Elisabeth Hude: Fredrika Bremer og hendes venskab med H. C. Andersen og andre danske. (Gad, 1972). 283 s.

I 1837 traf Fredrika Bremer og H. C. Andersen hinanden. Det blev til et venskab, der varede, til Fredrika Bremer dode i 1865; snart traf de hinanden jaevnligt, snart var det kun breve, der fastholdt forbindelsen. Ogsa med andre toneangivende danske fik den svenske digterinde en snaever forbindelse. Bogen handler om hendes indtryk af det toneangivende lag i dansk andsliv omkring midten af 19. arh. og - i mindre grad - dettes indtryk af hende. Deter Caroline Amalie, Grundtvig, Heibergs, Oehlenschlager, Ingemann, orsted, Martensen, Kierkegard m. fl., der er hovedpersonerne. Vel er det gennemgaende ikke nyt, det der siges, men bogen giver et mangesidet indtryk af det kobenhavnske miljo; dertil kommer, at Andersen og Fredrika Bremer selv bliver fyldig belyst, og her er det navnlig vaesentligt, at bogen viser levevilkar og -muligheder for store forfattere i tidens Europa.