G. L a n g k a u: Die deutsche Sektion in Paris. International Review of Social History vol. XVII (1972), parts I—2 »1871 - Jalons pour une histoire de la Commune de Paris (...)«), pp. 103-150. - 1871, Jalons pour une histoire de la Commune de Paris, prepare sous la direction de Jaques Rougerie avec la collaboration de Tristan Haan, Georges Haupt et Miklos Molnar, Assen. (VanGorcum, 1972).

Gotz Langkau, videnskabelig medarbejder ved International Institut voor Social Geschiedenes i Amsterdam, beskriver pa knap 40 sider (plus 12 sider med dokumenter fra lISG's arkiver) den parisisk-tyske sektions tilblivelse og skaebne i arene 1865 til 1870.

Afhandlingen er saerdeles interessant,ikkekun fordi den beskriver en »glemt« sektion, som dog var den kreds, i hvilken Leo Frankel, Kommunenssenerearbejdsminister, de,menisaerdeleshed fordi denne tyskesektionblev ledet og praeget af danskeren Nils Lorents Petersen, som den dansksprogede litteratur naesten ikke kender. Ikke uden grund behandlerLangkaudanskeren, som om han talte om en dansk-fodt, tysk buntmagersvend ved navn N. L. Petersen:siden1840 havde danskerenvaeretborte fra sit hjemland, mest blandt tyske arbejdere, der inspireredehammed socialistiske ideer; han havde, for at sige det med Langkaus traeffende ord, »gleichsam als MonumentderKontinuitat wohl an alien Organisationen deutscher Arbeiter seit Weitling teilgenommen« (s. 106). Alt dette forte vel til en udpraeget praktisk internationalisme i Petersens arbejde blandt de tyske svende og arbejdere i Paris. Grunden til den tyskesektionlagdes ifolge Langkau i

1865, hvor Moses Hess, Karl Kaub, Victor Schily og Petersen modtes i Paris (s. 105). I denne kreds af gamleIAA-tilhaengerevar Petersen den eneste proletar, hvis man ved dette ord forstar en mand, der var henvist til at sa?lge sine haenders arbejde og oven i kobet stod under permanent polititilsyn. Det synes at have vaeret Petersen, der samlede de tyske arbejdereomkringsig, saledes at den tyske sektion i hoj grad var knyttet til ham og hans organisationstalent savel som til hans autoritet som - og dette skal understreges - et levende monument. Petersen og hans menighed var »lassalleanere«,etfaktum, Langkau understreger(s.108). Allerede Franz Mehring vidner dog om dette forhold (Geschichte der Deutschen Sozialdemokratie,2,s. 297.). At Petersen i 1865 direkte overgik til »lassalleanismen«,ogat hans gode forbindelser til Becker i Genf derfor blev afbrudt, synes at vaere en übeviselig pastand fra Langkaus side (s. 108); Petersen har nok vaeret ret ligegyldig i teoretiske,foren pragmatiker af hans format,spidsfindigesporgsmal. fremgar tydeligt af hans efterladte breve (hvoraf Langkau kun kender de tyske). Hvis man taler om »lassalleanisme«og»marxisme« eller »internationalisme«idatidens bevaegelse,erdetensbetydende med at overfore vore dages klare fraktionsskeltilen tid og pa mennesker, der ikke var meget interesseret i sligesporgsmal.I ovrigt sky Ides pastandenom,at forbindelsen Becker - Petersengiki sta, vel den kendsgerning, at der ikke i arkiverne findes nogen korrespondance fra 1865 til 1868. Breve kan dog ogsa ga tabt. Siden 1867 var sektionen en proletarisk forening med ca. 30-40 medlemmer (s. 108), hvori Petersen var autoriteten;»DerVorbote« gav altid Petersenkvitteringfor

gendentyskesektion i Paris: Frankel fcengsledes, de tyske arbejdere blev udvist, og Bachruch holdt kontakten med London og Genf i live (s. 130).

Afhandlingen er sasrlig interessant for den danske laeser, fordi den tegner et billede af en historisk figur, man her i landet ikke kender meget til. Denne historiske figur, Nils Lorents Petersen, vanned sikkerhed den forste dansker, der vanned i den internationale arbejderbevaegelse. At han ikke var uden betydning for en af arbejderbevaegelsens vigtigste perioder belyser afhandlingen.

Nogle usikkerheder i afhandlingen skyldes, at den udelukkende bygger pa spredte dokumenter, andre skyldes tyske fagfolks manglende kendskab til dansk historisk litteratur: at Langkau staver Petersens mellemnavn som »Laurens« er kun en lille skonhedsfejl (s. 105); at han ikke kender til hans fodselsdato og derfor er nodt til formodninger, er aergerligt.