MikaelVenge: Christian 2.s fald. Spillet om magten i Danmark januar-februar 1523. Odense University Studies in History and Social Sciences, vol. 6. (Odense University Press, 1972). 218 s.

I den lange oldenborgske kongeraekke er Christian 2. en af de mere faengslende og gadefulde personligheder. Han er den seneste danske konge, der er blevet afsat, og de dramatiske begivenheder har optaget mange historikere. Opfattelsen af begivenhedsforlobet i 1523 er naturligvis blevet praeget af de sejrende; tilmed er det samtidige kildemateriale forholdsvis begraenset og pa mange punkter ikke ganske klart. Man forstar, at seniorstipendiat, mag. art. Mikael Venge har taget udfordringen op og i en bog om Christian 2.s fald har forsogt at give en moderne analyse af begivenhederne.

Bag afsaettelsen af Christian 2. og indsaettelsen af hans farbror, hertug Frederik, pa Danmarks trone ser man tre faktorer: Liibeck, der var i krig med Christian 2. og onskede at sikre sine handelsinteresser i Norden; hertug Frederik, der kom til at sta i spidsen for oproret; og de jyske rigsrader, der gjorde opstand og afsatte kongen. Mikael Venge er selv klar over, at sporgsmalet om, hvor initiativet har ligget, kun kan besvares gennem en noje analyse af disse tre koalitionspartneres politik i tiden forud for og efter magtovertagelsen. I sin bog har han dog sat sig som hovedmal at bestemme drivkraften og den umiddelbart udslaggivende faktor bag de jyske raders opstand. Tidligere har man almindeligvis set hertug Frederik som ophavsmanden til magtovertagelsen - et synspunkt, der allerede blev forfasgtet af Christian 2. selv - idet hertugen skal have sonderet stemningen blandt de jyske rigsrader og derved vandt sig Danmarks

Mikael Venge viser, at grundlaget for denne traditionelle opfattelse ikke star for en provelse. Pa den anden side er det heller ikke muligt for ham at pavise, at det var de jyske rader, der tog initiativet; her svigter kildematerialet, ligesom pa flere andre vigtige punkter; at man ikke finder spor af planer hos hertug Frederik om at inspirere til et opror blandt Christian 2.s danske undersatter, behover ikke at lede tanken hen pa de jyske rader, saledes som det antydes (s. 93); man ma her tage kildematerialets art i betragtning. Radets deltagelse i de senere begivenheder er dog ganske klart belyst, og Mikael Venges pavisning af et provisorisk rigsradsstyre i Jylland fra slutningen af januar til slutningen af marts 1523 forekommer rigtig. I sporgsmalet om initiativet til oproret, om det var de jyske rader, der henvendte sig til hertug Frederik, eller om det omvendt var hertugen, der sonderede stemningen hos raderne, ma Mikael Venge dog nojes med en konstatering af, at indicierne for at tildele det jyske rad prioriteten vejer tungest.

Maske er de endda tungere, end Mikael Venge tor gore dem. Det vil han sandsynligvis selv kunne vise. I sin bog gor han mindre ud af at

belyse baggrunden for opstanden, modsaetningen mellem Christian 2. og adelsaristokratiet, altsa motiverne i egentligste forstand. Derved far bogenet noget begraenset sigte, idet det kan vaere vanskeligt at holde motiverneude af analysen, nar man vil forsta et sa sammensat begivenhedsforlobsom Christian 2.s fald. Men saettes de indvundne resultater ind i en storre sammenhaeng, hele Christian2.s politik, ikke blot over for hertug Frederik, Liibeck og adelen, men ogsa over for den nordiske union og borgerne, vil man formentlig kunnena til en mere sammenhaengende forstaelse af Christian 2.s regeringstidog dermed af haendelsesforlobet i 1523. Sa vil ogsa baggrunden i det datidige danske samfund kunne kommemed, forhold, der bevidst har mattet udelukkes i denne bog, og man vil fa et storre perspektiv frem.

Som et tillaeg bringes en gengivelse og en analyse af det beromte » samme nsvaergelsesbrev«, som en del jyske rader og menige adelsmaend udstedte i Viborg 21/12 1522. Det anfores, at brevet i sin helhed har vaeret trykt af Hans Gram, »dog ikke ganske fejlfrit«. Det samme kan siges om Mikael Venges gengivelse, der er prasget af en del tryk- og laesefejl, herunder en gennemgaende misforstaelse af forkortelsestegnet for »eth«, saledes at ordet »det«, »theth«, er blevet til det uforstaelige »thz«.