Alex Foss: Memoirer fra 1. verdenskrig. Udgivet af Poul Melgaard og Erling Foss. (Carit Andersens Forlag, 1972). 158 s.

Den 24. januar 1920 blev Industriradets formand Alexander Foss pa vej fra et mode til et andet ramt af en hjerneblodning. Sygdommen satte punktum for hans aktive politiske indsats. Foss benyttede sin rekonvalescens til at diktere sine erindringer fra krigsarene 1914-1919, og deter disse erindringer, der nu er blevet udgivet af Erling Foss og Poul Melgaard.

Den periode erindringerne daekker havde for Foss vaeret praeget af en kolossal arbejdsbyrde. Ved krigsudbruddet i 1914 var han formand for Industriradet, og som sadan blev han af indenrigsminister Ove Rode udpeget til at vaere medlem af Den overordentlige Kommission. Dermed blev han involveret i prisreguleringsarbejdet, som navnlig fra 1917 antog et betydeligt omfang. Dette arbejde varede for hans vedkommende indtil efteraret 1918, da han pa. grund af utilfredshed med prisreguleringens politiske implikationer og som folge af stigende travlhed trak sig tilbage. I mellemtiden var han i 1915 blevet valgt til folketinget som repraesentant for Det konservative Folkeparti. Dets folketingsgruppe talte pa det tidspunkt kun syv medlemmer, hvilket bevirkede, at ordforerskabsbyrderne blev meget tyngende. For at komme fri af dette sogte Foss i forbindelse med valget i 1918 over i landstinget. Det storste arbejde ydede han imidlertid i forbindelse med vareudvekslingen med udlandet.

Mens Ove Rode var ivrig for at engagere statsmagten i reguleringen af den indenlandske handel, var udenrigsminister Erik Scavenius betydelig mere tilbageholdende med at engagere statsmagten i reguleringen af den udenlandske handel. Det bevirkede, at en stor del af arbejdet blev overladt til de store erhvervsorganisationer, som derved fik betydelig oget indflydelse - og arbejdsbyrde. Foss bar en stor del af denne, saerlig fra 1917, hvor han blev formand for det nyoprettede organ Erhvervenes Faellesudvalg, der fungerede som en slags udenrigspolitisk pendant til Den overordentlige Kommission. Det havde vist sig nodvendigt at oprette faellesudvalget for at imodega udlandets forsog pa at spille de forskellige danske hovederhverv ud mod hinanden.

Alexander Foss indtog altsa. en central placering i datidens politiske liv, og deter derfor i sig selv velmotiveretat udgive hans erindringer fra denne periode. Derimod er selve udgivelsen,altsa den form erindringerneer blevet fremlagt i ikke god. Erindringerne blev, som indleclningsvisnaevnt skrevet efter Foss' hjerneblodning,og det har selvsagt sat sit praeg pa dem, forst og fremmest derved,at de er blevet dikteret. Pa grund af sygdommen kunne Foss ikke selv skrive, og han matte ikke arbejderet laenge ad gangen. Erindringerneer derfor blevet til, sa at sige som en raekke fortaellinger, og den mundtligeform er tydelig. Det gor dem pa ingen made mindre laesevaerdige, og deter derfor rimeligt sa vidt muligt at lade teksten sta uaendret, sadan som udgiverne har gjort. Til gengasld kraever denne fremgangsmade savel en indledning, der praesenterer AlexanderFoss og ridser baggrunden for hans virke op, som en raekke noter,

der kan forklare de mange oplysningeri teksten, som i dag ikke laengereer umiddelbart forstaelige. Det er ikke sket. Bortset fra et kort forord,der kun vedrorer udgivelsesprincipperne,gives der ingen introduktion,og det bevirker, at starten af erindringerne virker maerkelig brat og hovedkulds. Vasrre er at lassningen fra forst til sidst vanskeliggores af, at udgiverne ikke har forsynet tekstenmed noter. Den eneste kommentar,der gives, er en navneliste bag i bogen, og deter en ringe hjaelp. For det forste udelukkes pa forhand alle kommentarer, der ikke vedrorer personer.For det andet er navnelisten ikke fuldkommen, den omfatter kun de i bogen omtalte danske personer, og af dem kun hovedparten. For det tredje er de oplysninger., der bringes i navnelisten, ikke altid saerlig oplysende,fordi de tager sigte pa at praesenterepersonen i al almindelighed og ikke gor rede for netop den side af personens virke, der er relevant for hans eller hendes optneden i erindringerne.F. eks. er det ikke nogen stor hjaelp i navnelisten at laese, at Knud Sthyr er direktor, nar han bogen igennem optraeder som kontorchefi udenrigsministeriet. For det fjerde kan hjselpen vsere tvivlsom og i hvert fald tidkraevende, hvor der optraederfie re personer af samme navn. Nar der i teksten star Andersen, er der fire personer at vaelge imellem i navnelisten. For det femte er navnelistensine steder forkert. Saledes omtalespa s. 10 en Weitemeyer, om hvem Alexander Foss fortaeller, at han fungerede som fortrolig radgiver for Arbejdsgiverforeningens formand N. Andersen, da denne nedlagde formandshvervet.I navnelisten identificereshan med R. E. Weitemeyer, men han gik pa det pagaeldende tidspunkti 3. g. og har naeppe vaeret implicereti pliceretiformandsskiftet i Arbejdsgiverforeningen.Der ma vaere tale om Carl Weitemeyer (1850-1924), der pa det tidspunkt var direktor i Arbejdsgiverforeningen. Pa s. 81 omtalerFoss i forbindelse med skildringenaf sit arbejde inden for det konservativeFolkeparti et mode, der fandt sted hos Heine. Han identificeresi navnelisten med grosserer Carl Heine, men det kan ikke vaere rigtigt. Der ma vaere tale om overretssagforerLaurits Heine (1867-1925),der formand for Det konservativeFolkepartis valg.Endeligidentificeres den Mackeprang, som Foss s. 110 omtaleri forbindelse med den sakaldte oktober-adresse, med redaktor EdvardMackeprang, men der ma vaere tale om museumsdirektor Mouritz Mackeprang (1869-1959).

Udgiverne har valgt den retningslinjesa vidt muligt at lade teksten sta. Alligevel har det vasret nodvendigtat foretage en raekke aendringer, bade rettelser, tilfojelser og udeladelser.De fleste er rimelige og gor laesningenlettere og for sa vidt er alt godt, men udgiverne begar den fejl, at de ikke folger en fast praksis m. h. t. at markere afvigelser fra manuskriptet.Rettelserne er overhovedet ikke markeret, tilfojelserne nassten ikke (kun de to fodnoter og henvisningens. 100) og udeladelserne kun hveranden gang. Bogen ville have vundet betydeligt i vasrdi, hvis alle rettelser var blevet bragt som noter til teksten, alle tilfojelser markeret med skarp parantes og alle udeladelsermarkeret med . . . Som bogen nu fremtraeder, er dens vaerdi som historiskkilde blevet svaekket, uden at dens almenlaeselighed er blevet tilsvarendeoget. Dertil kommer, at udgiverneheller ikke synes at havde fulgt en fast praksis m. h. t, hvornar de

foretager aendringer. F. eks. rettes stavemaden Colstrup i manuskriptet til bogens Collstrop (s. 93), mens pa s. 96 navnet Schiott ikke rettes til det korrekte Schiodt - en fejl udgivernehar vaeret opmaerksomme pa, eftersom den korrekte stavemade forekommeri navnelisten. Tilsvarende forholder det sig med dateringerne. Den fejlagtige datering s. 113 af Askovmodet er ikke blevet rettet, mens pa s. 17 manuskriptets dateringsondag d. 4.? er blevet rettet til sondag den 2. Der er tale om august1914 og et opslag vil vise, at sondag var den 2. Til gengaeld har denne rettelse afstedkommet en andenfejl. Pa s. 18 daterer Foss en begivenhed til naeste morgen. Efter rettelsen er det = 3. august, mens det efter manuskriptet (sondag den 4?) er = 5. august, og det sidste er rigtigt (se s. 16 f. n. og s. 17. f. o.).

Det fremgar af manuskriptet, at Alexander Foss havde taenkt sig at fremskaffe en raekke oplysninger til brug ved udarbejdelsen af erindringerne. Flere steder har han ladet plads sta aben til en dato eller omtalt et dokument, som han har onsket at citere. Udgiverne har valgt ikke at citere disse dokumenter, idet de dog gor en undtagelse s. 89-90 og i ovrigt henviser saerligt interesrede til »Dansk Industriberetning 1915-1918« og »Hovedtraek af Industriradets historie 1910—1935«. Det havde vaeret at foretraekke, om udgiverne i stedet havde fundet dokumenterne frem og bragt dem i bogen, for det forste fordi langt fra alle de dokumenter, Foss ville have bragt, kan findes i de to anforte vaerker, og for det andet, fordi udgiverne i en raekke tilfaelde har udeladt manuskriptets udtrykkelige henvisninger, saledes at man ikke af bogen kan se, at Foss havde taenkt sig at bringe et citat det pagaeldende sted. I en raekke tilfaelde har udgiverne tilfojet konkrete oplysninger, fortrinsvis dateringer, som Foss ikke kunne huske, da han dikterede erindringernt, men heller ikke her er der fulgt nogen fast praksis, idet teksten i andre tilfaelde er blevet tillempet, sa det ikke ses, at Foss havde tsenkt sig en praecisere udformning. Endelig er der foretaget tilfojelser, som er uden hjemmel i manuskriptet. S. 106 »Omtrent samtidig med . . . kunne Industriradet optage kampen mod Den overordentlige Kommission. Det var mig klart, at stillingen i laengden var ganske uholdbar.« Den sidste saetning findes ikke i manuskriptet, og er fuldstaendig overflodig. S. 17-18 omtaler Foss den baltiske udstilling, »der sigtede pa at naerme Tyskland og Sverige til hinanden pa Danmarks, Ruslands og Norges bekostning .. .« Rusland og Norge star for udgivernes regning de nsevnes ikke i manuskriptet.

Hvad udeladelserne angar gadder, at de fleste forekommer rimelige. Det drejer sig om bemaerkninger vedr. forhold af mere privat karakter. Saledesmarkeres der s. 65 en udeladelsei forbindelse med omtalen af unge Benzon, og den er velbegrundet. Til gengaeld burde man vaere gaet konsekvent til vaerks og helt have udeladt omtalen af unge Benzon, fordide to linjer, der nu star tilbage, er helt interesselose. Mere betaenkelig er en udeladelse s. 79 af nogle refleksioner,Foss har gjort over den nervositet,der greb isaer joderne i Danmarkved 1. Verdenskrigs udbrud, og over egenskaber, som han syncs karakterisererjoderne. Der ligger efter min vurdering ingen antisemitisme i disse betragtninger, og da de bidragertil en karakteristik af savel tidensom Foss, forekommer det forkertat udelade dem. Mest beta;nkeliger

ligerdog en stor udeladelse i forbindelsemed kapitlet om Det slesvigskesporgsmal. Det fremgar ikke, at s. 117-118 gengiver et saerligt ark (81 a), der er vedlagt erindringerne og ikke organisk indfojet i dem. I bogudgaven erstatter det en passage fra de kontinuerlige erindringer, som helt udelades. De to passager er ikke identiske, og da den i bogen bragte (ark 81a) er blevet til som korrektionog supplement til den oprindelige,bliver det umuligt at fa en praecis forstaelse af erindringerne pa dette punkt, da man ikke kan sammenholdede to fremstillinger. Saledes fremgardet ikke, at Foss' indledende bemaerkning»Min politik i Paris var klar nok,« har karakter af at vaere en praecisering af hans tidligere fremstilling.Dertil kommer, at udeladelsenikke er blevet fulgt op. Pas. 118 skriver Foss: »I Paris havde jeg som sagt straks besog af den lille Mme de Quirielle . . .« Dertil vil laeseren indvende,at det har ikke vaeret sagt, og deter rigtigt, hvad bogen angar. Derimodhar det vaeret naevnt i manuskripteti det udeladte stykke, og udgiverneskulle derfor hays taget konsekvensenog udeladt ordene »som sagt« pa s. 118. Som det nu star, efterladerdet indtrykket af, at Foss ikke kan huske, hvad han har sagt, og hvad han ikke har sagt, og derved gores der ham uret.

Sammenfattende ma man sige, at den laeser, der skal bruge erindringerne i videnskabelig sammenhaeng, ikke kan nojes med bogen, men ma konsultere manuskriptet. Den laeser, der gar erindringerne igennem for deres egen skyld far selvfolgelig et udbytt: af dem, men slet ikke det, han eller hun kunne have faet, hvis de var blevet forsynet med indledning og kommentar.