Knud Voss: Arkitekten Nicolai Eigtved 1701-1754. (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1971), 494 s., 393 ill.

Med sit vaerk om Nicolai Eigtved har kunsthistorikeren Knud Voss fojet et nyt bind til sin produktion, der ikke mindst i forhold til andre danske kunsthistorikeres er af betydeligt omfang. Dermed vaere ikke sagt, at den bryder med den traditionelle komparatistisk-biografiske de,snarere tvaertimod. Knud Voss' kunsthistoriske arbejder er velformulerede eksempler pa denne tradition; han forsoger at konsolidere den fremfor at abne for storre historiske perspektiver gennem en teoretisering.

Den foreliggende Eigtved-bog er da ogsa en monografi, som i hele sin udformning savel indholdsrmessigt som formelt ligger i direkte fortsaettelse af de aeldre danske kunstnermonografier. Eigtved-bogen er lige sa fyldt med information som disse, men er ogsa lige sa tungtvejende og uhandterlig; deter i hoj grad en praesentabel bog, rig pa fremragende illustrationer, der er indsat i en funktionel sammenhaeng med teksten, som er trykt med meget store typer og skrevet i overensstemmelse med den gamle

Deter overordentlig kompliceret at indkredse monografiens selvstaendige og nye forskningsresultater, hvilket ma vaere hovedmotivationen for dens udgivelse og grundlaget for en bedommelse af forfatterens videnskabelige niveau. I teksten er der ingen notehenvisninger, som kan hjaelpe den laeser, som ikke har det virkelig omfattende kendskab til baggrundlslitteraturen, som Voss dokumenterer, at han er i besiddelse af, og det afhjaelpes ikke af noteapparatet, som er helt utilstraekkeligt og inkonsekvent i sin opstilling. Gang pa gang el' man i tvivl om, hvorledes forfatteren i sine teser, iagttagelser og konklusioner forholder sig til den tidligere Eigtved-forskning og det eksisterende kildemateriale, ligesom det ogsa er uheldigt, at teksten flere steder formuleres pa en sadan made, at resultaterne og iagttagelserne fremstar som vaerende forfatterens egne pa trods af, at deter allerede eksisterende viden om Eigtved.

Monografien indledes med et afsnit om den omfattende tidligere litteratur om emnet, »Eigtved-forskningens historie«. I det mindste her havde det vaeret rimeligt, at Knud Voss sammenfattende havde karakteriseret sine opfattelser, hensigter og resultater i forhold til den tidligere forskning i Eigtved, der i 1700-tallet havde en hovedposition i dansk arkitekturhistorie som hofbygmester og som arkitekt for en lang raekke centrale danske bygningsvaerker. Efter forskningsoversigten folger et kapitel om arkitektens uddannelse, og derpa behandles Eigtveds store arbejder et for et i kapitler, ordnet efter kronologisk raekkefolge. Blandt monumenterne kan naevnes Christiansborg Slot, Prinsens Palae, Bregentved, et pakhus til Asiatisk Kompagni pa Christianshavn, Frederiksstaden og projekterne til Frederikskirken, Christianskirken, og endelig afsluttes bo gen inden afslutningskapitlet og et tillaeg om Eigtveds forhold til Kunstakademiet med et kapitel, der behandler arkitektens mindre arbejder.

Blandt de vaesentlige og nye resultater af Knud Voss' arbejde er hans fremhaevelse af den tyske indflydelse pa Eigtved, der betones gennem en grundig beskrivelse af de pavirkninger, som arkitekten modtog under sit Berlin-ophold, mens den tidligere forskning har lagt vaegt pa franske indflydelser i Eigtveds arkitektur. Forfatteren har ogsa taget sin stilling i sporgsmalet om Eigtveds andel i udformningen af Amalienborg Plads. Treditionelt anses Niirnbergarkitekten Marcus Tuscher for at vaere parthavende i dette arbejde, men Voss argumenterer trovaerdigt for, at Eigtved har vaeret eneansvarlig for bade palaeernes og pladsens udformning.

Selv om der givetvis vil komme nye bidrag til Eigtved-forskningen og i det hele taget til den danske arkitekturhistorie i det 18. arhundrede, som vil korrigere Voss, forbliver hans vaerk sikkert det, som det selv laegger op til at vaere, nemlig monografien om Eigtved. Behovet for at ga mere pa tvaers i sine synspunkter pa stoffet er ved at melde sig, hvilket John Erichsens nyligt udkomne bog om Frederiksstaden er et godt eksempel pa.