Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 10 (1972 - 1974) 2

Holger Munk: Hasselskoven. En skov- og landbrugskulturhistorisk studie fra Sydsjælland i 1660-1700. (Udgivet af Holger Munk, 1969). 250 s.

Paul G. Ørberg

Side 299

Holger Munk beretter i denne bog et interessant stykke dansk kulturhistorie.Skuepladsen er begraenset til nogle fa sogne under det Vordingborgskerytterdistrikt, og emnet kan synes beskedent, men Munk breder sig i sin fortaelleglaede ud til mange sider og kommer til at berette om meget andet end skove og skovvaekster— landbohistorie, retshistorie, naturhistorie,personalhistorie, alt det kommer bogen til at omfatte. Men hovedsagen er naturligvis fortaellingenom de sydsjaellandske bonders udnyttelse af underskoven forst og fremmest ved at fremhjaelpe en frodighasselunderskov, som kunne give

Side 300

stokke til eget brug og til salg, og ved gennem ymping (podning) pa skovabild at fremelske frugttraeer i stor malestok. Bondernes kamp for deres skovrettigheder - med skovfoged,skovrider, amtmand og regimentsskriver - person if iceres sa at sige i en enkelt bondeskikkelse, RasmusPeder Madsen fra Mern. Megetomstaendeligt, men alligevel faengslende, fores vi gennem hans mange retssager ved birketing og Hojesteret; pany far vi her understreget,at en faestebonde ikke var nogen retslos person. Det var slet ikke smapenge,det drejede sig om, hvor hugsten af bandstager var bedst, kunneden give en arsindta;gt lig vaerdien af 4 gode heste, og hasselkulturen kunne kaste mere af sig end andre afgroder.

I 1774 var denne del af ryttergodset ved auktion blevet solgt til den kobenhavnske storkobmand Peter Johansen, som dannede godset »Petersgard«. Efter hans dod i 1798 overgik det atter til staten, som nu onskede at fa de store skove fredet og forstmaessigt udviklet. Forst og fremmest gjaldt det om at fa sat en fast graense mellem fredskov og agerland, og saerdeles interessant er udredningen af forlobet af taksationsforretninger, udskiftninger og udflytninger, som netop her besvaerliggjordes ved bondernes skovrettigheder. Manden bag det store arbejde var Christian Rothe, et kendt navn i landboreformernes historie. Holger Munk sandsynliggor, at erfaringerne fra Petersgards udskiftning og skovfredning har haft direkte betydning for udformningen af Chr. Reventlows beromte fredskovforordning fra 1805.

Bogen er ment som en supplerende studie til kapitlet om rytterbondens frugthave og bandkaeppeskov i Munks disputats »Rytterbonden« fra 1955. Som bogvaerk er den i en klasse for sig, en sand nydelse at tage i handen.