I. Indledning

Vaelgeradfaerdsforskningen - specielt pa individniveau - har indtil de allerseneste ar vaeret et temmelig forsomt forskningsomrade her i lande t¹. Dette gaelder ogsa for perioden indtil 1901, som endda er udmaerket af, at en raekke af vaelgeradfaerdsforskningens klassiske problemer ikke eksisterer, idet valghandlingen ikke var hemmelig. Men medens der nu pa forskellig made arbejdes med udforskningen af dansk vselgeradfaerd efter 1960 - og specielt i forbindelse med de i 1971 og 1972 afholdte valg og folkeafstemninger - er der tilsyneladende fortsat en vis tilbageholdenhed med hensyn til udforskningen af vaelgeradfaerd i aeldre perioder, herunder tiden for arhundredskiftet.

Som undtagelser herfra ma man forst og fremmest pege pa 2 disputatsarbejderfra de seneste ar, Vagn Dybdahls studier over partiorganisation og byerhvervenes politiske aktivitet i slutningen af forrige og begyndelsenaf dette arhundrede 2 og Erik Hoghs analyse af vselgeradfaerd i Danmarki

---

1. For en oversigt over dansk vaelgeradfaerdsforskning og danske valg indtil 1966-67 til »Denmark« i Stein Rokkan & Jean Meyriat (eds.): International Guide to Electoral Statistics, Vol. I. National Elections in Western Europe (Haag, 1969) pp. 58-76. Det ma dog bemaerkes, at denne oversigt i den bibliografiske del savel som i valgmaterialet rummer en raekke mindre unojagtigheder. For senere udkomne arbejder henvises til de arlige bibliografier i »Scandinavian Political Studies*, Vol. 3 (1968) ff.

2. Vagn Dybdahl: Partier og erhverv. Studier i partiorganisation og byerhvervenes politiske aktivitet ca. 1880-ca. 1913, 1-2 (1969).

markiperioden 1849-1901 3. Over for Dybdahls mere historiske arbejdefremtraeder Hoghs afhandling som en egentlig politisk-sociologisk analyse, der blot anvender et historisk, procesgenereret datamateriale. Dette omfatter blandt andet dele af det bevarede valg- og stemmelistematerialefra tiden 1849-98.

Hensigten med naervaerende afhandling er at pege pa nogle af de metodiske
og forskningstekniske problemer, Hoghs disputats rejser 4.

Forst og fremmest kan naevnes, at betydelige maengder af valg- og stemmelister tilsyneladende er blevet overset under materialeindsamlingen. Hertil kommer, at repraesentativiteten af de bearbejdede omrader er overordentlig diskutabel med heraf flydende begraensninger i generaliseringsmulighederne. Hoghs diskussion af gyldighedsproblemer ved malingen af politisk holdning er ikke tilfredsstillende, og endelig kan der peges pa forhold, der mindsker vaerdien af kontekstanalysen.

II. Gyldighedsområde, udvalg og materiale

Hogh fremhaever i sin indledning, at der er 3 hovedformal med arbejdets:

1. At give en beskrivelse af vselgeradfaerd i perioden 1849-1901, isaer
for sa vidt angar politisk holdning og valgdeltagelse.

2. At efterprove hypoteser om vaelgeradfaerd.

3. At vise, at provning af palidelighed, gyldighed etc. ogsa kan foretages,
nar der til en undersogelse er anvendt historisk-dokumentariske
materialer.

Med hensyn til det forste punkt ma man vaere opmaerksom pa de forskelligeproblemer, der knytter sig til deskriptive undersogelser - uden at de dog er specielle for denne undersogelsestype. Blandt andre har Kaare Svalastoga vaeret inde herpa 6. Han ser 2 teoretiske hovedproblemer ved deskriptive undersogelser, nernlig for det forste undersogelsesfsenomenets

---

3. Erik Hogh: Vcelgeradfcerd i Danmark 1849-1901. En politisk sociologisk analyse (1972).

4. Savel de officielle som de uofficielle opponenters indlaeg ved forsvarshandlingen vil fremkomme i »Sociologiske Meddelelser«, 17. serie (1973). Se ogsa Anders Boserup: Nogle kritiske bemarkninger om Erik Hoghs »Valgeradfcerd i Danmark 1849-1901« og om dens bidrag til socialfysikken, »Nyt fra samfundsvidenskaberne«, Arbejdsnote 73-3, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Kobenhavn (1973).

5. Hogh, p. 3.

6. Kaare Svalastoga, »Dataindsamling«, i Kaare Svalastoga (ed.): Sociologisk metodik, Bind 1 (1969), p. 44.

konceptualisering, dvs. fastlaeggelse af de aspekter ved fsenomenet, man vil interessere sig for., og for det andet populationsproblemet, dvs. fastlaeggelseaf hvilken befolkning beskrivelsen skal omfatte. Til disse mere teoretiske problemer kommer ogsa nogle tekniske. Her peger Svalastoga7blandt andet pa sporgsmalet om operationelle definitioner og pa sporgsmalet om at foretage et udvalg af den valgte befolkning.

Med hensyn til sporgsmalet om, hvilken population afhandlingens beskrivende dele skal omfatte, ma det ud fra titlen og en rsekke steder i fremstillingen antages, at deter folketingsvaelgerne i Danmark (-^ Faeroerne) i perioden 1849-1898 (1901). Men andre steder kan fremstillingen kun forstas saledes, at beskrivelsen alene vedrorer det rent faktisk gennemgaede materiale.

Ligesa vanskeligt er det ud fra afhandlingen at afgore, hvilket gyldighedsomrade forfatteren forestiller sig for de opstillede hypoteser om vselgeradfaerd. Formuleringen af hypoteserne, bade nar de opstilles 8, og nar der konkluderes 9, peger i retning af, at gyldighedsomradet er et hypotetisk univers af vajlgere. Nogle steder i fremstillingen er det mere rimeligt at antage, at gyldighedsomradet svarer til den population, beskrivelsen ovenfor antoges at skulle omfatte. Og atter andre steder er der en del, der tyder pa, at der kun sigtes mod de faktisk undersogte omrader, men med gyldighedsomradet udvidet i tid, sa det skulle daekke hele det 19. arhundredes sidste halvdel.

Denne usikkerhed med hensyn til det tilstraebte gyldighedsomrade for
de opstillede hypoteser er betsenkelig og efter nogle metodeteoretikeres
opfattelse invaliderende for sadanne hypoteser 10.

Dersom deter Hoghs sigte at beskrive mere end det undersogte materialeog at teste hypoteser med et storre gyldighedsomrade end dette materiale -og deter der som anfort en del, der tyder pa - rejser der sig et afgorende problem. Det drejer sig om kvaliteten af det udvalg, pa grundlag af hvilket han mener at kunne udtale sig om denne storre population n. Herhjemme har Finn Madsen 12 for nylig meget overbevisendepeget

---

7. Loc. cit.

8. H 0 g h , pp. 24-40.

9. Ibid., pp. 387-390.

10. Se f. eks. Arne Naess - Johan Galtung: Metodelcere (1969) pp. 101— 112.

11. At Hogh selv skyder dette problem fra sig som vaerende af underordnet betydning, gor det ikke mindre vigtigt, jfr. H 0 g h, p. 466.

12. Finn Madsen, »Udvaelgelsesmetoder«, i Kaare Svalastoga (ed.): Sociologisk metodik, Bind 2 (1971), pp. 14 f.

sendepegetpa nodvendigheden af, at der stilles lige sa store krav - f. eks. med hensyn til relationerne mellem udvalg og undersogelsens specificeredeunivers - til udvalg, der bruges som grundlag for hypoteseprovendeundersogelser, som til udvalg, der primaert tjener deskriptive formal.I samme forbindelse understregede Finn Madsen vaerdien af en sondring melem 2 populationsbegreber, nemlig (1) en endelig population, hvorfra analysegrundlaget er udvalgt, og (2) et hypotetisk, uendeligt stort univers, som den endelige population kan ses som en stikprove af. Deter indlysende, at mulighederne for at undersoge repraesentativiteten er forskelligei de 2 forbindelser.

Man behover naeppe argumentere for, at det overhovedet er nodvendigt at foretage undersogelser af den foreliggende type pa grundlag af et udvalg af det relevante materiale. Dersom de relevante valg- og stemmelister havde vaeret bevaret in toto, ville det have vaeret et ganske kraevende arbejde at bearbejde dem, ogsa selv om der var blevet anvendt moderne databehandlingsmetoder. For en lang raekke formal er det fuldt tilstraekkeligt at arbejde pa grundlag af et udvalg (her af folketingsvselgere), hvorefter man inden for visse statistiske usikkerhedsgraenser med en given sikkerhed kan slutte sig til forholdene inden for hele populationen (f. eks. vaelgerkorpset i Danmark i en bestemt periode).

Det forudsaetter imidlertid, at en raekke krav er opfyldt. Det vigtigste af disse er vel kendskab til de enkelte elementers udvalgssandsynlighed, og her opstar et af hovedproblemerne for anvendelse af blot den mest almindelige stikproveteori pa historiske massedata. Materiale fra de populationer, man egentlig er interesseret i, er kun undtagelsesvis bevaret fuldstaendigt. Sporgsm&let bliver da, om deter muligt pa grundlag af et mere eller mindre vilkarligt bevaret materiale eller endda pa giundlag af et udvalg af et sadant materiale at drage slutninger om hele den oprindelige population.

Nogen endelig losning pa dette centrale problem er ikke givet. Den almindelige opfattelse synes dog at vaere, at man kun kan slutte videre end den ramme (f. eks. det bevarede materiale), hvoraf et udvalg er trukket, dersom man overbevisende kan argumentere for, at dette materiale igen er repraesentativt for den population, man egentlig er interesseret i, malpopulationen. Denne argumentation vanskeliggores endvidere af, at man normalt kun har mulighed for at prove en eventuel repraesentativitet ved at sammenligne fordelingen i udvalget og malpopulationen for nogle fa variables vedkommende, med al den usikkerhed det indebaerer med hensyn til forholdene for andre, evt. for undersogelsen mere centrale,

De udvalg, talen har vaeret om indtil nu, er i princippet tilfseldige udvalg. Hoghs udvalg af valg- og stemmelister er imidlertid af en noget anden karakter. Pa grundlag af forhandsoplysninger i landsarkiveme og i et forsog pa at fa inddraget kredse fra alle egne af landet med savel forskellig by- og socialstruktur som forskellig politisk orientering udvalgte han 8 valgkredse 13. Af disse 8 IS. 1 i Kobenhavn, l i Jylland og 6 pa oeme, hvilket ma ses i relation til, at der var lige mange kredse i Jylland og pa oerne. I Jylland var desuden antallet af landkredse, dvs. kredse uden kobstaeder, vaesentligt storre end pa oerne. Ogsa i urbaniseringsmaessig henseende er der problemer, idet de 7 kredse uden for Kobenhavn alle er ens i sa henseende: en lille kobstad med nogle landsogne, der tilsammen havde 3-5 gange sa mange vaelgere som kobstaden 14. Ser man endelig pa den tilstraebte variation i politisk struktur ma det blandt andet virke overraskende, at der i udvalget af kredse er en betydelig grad af sammenfald med omrader, hvor de radikale senere kom til at sta staerkt¹⁵.

Naeste fase var et ifolge fremstillingen omfattende forsog pa at fremskaffe de onskede lister fra de udvalgte 8 kredse 16. Desvaerre viste der sig uventede vanskeligheder i denne forbindelse, idet der kun kunne fremskaffes lister fra 5 af de naevnte 8 kredse, og kun materialet fra Middelfart-kredsen daekkede sa godt som hele perioden og hele kredsen. I de andre 4 tilfaelde var der vaesentlige mangier i det fundne materiale, bade med hensyn til daekkede perioder og med hensyn til antallet af kommuner, hvorfra materiale var fundet. Pa dette trin i udvaelgelsen blev materialet fra Rudkobing-kredsen lagt til side pa grund af kredsens store lighed med Midelfart-kredsen og de behandlede kredse fra Holbaek amt, en lighed, der medforte, at det ikke kunne bidrage vaesentligt til de tilstraebte generalisationerl7. Sporgsmalene om, hvorfor dette synspunkt ikke spillede nogen rolle ved udvaelgelsen af de oprindelige 8 kredse, eller hvorfor materialet fra de 2 kredse i Holbaek amt sa ikke ogsa kunne glide ud, overlades he] t til laeseren.

Det pauvre resultat af materialeindsamlingen fik Hogh til ogsa at eftersogelister
uden for de 8 kredse, idet han onskede at sikre materiale
til erstatning for manglende lister fra de oprindeligt udvalgte kredse 18.

---

13. Hogh, p. 466. De 8 kredse er: Holbaek, Kalundborg-Samso, Nakskov, Middelfart, Rudkobing, Hjorring, Hillerod og en anonym kobenhavnsk kreds.

14. Se f. eks. ibid., bilagstabel D, pp. 593-598.

15. Se f. eks. Erik Hogh: En okologisk analyse af folketingsvalget 1950, »Sociologiske Meddelelser«, 4. serie (1958), pp. 6-10.

16. Hogh, 1972, pp. 467 f.

17. Ibid., p. 473.

18. Ibid., p. 468.

Der blev fundet nogle lister fra Kolding kobstad fra perioden efter
1872, men de ses ikke at vsere blevet brugt i undersogelsen 19.

Allerede i 1964 udsendte Landsarkivet for Norrejylland en registratur over de sakaldte X-arkiver²⁰, som der ma have vaeret arbejdet pa i flere ar; af denne fremgar det blandt andet, at der i valgbestyrelsesarkiverne er bevaret en del valg- og stemmelister fra det norrejyske omrade for den her omhandlede periode2l. En gennemgang af de enkelte arkivpakker viser, at der er tale om et ret betydeligt materiale, der isser skjuler sig under betegnelsen »Diverse sager«. I tabel 1 er i oversigtsform vist, fra hvilke af periodens maksimalt 50 jyske folketingsivalgkredse der er fundet materiale i Viborg. Udgangspunktet for den foretagne arkivgennemgang har vaeret den nsevnte X-arkivregistratur, men for at gore oversigten mere daekkende har det dog ogsa vaeret nodvendigt at gennemga en del pakker fra radstuearkiverne 22.

Det kan i den forbindelse naevnes, at man ved Landsarkivet har pabegyndt en meget onskvaerdig udskillelse af de valgbestyrelsesarkivalier, der fortsat ligger i radstuearkiverne, i den hensigt at laegge dem sammen med de ovrige valgbestyrelsesarkivalier. Udover at lette arbejdet for brugerne af disse arkivalier vil man herved ogsa fa rettet den i valgstedskommunerne begaede fejl, der bestar i, at man ikke har isoleret folketingsvalgbestyrelsesarkivalierne, selv om de ikke er af kommunal proveniens.

Det fremgar af tabel 1, at der ved gennemgangen er fundet valg- og stemmelister fra 21 jyske folketingsvalgkredse fra perioden 1849-98 23. Omfanget af materialet varierer betydeligt fra kreds til kreds, bade med hensyn til laengden af de perioder, der er repraesenteret, og med hensyn til hvor mange kommuner, der er fundet lister fra. Der konstateres ogsa en vis variation i listernes art: afkrydsede valglister, valglister uden afkrydsningeller stemmelister. Det kan i ovrigt bemaerkes, at der er fundetlangt flere valglister, end der er medtaget i skemaet. De valglister, der ikke er taget med i oversigtstabellen, vedrorer ar, hvor der ikke blev

---

19. Ibid., p. 473.

20. Forskellige arkiver (X-arkiver), Arkivregistraturer I, udgivet af Landsarkivet for Norrejylland (1964).

21. Forskellige arkiver (X-arkiver), pp. 34-42.

22. Se hertil den nu maskinskrevne Radstuearkivregistratur I—II, Viborg: Landsarkivet for Norrejylland (1968-69). Laesesalseksemplaret, passim.

23. Desuden kan henvises til lister fra Arhus kobstad 1882, 1884, 1887, 1892 og 1895, som nu opbevares i Erhvervsarkivet. Dybdahl, Bind 1, pp. 33-35. Se desuden ovenfor om Hoghs fund af lister fra Kolding 1872-98, som desvsrre ikke er set ved den foretagne gennemgang i Viborg

afholdt »navnlige« folketingsvalg, og de har derfor ingen selvstaendig vaerdi. Stemmelister, der findes uden tilhorende valglister, er heller ikke meget vaerd, men her er der dog den mulighed, at valglisterne vil blive fundet pa et senere tidspunkt. Derfor er ogsa fundet af »isolerede« stemmelisterregistreret.

Det ses, at der isaer fra 6 kredse er fundet kildemateriale, der ville have vaeret velegnet til Hoghs formal. Det drejer sig om Hjorring-, Nykobing Mors-, Nibe-, Ebeltoft-, Fredericia- og Vejlekredsene. Man bemaerker her Hjorring-kredsen, som Hogh har mattet lade udga af analysen, fordi der tilsyneladende ikke fandtes lister derfra. Det ses ogsa, at selv om der i disse kredse nok er storre lakuner i materialet end i listerne fra Middelfart, skaemmes de dog ikke som Middelfart-materialet af spring pa indtil 11 ar uden »navnlige« valg pa grund af en fortsat raekke af karingsvalg 24.

Derimod har det ikke vaeret muligt at finde ret meget materiale fra de egentlige landkredse. Forklaringen herpa er vel de trods alt mere regulaere arkivforhold, nar valgstedskommunen var en kobstad. Af pladsmaessige grunde er der her renonceret pa en oversigt pa kommune-niveau over det bevarede materiale2s; det bor dog naevnes, at ien ikke uvaesentlig del af de tilfselde, hvor der tilsyneladende kun er bevaret beskedne materialemaengder fra kredsene, er der til gengaeld tale om kontinuerte raekker af enkeltkommuner.

Deter vel overhovedet et sporgsmal, om ikke Hoghs udvalg af geografisk-administrative enheder med fordel kunne have vaeret etableret som et udvalg af kobstads- og sognekommuner fremfor som et udvalg af kredse? Kredsspecifikke forhold indgar i hvert fald kun sjaeldent i analysen pa en made, der ikke ogsa kunne have vseret inddraget i analyse af kommuneenheder. Den okologiske analyse ville have vundet herved, uden at ressourcekravet var blevet foroget ret meget, og f. eks. kunne betydningen af den regionale faktor langt bedre vaere blevet draget ind i analysen. Nar deter muligt, er det i mange tilfaelde at foretraekke at arbejde pa det lavest mulige aggregationsniveau over individniveauet, da man herved har storre sikkerhed for en vis homogenitet inden for enheden.

Med hensyn til mulighederne for at gennemfore en analyse pa dette
grundlag kan det nsevnes, at der i det gennemgaede materiale fra Jyllandf.

---

24. H 0 gh , 1972, tabel B 3, p. 472.

25. Der henvises til Jorgen Elklit: Valg- og stemmelister vedr. folketingsvalg 1849-98 i Landsarkivet for Norrejylland - en foretybig oversigt, »Arkiv«, 5. bind, nr. 2 (1973) (i trykken).

landf.eks. er mere end 100 kommuner, hvor der er fundet samhorende saet af valglister og stemmelister eller afkrydsede stemmelister fra rnindst 4 »navnlige« folketingsvalg i traek, og hvor karingsvalg ikke kommer imellem og forstyrrer analysemulighederne. At der ogsa fra oerne vil kunne findes mere materiale, end Hogh har fremdraget, synes haevet over enhver tvivl 26.

Ogsa Vagn Dybdahls analyse af vaelgeradfaerd i byerne efter ca. 1880 27 ville have vundet, dersom nogle af de her fremdragne lister var blevet inddraget. Det kan saledes naevnes, at de gennemgaede pakker rummer et velegnet materiale til belysning af politisk holdning og adfserd fra 8 jyske kobstaeder for perioden 1879-98 28. Kun i 2 af disse, Ebeltoft og Fredericia, finder man dog situationer, hvor der i 1890'erne var opstillet socialdemokrater og Hojre-kandidater mod hinanden, og som derfor er af direkte interesse for Dybdahls problemstilling.

Sporgsmalet om reprsesentativitet er centralt i mange samfundsvidenskabelige sammenhaenge, og det ikke blot, hvor man pa forhand vil muliggore generalisationer og derfor onsker at kende de enkelte elementers udvalgssandsynligheder. Ogsa i tilfaelde, hvor man ud fra et mere eller mindre »givet« materiale onsker at undersoge, om der kan fornmleres pastande med formodet gyldighed uden for dette materiale, ma repraesentativitetsproblematikken tages op til saerskilt droftelse. Dette betyder ikke, at man for alle enkeltelementer skal kende den nojagtige udvalgssandsynlighed, men man ma have begrundede formodninger om, hvordan udvalget i vaesentlige henseender forholder sig til populationen. Kun hvor man alene tilsigter en analyse af lokalsamfund i en tidsmasssigt velafgrsenset situation, er reprassentationsproblemet uvaesentligt. I et vist omfang er dette ogsa tilfaeldet i sakaldte eksplorative unders^igelser, hvis formal hyppigt kun er generering af hypoteser.

En made at naerme sig dette problem pa er at undersoge, om det
»givne« udvalg med en vis sandsynlighed kunne have vaeret et tilfaeldigtudvalg
af den population, man onsker at formulere pastande om.

---

26. Harald Jorgensen: Landsarkivet for Sjcelland, Lolland-Falster og Bornholm og hjcelpemidlerne til dets benyttelse (1966), pp. 126-143; Anne Riising: Landsarkivet for Fyn og hjcelpemidlerne til dets benyttelse (1970), pp. 80-115.

27. Dybdahl, kap. I.

28. Det drejer sig om Skagen, Hjorring, Nykobing Mors, Nibe, Hobro, Ebeltoft, Fredericia og Vejle. Hertil kommer ifolge Hogh ogsa Kolding. Hogh, 1972, p. 473.

Kun et par steder - og kun for sa vidt angar afhaengige variable - har Hogh tillob til betragtninger af denne art. Saledes saettes valgdeltagelsen i Middelfart- og Holbaek-kredsene og i Nakskov kobstad i relation til valgdeltagelsen i alle de kredse, hvor der ikke var karing²⁹. Herved viser det sig, at disse omrader i denne henseende igennem de betragtede perioder afveg ganske meget fra landsgennemsnittet.

Ser man nu pa nogle af analysens uafhaengige variable, viser det sig, at deter overordentlig usandsynligt, at de udvalgte kredse kunne have konstitueret et tilfseldigt udvalg. Undersogelsen heraf er foretaget ved at sammenstille oplysninger om den sociale struktur i de 4 kredse, hvorfra materiale er fundet og benyttet, med de tilsvarende oplysninger fra resten af landet, dels i 1852/53, i periodens begyndelse3o, dels i 1892, mod slutningen af perioden 81. Uanset om man tager Middelfart-kredsen alene, om man lader de 4 kredse indga som selvstaendige udvalg, eller om man slar dem sammen, kan det vises, at deter hojst usandsynligt32, at de kunne have udgjort tilfaeldige udvalg af den danske vaelgerbefolkning pa de to tidspunkter. At resultatet af en sadan undersogelse for andre tidspunkter skulle blive et andet, forekommer usandsynligt.

Et saerligt aspekt af den sociale struktur er faestestrukturen, der som forklarende faktor tillaegges stor betydning i Hoghs afhandling. Ogsa pa dette punkt er de udvalgte kredse ikke representative for landet som helhed, hvad en gennemgang af den meget fyldige offentlige statistik herom viser₈₃. Afviklingen af faestevaesenet var ved periodens begyndelse meget laengere fremme i Jylland end pa oerne, og den fortsatte afvikling i arhundredets sidste halvdel forlob forskelligt i forskellige dele af landet. Netop pa grand af disse forhold havde det vaeret rimeligt ogsa at undersoge, om den okologiske sammenhaeng pa kredsniveau rnellem erhvervsstruktur og henholdsvis stemmeprocent og partitilhorighed 34 aendrede sig i Iobet af den betragtede periode.

---

29. H 0 gh , 1972, tabel 4.89, pp. 269-272.

30. »Statistisk Tabelvaerk«, Ny Raekke, IX, Kjzfbenhavn (1854), tabel I.

31. »Valgberettigede til Folketinget i Aaret 1892, fordelte efter Livsstilling«, »Statistiske Meddelelsers Tredie Raekke, 13de Bind (1893), Tabel A-B, pp. 2-23.

32. Chi²-test. I alle tilfaelde er P < 0.001.

33. Se f. eks. »Danmarks Jordbrug 1850-1905«, »Statistiske Meddelelser*, 4. Raskke, 24. Bind, 2. Haefte (1907) og de de til grand herfor liggende Statistiske Tabelvaerker, som vedrorer opgorelser i arene 1850, 1860, 1873, 1885 og 1895; se ogsa Betcenkning angaende Ftestegodsets Overgang til Selveje eller andre Besiddelsesformer m. m. (1911).

34. Hogh, 1972, pp. 106-112.

III. Måling af politisk holdning

Af praktiske grunde vaelger Hogh som operationel definition af politisk holdning Nordengaards angivelse af kandidaternes partistandpunkt3s. Dette gaelder for de opstillede kandidater, for vaelgerne, hvis politiske holdning antages kendt, nar deres valg af kandidat er kendt, og for kredsene, der i kontekstanalysen karakteriseres politisk alene ved den valgte kandidats partistandpunkt. Hogh er selv inde pa, at andre fremgangsmader maske havde vaeret bedre, men at det ville have involveret et betydeligt arbejde. Her kan man pege pa, at en analyse af afstemningsadfaerd i Folketinget kunne have vaeret et nyttigt supplement til f. eks. Nordengaard. Med hensyn til fordele og ulemper ved en sadan analyse kan der henvises til en undersogelse, som P. Nannestad Olsen for nylig har foretaget af afstemningsadfaerd i Den grundlovgivende Rigsforsamling 36.

Ved maling af en sa central variabel som politisk holdning er de for samfundsvidenskabelige malinger saedvanlige palideligheds-, gyldigheds-, endimensionalitets- og andre problemer 87 saerligt vigtige. Hoghs behandling af disse for den »empiriske efterprovelsesteknologi« sa afgorende sporgsmal forekommer utilfredsstillende.

Som en forste gyldighedsprove - selv om det vel snarere bliver en palidelighedsprove - pa malingen af politisk holdning ved hjaelp af Nordengaard anvender Hogh primsert en sammenligning med de relevante afsnit i Schultz Danmarkshistorie 38. Ved denne sammenligning konstateres en nydelig overensstemmelse. Snarere end som et udtryk for hoj palidelighed - endsige gyldighed - i malingen, ma man se det som en naturlig folge af, at Nordengaard har ligget til grund for de pagaeldende oversigter i Schultz Danmarkshistorie. Dette fremgar da ogsa af litteraturlisten i Schultz, selv om Hogh antyder det modsatte 39.

Derefter foretages en indirekte gyldighedsprove pa malingen af politiskholdnin
g40. Et sakaldt konservatismeindeks sammenstilles med

---

35. Ibid., pp. 38 og 40ff.; J. P. Nordengaard: Valgene til Rigsdagen i 100 Aar (1949)

36. P. Nannestad Olsen: At the Cradle of a Party System: Voting Patterns and Voting Groups in the Danish Constitutional Convention 1848-1849, Studies*, Vol. 7 (1972), pp. 119-135.

37. Hogh, 1972, f. eks. p. 22.

38. Ibid., pp. 44-47.

39. Dette gaelder i hvert fald for perioden 1870-1901, som er behandlet af P. Munch. Schultz Danmarkshistorie, Bind V (1942), p. 390; H 0 g h, 1972, p. 44.

40. Hogh, 1972, pp. 48-58.

henholdsvis et groft urbaniseringsmal og fassteprocenten i 1849 i landkredsenefor at se, om der viser sig sammenhaenge, der svarer sammenmed hypoteser om sammenhaenge mellem konservatisme og henholdsvisurbanisering og grad af ejendomsret. Ved en gyldighedsprove af denne art ma alle led selvfolgelig vaere under mistanke, og den er derforofte nemmere at gennemfore i teorien end i konkrete undersogelsessituationer.Forst og fremmest ma den hypotese, der tages udgangspunkt i, vaere velbegrundet, ligesom dens anvendelighed i den konkrete situationikke ma kunne anfaegtes. Dernaest ma man erindre sig, at operationaliseringenaf begge variable vil pavirke udfaldet af proven. Endelig kan en eventuel korrelation selvfolgelig vaere forarsaget af en bagvedliggende variabel.

Det omtalte konservatismeindeks konstrueres for at muliggore en karakteristik i henseende til politisk holdning gennem hele perioden af hver enkelt kreds. Her ma det indskydes, at deter diskutabelt, om en gyldighedsprove gennemfort pa kredsniveau ogsa kan antages at vaere gyldig pa individniveau. I ovrigt er fremgangsmaden den, at de politiske hovedgrupper hos Nordengaard tillaegges skalavaerdier fra 0 til 4, 0 til socialdemokrater, 4 til hojre, centrum og nationalliberale. Derefter summeres disse vaerdier for de ved de 25 ordinaere folketingsvalg i perioden 1849-1901 kandidater, og der divideres med 4X25, hvorved indekset tilsyneladende bringes til at variere mellem 1.00 og 0.00. For de kredse, der eksisterede gennem hele perioden, er den laveste vaerdi, indekset kan antage, imidlertid 0.12, idet der forst opstilledes socialdemokrater fra 1872.

Indeksets storste fordel er, at deter nemt at beregne, og at forekomsten af karingsvalg ikke gor det uanvendeligt. Hvis dette forsog pa at karakterisere kredsenes politiske miljo havde taget udgangspunkt i en eller anden fordeling af vaelgerne efter de valgte politiske alternativer, ville man derimod have vaeret stillet over for karingsvalgene som situationer, hvor sadanne opdelinger af vaelgerne i kredsene ikke var mulige.

Men den manglende nuancering i karakteristikken er samtidig en stor mangel ved det benyttede indeks. Nar f. eks. Arhus-kredsen i 1873 tillaegges skalavaerdien 4, den mest konservative, pa grund af valget af H. P. Ingerslev (H), er karakteristikken ikke saerlig fyldestgorende uden hensyntagen til den hoje valgdeltagelse i kredsen (71 pet.) og til at Lars Bjornbak (V) fik 49 pet. af stemmerne. Et indeks, der tog hensyn til delinger i vaelgerkorpset, nar der foretoges »navnlige« valg, ville have gjort vsesentlig bedre fyldest.

Argumentationen for at Det forhandlende Venstre skal have sin egen

vaerdi pa skalaen virker anstrengt⁴¹; en placering sammen med de andre grupper imellem Hojre og Venstre havde vaeret nok sa rimelig. Forklaringen pa, at denne gruppe skilles ud, er tilsyneladende kun beregningsteknisk,idet den sammen med den umotiverede forlaengelse af undersogelsesperioden til 1901 medforer, at divisoren ved beregningen af konservatismeindekset bliver 100.

Begrundelsen for kun at medtage de ordinaere valg er i ovrigt vanskelig at fa oje pa. Nar der i nogle kredse (f. eks. Middelfart) afholdtes indtil 5 supplerings- og omvalg i perioden 1849-98, ville det vel inden for de fastlagte rammer have givet en mere praecis maling ogsa at tage hensyn

Den forste af de indirekte gyldighedsprover tager udgangspunkt i en hypotese om sammenhaeng mellem konservatisme og bymsessighed i industrisamfund 42. At Danmark kun i en del af den omhandlede periode - og da med betydelige forbehold - kan betegnes som et industrisamfund, turde vaere indlysende.

Via en sammenstilling med et urbaniseringsindeks, hvis manglende gyldighed han selv antyder43, og hvis dynamiske karakter er tvivlsom, kommer Hogh frem til, at sammenhsengen ikke er som onsket og forudset. Forklaringen antages at vaere den upraecise made, hvorpa malene er konstruerede⁴⁴. Sa betragtes sammenhaengen mellem konservatismeindekset og urbaniseringsgrad i det klart prasindustrielle 1849 isoleret, og derefter konkluderer Hogh: »Trods de anforte betaenkeligheder over for malemetoder og resultater, ma man formodentlig sige, at hypotesen om sammenhaeng mellem konservatisme og urbanisering er antagelig «45.«⁴⁵. Som resultat af en gyldighedsprove af en maling af politisk holdning, hvis faste udgangspunkt netop skulle vaere denne hypotese, ma denne konklusion betegnes som overraskende.

Den anden af de her gennemforte indirekte gyldighedsprover tager udgangspunkti en antagelse om, at ejendomsret til produktionsmidlerae medforer tendens til konservatisme. Derfor er konservatismeindekset sammenstilletmed faesteprocenten i 1849 for de 28 kredse, der eksisterede som rene landkredse gennem hele perioden 46. At denne antagelse kun proves pa godt en fjerdedel af alle kredsene, og at rimeligheden af den foretagneoperationalisering

---

41. Ibid., p. 48.

42. Ibid., p. 49.

43. Ibid., p. 50.

44. Ibid., p. 52.

45. Ibid., p. 53.

46. Ibid., pp. 53-58.

retagneoperationaliseringaf ejendomsretsbegrebet ikke er indiskutabel er en ting. Men hertil kommer, at faesteprocenten varierede kraftigt fra omrade til omrade i landet, hvorfor en kontrol for geografisk omrade havde vaeret en naturlig ting. Desuden aendredes - som ovenfor omtalt

- faesteprocenten betydeligt igennem den behandlede periode, og deter
derfor et sporgsmal, om deter rimeligt at foretage denne prove pa
grundlag af et statisk udtryk fra periodens begyndelse.

Hertil kommer, at man om de foretagne indirekte gyldighedsprover af malingen af politisk holdning ma sige, at de ikke i tilstraekkeligt omfang foretages isoleret fra de hypoteser om bl. a. determinanter for vaelgeradfaerd, som de senere skal indga i testningen af.

Gyldighedsproblematikken tages igen op i afhandlingens bilagsdel, hvor det diskuteres, om valgtryk kan have forarsaget, at man, nar man tror at male politisk holdning, maske ogsa - eller udelukkende - maler noget andet, som f. eks. frygt for sociale eller okonomiske sanktioner 47. Pa grundlag af nogle ret unuancerede betragtninger over sammenhaenge pa landsplan og under henvisning til den ovenfor omtalte indirekte gyldighedsprove ved hjaelp af faesteprocent i 1849 konkluderes pa det individuelle plan, at »valgtryk naeppe vaesentligt har pavirket det, man har onsket at male her, politisk holdning (og valgdeltagelse) hos personer, der gik til folketingsvalg i perioden 1848-1898« 48.

Strukturen i Hoghs sandsynliggorelsesforsog er her, at han i 3 punkter fremlaegger argumenter, der angiveligt skal stotte hans hypotese. Mange metodeteoretikere - hvoraf nogle optraeder i litteraturlisten - mener imidlertid, at man i stedet bor foretraekke en argumentationsform, hvor forskeren stedse soger at falsificere pastande, der ville falsificere hans hypotese.

Hoghs fremgangsmade burde efter denne opfattelse have bestaet i en sandsynliggorelse af, at blandt andet de mange eksempler pa valgtryk i litteraturenom perioden ikke har noget med valgtryk at gore. For en gennemgangaf vaesentlige eksempler fra denne litteratur henvises til Dybdah l⁴⁹. Ligeledes burde det have vaeret vist, at de af Dybdahls egne resultater,der kunne tyde pa eksistensen af valgtryk, f. eks. ikke var gyldige50. Og det burde have vaeret vist, at der ikke var tale om valgtryki de forholdsvis mange tilfaelde, hvor kobstaedernes vaelgerkorps -

---

47. Ibid., pp. 494 ff.

48. Ibid., p. 501.

49. Dybdahl, Bind 1, pp. 27-31. Der kan ogsa henvises til Jorgen Hatting og Kjeld Winding, »Rigsdagen og vaelgerne«, i Den danske Rigsdag 1849-1949, Bind 111 (1950), pp. 110-112.

50. Hogh refererer selv nogle af disse resultater fra Dybdahl, p. 531.

ofte kun nogle hundrede mennesker - med langt storre valgdeltagelse end de pagaeldende kredse som helhed og enstemmigt eller sa godt som enstemmigtvalgte en hojremand, ofte endda en af by ens honoratiores. Dette forhold kan kun vanskeligt forklares fuldstaendigt ved hjaelp af de pagseldendespolitiske holdning og den fysiske naerhed til valgstedet.

I forbindelse med gyldighedsdiskussionen ma man derfor nok - modsat Hogh - antage, at deter vanskeligt at holde frygten for sanktioner af forskellig art ude fra malingen af politisk holdning. Noget andet er sa, at man udmaerket kan forestille sig, at den samlede effekt af valgtryk perioden igennem ikke har pavirket den politiske udvikling vassentligt. Maske kunne en okologisk analyse pa et lavere aggregationsniveau end hele landet - kredse eller kommuner - have bidraget til at belyse disse centrale sporgsmal vedrorende valgtryk.

Ved maling af politisk holdning er ogsa dimensionalitetsproblemet va> sentligt. Konklusionen pa diskussionen om valgtryk kan saledes ogsa harvdes at vaere, at malingen af politisk holdning ikke er endimensional, nar valgtryk forekommer. Men ogsa nar politisk holdning soges betragtet isoleret, er det mest rimeligt at se det som et fler- eller mangedimenslonalt begreb. Nar Hogh i metodediskussionen⁵¹ traekker dimensionalitetsproblematikken ind under gyldighedssporgsmalet, er der derfor tale om en metodisk forenkling, der ikke svarer til den betydning, dimensionalitetsproblemer ellers tillaegges i megen politologisk og sociologisk forskning. At politisk holdning ogsa i Danmark i sidste halvdel af det 19. arhundrede ma ses som en fler- eller mangedimensional variabel, er der meget, der taler for 52. Hogh er ogsa selv inde pa betragtninger af denne art i et indledende afsnit om generelle koncepter 53, men derefter skydes dette problem stort set til side.

Som et sidste punkt i denne diskussion af problemer i forbindelse: med Hoghs maling af den for afhandlingen helt centrale variabel politisk holdningskal operationaliseringen af partitilhorighed i analysen af omlobshastighederfor partitilhorigheds4 tages op. Den anvendte rnetode nodvendiggoren dichotomisering af de politiske alternativer, som vaelgerne stod overfor. Denne foretages ved at indfore en sondring mellem »Venstre«og »ikke-venstre«, dvs. alle kandidater ved folketingsvalgene, der af Nordengaard ikke er blevet karakteriseret ved et »V«. Imidlertid

---

51. Hogh, 1972, p. 495.

52. Ogsa P. Nannestad Olsens ovenfor naevnte artikel (jfr. note 36) gor denne antagelse

53. Hogh, 1972, pp. 6 ff.

54. Ibid., pp. 300 ff, og bilag H, pp. 644 f.

kunne der vaere flere kandidater ved et valg i en kreds, som ifolge Nordengaardvar af samme partifarve. Det herved opstaede problem er saerligalvoriigt, nar der var flere Venstrekandidater. Som operationel definitionaf Venstre-alternativet vaelger Hogh derfor at lade det vaere den af Venstre-kandidaterne, der ved valget fik flest stemmer. De ovrige ma sa alle indregnes under det andet alternativ, »ikke-venstre«.

For den valgte operationalisering er der givet 3 begrundelser 55, hvoraf
ingen i den aktuelle sammenhaeng kan tillaegges betydning.

Det forste argument er, at den valgte fremgangsmade er nemmest at administrere. Dette argument er ikke uden vaegt ved en sa stor undersogelse som den foreliggende. Denne del af undersogelsen bygger imidlertid kun pa det fremdragne valg- og stemmelistemateriale, og den beskrevne situation med flere Venstre-kandidater forekommer kun 6 gange, alle i Middelfart-kredsen⁵⁶. Deter derfor vanskeligt at se, hvorfor en relativ placering pa en venstre-hojre-skala af de 2 eller 3 Venstre-kandidater ved de 6 valg ikke har kunnet gennemfores. Der er i alt tale om kun 13 personer, hvoraf de 10 opnaede at komme i Folketinget, men selvfolgelig ikke alle i Middelfart-kredsen. De fleste af dem har skrevet politiske pjecer, erindringer etc., og ved hjaelp af dette, deres afstemningsadfaerd og taler i tinget, datidens presse og de almindelige biografiske hjaelpemidlers7 skulle det vaere en overkommelig opgave at rangordne 13 personer, 2 og 3 ad gangen, i henseende til politisk holdning.

Konsekvenserae af Hoghs metode viser sig eksempelvis, hvis man forestiller sig, at Koge-kredsen havde vaeret inddraget i analysen. I sa fald var P. A. Alberti i 1895 blevet kodet som venstre-alternativet, medensHorups efterfolger, Ole Olsen, var blevet klassificeret som »ikkevenstre«.Specielt ved valgene i 1890, 1892 og 1895 vil det ofte, pa grund af begivenhedeme omkring Det forhandlende Venstre, vaere muligtpa en acceptabel made at rangordne Venstre-kandidater pa en radikalisme-konservatismeskala.Ogsa forekomster af socialdemokratiske kandidaterforstyrrer i ovrigt analysen, og dette isaer nar de optraeder sammenmed Venstre-kandidater. Problemet er selvfolgelig, hvad venstrealternativeter i disse tilfaelde 58. Opstillingaftaler mellem Venstrereformpartietog

---

55. Ibid., bilag H, pp. 644 f.

56. Ibid., tabel 4.89, pp. 269-272. Der bortses her fra den forkert udfyldte rubrik vedr. valget i 1864.

57. Victor Elberling: Rigsdagens Medlemmer gennem 100 Aar, I—III (1949-50); Svend Dahl og P. Engelstoft (eds.): Dansk biografisk Haandleksikon, I-HI (1920-26).

58. Jfr. Hoghs behandling af Nakskov-kredsen i 1892 og 1898, Hogh, 1972, pp. 311-313.

partietogSocialdemokratiet i denne periode er ogsa et forhold, der ma
tages hensyn til.

En systematisk gennemgang af Nordengaard viser i ovrigt, at forekomsten
af 2 eller flere Venstrekandidater ved samme valg forekom langt
hyppigere i Jylland end pa oerne i perioden 1866-98.

Hoghs andet argument for den anvendte operationalisering er resultatet
af de tidligere omtalte gyldighedsprover af malingen af partitilhorsforhold.
Disse er tidligere blevet omtalt59.

Det tredje argument er maske det mest afslorende for fremgangsmadens anvendelighed. Substansen i argumentet er, at man sa kan gaud fra, at Venstrevaelgere ved et valg med stor sandsynlighed ogsa vil stemme »Venstre« ved det folgende, hvis der ved dette er flere Venstrekandidater 60. Den direkte forbindelse mellem det operationelle udgangspunkt og konklusionen pa kohortanalysen af partitilhorighed, hvor grupper af vaelgere folges i en laengere periode, nemlig en betydelig konsekvens i partivalget 61, er ret sa patagelig.

Hogh begrunder blandt andet sin afvisning af en anden mulig Venstre-definition med, at ». . . (herved ville) vaesentlige nuancer i partibilledet fra forrige arhundrede forsvinde« 62. Denne indvending har ogsa fuld gyldighed over for den af Hogh selv valgte fremgangsmade.

IV. Andre problemer

Afhandlingen rummer ogsa i andre vaesentlige henseender diskutable
punkter. Afslutningsvis skal 3 af disse kort omtales.

Det forste vedrorer den benyttede kredsinddeling 63. Denne bliver til et problem, fordi Hoghs anvendelse af okologisk metode i flere tilfaelde bygger pa en sammenstilling af kredse, der ikke er sammenlignelige over hele perioden. Selv om han gor opmaerksom pa forholdet i det mest grelle tilfaelde 64, som kun kan tolkes rigtigt, hvis en del af bilagsmaterialetinddrages, er problemet ogsa til stede i de tilfaelde, hvor Hogh holdersig til de 99 kredse, »der har vaeret med hele den undersogte periode*6s.Hogh har her set helt bort fra betydningen af, at hele 25 af disse 99 kredse var involveret i omlaegninger i forbindelse med valgkredsreformeni

---

59. Ovenfor, pp. 279 ff.

60. Hogh, 1972, p. 644.

61. Ibid., pp. 346 f.

62. Ibid., p. 645.

63. Ibid., bilagstabellerne D-E, pp. 591-603.

64. Ibid., tabel 1.5, p. 51, og tilhorende bemaerkninger.

65. Ibid., p. 52.

kredsreformeni1894. I nogle tilfaelde var der kun tale om, at enkelte landkommuner flyttedes fra en kreds til en anden, medens der i andre var tale om sa betydelige aendringer, at det ikke kan vaere rimeligt at undladeat tage hensyn til det i den okologiske analyse. Omlaegningerne i Horsens-, Arhus-, Alborg-, Randers-, Odense- og Frederiksberg-omradernevar for eksempel sa betydelige, og de nye bykredse sa forskellige i henseende til social, bymaessig66 og politisk struktur fra de tidligere kredse med de samme navne, at et forsog pa at lose det tilbagevendende problem for okologiske analyser, aendringer i den geografisk administrativeinddeling, burde have vaeret foretaget. Det ma understreges, at disse problemer ikke spiller nogen rolle i forbindelse med den okologiske analyse i afsnit 2.4⁶⁷, Denne gennemfores som 4 rent statiske analyser af sammenhaenge mellem rumlige kendetegn og forstyrres derfor ikke af aendringer i kredsinddelingen. I forbindelse med disse analyser ma det beklages, at forfatteren ikke har forsogt sig med dynamiske analysemetoder,der er nok sa velegnede til et samfund i forandring, ligesom anvendelse af kommuner fremfor kredse ville have vaeret onskvaerdig i disse okologiske analyser.

Et andet vaesentligt; metodisk problem i undersogelser, der sammenstiller oplysninger om enkeltpersoner fra forskellige registre, er den sikkerhed, hvormed en sadan matchning kan foretages. Sorteringen af de afskrevne valg- og stemmelisteoplysninger er beskrevet i afhandlingens bilagsdel 68, hvoraf det fremgar, at det primaere sorteringskriterium var navnet. Herudover skulle i de fleste tilfaelde 2 af folgende oplysninger stemme overens: erhverv, bopael, titel og alder. Det gjaldt velsagtens kun sammenligning mellem 2 saet valglister. Ved sammenligning mellem stemmelister og valglister fra samme valg vil man som regel kun have navnet at holde sig til. Af og til vil dog ogsa sporadiske bopaels- eller erhvervsoplysninger kunne vaere en stotte i denne sammenstilling af potentielle og faktiske vaelgere.

Dette sorterings- og identifikationsarbejde burde have vaeret beskrevet og kommenteret pa en sadan made, at der var givet et indtryk af omfangetaf de her modte problemer. Teksten giver indtryk af 69, at problemerneikke har vaeret store. Dette er sa meget mere bemaerkelsesvaerdigt, som man i andre undersogelser pa grundlag af forskellige personregistre

---

66. Ibid., bilagstabel D, pp. 592-598, % byvaelgere 1881-98 og urbaniseringsvaekstindex

67. Ibid., pp. 106-114.

68. Ibid., pp. 482-484.

69. Saledes ibid., p. 505.

fra arhundredets forste halvdel har modt ikke übetydelige vanskelighederved
sadanne forsog 70.

Kun forholdsvis fa sociologiske undersogelser redegor eksplicit for foretagne reliabilitets- eller palidelighedsprover for de udforte operationer. Kendskab til resultatet af sadanne prover er til stor hjselp ved vurderinger af de egentlige undersogelsesresultater, og deter derfor prisvaerdigt, at Hogh har ladet udfore sadanne former for kontrol, og at han refererer dem⁷¹. De fremlagte reliabilitetskoefficienter er af den storrelsesorden, man normalt finder for kodning af denne type oplysninger⁷². Man ma imidlertid maerke sig, at den nojagtighed i malingerne, sorn koefficienter af denne type antyder, er uinteressant, sa laenge materialets kvalitet ikke er pa samme hoje niveau. Sa laenge aldersangivelserne kan variere med et par ar til hver side 73, sa laenge udfyldelsen af valglisterne og optaellingen af stemmelisterne ikke er perfekt74, og sa laenge erhvervsoplysningernes indhold er usikkert⁷⁵, er det ganske uvaesentligt, at for eksempel den individuelle kodereliabilitet i 2 sma forsog har kunnet opgores til henholdsvis 0.975 og 0.979 76.

Nok sa vigtig som de foretagne former for kontrol havde det vaeret at undersoge palideligheden i sorteringsproceduren, idet det pa forhand matte antages, at denne var vaesentligt mindre end de forskellige former for kodepalidelighed.

Denne afhandling har isaer samlet sig om en diskussion af resultaternes gyldighedsomrade og af vaesentlige maleproblemer i Erik Hoghs disputats. Sammenfattende kan det siges, at der ikke pa grundlag af Hoghs materiale kan drages slutninger om forhold uden for dettes tidslige og rumlige graenser, selv om dette synes at vaere et af formalene med afhandlingen. Hertil kommer, at der selv inden for disse afgraensninger har kunnet konstateres betydelige - og i nogle tilfaslde afgorende — svagheder i metodisk og forskningsteknisk henseende i det foreliggende arbejde.

---

70. Se f. eks. Hans Chr. Johansen: Befolkningsudviklingen pa landet i Danmark omkring ar 1800, »Historie«, Ny raekke, IX, 1 (1970), pp. 93-95.

71. Hogh, 1972, pp. 491-494.

72. Se f. eks. K. S. Crittenden and R. J. Hill: Coding Reliability and Validity of Interview Data, »American Sociological Review*, Vol. 36 (1971) pp. 1073 ff.

73. Hogh, 1972, p. 483.

74. Ibid., pp. 501-525.

75. Ibid., f. eks. 526-529. Se hertil f. eks. ogsa 2 breve fra Kobenhavns Magistrat til Indenrigsministeriet af hhv. 26. 9. og 15. 11. 1892. Statistisk Kontors kopibog 11, pp. 1161-64 og 1173-76, i Kobenhavns Stadsarkiv.

76. Ibid., pp. 491-492.

Herudover er der i naervaerende afhandling i flere forbindelser blevet fremlagt forslag til alternative fremgangsmader. Endelig er det blevet pavist, at der i Landsarkivet for Norrejylland findes et valg- og stemmelistemateriale fra den behandlede periode, der er langt rigere end ofte antaget, og som det vil vaere naturligt at inddrage i fremtidige undersogelser af vaelgeradfaerd i Danmark i tiden for indforelsen af den hemmelige stemmeafgivning.