Hans Branner: Smastat mellem stormagter. Beslutningen om mineudlægningen august 1914. (Munksgaard, 1972). 279 s.

Den 5. august 1914 om morgenen kl. 8 overrakte den tyske gesandt i Kobenhavn Ulrich von Brockdorff- Rantzau efter sin regerings ordre en foresporgsel til den danske regering, om Danmark straks var villig til at spaerre Storebaelt effektivt dvs. med miner mod begge krigsforende parter. Det gav anledning til hektiske forhandlinger, der sluttede med et mode i statsradet den 5. august kl. 16.30. Her besluttede kongen og ministrene at udlaegge minerne.

Hans Branners bog er koncentreret om begivenhederne den 5. august 1914 fra om morgenen kl. 8 til om eftermiddagen kl. 16.30. I sjaelden grad kan man sige, at der, efter god klassisk tradition, her er tale om bade tidens, stedets og handlingens enhed. Men Hans Branner er ikke ude pa at skildre dagens dramatiske forlob som et spa2ndende skuespil; hans asrinde er meget mere omfattende. Han vil ved at analysere den valgsituation, hvori de danske politikere var sat ved den tyske foresporgsel give et bidrag til en generel belysning af Danmarks stilling i den internationale politik, derudover vil han saette begivenhederne den 5. august 1914 ind i en storre sammenhaeng ved at undersoge magtbalancen mellem England og Tyskland, som den udviklede sig i arene for 1914. Han kommer derved ind pa de marinestrategiske forhold forud for forste verdenskrig og stormagternes interesse for Danmark. Men han vil mere endnu; han vil stille sin undersogelse i en organisk sammenhaeng med den sakaldte smastatsteori, dvs. teoretiske overvejelser vedrorende smamagternes stilling i forhold til de omgivende stormagter. Der er i de senere ar foretaget indgaende undersogelser af de sma magters stilling til de store. Den storste sikkerhed har smamagterne haft, nar stormagterne efter udmattende krige sluttede fred og trak vejret en stund; sadan var det i en periode efter Napoleonskrigene og efter 1. verdenskrig. I sadanne perioder havde smamagterne en vis sikkerhed, men samtidig kun ringe indflydelse eller betydning. Det aendrede sig i krisesituationer, hvor deres bidrag til en eventuel krigsforelse kunne vaere af stor vaerdi for naesten jaevnbyrdige stormagter, der ved tilslutning fra den ene eller den anden mindre magt maske kunne fa den overvaegt, der kunne afgore krigen. Heldigst var de sma magter stillet, hvis deres onske om neutralitet var i de stridendes faelles interesse. Derved kunne nogle af smastaterne hygge sig i smug, medens hele verden brasndte om deres vugge; sadan var det for Danmark under 1. verdenskrig.

Hans Branner gar ogsa ind pa den tankegang, at den svage stat kan udnytte sin svaghed ved at balancere mellem jaevnbyrdige stormagter eller ved at vasre draben, der kan fa et basger til at flyde over. Han mener, at en smastats marginale placering i forhold til de store i hojere grad giver de sma stater valgmuligheder, end man ved de hidtidige undersogelser af krisesituationer har villet vaere ved.

Alle disse teoretiske betragtninger gor Hans Branner rede for i et stort indledende afsnit, hvor han foruden smastatsteorien ogsa redegor for teorien om beslutningsprocessen, specielt nar der traeffes udenrigspolitiske beslutninger. Mens smastatsteorien soger at belyse de generelle handlingsmonstre, forer beslutningstagerteorien til en overvejelse af de specielle forhold, nar en beslutning bliver taget, og man ma her sondre imellem den viden, som beslutningstagerne, det vil i tilfaeldet august 1914 for Danmarks vedkommende sige kongen, ministrene og de militaere ledere, faktisk sad inde med og sa de tanker og forestillinger, der bevaegede de ledende i England og i Tyskland, tanker og forestillinger som man i Danmark kun havde en hojst ufuldkommen information om. Det er meget vigtigt i historiske fremstillinger at fastholde denne sondring. Den kan maske illustreres, hvis man forestiller sig nogle kortspillere, der, mens spillet star pa, hver isaer kun kender sine egne kort og kun har modpartens udspil at reagere pa; bagefter kan sa en udenforstaende med kendskab til kortenes fordeling pa de forskellige haender og spillets gang finde ud af, hvordan trumferne faktisk var fordelt. Med denne viden kan man analysere kortspillet og fortaelle, hvilke fejl der blev begaet.

Det fremgar af Hans Branners undersogelse, dersogelse,at de handlende politikere kun havde ufuldstaendigt informationsniveau at traeffe deres beslutninger pa; men videnskabsmanden, den udenforstaende, har kunnet skaffe sig et langt mere omfattende kendskab til tingene, end de handlende personer har haft, og han har tillige kendskab til, hvad udgangen pa spillet blev; han kan skildre »Wie es eigentlich gewesen«, for at sige det med et beromt ord af den tyske historiker Leopold von Ranke, altsa redegore for, hvorledes tingene egentlig forholdt sig. Men smastatsteorien og beslutningstagerteorien traekker i det givne tilfaelde til hver sin side. Hans Branner vil pa en gang belyse generelle teorier om smastater og soge at teoretisere bade pa beslutningstagernes plan og pa det sakaldte objektive plan, altsa med den viden, som eftertiden er i besiddelse af.

Foruden disse teoretiske aspekter er Hans Branners bog ogsa kendetegnetved en meget strengt gennemfortstatsvidenskabelig systematik. Et af de begreber, som han i denne sammenhaeng arbejder med, er et begreb,som han kalder koordinationsgradenhos de to for os afgorende stormagter England og Tyskland. Ved koordinationsgrad forstas her samspillet mellem de forskellige statsorganer,der er af betydning for en stat i krig, altsa isaer samspillet mellemudenrigstjeneste samt ledelsen af haer og flade. Det folgende citat giveret indtryk af forfatterens metode og stil. Han skriver: »En lav koordinationsgradkan give sig udslag i konfliktermellem militaere og politiske interesser og mellem disse instanser indbyrdes. Vanskelighederne opstar isaer i stormagtens relationer med smastaten, idet retningslinierne for dens handlinger i mindre grader gennemtaenkteog pa forhand fastlagte. I

en krisesituation, hvor beslutningerne skal traeffes hurtigst og pa lavt informationsniveaukan det let forekomme,at underordnede organer, der i en given situation er direkte berorte, far uforholdsmaessig stor vaegt i stormagternesbeslutningsproces. fliktmulighedernemelletnde forskelligeorganer har herved en tendens til at oges, idet de underordnede organernormalt vil anskue problemerne ud fra en snaevrere baggrund. Det gaelder isaer for organer, der er geografiskisoleret fra den centrale ledelse«.

Disse betragtninger ser meget ge nerelle ud. Deter de ikke. De er udelukkende montet pa den ganske specielle situation, som bestod i den tyske militaere ledelse i aret 1914, da den lokale kommando over fladestyrken i ostersoen, prins Heinrich af Preussen, handlede pa egen hand ved bl. a. om morgenen den 5. august at lade udlaegge miner i dansk territorialfarvand, for der var sket henvendelse til Danmark om at spaerre Storebaelt effektivt med miner mod begge parter. Hvis man i stedet for Danmarks situation taenker pa sraastaten Belgiens situation, sa har betragtningen slet ingen gyldighed. Pastanden om at retningslinierne for stormagtens relationer til smastaten i mindre grader gennemtaenkte og pa forhand fastlagte er et generelt udsagn, men der udsiges kun noget om det specielle tilfaelde, som forfatteren behandler i den foreliggende bog. Herover for ma derfor den kritiske indvending vaere tilladt, at eksemplernes antal som helhed ikke er stort nok til at daekke de generelle betragtninger. For naermere at belyse denne indvending kan det naevnes, at et bidrag til smastatteorien ma indebaere en undersogelse enten af flere staters vilkar i samme situation, eller samme stats forhold i skiftende situationer eller begge dele. Hvis man holder sig til august 1914, kunne man se pa, hvordan det gik f. eks. Serbien, Belgien, Holland, Danmark og Sverige. En sammenligning mellem disse stater i forhold til stormagterne ville vaere en saerdeles frugtbar problemstilling. Krigen 1914 blev som bekendt udlost ved en konflikt mellem en stormagt og smamagt, nemlig konflikten mellem ostrig og Serbien; krigen fik sin saerlige karakter ved Tysklands overfald pa den neutrale smastat Belgien, medens Holland gik fri. Danmark forte en for Tyskland acceptabel neutralitetspolitik, og kravet om mineudlaegning var ikke noget ultimatum. Sverige blev ikke stillet over for krav om at spaerre sin del af sundet, for blot at naevne nogle enkelte traek.

Pa den baggrund forkommer Danmarks stilling i august 1914 at vaere et saertilfaelde. Deter ligeledes tvivlsomt, om man med dette ene eksempel, der vedrorer mineudlaegningen i 1914, kan udsige noget vaesentligt om Danmarks stilling i den internationale politik pa lasngere sigt. Der skal medgives, at Hans Branner i en kort oversigt traekker nogle linier frem til situationen den 9. april 1940, men kun antydningsvis gennemfores en sammenligning.

Hvis forfatteren en gang vil ga mere til bunds i en sammenligning af de to situationer 1914 og 1940, ville det vaere anbefalelsesvaerdigt at medinddrageDanmarks situation i sensommeren1807, da England stillede krav om den danske flades udlevering.Der er principielt set ret ensartedeinternationale bade i 1807, 1914 og 1940, og der er mange lighedspunkter i situationerne.De storpolitiske kriser derimod,der ligger for dette tidspunkt

f. eks. i 1657-60, var af en anden art; det vil ogsa de kommende kriser vaere, i al fald sa laenge Danmark er med i en omfattende alliance, som tilfaeldet har vaeret fra 1949.

Hans Branner har lagt hovedvaegten pa at gennemfore en statsvidenskabelig undersogelse. Forst som et tredje og mere underordnet formal har det vaeret hans hensigt at medvirke til at skabe en storre afklaring af det historiske hasndelsesforlob. Men uanset at dette formal kommer pa sidste plads, ma det fremhaeves, at Hans Branner faktisk har ydet et vaerdifuldt bidrag til at belyse det historiske haendelsesforlob den 5. august 1914, sa vi nu forstar det bedre end for. Han har kunnet komme med nye bidrag, fordi de tyske og engelske kilder nu er tilgaengelige. Der mangier ikke meget i den fulde opklaring. Endnu kan der komme nye momenter frem, fordi man ved, at der i Christian X's optegnelser findes ukendt materiale og ligeledes i en endnu utilgaengelig redegorelse af marineministeriets direktor Kofoed-Hansen, men ellers synes alle relevante kilder at ligge fremme i dagens lys.

Takket vasre de tyske kilder kan Hans Branner forklare, hvorledes henvendelsen til Danmark den 5. august 1914 kom i stand. Det viser sig, at kravet om mineudlaegningen var en improvisation. Der var ikke pa forhand forberedt en henvendelse af denne art; men pa foranledning af den overstkommanderende over fladestyrkerne i ostersoen, prins Heinrich af Preussen, forelagde den tyske marines ledelse den 4. august, da risikoen for Englands indgriben i krigen var overhaengende, den tyske generalstab sporgsmalet om at spaerre Storebaelt; generalstaben anbefalede, men med det principielle onske, at Danmarks neutralitet skulle opretholdes, og samme medag den 4. august 1914 formulerede storadmiral Tirpitz den henvendelse, der skulle rettes til Danmark, sa snart man havde vished for, at England gik med i krigen.

Men inden foresporgslen om morgenen den 5. august kunne forelaegges den danske regering, havde prins Heinrich handlet pa egen hand, idet han udnyttede en uklarhed i de forholdsordrer, han fik fra Berlin. 1 Danmark kunne man ikke vide, at prinsen handlede egenmaegtigt; her registrerede man med den storste uhyggefornemmelse tidligt om morgenen den 5. august, at der blev lagt miner ud ogsa pa dansk territorial farvand, og man matte opfatte dette som et vidnesbyrd om, at tyskerne ikke tog i betaenkning at kraenke den danske neutralitet. Pa alle planer improviserede de tyske instanser i august 1914, men meningen var at respektere Danmarks neutrale status. Deter resultatet af Hans Branners undersogelser.

Ved en gennemgang af de engelske arkiver har Hans Branner kunnet konstatere, at den britiske interesse for det danske omrade var minimal; mindre end man pa forhand kunne have ventet det. Men en interessant oplysning har han fundet i de engelskearkiver. Deter en henvendelse, som kong Christian X lod foretage til den engelske gesandt i Kobenhavn den 5. august. Henvendelsen supplereret lasnge kendt telegram, som Christian X sendte til sin fastter, den engelske konge, hvormed han forklaredemineudlaegningen som en neutralhandling. Det viser sig, at kong Christian har bedt en af sine andre fastre, prins Georg af Graekenland og Danmark om at meddele den engelskegesandt i Kobenhavn, at Danmarkudadtil ville affinde sig med at udlaegge miner, men at de lagte minerville ikke vaere ladte. Prins Georg

fortalte videre til gesandten, at den danske regering ikke vidste dette. Om der her er tale om bluff eller realiteter,far forelobig sta hen i det uvisse;det kunne godt ligne Christian X at agere pa denne made. Historikerne ma, nar tiden er inde, soge at skabe klarhed pa dette punkt.

Med megen konsekvens og kraft har Hans Branner fulgt sin linje bade pa det teoretiske og systematiserende plan, og han fremhaever bestemte resultater af sine undersogelser. Han saetter ogsa sine resultater i relation til en problemstilling, der gar bag om bade teorier og systematik. Han har nemlig ogsa stillet sig den opgave at undersoge beslutningsprocessens hvorfor (dvs. en forklaring pa det, der faktisk skete) og dens hvorfor ikke (dvs. en undersogelse af om der var andre muligheder, end den der blev realiseret). Hans Branner er naet til det resultat, at der var flere muligheder end den, der blev realiseret. Han mener, at Danmark i 1914 havde langt storre spillerum, end man almindeligvis har troet. De danske politikere, der dengang traf afgorelsen om at udlaegge minerne, ville haevde, at der ikke var noget reelt alternativ til mineudlaeggelsen; Branner mener, at dette er urigtigt; han vil med sin undersogelse vaere med til at nedbryde de mange politiske forestillinger, der hviler pa et utilstraekkeligt og ofte fordomsfyldt grundlag, og han drager den konklusion, at man ikke kan diskutere Danimarks vigtigste udenrigspolitiske handlinger som f. eks. tilslutningen til Nato i 1949 og til EF i 1972 pa grundlag af en ide om statsnodvendigheden, dvs. forestillingen om, at der kun findes en beslutningsmulighed dikteret af en bestemt nodvendighed mcd henblik pa statens opretholdelse. Nok er der graenser for handlefriheden hosetlille lands ledere, men hverken udenrigseller indenrigspolitik er kun et sporgsmal om at tilpasse sig givne muligheder. »Politik er i lige sa hoj grad et sporgsmal om at ville«. Saledes lyder bogens sidste saetning, og den er vel nok lidt af en politisk trosbekendelse. Den star for ovrigt i en maerkelig kontrast til den ellers gennemforte videnskabelighed. Den interesserede laeser kan nok sporge sig selv og andre, om denne stillingtagen til statsnodvendighedens problem nu er saerlig frugtbar eller vaesentlig. Lige sa vaerdifuldt deter at papege de andre muligheder i en krisesituation, den senere videnskabelige forskning kan finde frem til, lige sa meget ma man erkende, at den handlende politiker, der tilpasser sig de givne politiske vilkar lige sa vel som andre folger parolen, om at politik er at ville. Han ville den losning, der for ham syntes at vaere den eneste mulige eller rigtige, nar han i en krisesituation blev praesenteret for et krav om at sige ja eller nej. Dermed skal ikke underkendes den vaerdi, der ligger i et systematisk studium af afviklede krisesituationer, hvoraf man kan drage generelle slutninger, der kan vaere vejledende eller afskraekkende for senere politikere, men i de givne fremtidige situationer vil der vaere nye momenter, som kan fore til improvisationer, som det for Tysklands vedkommende skete i 1914, medens danske politikere hver isaer ud fra en mere eller mindre fastlagt forhandsopfattelse vil traeffe deres valg. Til udformningen af denne forhandsopfattelse kan statskundskaben og historien i hoj grad bidrage.

Deter med meget stor interesse, anmelderen har fulgt Hans Branners redegorelse for mineudlaegningen i 1914 i den teoretiske sammenhaeng, som han har valgt for sin fremstilling.Bade

ling.Badekonsekvens og tankekraft
er imponerende, et vaerdifuldt bidrag
til en stadig standende debat.