Indledning

Departementschef F. C. G. Schroder var blandt de embedsmaend, som
i april 1920 blev minister i overformynder M. P. Friis' ministerium. Dette
afloste ved overenskomst mellem partierne ministeriet Liebe.

Schroder var fodt 1866, og han dode i 1936. Han blev cand. jur. i 1889 og kom straks til justitsministeriet, hvor han gjorde tjeneste samtidig med, at han var dommerfuldmaegtig, indtil han i 1907 blev assessor i landsover- samt hof- og stadsretten (dvs. landsdommer). I 1911 vendte han ved M. P. Friis' udnaevnelse til overformynder tilbage til sit gamle ministerium, hvis departementschef han var til 1924 - kim afbrudt af tiden som justitsminister 5. 4. til 5. 5. 1920. I 1925 blev han direktor i Nationalbanken, en post han havde til kort for sin dod.

Han beklaedte en raekke af de kommissions- og andre hverv, der fulgte med hans embedsstillinger - og derudover f. eks. posten som formand for Dansk Cyklistforbund 1910-32. Fra 1921 var han medlem af den internationale permanente voldgiftsdomstol i Haag.

Historikeren Povl Engelstoft har karakteriseret Fritz Schroder som »en ikke almindelig begavelse, der rummer savel skarp juridisk taenkeevne som fast og smidigt administrationstalent, der i forbindelse med en overordentlig arbejdskraft har gjort Schroder til en af centraladministrationens ledende personligheder ... Under krigen samledes adskillige af den okonomiske administrations trade i hans hand ... *«

Det gengivne brev er interessant dels ved at give departementschef
Schroders vurdering af krisen, dels ved de faktiske oplysninger han
fremkommer med, f. eks. om politiets forhold 2, om hans forhandlinger

---

1. Dansk biografisk Haandleksikon 111 (1926) s. 373.

2. Sml. TageKaarsted: Paskekrisen 1920 (1968) s. 316 f.

sksertorsdag med C. Th. Zahle og Ove Rode 3 og om ministeriet Friis'
problemer.

Ved gengivelsen af brevet er kun et par linjer af familiaer karakter
udeladt, nogle forkortelser er oplost, og et par manglende order Indsat
i firkantet parantes.

Brevet

Justitsminister let

Kaere Povl.

18. april 1920

Deter laenge siden, at jeg har skrevet til dig, men det har ogsa vseret en tid mere end rig pa begivenheder. Forholdenes udvikling kender du antagelig. 29. marts ministeriet Zahles afsked, uden at der stod nogen mand klar til at overtage styret og danne nyt ministerium, sandsynligvis fordi kongen om ikke formelt sa dog reelt er blevet fort pa glatis af I. C. [Christensen] og Neergaard. Derefter ministeriet Liebe fra 30. marts til 4. april. I de dage havde jeg endda to ministre, forst Liebe og derefter i 2 dogn professor Sindballe*. Zahles afsked blev af socialdemokraterne slaet op til statskup, og Social-Demokraten blev i forsigtige vendinger sekunderet af Politiken. Denne betragtning var fuldstaendig falsk, men skulle politisk benyttes til at udslynge generalstrejketruslen og derved sikre, at de radikale og socialdemokraterne igen kom til magten. Jeg antager, at deter gjort i desperation, i alt fald har de folk ikke taenkt sig tilstraekkeligt om. Arbejdsforholdene var meget urolige; der var varslet en meget omfattende lockout til 9. april, men alle indviede troede, at det ville lykkes at fa en ordning forinden.

Nu la alt i kaos, og medlemmerne af ministeriet Liebe var gute Leute aber schlechte Musikanten, de var uden foling med politik og uden folingmed de kredse, som maske kunne udrette noget for at afvaerge kalamiteterne.De ville ga igennem og tage generalstrejken, som de mente matte tabes. Det var et meget hojt spil, navnlig nar hensyn tages til, at den radikale regering 6 ar igennem havde undergravet den militaere magt, saledes at der ikke i Kobenhavn var nogen naevnevaerdig militaer beskyttelse.Selv politiet var efter min mening ikke fuldt palideligt, hvis det udartedetil en klassekamp. Nogen mulighed for at holde transportviesenet i en blot nogenlunde tilfredsstillende orden var der ikke. Da generalstrejkenvar

---

3. Sml. opus cit. s. 270.

* Professor dr. jur. Kr. Sindballe.

kenvarerklaeret pa et politisk grundlag, ville dens gennemforelse betyde
en omvaeltning af samfundsordenen i den nuvaerende skikkelse, kongemagtenville
falde, og hvad der ville komme i stedet var meget usikkert.

Fra mange forskellige sider sogte man at indvirke pa Liebe for at na et kompromis, saledes at han indkaldte rigsdagen og der gjorde rede for, hvad der var sket. Det ville han ogsa nok, men han ville ikke ga, hvis han fik et mistillidsvotum i folketinget, idet grunden til Zahles afskedigelse ikke forst og fremmest var at soge i, at han mulig ikke havde majoritet i folketinget, men i at kongen tvivlede om, at han havde majoritet i folket, og derefter forlangte, at der skulle skrides til ny valg, hvad Zahle i og for sig ogsa ville, men stadig trak ud for at trumfe en ny valglov igennem, der var ugunstigere for Venstre, men for ovrigt retfaerdigere. Der kunne ikke nas noget ved pavirkninger pa Liebe, og rundt om taenktes der pa andre udveje.

Skaertorsdag havde jeg en samtale med Zahle og Rode, som jeg sogte for at fjerne nogle uoverensstemmelser mellem dem og Liebe, der beroede pa misforstaelser, og som jeg ved samtaler med Liebe var blevet bekendt [med]. De udkastede da den tanke, at man matte se at na til at danne et forretningsministerium, der kunne gennemfore en valglov og udskrive ny valg. Et sadant ministerium ville blive accepteret af radikale og socialdemokrater, og man mente, at ogsa de to andre partier ville slutte sig hertil. Kunne et sadant ministerium blive dannet, ville generalstrejken blive aflyst, og et krav der [var] opstillet om, at ministeriet Zahle skulle genantages, ville falde. Jeg erklaerede, at jeg ville vaere villig til at medvirke, da jeg mente, at kongemagten derved ville kunne ga ret uskadt gennem katastrofen. Det sagdes mig, at Friis fra anden side var gjort bekendt med tanken, og efter opfordring satte jeg mig i forbindelse med ham, og vi blev under en forelobig droftelse enige om at stille os til radighed, hvis vi kunne yde nogen hjaelp. Fredag forhandledes videre for om muligt at traeffe en ordning, hvorefter Liebe kunne blive. Lordag gik borgerrepraesentationen til kongen og opfordrede ham til at tage et forretningsministerium, og paskenat blev forliget sluttet.

Paskedag havde Friis og jeg forhandlinger hele dagen, og ministeriet blev dannet, men en betingelse for vor tiltraeden var endnu ikke i orden. Lockouten skulle aflyses. Forst sent paskedags aften gik det i orden, og 2. paskedag blev vi udnaevnt. Derpa fulgte en uge, der var en dans pa aeg. Som Vedel** sagde: Vi er ikke lykkelige, nar vi ikke har mindst 3 ministerkriserhver dag. Der var sporgsmalet om H. P. Hanssens stilling, der

---

** Departementschef H. Vedel var indenrigsminister i ministeriet Friis.

var sporgsmalet om, hvorvidt der skulle gores noget for at fa afgorelsen vedrorende Sonderjylland udskudt til efter valgene. Arbejdersporgsmal har stadig tarnet sig op. Den valglov, vi skulle have gennemfort, var lige ved at kore fast. Alt dette er blevet klaret, og vi sidder endnu og har saledes langt overlevet ministeriet Liebe. Nu star for et nyt umadelig vanskeligtsporgsmal - den militaere og civile besaettelse af 1. Zone. Forholdeneer ganske fortvivlede dernede, og den eneste made, hvorpa et sammenbrud synes at kunne undgas, er, at vi overtager administrationen, men for at kunne gore det ma vi have den faktiske suveraenitet, navnlig ma vi have toldgrsensen flyttet, og det mener den internationale kommissionikke at kunne indromme os. Da stecken die Ochsen am Buge. Ja, deter blevet et politisk brev, og deter strengt fortroligt. Jeg vil have det igen, nar du har lsest det. Du ma absolut ikke omtale min samtale med Zahle og Rode .. .