbibliotekets magasiner. Disse samlinger har muliggjort tilvejebringelsenaf en raekke data vedrorendeden danske dagspresses struktur:Avisernes vaegt, format, udseende,indholdsstruktur, typologi og partitilhorsforhold.Men heldigvis har Niels Thomsen ikke nojedes med at male - hvad materialemaengderne ellersnok kunne have tilskyndet til. Han har ogsa last aviserne. Naermestundseligt tilstar han det bagest

i bind II (p. 1077). Deter et forhold, der ikke er grund til at skjule. For det er tydeligt nok denne laesning, der har givet liv og farve til de mange sider og gjort skildringen af savel hovedstadspressenssom problemer sa indlevelsesfuld og sikret en tidskolorit, uden hvilken fremstillingenaf oplagsspiralens op- og nedadgaendedrej let kunne vaere bleveten monoton affaere for laeseren.

Inden Niels Thomsen kunne tage fat pa fremstillingen af dramaet i dansk presse, matte han tilvejebringe et omfattende talmateriale og andet systematisk oversigtsstof, Hertil horer forst og fremmest en bibliografi over samtlige siden 1848 udkomne danske dagblade med en raekke oplysninger om hvert enkelt blad, som er uundvaerlige for enhver statistisk og politisk analyse. Endvidere findes en - forbavsende komplet - liste over oplagstal, selvsagt mest daekkende for dette arhundrede, men - til forskel fra alt tidligere publiceret - palidelig ogsa for tiden for oplagskontrollen, idet Niels Thomsen har vejet hver enkelt argang af hver eneste avis og divideret tallet ind i de centralt registrerede tal for avisernes arsforbrug af papir. Det har fort til korrektioner pa op til 300 pet. i forhold til avisernes egne opgivelser!

Endelig bringes resultaterne af en raekke kvantitative indholdsanalyser. Som ved alle sadanne analyser vil det altid vaere muligt at diskutere relevansen af den foretagns kategorisering. Maske opsplitningen pa de enkelte stofomrader, der males, sine steder kan forekomme uhensigtsmaessig i den givne sammenhaeng.

Hele oversigtsmaterialet er, praktisk for vaerkets brugere, samlet i et saerligt bilagsafsnit. Derimod er en maengde ikke mindre interessant talmateriale vedrorende regnskab og okonomi samt forholdet mellem annonceindhold og redaktionelt indhold placeret i direkte tilknytning til den lobende fremstilling. Dette er stottende for tilegnelsen ved kontinuerlig laesning, men uhensigtsmaessig ved benyttelse af vaerket i opslagsojemed. Dette handicap bliver sa meget storre, som vaerket intet steds er forsynet med en samlet oversigt over de tabeller, teksten rummer. Denne mangel er ret uforstaelig i betragtning af, at forfatteren ellers har gjort sig stor umage for, at oversigtsstof og bilags- og tabelmateriale ikke blot skulle vaere et mal i sig selv, men ogsa en stotte for de mange, der bruger presseforskningen som en hjaelpevidenskab.

En nodvendig forudsaetning for opstilling og fortolkning af datamaterialet har vaeret en systematisk droftelse af definitioner, materiale og metoder. Da Niels Thomsen ogsa her har mattet begynde helt fra grunden de fleste steder, er disse afsnit rimeligt nok samlet i en saerskilt indledende del. De 15 kapitler, som dette afsnit rummer, vil fremtidig vaere det selvfolgelige udgangspunkt for enhver, der beskaeftiger sig med den trykte presses historic (Engang inden alt for laenge vil det blive nodvendigt at etablere en tilsvarende oversigt over og analyse af de muligheder og mangier, der er knyttet til behandlingen af den elektroniske presse, hvor kildeproblemer og tilbageslagsmuligheder er ganske andre).

Fremstillingen af pressens strukturudvikling sker i fem dele. Denne disposition er bestemt af to forhold: Dels falder udviklingen kronologisk i to faser med skillepunkt ved aret 1914, dels har udviklingen i hovedstadspressen og provinspressen haft meget forskellig karakter.

I de sidste 50 ar for 1914 foregik

en vidtgaende diversificering - en spredning af savel den redaktionelle som den tekniske produktion pa stedseflere og mere forskelligartede enhederunder voldsom vaekst i den samledeafsaetning i forhold til folketallet(»det store landnams tid«). Gennemde folgende 50 ar indtraf en omtrent tilsvarende koncentration under en langt svagere vaekst i afsaetningen.

To store afsnit, der daekker perioderne ca. 1870-1914 og 1914-70, behandler alene hovedstadspressen og dens vej til duopolet. Provinspressen og dens vej mod monopolet er skildret med anvendelse af en anden disposition. Provinspressen udgor for sa vidt en enhed. Udviklingen er kendetegnet af en lang raekke faelles traek over hele landet, ikke mindst hvad angar strukturudviklingen frem til 1914. Pa den anden side er det af dokumentationsvasrdi - og af lokalhistorisk interesse - at skildre udviklingen inden for de enkelte (oftest skarpt afgraensede) konkurrenceomrader helt konkret. Niels Thomsen har derfor valgt at folge provinspressens udvikling indtil 1914 som en helhed i et afsnit. Dernaest deler han behandlingen: Forlobet inden for hvert enkelt af de 42 bladomrader, han opererer med, skildrer han hver for sig i et saerligt afsnit for tiden efter 1914, medens de faelles traek i samme periode behandles i et selvstaendigt afsnit. Derved bliver Niels Thomsen i stand til pa en frugtbar made at kunne iagttage forholdet mellem faelles udviklingslinier og individuelle

Desvaerre er det egentlige konklusionsafsnit blevet helt summarisk. Forfatteren undskylder dette med, at et par af de tidligere afsnit rummer opsummerende kapitler. Dette er naturligvis et argument. Alligevel foles det aergerligt, at »Avisdriftens dynamik«, som konklusionen er betitlet, er gjort op pa kun seks sider. Konklusionen fremstilles sa kompakt, at det virker haemmende for tilegnelsen. Og deter synd. For disse seks sider rummer i synsmader og forklaringer det vaesentligste, der er skrevet om den trykte presse i Danmark. Deter vedkommende for hver eneste avislaeser i landet. Derfor ma det ogsa publiceres i en form, der gor det tilgaengeligt for langt videre kredse, end disputatsen ifolge sagens natur i forste raekke kan henvende sig til.

Med disputatsen foreligger den i enhver henseende velunderbyggede og gennemdokumenterede fremstilling for dem, der har brug for det. Nu mangier vi blot den bredere fremstilling for de mange, der ikke kan undvaere en sadan. Kommunikationsforskerne bor fole sig forpligtet af, at deres forskning i naesten alle tilfaelde kan vaere af relevans for enhver forbruger af massemediernes udbud. De har derfor ikke aftjent deres forsknings- og publiceringspligt (de to ting horer samraen!), for de publicerer en version, der raekker videre end til kollegers og andre indforstaedes snaevre kreds.

Niels Thomsen, der har investeret mere end en halv snes ar i at opsoge, indsamle, bearbejde og uddrage konklusionerne af et material)?, der spejler alle vaesentlige sider af dansk dagspresses udvikling i hundrede ar, ma fole sig forpligtet af sit kvantitativt enestaende arbejde og bringe det ud til de mange, for hvem »Avisdriftens dynamik« forstaeligt nok endnu er hyllet i mystik.

Deter ikke nok at aflive myterne og give forklaringerne. Det ma ogsa ske pa en made, der har gennemslagskraft - ikke mindst nar forskningsfelteter noget sa centralt som den

presse, der ved hojtidelige lejlighederhyldes som forudsaetningen for og formidleren af de demokratiske processer i samfundet.

Hvorledes pressens funktioner tager sig ud i en sadan samfundsmaessig sammenhaeng, fortaeller Niels Thomsens disputats i al uhojtidelighed mere om end samtlige de grundlovstaler om dette emne, der har vaeret holdt i den periode, han undersoger. Ogsa derfor ma vi have den populasrudgave, der - rigtigt tilrettelagt - bor kunne blive en bestseller inden for den samfundsvidenskabelige litteratur.

Det forpligter nu engang til videre publicering at skrive en disputats sa vedkommende, at man onsker flest mulig delagtiggjort i den.

Det forpligter isaer, nar man pa en sa givtig made evner at forbinde kvantitative og kvalitative analyser. For blot fa ar siden var vaerket sandsynligvis blevet stemplet som »umoderne«. Det var i det tidsrum, hvor mange samfundsforskere endnu troede pa de kvantitative analysers übegraensede udsagnskraft. Nu har vi levet med dem i sa mange ar og i - kvantitativt - sa rigt et mal, at stedse flere erkender deres begraensninger.

Sa meget mere spaendende er det at se Niels Thomsen forbinde dem med de »gammeldags« kvalitative analyser og pa den made fa noget nyt og spaendende frem for bade historien og de ovrige sarnfundsvidenskaber. Derved er han med til ikke blot at vise nye veje for presseforskningen, men ogsa med til pa markant made at gengive historien dens — til tider staerkt forsomte - plads inden for samfundsvidenskaberne. Netop ved ogsa at bruge de »gammeldags« metoder er disputatsen blevet en meget moderne bog.

Forskningsmaessigt er afhandlingens storste fortjeneste utvivlsomt, at den anvender sa vidt forskellige metoder, hentet fra ellers klart adskilte grene inden for samfundsvidenskaberne, og analytisk kombinerer dem pa en made, der oger kildematerialets udsagnskraft ganske betydeligt.

Ikke mindst i kraft heraf er disputatsen
blevet en bedrift - bade kvantitativt
og kvalitativt.