Harald Jørgensen: Genforeningens statspolitiske baggrund. Tilblivelsen af Versaillestraktatens slesvigske bestemmelser. (Historisk Samfund for Sønderjylland, 1970). 417 s.

Med denne bog har landsarklvar, dr. phil. Harald Jorgensen ydet sit saerdeles vaegtige bidrag til fejringen af genforeningsjubilaeet i 1970. Hans arbejde med afhandlingen har staet pa gennem lang tid, idet hansom -som han oplyser i forordet - allerede o. 1950 begyndte at indsamle materiale med henblik pa at skildre gennemforelsen af Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920. Det vil sige, at han rettede sin forskning mod arene 1918-20. Denne plan har han imidlertid af flere grunde afstaet fra at realisere i denne omgang, og i den foreliggende bog har han koncentreret sig om at folge tilblivelsen af de slesvigske bestemmelser i Versaillestraktaten.

En vanskelighed ved at realisere denne malsaetning ligger i, at det ikke er muligt at inddrage akter fra fredskonferencens arkiv. Versaillestraktatens arkivalier skal efter den tyske besaettelse af Paris i 1940 vasre fort til Tyskland og der i stort omfang vasre gaet til grunde. Harald Jorgensen har derfor stort set mattet holde sig til det materiale, der er publiceret i 1926 af Andre Tardieu i samarbejde med Fr. V. Jessen, »Slesvig pa fredskonferencen 1919-20«. Deter en fortraeffelig udgave, praeget af det kendskab til fredskonferencens behandling af det slesvigske problem, som Tardieu erhvervede sig i sin egenskab af formand for den belgiske kommission, hvortil sagen henvistes.

De franske arkiver har vaeret lukketfor
Harald Jorgensen, sa han har
ikke ad den vej kunnet komme bag

om de franske synspunkter i det slesvigskesporgsmal for at se, i hvor hoj grad de har vasret formet under indtrykaf pression fra danske kredse, der onskede en yderliggaende kurs i graensesporgsmalet. Af bogen fremgar ikke, om Harald Jorgensen har konsulteretde engelske arkiver, sa det er ikke muligt at afgore, om man der kunne finde ting af betydning for forstaelsen af stormagternes forhandlingerom den dansk-tyske graense. Den store engelske aktsamling, »Documentson British Foreign Policy 1919-1939« begynder forst efter undertegnelsenaf Versaillesfreden, d. v. s. praecis der, hvor Harald Jorgensenslutter. Men de dokumenter, der i dette vaerk er aftrykt om selve afstemningen i 1920 lader formode, at de engelske arkiver ikke vil vaere ganske blottet for stof om tilblivelsen af de slesvigske bestemmelser i Versailles-traktaten.Dog gaelder det for alle andre end danskerne og beboerne i graenseomradet, at det slesvigske sporgsmal kun var en lille og uvigtig detalje i den problemmasse, der tarnedesig op ved fredsslutningen. Det begraenser maengden af relevant arkivstofi udenlandske arkiver.

Kun fra det tyske udenrigsministeriums arkiver har Harald Jorgensen kunnet fremdrage nyt stof fra det diplomatiske omrade, og han har her fortrinsvis udnyttet materiale om forbindelsen mellem regeringen og den tysksindede grcensebefolkning. Deter derfor begraenset, hvad nyt bogen kan bringe i forhold til Tardieus publikation og Fontenays udgave af det danske materiale i »Det slesvigske Sporgsmals diplomatiske Historie 1914-1920« fra 1921.

Desuden har forfatteren gennemgaet en lang raekke privatarkiver i rigsarkivet og i landsarkivet i Abenra. Sidstnaevnte sted bl. a. H. P. Hanssens sensarkiv, der ellers ikke har kunnet inddrages ret meget i forskningen endnu. Gennem sin udgave af brevvekslingen mellem H. P. Hanssen og H. V. Clausen i 1962 har Harald Jorgensen antagelig erhvervet den indsigt i Hanssens arkiv, han her har kunnet stotte sig pa.

Endelig skal det naevnes, at dr. Jorgensen har sogt oplysninger hos personer, der havde staet begivenhederne na;r, og som endnu levede, da han indsamlede sit materiale. Deter imidlertid karakteristisk, at disse samtaler sa godt som intet positivt udbytte har givet.

I det hele taget ma det fastslas, at Harald Jorgensens omfattende gennemgang af det relevante materiale kun i begraenset omfang har bragt afgorende nyt for dagen. Her og der korrigeres den hidtidige opfattelse eller suppleres vor viden. Men bogens vaegt ligger i, at den giver en bred sammenfatning af begivenhedsforlobet fra det slesvigske sporgsmal rejstes i Berlin og Kobenhavn i 1918 til Versaillestraktaten undertegnedes d. 28. juni 1919.

Deter ikke ganske klart, hvad Harald Jorgensen laegger i udtrykket »Den statspolitiske baggrund« for genforeningen. Det afgorende er imidlertid, at han giver termen »statspolitik« et ganske bredt indhold. Han skildrer nemlig ikke alene den danske regerings og den danske rigsdags overvejelser samt de diplomatiske relationer for og under fredskonferencen, men ogsa udviklingen i graenselandet bade i den danske og den tyske lejr samt den graensepolitiske opdeling af befolkningen i kongeriget.

Denne bredde er pa en gang bogensstyrke og dens svaghed. Vi far en prisvaerdig grundig praesentation af flere sider af begivenhedsfor!obet.

Men netop derved haenimes i et vist omfang overblikket, og samspillet mellem de forskellige linier, der forfolgesi bogen, tabes af syne. F. eks. lykkes det ikke ved gennemlaesningen af bogen at fa et tilfredsstillende, sammenhaengende billede af de komponenter,der bestemte den danske regeringsholdning i 1918.

Her og andre steder havde man gerne set en mere principiel droftelse af problemerne til supplement af det kronologiske referat af haendelsesforlobet. Der er i begivenhederne 1918-20 sa meget stof til en systematisk betragtning af tanken om selvbestemmelsesret og folkeafstemning, at man ma karakterisere det som en mangel, at der ikke i bogen er gjort noget forsog pa at sammenfatte nogle af synspunkterne herpa. Det ville have hjulpet til en bedre karakteristik af nogle af synspunkterne pa. tysk side, som Harald Jorgensen vel stiller sig forstaende over for, men som han dog stort set behandler ud fra den gaengse opfattelse af, at kritik af de danske afstemningsprincipper var udtryk for mangel pa sans for historisk retfaerdighed. Ogsa de synspunkter om en afstemning fra syd, d. v. s. at man stemte om at komme til Tyskland, som la. bag Ernst Christiansens og hans tilhaengeres agitation for den sydligst mulige afstemningslinie, ville have fremstaet klarere pa baggrund af en droftelse af begrebet selvbestemmelse i relation til situationen 1918-19. Sandsynligvis. er Lorenz Rerups afhandling om den territoriale selvbestemmelsesret (Scandia 35, 1969) kommet for sent til, at Harald Jorgensen har kunnet benytte den i sit arbejde med emnet. Men Rerups artikel understreger det nyttige i at drage en mere system atisk synsmade ind i behandlingen af de problemer, anvendelsen af princippet om den nationale tionaleselvbestemmelsesret rejste i arene 1918-20.

Harald Jorgensens skrivemade er ikke ligefrem let, og de mange referater af taler og aktstykker tynger fremstillingen en del. Men for den flittige lasser, er der i denne bog om genforeningen samlet et stort og interessant stof. Vigtige sider af det ydre haendelsesforlob ved tilblivelsen af Versaillestraktatens bestemmelser om Slesvig er fulgt op, og man behover ikke mere at konsultere aktsamlinger, memoirer og spredte fremstillinger for at fa et sammenhaengende indtryk af udviklingsgangen.