Gillian Fellows Jensen: Scandinavian Settlement Names in Yorkshire. (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 11. København 1972). XX + 276 s.

Der har laenge vaeret enighed om, at de danske stednavne i det ostlige og nordlige England er et saerdeles vaesentligt vidnesbyrd om den danske bosaettelse i vikingetiden. Det slog Worsaae fast, da han i 1851 som den forste gjorde opmaerksom pa deres muligheder som historisk kildemateriale, og siden har den svenske filolog Eilert Ekwall og den engelske historiker Sir Frank Stenton - for blot at naevne de mest kendte blandt mange - udnyttet dem og betragtet dem som bevis for en storstilet dansk immigration, en folkevandring, som pa grundlag af de forskellige typer af stednavne tilmed kunne inddeles geografisk og kronologisk; til en vis grad kunne endda haendelsesforlobet defineres naermere, idet koloniseringen med stotte i stednavnemonstret bestemtes som et i det vaesentlige fredeligt foretagende uden den fordrivelse af angelsakserne med ild og svaerd, som Worsaae havde forestillet sig.

Det smukke billede, som pa denne made var bygget op, faldt i flere henseendersammen, da P. H. Sawyer tog dette problem op i sin The Age of the Vikings fra 1962. Han anfortepa rent kildekritisk grundlag betaenkelighederved at betragte stednavnenepa -by sammensat med et dansk personriavn som generelt tidligeog hidrorende fra vikingehaerenes bosaettelse 876-880 og ved at betragtedem og torp'erne som spor kun af dansk kolonisering. Hovedargumentetvar for begge gruppers vedkommendedet, at der ikke forela dateringskriterierfor Domesday Book fra 1086, der er det tidligste belaeg for langt hovedparten af stednavnene;de kunne vaere blevet til pa et hvilket som heist tidspunkt inden for 200 ar, og da danske personnavnekom pa mode blandt engliaendere i meget betydelig grad, og samtidig ordene by og torp optoges som laneordi engelsk, sa var maske, nar det kom til stykket, ikke mere end en fjerdedel af by'erne danske, og torperneburde som udflytterbebyggelser

lades helt ude af betragtning. Ogsa de sakaldte Grimston-hybrider, stednavnedannet af et dansk personnavn og et engelsk stednavneelement -tun, ville Sawyer eliminere. Hvad dem angarhavde man tidligere opereret med to tolkningsmuligheder: de kunne entenskyldes dansk bosaettelse i egne, hvor den engelske befolkning var talmaessigtoverlegen - altsa vise den danske koloniserings marginalomrader - eller vaere resultatet af en danskers overtagelse af en aeldre engelskbebyggelse, hvorved hans navn havde erstattet den tidligere engelske ejers. Disse blandede navne kunne, mente Sawyer, som de forannaevnte mest naerliggende antages at ga tilbagetil englaendere med danske navne,selv om han var villig til at anse muligheden for overtagelse for sandsynligi nogle tilfaelde.

Selv om fa var beredte til at folge Sawyer i hans konklusion, nemlig at den danske bosaettelse havde haft et meget ringere omfang end tidligere antaget, at en del af dens spor var falske, fordi de skyldtes englaendere, der var maskerede med danske navne og danske laneord for bebyggelser, sa erkendtes det fra stednavneforskernes side, at her var tale om indvendinger, som ikke kunne imodegas med den forhandenvaerende kundskab om stednavnene. Der matte nye under sogelser til. Sawyer provokerede kort sagt filologerne til at taenke i nye baner, til at fremlaegge nye argumenter for deres dateringer og deres historiske

I 1935 publicerede L. W. H. Paylingen afhandling, hvor han for et mindre omrade af Lincolnshire undersogteforholdet mellem stednavneneog de geologiske forhold. Han naede til det resultat, at stednavnene pa -by i det store og hele var placeretunder ringere geologiske betingelserend

telsesfase,hvordanskere har overtagetengelske

En tilsvarende, men vassentlig udforligere undersogelse af forholdene i Yorkshire foreligger her fra Gillian Fellows Jensen, denned sin disputats fra 1968 om de danske personnavne i Lincolnshire og Yorkshire (anm. i HISTORIE Ny rakke VIII, 2 s. 248 ff.) placerede sig som en af de forende kendere af dette kildemateriale. Hun giver forst en filologisk inddeling af materialet i grupper efter dannelsesmade og anvendte led og behandler i navnelister hvert eneste stednavn, giver kildehenvisninger og etymologi; of test blot med henvisninger til tidligere behandlinger, men ikke sjaeldent med forbedringer af det hidtil akcepterede. Pa dette grundlag folger sa undersogelsen af stednavnenes relationer til de geologiske og geografiske faktorer, som i ikke ringe omfang er studeret i marken, og, under inddragelse af alt relevant materiale, ogsa historisk og arkaeologisk, en vurdering bade af stednavnenes alder og af de bebyggelsers alder, som de er knyttet til.

Med hensyn til det geologiske aspekt nar Fellows Jensen til samme opfattelse som Cameron. Grimstonhybrider og skandinaviseringer ma betragtes som de aeldste, derefter folger by'erne og yngst er torp'erne. Denne konklusion stottes overbevisende med mange argumenter, som er gammelkendte i dansk stednavneforskning, men ikke tidligere anvendt pa dette materiale: skattevurderinger, antal sognebyer inden for de enkelte typer, antal bebyggelser, der udviklede sig til dobbeltbyer, senere antal ode eller helt forsvundne bebyggelser af de respektive typer etc. Mest afgorende er dog nok det argument, der bygges pa de anvendte personnavne. Man har tidligere sogt at inddele delestednavnene kronologisk ved at undersoge, hvilke grupper der havde navne, som of test forekom selvstaendigt i Domesday Book. Det viste sig, at personnavnene i by-gruppen forekom sjaeldnere end dem i torp-gruppen, altsa i hojere grad syntes foraeldede i 1086, hvorfor by'navnene kunne anses for de aeldste. Sawyer gjorde imidlertid opmserksom pa svaghederne ved denne anvendelse af Domesday Book, og Fellows Jensen fandt i sin disputats heller ingen stotte til metoden. I sit nye arbejde har hun imidlertid i stedet konstateret, at kun en forsvindende ringe del af det samlede antal stednavne pa -by er sammensat med oldengelske personnavne. Det drejer sig ud af 119 tilfaelde om i alt syv, mod 108 med skandinaviske personnavne; i torp'gruppen er der otte mod 83. Dette forhold eliminerer i virkeligheden muligheden for, at Sawyer's indre bebyggelsesekspansion ved englaendere med danske navne kan komme pa tale som forklaring pa de mange danske stednavne i England, for nok begyndte englasnderne at dobe deres born med danske navne, men ikke i et sadant omfang, at der darligt skulle smutte oldengelske personnavne med, hvis hovedparten eller blot en vaesentlig del af by'navnene i virkeligheden skyldtes englamderne selv. Det viser, at savel by'- som torp'navnene horer hjemme i dansk miljo og er dannet sa tidligt, at danskerne ikke i naevnevaerdigt omfang var begyndt at give deres born engelske navne eller var hort op at tale dansk.

Et interessant supplement til bestemmelsenaf hybriderne som vidnesbyrdom den forste bosaettelse og om hvert eneste brev, viser, hvilket vaelgrafiskop og er i det hele anlagt efterde samme principper som de tidegentligovertagelse

egentligovertagelseaf engelske landsbyerer hentet i arkaeologisk kildemateriale.I Yorkshire findes et antal stenkors, nu ofte indmurede i kirkerne,nogle dog stuvet mere eller mindre tilfaeldigt hen i en krog indendoresom de herlige eksemplarer i Middleton naer Pickering; de aeldste er rent engelske i stilen, men de yngre,flertallet, viser en stil der tydeligt, men med meget vekslende held, straeberat tilfredsstille vikingesmag ved anvendelse af nordiske motiver og ornamenter.De aeldste af disse vikingekorskan dateres sa tidligt som til omkring900, og hvor de findes i landsbyermed engelske navne, ma man antage, at vikinger har slaet sig ned der, uden at de har pavirket navnet, og de findes hovedsagelig pa strog, hvor navne pa -by og -torp er sjaeldne,men hvor der er talrige hybrider og skandinaviseringer.

Med disse undersogelser af Cameron og Gillian Fellows Jensen er der kommet virkelig solid bund under de konklusioner, som drages af stednavnene, og de er i store tra:k de samme som for Sawyer. Den gyngende grund under det gamle hus er blevet overbevisende piloteret, og som historiker ma man glsede sig saerdeles over at se sit fags problemstillinger taget sa grundigt og kompetent op fra filologisk hold. Her er i virkeligheden tale om en sjaelden imodekommenhed med hensyn til at unders.oge, hvorledes ens eget materiale rettelig bor struktureres og analyseres for at give svar pa andres problemer. Gillian Fellows Jensen har arbejdet ikke blot som filolog, men ogsa som en fortrinlig

Hermed vaere dog ikke sagt, at der ikke er sporgsmal tilbage eller ting at vaere en smule utryg ved. Man kan saledes ikke undga en gang imellem at naere en vis uro for, hvorledes desen statistiker ville se pa tilbojeligheden til at omsaette ganske sma tal til procentstorrelser. 23 stk. erhverver nemt en vildledende repraesentativitet, nar de praesenteres som 67 %; man glemmer nemt, hvor sma tal man har at basere sine konklusioner pa. Deter ogsa vanskeligt i forbindelse med korreleringen af stednavnetyper og geologiske forhold at slippe den tanke, at andre faktorer end de geologiske kan have spillet en rolle; maske kan rent tilfaeldige, maske irrationelle faktorer have faet en gruppe nybyggere til at sla sig ned et sted, der pa vore undergrundskort tager sig mindre attraktivt ud, valgt en mindre plet grus frem for en storre midt i moraeneleret. Og havde de forst faet den ryddet, for de opdagede fejltagelsen, harder skullet meget til, for de flyttede. Rejser man denne indvending, vil man nok fa til svar, at i det enkelte tilfaelde beviser et steds beliggenhed i forhold til geologien ikke noget, man kan ikke skrive den enkelte landsbys eller det enkelte stednavns historie pa dette grundlag, men nar det samme monster tegner sig tilstraekkeligt ofte, bliver det efterhanden muligt at uddrage en hovedregel; det bliver berettiget at haevde, at hybriderne »as a class* er de aeldste og vidner om overtagelse af engelske landsbyer i drift, by'erne »as a class* de naestaeldste og vidner om kolonisering »in the strict sense«, nyopdyrkning.

Forholdet mellem disse to former for kolonisering kunne man godt onskebelyst lidt naermere. Cameron gar som naevnt ind for, at man saetter skel mellem haerenes bosaettelse og en sekundaerindvandring i ly deraf og menerat finde den afspejlet i stednavnemonstret,men dette problem lister Gillian Fellows Jensen uden om, naestenmalbevidst. Hun synes naermest

at dele anskuelser med Sawyer, der ikke vil hore tale om nogen sekundaer indvandring, idet hun taler om det tidspunkt, »when the Scandinavians in Yorkshire began to spread out from the original places of settlementsDanskerne forudsaettes saledes,efter at de ved Halfdans og andrehovdinges jorduddelinger 876-80 var blevet installeret i de egne, der nu praeges af Grimston-hybrider og skandinaviseringer,at have begaet en veritabelkoloniseringseksplosion og en dertil horende befolkningseksplosion, der gav sig udslag i de mange by'er og torp'er og andre navne, og det endnu inden deres sprog og deres personnavneskikblev naevnevaerdigt angliceret.Deter i sig selv en praestation, og helt overvaeldende bliver den, nar man husker pa hasrenes ringe talstyrke.Vikingehaerene taltes ikke i tusinderog atter tusinder, selv om ogsa Sawyer's tal skulle vaere en kende i underkanten. Burde man ikke, da haerenepa grund af deres ringe storrelsenaeppe kan tilskrives en sadan kolonisering, som det samlede stednavnematerialevidner om, og da, som ovenfor omtalt, koloniseringen ma skyldes danskere, ikke englaendere med danske navne, og da stednavnene nu grupperer sig, som de gor, overvejemuligheden af, at hybrider og skandinaviseringer »as a class« vidnedeom haerenes bosaettelse, der saerdelesrimeligt kan antages i det hele at have formet sig som en overtagelseaf eksisterende landsbyer, som hasrenes medlemmer kunne leve af, mens by'er og torp'er stammede fra en indvandring i ly af haerene, men ikke nodvendigvis i naer forbindelse med disse? - Denne problemstilling skulle nok vasre vasrd at interessere sig for i forbindelse med ostangel og grevskaber som Bedford, Northampton,Cambridge, Her sad haere af samme karakter som i Lincoln, Leicester eller Derby, men her er ganske fa danske stednavne, og deter overvejende hybrider og skandinaviseringer. Forhabentlig giver Gillian Fellows Jensen os en behandlingogsa af disse omrader.