John Erichsen: Frederiksstaden. (Lokalhistorisk afdeling ved Københavns Universitets historiske Institut, 1972), 236 s., 85 ill.

Det mest omfattende danske byplanprojekt efter Chr. IVs byanlaeg blev Frederiksstaden i Kobenhavn - opfort pa arealet mellem Bredgade og havnen i sidste halvdel af 1700-tallet. Siden 1880'erne er udkommet en lang raekke publikationer, der fra forskellige aspekter og interesser har behandlet kvarteret eller dele af dette. Karakteristisk for disse arbejder er isaer, at de hovedsagelig interesserer sig for enkeltmonumenterne og i vid udstraekning anskuer disse stilhistorisk. John Erichsens bog udmserker sig ved at inddrage og opprioritere omrader af problemet, som tidligere kun er blevet behandlet sporadisk eller slet ikke.

Det behandlede materiale i dennefremstilling inddrages til belysning af beboelseskvarterets grundlaeggelse i perioden 17'49-1760. Tidsgraensernemarkerer den forste fase, hvor Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurahvar de ledende kraefter i projektet,der i 1749 blev startet ved FrederikVs overdragelse af omradet til

Kobenhavns magistrat med henblik pa en tildeling af byggegrunde til borgerne.I 1760 dode de Thurah, og Jardins tiltraeden som leder betod vaesentligestilistiske forandringer i gadebilledet,idet han overskred bestemmelsernei byggeregulativet om facadernesegalitet. Forfatterens tidsmaessigeafgraensning begrundes saledes primaert i stilistiske faktorer; maske havde det vaeret rimeligere at finde afgraensningen i de omrader af okonomiskog social karakter, som bogensaerlig beskaeftiger sig med: forholdetmellem myndighederne, byggerietsfinansiering, samfundsmaessige status og disse momentersbetydning for byplanens udformningog borgerhusenes indbyrdes placering og udformning.

Ved inddragelse af hidtil übenyttet kildemateriale viser forfatteren blandt andre vaesentlige resultater, der afkraefter hidtil gaengse udokumenterede opfattelser, at Frederiksstadens forste grundejere ikke var en ensartet aristokratisk gruppe. Ogsa almindelige handvaerkere udgjorde en vassentlig del af ejerne, ligesom de logerende var en heterogen gruppe med repraesentanter for de forskellige sociale lag.

John Erichsens bog, der virkelig er en vaesentlig fornyelse i maden at betragte dansk arkitektur pa, er et nodvendigt grundlag for en omfunktionering af de stilhistoriske resultater i udforskningen af Frederiksstaden med henblik pa en teori om stilens ideologiske rolle i forhold til de sociale brydninger i 1700-tallet.

Mens teksten saledes koncentrerer sig om projektets forste ar, giver det alsidige billedstof med supplerende tekst et ret daekkende indtryk af bydelens senere udvikling.