Oktoberrevolutionen og danske erhvervsinteresser i Rusland

Vareudvekslingsbestraebelser og motiver herfor i perioden indtil den okonomiske blokade af Sovjetrusland (1917-1918) Oktoberrevolutionen 1917 i Rusland betod blandt meget andet en radikal cendring af vilkarene for det okonomiske samkvem mellem Rusland og omverdenen. Kandidatstipendiat, cand. mag. Bent Jensen redegor for konsekvenserne for Danmark af bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland, idet dog kun en enkelt side af de okonomiske relationer tages op til behandling: bestrxbelserne pa at fortsaztte den vareudveksling, som med sd lovende resultater var kommet i gang i Den provisoriske regerings periode. »De dansk-russiske firmaer, som har meget store interesser i Rusland, og hvis Bestaaen under de nuvaerende Forhold staar paa Spil, har forlangt og forlanger at faa Hjaelp under de nuvaerende neesten lovlose Forhold. .. . For de danske Firmaer ligger Hovedinteressen i at faa Udforselstilladelse for de i Rusland indkobte Varer, ...« (Erhvervenes Faellesudvalg ved Alex. Foss til udenrigsministeriet 7.11.1918).

Indledning

Deter denne undersogelses formal, dels at rekonstruere nogle ikke tidligerebehandlede begivenheder inden for dansk udenrigsokonomisk politikog dennes forudsastninger i Den forste verdenskrigs sidste ar, nemlig de forskellige bestraebelser savel i Danmark som i Sovjetrusland pa at fortsaette det okonomiske og handelsmsessige samkvem mellem de to lande efter bolsjevikkernes magtovertagelse ved Oktoberrevolutionen 1917; dels pa grundlag heraf at diskutere, hvilke motiver og drivkraefter, der var afgorende for udformningen af den danske politik over for de problemer, det nye, revolutionaere regime rejste pa dette omrade. Som et tredie, men i denne sammenhaeng underordnet formal, har jeg onsket ved en analyse af de konkrete skridt og forslag, sovjetregeringen var initiativtagertil, at bidrage til diskussionen om, hvorvidt det nye russiske revolutionsregimeprioriterede eksport af revolution eller etablering af normalerelationer til en stat, hvis samfundsorden pa fundamental vis adskiltesig fra det bolsjevikkiske ideal, hojest. Jeg har onsket at fa besvaret bl. a. folgende sporgsmal: stillede ideologiske og principielle modsaetningersig

Side 186

gersigi nogen af de to lande hindrende i vejen for okonomisk samkvem mellem de to stater i denne forste periode af sovjetstatens eksistens? Forfaegtedeparterne principielle standpunkter, eller gik de ind for pragmatiskekompromislosninger af de opstaede problerner? Var Danmark i stand til uden indblanding fra andre staters side at formulere en politik pa dette omrade i overensstemmelse med danske interesser, sadan som disse defineredesaf ledende grupper i det danske samfund? Var der konflikter mellem erhvervsliv og regering med hensyn til den politik, der onskedes fort? Var der modstridende interesser i dansk erhvervsliv om betimelighedenaf at soge det okonomiske samkvem med Rusland viderefort, ogsa under de nye vilkar efter Oktoberrevolutionen? Hvad var hovedsigtet i de danske initiativer?

De dansk-sovjetiske relationer i perioden mellem Oktoberrevolutionen og ivaerksaettelsen af den okonomiske (og politiske) blokade af Sovjetrusland var af savel politisk-diplomatisk som okonomisk art. Denne undersogelse er imidlertid begrsenset til det felt af de mange aktiviteter, der direkte tog sigte pa at holde vejen aben mellem dansk erhvervsliv og det russiske marked. Andre forhold vil kun blive berort, for sa vidt som de matte vaere af umiddelbar betydning for dette hovedemne. Danske aktiviteter i omrader, der ikke kontrolleredes af sovjetstyret i denne periode (f. eks. Ukraine og Sibirien), vil heller ikke blive behandlet.

I de eksisterende behandlinger af Danmarks udenrigs- og udenrigsokonomiskepolitik i arene 1917-1918 tegnes et billede, der udelukkende omfatter relationerne til de europaeiske og nordamerikanske stater. Hvadentenman konsulterer egentlige historiske fremstillinger eller beretninger og memoirer stammende fra organisationer og personer, der ovede afgorendeindflydelse pa dansk udenrigsokonomisk politik i denne periode, far man det indtryk, at der savel pa regeringsplan som pa erhvervsorganisations - og privatokonomisk niveau herskede total passivitet hvad angarforholdet til Rusland *. I den samtidige presse findes kun sporadisk

1. Se f. eks. Schultz Danmarkshistorie, Bind VI (1943), Politikens Danmarkshistorie, bind 13 (1965), Erik Scavenius: Dansk Udenrigspolitik under den forste Verdenskrig (1959), Einar Cohn: Danmark under Den store Krig. En okonomisk Oversigt (1928), Johannes Hansen: Hovedtrcek af Industriraadets Historie 1910-1935. (1935), Alex. Foss: / Krigsaarene 1914-1919. En undtagelse fra reglen udgor Erik Plum: Russisk Handelskompagni 1915-1922. (1923). Plum anforer regeringens pludselige beslutning om at bryde med sovjetregeringen december 1918 som en af hovedarsagerne til Plum-koncernens kranke skaebne i efterkrigsarene. I de af udenrigsministeriet forfattede »Graboger« er der kun en enkelt hentydning til forsogene pa at skaffe forsyninger fra Rusland, se Danmarks handelspolitiske Forhold m. m. under Verdenskrigen. XII. September 1918, p. 11.

Side 187

omtale af danske okonomiske interesser i Rusland. Ogsa i den hidtil enestedanske fremstilling af de dansk-sovjetiske relationer i disse ar er emnetkun lige antydet for denne periodes vedkommende². Om arsagerne til, at aktorerne pa dette felt (herunder de ledende personer inden for erhvervslivetsforskellige organisationer) ikke har omtalt deres forskellige aktiviteter i forholdet til Sovjetrusland, kan der kun gisnes. En sandsynlig forklaring er, at erhvervsfolk (som historikere) heist beskaeftiger sig med de begivenheder, der afspejler positive resultater, og med initiativer, der medforer succes, mens omvendt mislykkede aktiviteter trsenges i baggrunden.Og de dansk-sovjetiske relationer pa det udenrigsokonomiske felt i denne periode er netop de ikke-fuldbyrdede bestraebelsers historie. En anden forklaring, som ikke udelukker den forste, er, at man ikke har fundet det onskeligt at henlede opmaerksomheden pa sine kontakter til et regime, der senere blev opfattet som en alvorlig trussel mod netop de interesser og vasrdier, erhvervsfolk maske i forste rsekke reprassenterede.

For en historisk betragtning er naturligvis begge de her anforte mulige arsager til den manglende belysning irrelevante. Udforskningen af de ikke-realiserede bestraebelser kan sige fuldt sa meget om historiske problemer, in casu en del af det danske samfunds reaktion pa det nye faenomen i ost, som beskaeftigelse med begivenheder, der medforte mere handgribelige resultater.

Fra sovjetisk side foreligger der et par historiske afhandlinger om de sovjetisk-skandinaviske udenrigsokonomiske relationer i den naevnte periode. Kildematerialet er dog, hvad angar de dansk-sovjetiske forhold, meget spinkelt3.

Baggrund

Som helhed befandt Danmark sig forsyningsmaessigt i en ekstraordinaer
situation under Den forste verdenskrig som folge af de saerlige problemer
med at skaffe tilforsler fra de vanlige leverandorer. Ved hjaelp af forskelligearrangementer,

2. Kai Moltke: Pengemagt og Ruslandspolitik. Forste del (1953). Moltke omtaler ganske kort et ikke naermere defineret udkast til en handelsaftale i 1918, som strandede pa den danske regerings uvilje, se p. 123 f.

3. V. A. Siskin, »Stanovlenie sovetsko-skandinavskich ekonomiceskich otnosenij (1917-1923 gg.)«, Istorifieskie svjazi Skandinavii i Rossii IX-XX vv. Sbornik statej. Red. af N. E. No cov og I. P. § as koP s kij, Leningrad 1970, pp. 164-203; samme, Sovetskoe gosudarstvo i strany Zapada v 1917-1923 gg. Leningrad 1969, kap. I, afsnit 2. Derimod er sidstnaevnte vaerk en grundlaeggende fremstilling, baseret pa et omfattende kildegrundlag, af de generelle tendenser og principper i Sovjetruslands og de vestlige staters okonomiske relationer.

Side 188

skelligearrangementer,hvorunder overenskomsterne mellem de danske erhvervsorganisationer og en raekke regeringer spillede en afgorende rolle, var det dog lykkedes at sikre landet tilfredsstillende forsyninger i arene 1914-1916. Som folge af den uindskrsenkede U-badskrig, der blev ivaerksat1. februar 1917, opstod der imidlertid meget alvorlige problemer med at fa tilforsler vestfra til savel landbruget som industrien. Vanskelighedernekulminerede i 1918, hvor arbejdslosheden - et ledsagefsenomen til forsyningsproblemerne - steg til det dobbelte af 1917-gennemsnittet, og for 1918 som helhed la pa ca. 18 %. Blandt de hardest ramte industriervar oliefabrikker, bomuldsspinderier, margarinefabrikker, ssebeindustrienog kunstgodningsindustrien 4.

Det blev folgelig en hovedopgave for de danske erhvervsorganisationer,der under krigen havde faet overdraget hovedparten af ansvaretfor og det praktiske arbejde med at sikre Danmark de nodvendige forsyninger, at skaffe erstatning for de manglende tilforsler vestfra⁵. En hovedbestraebelse blev her rettet mod Rusland, der netop var i stand til at levere de nodvendige rastoffer til flere af de hardt ramte industrier.Desuden var Rusland for krigen en af dansk landbrugs storste leverandorer af oliekager og kloverfr0⁶. Umiddelbart efter ivaerksaettelsenaf den uindskrasnkede U-badskrig igangsatte Industriradet et energiskog malbevidst arbejde for at oge de russiske tilforsler til Danmark. I lobet af aret 1917 opnaedes en raskke betydningsfulde resultater, og man mente selv at have skabt et godt grundlag for fortsatte og stigende tilforsler i 1918. De kaotiske tilstande, som Februarrevolutionen dels var et udtryk for, dels arsag til, skabte ganske vist en del bryderier 7,

4. Se Statistisk Tabelvcerk, Femte Raekke, Litra D Nr. 38. Danmarks Vareomsaetning med Udlandet i Aarene 1914-1919 (1925).

5. Den 23. februar 1917 oprettede Erhvervenes Faellesudvalg (EFU) som folge af den alvorlige situation efter den uindskraenkede übadskrig. Udvalget, der havde repraesentanter for industri, handel, landbrug og skibsfart, fik kontor i Industribygningen i Kobenhavn. Savel Udvalgets formand (Alex. Foss) som dets generalsekretser og daglige leder kom fra industrien, der synes at have spillet den dominerende rolle i dette toporgan for det danske erhvervsliv.

6. UM. 6. D. 28. EFU til Mygind, leder af Grosserer-Societetets og Industriradets faelleskontor i London, 8. 10. 1917; IR. Rusland. Udateret skrivelse fra EFU til danske virksomheder (fra tiden efter USAs indtraeden i krigen). I sidstnsevnte skrivelse hedder det, at »Importen fra Rusland nu maa skonnes at vaere traadt i Forgrunden«. Importen fra Rusland havde i arene for krigen andraget ca 10 % af Danmarks samlede import. Efter de to absolut dominerende handelspartnere, England og Tyskland, var Rusland en af Danmarks vigtigste leverandorer. Den danske eksport til Rusland i arene for krigen havde vaeret meget beskeden (ca. 1,5 % af den samlede udforsel), men ser man alene pa industrieksporten, var Rusland et vigtigt marked.

7. Mere alvorligt var dog efter EFUs mening engelske forsog pa at haemme den dansk-russiske handel, se EFU til Mygind 8. 10. 1918. Disse engelske bestraebelser opfattede EFU som et udslag af Englands forberedelse af »krigen efter krigen«, dvs. som forsog pa at styrke britiske interesser i Rusland med henblik pa at foretage okonomiske fremstod, nar krigen var ovre. At ogsa dansk erhvervsliv var opmaerksom pa betydningen af at befaeste sine positioner i Rusland med henblik pa konkurrencen efter krigen, findes der mange vidnesbyrd om, se f. eks. Alex. Foss, / Krigsaarene 1914-1919, pp. 23 og 29 f.

Side 189

men man havde som et forste vigtigt resultat opnaet Den provisoriske regerings ratifikation af overenskomsten mellem den kejserlige russiske regering pa den ene side og de danske erhvervsorganisationer, Grosserer- Societetets Komite og Industriradet, pa den anden side (dateret 13/26. februar 1917). Denne overenskomst skulle - i analogi med lignende aftalermed andre regeringer - sikre, at varer, der blev importeret til Danmarkfra Rusland, ikke under nogen form blev reeksporteret til Ruslands fjender. I det hele taget havde danske erhvervskredse modtaget mange tilkendegivelser fra russisk side om, at Rusland gerne sa en sa stor eksport til Danmark som mulig 8, og i lobet af efteraret 1917 havde Danmark faet sit behov for hamp dsekket ved russiske tilforsler 9.

En anden vigtig overenskomst af betydning for de russiske tilforsler blev i September 1917 indgaet mellem den tyske og danske regering om vilkarene for dansk-russisk skibsfart. Uden at yde nogen form for kompensation var det lykkedes Danmark at sikre danske skibe uhindret sejlads fra Finland til Danmark med russiske massevarer som foderstoffer, oliefro, hamp og petroleum. En betingelse var det ogsa i denne overenskomst - som England var uvidende om - at de russiske varer skulle forblive i Danmark¹⁰. Som folge af skibsfartsoverenskomsten kunne den besvaerlige transit over Sverige nu undgas.

Med disse resultater og erfaringer som basis planlagde de danske erhvervsorganisationeri efteraret 1917 at sende en delegation til Rusland for at organisere grundlaget for videre tilforsler n. Blandt de konkrete punkter pa dagsordenen var en sendring af den omtalte overenskomst af 13/26. Februar 1917, der bl. a. stipulerede, at russiske varer til Danmarkskulle ga via Sverige. Et andet emne var sporgsmalet om den danskeeksport til Rusland af bl. a. levnedsmidler, som russerae var meget

8. IR. Rusland. Lange til Industriradet 15. 8. 1917. Hjalmar Lange var chef for Industriradets eksportbureau.

9. UM, 6. D. 28. EFU til Mygind 8. 10. 1917.

10. UM. 6. P. 108. Afskrift af den dansk-tyske aftale.

11. Dette initiativ blev anbefalet af det danske gesandtskab i Petrograd, der af udenrigsministeriet var blevet afsesket en vurdering, se UM. 6. P 108 Gesandtskabet til UM 16. 10. 1917, no. 817. Delegationen skulle ledsages af en repraesentant for det russiske gesandtskab i Kobenhavn, se UM. 6. P. 108. UM til gesandtskabet i Petrograd 5. 10. 1917.

Side 190

interesseret i. En yderligere anledning for en delegationsrejse indtraf, da Den provisoriske regering den 24. oktober opsagde handelstraktaten med Danmark af 1895 til udlob den 24. oktober 1918 12. Erhvervsdelegationenkom imidlertid aldrig afsted, skont den laenge holdt sig rede til afrejse.Forst onskede direktoren for det okonomiske departernent i det russiske udenrigsministerium, som i oktober-november forhandlede i London,at drofte forskeilige sporgsmal i Kobenhavn pa sin hjemrejse 13. Dernaest indtraf Oktoberrevolutionen i Rusland. I forste omgang synes denne begivenhed ikke at have afholdt Erhvervenes Faellesudvalg fra at ga videre med sagen, og man afholdt saledes den 14. november et mode, der udelukkende helligede sig sporgsmal i forbindelse med delegationsrejsenog de kommende forhandlinger med den russiske regering u. Imidlertid kom man hurtigt pa andre tanker, og den 20. november meddelteFaellesudvalget udenrigsministeriet, at det i betragtning af »de senesteBegivenheder i Petrograd« formentlig ikke forelobig ville vsere muligtat optage de pataenkte forhandlinger med de russiske myndigheder 15.

Hermed gled initiativet for en tid erhvervsorganisationerne af haende. Et af den pataenkte delegations medlemmer, grosserer Th. Jensen, mente saledes i begyndelsen af februar 1918, at det i betragtning af de »sindsyge« forhold i Rusland, som hans firmas repraesentant i Petrograd havde berettet om i en rapport, ikke var umagen vaerd at udsende reprassentanter for dansk erhvervsliv 16.

De første kontakter med sovjetregeringen

I tiden umiddelbart efter Oktoberrevolutionen var det i de toneangivende kredse i Danmark - som i ovrigt i den vestlige verden som helhed - den fremherskende opfattelse, at man med bolsjevikkernes magtovertagelse stod over for et faenomen af meget kort varighed, og at »Lenin og hans Slaeng« snart ville have demonstreret deres manglende evner til at styre og administrere Rusland¹⁷. Omvendt forventede den bolsjevikkiske

12. UM. 64. Dan. 65. Gesandtskabet i Petrograd til UM, 27. 10. 1917.

13. UM. 6. P. 108. Mygiind til EFU, 7. 11. 1918.

14. IR. Rusland. Dagsorden for modet den 14. 11.

15. UM. 6. P. 108. EFU til UM, 20. 11. 1917.

16. IR. Rusland. Th. Jensen til EFU, 2.2.1918. Th. Jensen var indehaver af firmaet Theodor Jensen & Co., MF 1918-1920 for Det konservative folkeparti. De ovrige delegationsmedlemmer var F. H. J. Rambusch, medlem af Industriradets staende udvalg og administrerende direktor i firmaet A/S Nielsen og Winther (med store interesser i Rusland) og Hjalmar Lange. (Se note 8).

17. Se f. eks. »Berlingske Tidende« for den 26.11.1917: »Man behover ikke at gore Krav paa noget saerligt Fremsyn for at forudsige, at Ixnin og hans Slaeng vil komme til at traekke det korteste Straa ...«.

Side 191

ledelse en almindelig rejsning blandt arbejderbefolkningen i Europa mod de siddende regeringer. Denne forventning gav sig pa det udenrigsokonomiskeomrade det bemaerkelsesvaerdige udslag, at man i begyndelsen af 1918 droftede oprettelsen af sakaldte arbejderkommissioner i de skandinaviskelande, som skulle kontrollere vareudvekslingen med Sovjetrusland18.

Deter imidlertid lige sa karakteristisk, at ingen af parterne udelukkende satte deres lid til denne gensidige tro pa, at modpartens dage snart var talte, og at man derfor skulle undlade at etablere kontakter til de faktiske indehavere af magten. I Sovjetrusland fandt der saledes allerede i begyndelsen af februar 1918 en principafstemning sted blandt reprsesentanter for ledende bolsjevik- og sovjetorganer, hvor den opfattelse vandt flertal, at det skulle vaere tilladt at afslutte overenskomster med kapitalistiske stater pa det okonomiske omrade¹⁹. Men allerede for denne principafgorelse havde den nye regering rettet henvendelse til bl. a. den danske officielle repraesentant i Rusland, en henvendelse der klart demonstrerede det nye regimes interesse i okonomisk samkvem med omverdenen, ogsa selv om denne (endnu) ikke var blevet revolutioneret.

Fra dansk side ses en lignende principdroftelse af forholdet til det nye russiske styre ikke at have fundet sted. Dette haenger givetvis sammen med, at sa at sige ingen kunne forestille sig det nye regime som noget permanent. Imidlertid var det praktisk at have kontakt med de nye magthavere, hvor kort deres magtudovelse end matte blive, og den danske gesandt i Petrograd, Harald Scavenius, besluttede derfor at indtage en holdning, der pa den ene side udelukkede formel, diplomatisk anerkendelse, men som ikke samtidig afskar Danmark fra de »nodvendige forretningsmaessige forbindelser«. Denne fremgangsmade blev senere sanktioneret af den danske regering 20.

18. Siskin, Stanovlenie, p. 166. Forhandlingerne om de skandinaviske arbejderkommissioner fortes i Petrograd mellem repraesentanter for Kommissariatet for handel og industri og Det overste okonomiske rad pa den ene side og repraesentanter for norske og svenske venstresocialister (bl. a. Hoglund) pa den anden. I hvert fald i Sverige blev der dannet en »Socialistisk kommission til vareudveksling med Rusland«. Ifolge Ernst Christiansens oplysninger til forf. blev sadanne kommissioner dog ikke dannet i Danmark. Formanden for Petrograd Arbejderkommunens Centrale landbrugsrad, Michajlov, der i efteraret 1918 var i Danmark, haevdede i et interview med Petrograd-avisen Severnaja kommuna, at han under sine forhandlinger i Danmark intet havde foretaget sig uden »danske kammeraters«vidende, se Grosserer-Societetets Komite J. No. 10/1918. Oversasttelse af den sovjetiske avisartikel.

19. Siskin, Sovetskoe gosudarstvo, p. 25.

20. UM. 133. D. 5. Gesandtskabet i Petrograd til UM 7. 12. 1917, no. 995; UM til gesandstkabet i Petrograd 24. 12. 1917. Problemet blev forste gang aktuelt, da udenrigskommissser Trockij den 23. november tilsendte samtlige neutrale regeringers reprsesentanter i Petrograd enslydende noter med opfordring om at formidle sovjetregeringens forslag om vabenstilstand og fredsforhandlinger til de fjendtlige regeringer (dvs. centralmagterne). Samtidig bad Trockij det danske gesandtskab om at drage omsorg for, at det danske folk blev informeret om sovjetregeringens handlinger. Se Trockijs note dateret 10/23. november 1917 i GAP. V. 37. I lighed med de andre neutrale repraesentationer i Petrograd besluttede Harald Scavenius ikke at besvare noten, men blot at anerkende dens modtagelse, se UM. 6. G. 24. Gesandtskabet i Petrograd til UM 13/26. 11. 1917, no. 951.

Side 192

Mens den danske diplomatiske representation i Rusland efter Oktoberrevolutionen saledes var yderst tilbageholdende pa det diplomatiskpolitiske plan over for den nye regering - for ikke ved besvarelse af diplomatiske noter at komme til at indromme sovjetregeringen en stiltiende anerkendelse - kom der kun fa uger efter den bolsjevikkiske magtovertagelse en officiel henvendelse fra den nye regerings udenrigskommissariat, der rejste sporgsmalet om Danmarks og Ruslands udenrigsokonomiske relationer. I den sovjetiske note spurgte man den danske regeringsrepraesentation om, hvordan Danmark i fremtiden forestillede sig handelsrelationerne mellem »Den russiske republik« og Danmark 21.

Nar det gjaldt okonomiske relationer, synes den danske gesandt ikke at have naeret nogen betaenkelighed ved at traede i forbindelse med det nye regime, og den danske landbrugskonsulent for Rusland, der p. t. opholdt sig i Helsingfors, fik instruks om ojeblikkelig at vende tilbage til Petrograd til »vigtige Forhandlinger om Udveksling af Varer mellem Rusland og Danmark« 22.

En vaesentlig tilskyndelse for sovjetregeringen til at indlede nsermere forhandlinger med det danske gesandtskab var en staerk sovjetisk interessei at sikre sig tilforsler af danske have- og markfro, idet man herved ville blive i stand til at lindre levnedsmiddelmangelen i Rusland. Ved leveranceraf fro til Rusland for Oktoberrevolutionen havde danske frofirmaerspillet en betydelig rolle. Imidlertid var to store danske frofirmaerkommet i klemme ved magtskiftet i oktober/november 1917. Kerenskij-regeringen havde allerede i sommeren 1917 bestilt ca. 230 tons danske fro hos firmaet Th. Jensen og Co.; ifolge kontrakt med det russiske landbrugsministerium skulle froet kun leveres til udskibningshavn,hvorfra den russiske regering selv ville organisere den videre

21. UM. GAP. 24. Generalia B. Noten er dateret 11/24.12.1917. Fra sovjetisk side naevntes muligheden af en dansk-russisk vareudvekslingsaftale pa kompensationsbasis.

22. UM. GAP. 29. Handelstraktat mellem Rusland og Danmark. Gesandtskabet til generalkonsulatet i Helsingfors 27. 12. 1917.

Side 193

transport. I slutningen af oktober 1917 var firmaet rede til leveringen af de forste 150 tons til en vserdi af nsesten 5.5 millioner kroner. Sa snart belobet blev indbetalt, ville de nodvendige papirer til froets frigivelse vaere blevet udleveret til koberen, sa froet kunne kornme til Rusland.

Netop pa dette tidspunkt styrtedes Den provisoriske regering, betalingssporgsmalet blev derfor forelobig ikke lost, og froet blev af det danske firma oplagret. Den nye russiske regering under bolsjevikkisk ledelse anerkendte imidlertid hurtigt den tidligere regerings forpligtelser pa dette omrade (og ligeledes forpligtelser over for firmaet Hjalmar Hartmann pa ca. 3.5 millioner kroner), men trods god vilje skortede det pa evnen til at honorere regningen, idet de danske firmaer - som aftalt i kontrakten - onskede betaling i danske kroner 23.

For at lose dette problem og hermed fa skabt basis for yderligere tilforsler af dansk fro foreslog savel den danske som den sovjetiske regering forskellige fremgangsmader, og man kom herved - med udgangspunkt i den konkrete frosag - ind pa overvejelser af langt mere vidtrsekkende karakter for det okonomiske samkvem mellem de to lande.

De sovjetiske forslag til frøsagens likvidering og danske reaktioner

Et af de sovjetiske forslag gik ud pa, at den sovjetiske regering skulle betale frog£elden med russiske varer. Det gjaldt derfor om at finde disponible varer, der samtidig efterspurgtes i Danmark. Vel for at vise sin gode vilje imodekom sovjetregeringen ved samme lejlighed nogle gamle danske onsker, der ikke var blevet opfyldt af Den provisoriske regering. Deter ikke usandsynligt, at inspirationen til det sovjetiske forslag er kommet fra Th. Jensens repraesentant i Petrograd, der under sine forgaeves forsog pa at fa det skyldige belob udbetalt bl. a. havde foreslaet som en mulig ordning, at sovjetregeringen kunne sende varer for det skyldige belob til Skandinavien for at daekke kronebelobet²⁴.

Efter forhandlinger med det danske gesandskab foreslog udenrigskommissariatetden 29. januar en dansk-sovjetisk handelsoverenskomst af folgende indhold: den russiske regering ville give tilladelse til eksportaf 69.000 pud (= 1130 tons) stasrkt efterspurgte kloverfro til Danmark;regeringen lovede at undersoge en sag vedrorende rekvirerede danske fro (ogsa fra Den provisoriske regerings tid); gesandtskabet ville fa udforselslicenser for oliekager til i alt fern millioner kroner og for andrefor

23. UM. 79. D. 174. Th. Jensen til UM 19. 12. 1918.

24. IR. Rusland. Th. Jensen til EFU 2. 2. 1918.

Side 194

dreforDanmark nodvendige varer til i alt andre fern millioner kroner; regeringen lovede at bista gesandtskabet med kob, transport og forsendelseaf de russiske varer. Som dansk modydelse skulle den danske regeringojeblikkelig betale de danske frofirmaer deres tilgodehavender pa i alt ca. ni millioner kroner. Som pant for dette udlaeg ville den sovjetiskeregering deponere ti millioner rubier, som den danske regering frit kunne disponere over. Harald Scavenius anbefalede indtrsengende sin regeringat acceptere denne ordning, idet det matte betragtes som en stor fordel at blive forsynet med de til landbruget sa nodvendige oliekager. Forslaget skulle imidlertidig accepteres i sin helhed, da forkastelse af blot en af betingelserne ville medfore, at hele forslaget bortfaldt.

Scavenius var sa optimistisk mht. den danske regerings accept, at han omgaende udbad sig en liste over de vigtigste varer, Danmark havde behov for, sa han straks kunne tage de nodvendige skridt til sadanne varers fremskaffelse 25.

Gesandtens argumenter kunne imidlertid ikke overbevise den danske regering, heller ikke en tilfojelse om, at hvis ikke Danmark slog til, ville Sverige Iobe med fordelene, idet svenske banker allerede forhandlede med de sovjetiske myndigheder om froindkob 26. Den danske regering, der betegnede det sovjetiske forslag som en kombineret vareudvekslingsog kreditaftale, mente, at en accept ville indebaere for stor okonomisk risiko. Regeringen haevdede dog samtidig, at den gerne ville vise sin imodekommenhed over for den russiske regerings onsker. Dette skulle manifestere sig derved, at man ville forsoge at stille til den russiske regerings disposition i Kobenhavn et belob i danske kroner svarende til 4.5 millioner rubier. Belobet ville efterhanden blive udbetalt i rater. Som kompensation for denne - som man mente - store danske imodekommenhed skulle gesandten i Petrograd betinge sig sa stor fri udforsel som mulig af oliekager og andre nodvendige varer. Pa denne made ville den russiske regering efter dansk opfattelse skaffe sig kronevaluta pa »naturlig Maade« 27. Det danske forslag tog altsa sigte pa, pa en gang at eliminere den okonomiske risiko og sikre, at der faktisk blev tilfort Danmark de tiltraengte varer.

Den sovjetiske regering havde en anden opfattelse af den danske
imodekommenhed. Dens hovedinteresse la i at fa en hurtig ordning, sa
det danske fro kunne blive leveret sa betids, at det kunne komme til

25. UM. 79. D. 174. Gesandtskabet til UM 30. 1. 1918. nr. 101 og 102, med gei aivf»l«p of nrlpnria<;Vrvmrni<!snriatf>ts nntf nf 16/9Q 1 IQIB

26. Do. 1. 1918. tin. 10fl.

27. Do, UM til gesandtskabet i Petrograd 1. 2. 1918, no. 117

Side 195

anvendelse ved forarssaningen. En ratebetaling som foreslaet af den danske regering var af den grand udelukket. Inden man havde fact frigjort,afskibet og afsat de forskellige eksportvarer til Danmark og derved opnaet dansk valuta, ville tidspunktet vaere forpasset. Forgaeves forsogteScavenius med nye argumenter at overbevise sin regering cm, at den kun 10b en minimal risiko til gengseld for de store fordele, forslaget indebar 28.

Denne negative reaktion synes imidlertid ikke at have afskrsekket russerne.I slutningen af februar kunne Scavenius meddele, at en departementschefi det sovjetiske landbrugsministerium ville komme til Kobenhavnfor der at drofte sporgsmal i forbindelse med en dansk-russisk vareudveksling29. Dette nye sovjetiske initiativ, der ogsa stottedes af Scavenius3o, gik ud pa, at sovjetregeringen betalte de danske frofirmaermed rubier, som via Erhvervenes Faellesudvalg skulle soges afsat i Tyskland, der efter Brest-Litovsk freden havde brug for rubier til at finansiere sine opkob i Rusland og Ukraine. Ifolge Faellesudvalgets reprsesentantsforhandlinger om sagen i Berlin sa det ud til, at de tyske myndigheder stillede sig positive over for en sadan ordning 31. Hvis man samtidig kunne opna »garanterede Handelsfordele« for Danmark, fandt Scavenius, at Danmark burde acceptere rubelbetaling32. For yderligere at vise sin imodekommenhed havde den sovjetiske regering i slutningen

28. Gesandten fremhaevede bl. a., at ostrig skulle bruge fire millioner rubier pr. maned til forsorgelse af sine krigsfanger i Rusland. Da Danmark siden foraret 1917 som beskyttelsesmagt for ostrig-Ungarn havde varetaget administrationen af krigsfangerne, ville man sagtens kunne bruge de 10 millioner rubier, som den russiske regering ville deponere som sikkerhed. I ovrigt ville rublerne kunne finde anvendelse ved kobet af oliekagerne og de andre varer, som forudset i forslaget, se UM. 79. D. 174. Gesandtskabet til UM 16.2. 1918. no. 162. Den danske regerings fornyede afvisning sst. UM til gesandtskabet 18. 2. 1918, no. 162.

29. UM. 79. D. 174. Gesandtskabet til UM 23.2. 1918, no. 199. Den omtalte departementschefs navn var Orzickij (Orchitsky).

30. UM. GAP. 29. Russisk Export til Danmark. Scavenius til den sovjetiske skandinaviensreprasentant, V. V. Vorovskij 12.3.1918. Scavenius' henvendelse til Vorovskij var en reaktion pa sidstnaevntes dramatiske telegram til den danske gesandt, hvori frosagen omtaltes som »meget bra2ndende«. I telegrammet, som ogsa tilstilledes Lenin, kraevede Vorovskij, at den sovjetiske regering tog ekstraordinsere skridt til losning af betalingssporgsmalet, f. eks. ved at deponere guld i det danske gesandtskab i Petrograd, se UM. 79. D. 174. Gesandtskabet i Petrograd til UM 13. 3. 1918, no. 264.

31. IR. Ruslandssagen 1918. Kopi af skrivelse fra sekretaeren for det sovjetiske landbrugsministeriums direktor (departementschef) til [EFU?], 20.4.1918. Se ogsa sst. forskellig korrespondance mellem frofirmaerne og Faellesudvalgets repraesentant i Berlin, Harald J. Nielsen.

32. 79. D. 174. Gesandtskabet i Petrograd til UM 13. 3. 1918, no. 264.

Side 196

af februar givet udforselstilladelse for alle kalvemaver, opkobt for dansk; regning, hvis disses vaerdi inkluderedes i de ti millioner rubier, som indgiki det foreslaede kompensationsarrangement. Hermed var pany blevetopfyldt et dansk onske, der daterede sig fra Den provisoriske regeringstid 33. Vel for at forstaerke presset pa den danske regering meddeltedet sovjetiske landbrugsministerium, at det havde deponeret 12.5 millioner rubier pa det danske gesandtskabs konto i en bank i Petrograd til udbetaling, sa snart de bestilte fro blev effektueret³⁴.

Karakteristisk for den danske reaktion pa de sovjetiske forslag var
i begge tilfaelde forsog pa at benytte den sovjetiske interesse i at fa lost
frosagen til at aftvinge sig fordele i forsyningsmaessig henseende.

Kontakter med den private sektor i Sovjetrusland

Heller ikke dette andet sovjetiske initiativ blev realiseret trods principiel accept heraf fra de implicerede danske firmaer. Dette hang sammen med, at der sa at sige optradte private konkurrenter til de sovjetiske myndigheder pa det danske marked.

Omtrent samtidig med den sovjetiske landbrugsministerielle repraesentants ankomst til Danmark kom danske erhvervskredse i forbindelse med to russiske forretningsmaend, Fernand G. Fjurer og David Lur'e, hvis planer om russiske varetilforsler lod mere tillokkende 35.

Allerede i februar havde udenrigsministeriet forhandlet med Erhvervenes Faellesudvalg for at erfare, om erhvervslivet havde forslag til en tilfredsstillende losning pa problemerne i forbindelse med betalingen for fropartierne36. Fzellesudvalget havde ved denne lejlighed ladet udarbejde en liste over varer, det danske erhvervsliv var interesseret i at fa fra Rusland 37, men der foreligger i ovrigt ikke spor af nogen synderlig aktivitet fra erhvervslivets side, for kontakten med de to russiske kobmaend etableredes i april. Denne kontakt blev pa den anden side indledningen til en bemaerkelsesvaerdig aktivitet fra privat hold.

Den russiske baggrund for de to russiske forretningsmaends initiativ
var indforelsen af statsmonopol pa udenrigshandel ved dekret af 22.

33. IR. Ruslandssagen 1918. UM til EFU 28. 2. 1918.

34. UM. 79. D. 174. Gesandtskabet i Petrograd til UM 21. 4. 1918, no. 398.

35. De to russere var kendt af danske forretningsfolk med interesser i Rusland, se IR.Ruslandssagen 1918. Modereferat dateret 18. 5. 1918.

36. UM. 79. D. 174. UM til gesandtskabet i Petrograd 18. 2. 1918.

37. Do, gesandtskabet i Petrograd til UM 23.2. 1918, no. 199. Heri citeres UMs oplysninger om EFU, der bl. a. havde onsket benzin, petroleum, smoreolie, linolie, horfro og foderkager.

Side 197

april. Dette blev signalet til en hektisk aktivitet blandt russiske forretningsfolk,der ved at afslutte kontrakter med udlandet (der ofte foruddateredes)habede pa at kunne omga monopolet og derved fa realiseret nogle af deres vaerdier 38.

Den 30. april afholdtes det forste af en raekke moder under Erhvervenes Fzellesudvalgs auspicier med deltagelse af repraesentanter for forskellige danske virksomheder med interesser i Rusland og de to russiske direktorer. Grundlaget for dette mode havde oprindeligt vaeret den tidligere naevnte frosag og de forskellige forslag til dennes losning. Deter imidlertid bemserkelsesvaerdigt, at man nu fra visse erhvervsfolks side var langt mere interesseret i en ordning efter de retningslinier, den sovjetiske regering oprindeligt havde foreslaet, altsa en kombineret vareudvekslings - og kreditaftale.

Nar interessen for at udnytte sovjetregeringens interesse i dansk valuta til at skaffe russiske varer til Danmark (i stedet for blot at lade betalingssporgsmalet ordne ved en valutatransaktion) nu yderligere var vokset, skal det givetvis ses pa baggrund af de to russeres oplysninger om, at der i eller i naerheden af Petrograd fandtes store kvanta disponible varer af netop de kategorier, dansk erhvervsliv sa hardt havde brug for og til priser, som var acceptable 39. Betalingen herfor kunne ifolge russerne ske enten med danske, indefrosne tilgodehavender i Rusland⁴⁰ eller ved betaling i dansk valuta. Endelig kunne man maske koble betalingen sammen med frosagen. Karakteristisk for Lur'es og Fjurers projekt var altsa, at grundlaget for de russiske varetilforsler skulle vaere dansk valutakompensation 41.

Tydeligt inspireret af denne nye interesse i danske erhvervskredse er
udenrigsministeriets instruks til gesandten i Petrograd af 3. maj42.. Mens
man vel stadig star ved sin tidligere godtagelse af betalingssporgsmaletsordning

38. Siskin, Sovetskoe gosudarstvo, p. 92.

39. Der var tale om bl. a. smoreolie, hamp, hor, linoliefro, fernis, harpiks, kobber, tin, messing, alkohol og bildaek, dvs. varer der var staerkt efterspurgte, ogsa i Rusland!

40. Ved dekret af 14/27. 12. 1917 var de russiske banker blevet nationaliseret, og den 29. 12. var der blevet indfort stop for indfrielse af vaerdikuponer, se UM. 133. L. 1. Gesandtskabet i Petrograd til UM 1.3.1918. Dekretet er trykt i Dekrety sovetskoi vlasti, Tom. I. (Moskva 1957), p. 230.

41. IR. Ruslandssagen 1918. Modereferat 30.4.1918. Deltagerne i mszdet var Rambusch, Harald J. Nielsen (begge repraesenterende EFU), Th. Jensen og direktorerne Woldbye og Fasting fra Sibirisk Kompagni.

42. I en skrivelse fra udenrigsministeriet til Industriradet af 17. 5. 1918 henvises der udtrykkeligt til forhandlinger mellem ministeriet og radet om sagen og om viderebefordring af de af Industriradet foreslaede telegrammer til Petrograd-gesandtskabet, se UM. 79. D. 174.

Side 198

letsordningved hjaelp af russisk valuta, lsegges hovedvaegten nu pa at udnyttefrosagen til at skaffe Danmark forsyninger fra Rusland. Det hed saledes i instruksen, at hvis valutatransaktionen ikke omgaende kunne realiseres, »vil den tidligere Ordning om direkte Vareudveksling vaere meget onskelig, maaske endog for danske almene Interesser at foretraekke«.Man var nu altsa fra dansk side i virkeligheden vendt tilbage til det sovjetiske januar-forslag under indtryk af erhvervslivets onsker, det forslagman i sin tid havde afvist som vaerende for risikofyldt43. Der var ifolge udenrigsministeriets instruks nu mulighed for med kort varsel at sende fornoden dansk tonnage direkte til Petrograd for afhentning af de betydelige maengder varer (der omtales de af Lur'e og Fjurer nsevnte kategorier), der fandtes til »evt. antagelige Priser«. Det danske forslag gik mere konkret ud pa, at sovjetregeringen skulle udbetale ejerne af de (beslaglagte) varer, som danske opkobere onskede at overtage, veerdien af disse varer og vaere de danske opkobere behjaelpelig med transport og indskibning af de saledes frigjorte varer. Sa snart varerne var indladet i danske eller svenske skibe, ville et konsortium af danske firmaer betragtefrosagen som vaerende ude af verden.

Udover dette, som i realiteten implicerede en dansk anerkendelse af sovjetregeringens beslaglaeggelse af allerede opkobte varer, onskede udenrigsministeriet, at gesandten skulle forsoge at opna udforselslicens for yderligere varepartier, saledes at man ikke indskraenkede sig til at blive inden for rammerne af fropartiernes vaerdi. Endelig skulle der opnas tilladelse til at traekke pa beslaglagte danske tilgodehavender i russiske banker. Hvis der kom positive reaktioner fra sovjetisk side, ville erhvervslivet omgaende sende reprassentanter til Petrograd for hurtigst mulig gennemforelse af opkobene 44.

Dette danske forslag, der grundlaeggende var i overensstemmelse med det oprindelige sovjetiske, men desuden karakteriseret ved sit videregaendesigte, indtraf imidlertid for sent. I begyndelsen af maj erklaerededen sovjetiske regering, at man betragtede forhandlingerne som afbrudte,og at Danmark ved ikke at have svaret velvilligt (underforstaet: pa det sovjetiske forslag om dansk statskredit) havde handlet uvenligt. Froet kunne nu ikke mere komme til anvendelse i dette forar. Man var ganske vist stadig interesseret i fropartierne, men rnente til efteraret at

43. Scavenius karakteriserede da ogsa 3. maj-forslaget som vaerende i overensstemmelse med »det herfra for tre Maaneder siden fremsendte«, citeret i UM til Industriradet 17. 5. 1918, UM. 79. D. 174.

44. IR. Ruslandssagen 1918 og UM. 79. D. 174. b. UM til gesandtskabet i Petrograd 3. 5. 1918.

Side 199

vaere i besiddelse af sa megen dansk valuta, at man ikke ville behove
den danske regerings kredit45.

Endnu for man kendte til sovjetregeringens afbrydelse af forhandlingerne, havde imidlertid interesserede danske virksomheder via Erhvervenes Faellesudvalg aftalt et projekt af mere privat karakter med de to russiske forretningsmaend, Lur'e og Fjurer, der havde presset voldsomt pa for at fa sagen afsluttet, bl. a. under henvisning til, at Sverige og Tyskland var i faerd med at foretage opkob i Rusland. Hastvserket kan imidlertid ogsa haenge sammen med, at man nu var vidende om, at myndighederne i Petrograd havde konfiskeret en stor maengde varer, beliggende i Petrograd havn4C. Skulle man have varer ud af landet, matte der handles hurtigt. Projektet byggede pa den forudssetning, at Erhvervenes Faellesudvalg skulle formidle kontakten til interesserede danske virksomfaeder, som igen skulle udpege de varer, maengder og priser, man var interesseret i. Faellesudvalget skulle desuden ordne de praktiske ting som betalingsmade og fremskaffelse af tonnage. Til gengaeld ville russerne skaffe de onskede varer til Petrograd og ved hjaelp af Faellesudvalgets anbefaling og det danske gesandtskabs medvirken opna de nodvendige udforselstilladelser hos de sovjetiske myndigheder. For dette arbejde skulle de have 10 % i kommission af vaerdien af de eksporterede varer 47.

45. UM. 79. D. 174. Gesandtskabet i Petrograd til UM 10.5. 1918. no. 413, med ref. til UMs instruks af 3.5. Se ogsa UM til Industriradet 17.5. 1918. Scavenius ledsagede meddelelsen herom med sin personlige beklagelse over udfaldet af denne »for Danmark saa fordelagtige Sag«. Der synes ikke at have vaeret fuldkommen enighed i den sovjetiske administration om afvisningen. Savel i sovjetisk presse som i en skrivelse fra det sovjetiske landbrugsministerium til dets repraesentant i Danmark, departementschef Orzickij, af 21.5. hed det, at der var opnaet enighed om russiske varer som betaling for de danske froleverancer, se UM. 79. D. 174. b. Th. Jensen til UM 20. og 26. 6. 1918 med bilag.

46. IR. Ruslandssagen 1918. UM til Industriradet 11.5.1918. Den 26.4.1918 havde gesandtskabet i Petrograd meddelt udenrigsministeriet, at Petrograd-myndighederne ved dekret af 18. 4. havde konfiskeret alle varer pa Gutuevskij-toldboden i Petrograd, ankommet for 1. 10. 1917, og rekvireret siden atikomne varer. Den 27. 5. kunne gesandtskabet meddele, at de sovjetiske myndigheder var begyndt at evakuere de beslaglagte varer til det indre af landet uden at underrette ejerne herom, se UM. 79. H. 82. Gesandtskabet til UM 26. 4. og 27.5.1918. Ifolge handelsattacheen ved gesandtskabet rummede denne sag »kolossale danske Interesser«, se UM. 65. I 19. Skrivelse til UM af 27. 9. 1918, no. 19.

47. IR. Ruslandssagen 1918. Referat af mode 14.5.1918 og diverse skrivelser mellem Lur'e/Fjurer og EFU. I modet den 14. 5. deltog fig. fra EFU/Jndustriradet: Rambusch, Lange, C. F. Jarl, G. Waidtlov (hhv. formand og medlem af Industriradets smoreolieudvalg), H. P. Prior, M. A. Abrahamson og Aage Moller (sekretaer i EFU). Folgende virksomheder var direkte reprsesenteret: Stilling-Andersen, Sibirisk Kompagni, Glad og Co., De danske Spritfabrikker og De forenede Papirfabrikker. Prior fra Industriradet var tillige direktor for Nordisk Kabel- og Traadfabrikker.

Side 200

Udover de to russiske kobmaend onskede de interesserede danske firmaer imidlertid ogsa at have en repraesentant i Petrograd til overvagelse af indkobene og forsendelsen af varerne. Hertil blev valgt G. Oppenheim fra Glad og Co., som var blandt de implicerede firmaer. Men ogsa Erhvervenes Faellesudvalg onskede at fa forstehandskendskab til forholdene i Rusland under de nye vilkar for okonomisk aktivitet, som sovjetregeringen havde skabt. Fsellesudvalget udpegede til dette formal den bade med landet og sproget kyndige ingenior Lange fra Industriradets Eksportbureau 48.

Erhvervenes Fællesudvalgs aktiviteter. Langes rejse til Sovjetrusland

Sidelobende med dette projekt af mere privat karakter (men med ErhvervenesFaellesudvalg som teknisk/administrativ assistance), hvis basis var russiske leverancer mod dansk valutakompensation, og hvis kortsigtedekarakter ogsa understregedes af den kendsgerning, at de danske firmaer onskede transaktionen afsluttet i lobet af ganske fa uger 49, havde Erhvervenes Faellesudvalg og interesserede virksomheder imidlertid alleredeet nyt under forberedelse. Dette nye projekt var i dets til grund liggendeprincipper klart afvigende fra det oven for omtalte. Under forhandlingernemed Lure og Fjurer var sporgsmalet om rnulige danske kompensationsvarer flere gange blevet droftet⁵⁰. Isaer lagde russerne

48. IR. Ruslandssagen 1918. Referater af nwsder den 18. og 21.5.1918; fuldmagter fra de implicerede firmaer til Oppenheim af 22. 5. 1918; erklasringer fra samme firmaer af 21. og 22. 5. 1918 om villighed til at kobe pa de med russerne aftalte betingelser af 16.5.1918; EFU til Lur'e 4.6.1918, bilagt fortegnelse over interesserede virksomheder, onskede varer, maengder og maksimale priser. De implicerede firmaer var fig.: De forenede Papirfabrikker (interesseret i harpiks), Stilling-Andersen (hamp, hor og tarme), De danske Oliemoller og Saebefabrikker (horfro), Foreningen af danske Spiritusfabrikanters Fasllesindkeb (kartoffelrasprit), Glad og Co. (smoreolie), Nordisk Kabel- og Traadfabrikker (kobber) og Alfred Olsen (smoreolie og harpiks). Endelig var Adams Transport Co. interesseret i at medvirke ved befordringen af gods og varer til og fra Petrograd og ville sende en af dets direktorer (Ingwersen) til Petrograd for pa stedet at ordne alt fornodent i sa henseende. Se de omtalte firmaers skrivelser til EFU af 15. og 16. 5. 1918. I pressen annoncerede Adam om transport af gods og varer til Petrograd, se »Berlingske Tidendes Tillaeg om Handel ogSofart« for 18.5.1918.

49. IR. Ruslandssagen 1918. EFU til Lur'e 4.6. 1918 og Lur'e til EFU 7.6. 1918.

50. Pa modet den 30. april havde man diskuteret muligheden af at eksportere kondenseret maelk og sukker.

Side 201

vaegt pa danske tilsagn om levnedsmidler, og Erhvervenes Faellesudvalg
havde lovet at gore, hvad man kunne for at fremskaffe sadanne som delviskompensation
51.

Men ogsa danske forretningsfolk kom snart til at indse betydningen af dansk varekompensation, hvis planerne om russiske tilforsler og frigivelse af de konfiskerede varer nogensinde skulle lykkes. Den russiske baggrund for onsket om vareudveksling pa kompensationsbasis var dels den ovenfor omtalte konfiskering af varer i Petrograd, forholdsregler der havde vist sig at ramme forskellige danske virksomheder meget hardt; dels en alvorlig forvaerring i forsyningssituationen i det af sovjetregeringen kontrollerede Rusland efter ivserksaettelsen af den kombinerede udenlandske intervention og interne opstand. Et udslag heraf var annulleringen i begyndelsen af juni af allerede udstedte eksportlicenser i Petrograd-omrade t⁵², en forholdsregel der pa det naermeste fjernede grundlaget for Lur'es og Fjurers projekt. Fra nu af pressede de ramte virksomheder pa - ogsa over for danske myndigheder - for at fa deres kapital i form af beslaglagte eller bundne varer frigjort.

Pa et mode i Erhvervenes Faellesudvalg den 14. juni informerede forskelligevirksomhedsledere om den nye situation og deres personlige erfaringermht. at hjemtage forsyninger fra Rusland. Rambusch, der havde spillet en ledende rolle under tilkomsten af det forste projekt, orienterede om det sovjetiske princip, at man ikke ville handle med individuelle firmaer,men kun med Industriradet. Selv om Rambusch afviste dette krav, betydede han ikke desto mindre de danske virksomhedsledere, at danske opkob nu matte organiseres ved faelles optrseden af interesserede firmaer gennem Erhvervenes Faellesudvalg. Ligeledes blev det pa modet gjort klart, at det ikke ville vaere muligt at foretage opkob i Rusland uden om det sovjetiske statsmonopol. Under de nye vilkar for eksport af russiskevarer gjaldt det derfor ikke sa meget om at fremskaffe russiske varer(et hovedpunkt i Lur'es og Fjurers projekt) som om at finde ud af, hvilke danske kompensationsvarer, der kunne komme pa tale for til gengaeld at fa frigjort danskejede, allerede opkobte varer i Rusland. Pa basis af Industriradets undersogelser kunne Rambusch oplyse, at der bl.

51. IR. Ruslandssagen 1918. EFU til Fjurer 17.5. 1918; referat af mode den 14.5. 1918.

52. Efter dekretet af 22.4.1918 om nationalisering af udenrigshandelen faldt tidligere udstedte eksportlicenser ikke automatisk bort. Kommissariatet for handel og industri gik saledes i en instruks til Petrograd-afdelingen ind for, at licenser fra for 22. 4. skulle bevare deres gyldighed, se Siskin, Sovetskoe gosudarstvo, p. 91. Men forskellen mellem dekreternes og virkelighedens verden var ofte meget stor.

Side 202

a. fandtes landbrugsmaskiner disponible for eksport til en vaerdi af 4-5 millioner kroner. Mens andre modedeltagere supplerede med oplysningerom andre kategorier af industrivarer, naevnte adskillige ogsa danske levnedsmidler som muligt kompensationsobjekt (sukker, oksekod, smor, bouillonterninger)s3. Et yderligere incitament til forsog pa at realisere en vareudveksling var den voksende arbejdsloshed, kombineret med forholdsvisrigelighed af visse ravarer⁵⁴. Tyngdepunktet ide danske Ruslands-interesservar hermed i fserd med at forskyde sig fra onskerne om russiske varetilforsler som det dominerende til interesse i at fa frigjort dansk kapital, bundet I beslaglagte varepartier.

I sammenhaeng med disse nye planer skal ses Erhvervenes Faellesudvalgsrepraesentant, Hjalmar Langes rejse til Rusland fra slutningen af maj til begyndelsen af juli. Deter muligt, at det oprindelige formal med rejsen havde vaeret at yde assistance ved Lur'es og Fjurers opkob samt undersoge muligheden for sin ansaettelse ved gesandtskabet som dansk industris repraesentant⁵⁵. Men hertil fojede der sig snart andre og vigtigere hensyn. I sin redegorelse for forlobet af rejsen omtaler Lange selv tre formal:for det forste helt generelt at undersoge muligheden for en genoptagelseaf handelsforbindelsen mellem Danmark og Rusland; for det andetog tredie specielt at bista danske firmaer, der enten allerede havde kobt eller agtede at kobe russiske varer, nodvendige for dansk erhvervsliv.Men desuden naevner Lange, at rejsen alene af den grund var blevetnodvendig, at den sovjetiske regering havde nationaliseret udenrigshandelen.Herved var det private initiativ blevet stillet pa helt bar bund 56. Der ses her en umiddelbar forbindelse til overvejelserne pa mO~

53. IR. Ruslandssagen 1918. Referat af mode i EFU ang. vareudveksling med Rusland, dateret 14. 6. 1918; Industriradets Eksportbureaus sporgeskemaer om landbrugsmaskiner rede til eksport. Direktorerne Th. A. Svanholm fra Vacuum Oil og Ingwersen fra Adams Transport Co. spillede en fremtrsedende rolle pa modet. Det var Ingwersen, der informerede om annulleringen af eksportlicenserne i Petrograd og om den skaerpede rekvisitionspolitik. Vacuum Oil synes at have givet stodet til det nye initiativ ved sin henvendelse til EFU. Begge firmaer havde interesse i at fa realiseret store varepartier, der befandt sig i Rusland, men som manglede udforselstilladelser.

54. UM. 79. D. 174. EFU til UM 7. 11. 1918.

55. IR. Ruslandssagen 1918. EFU til Fjurer 17. 5. 1918. UM. 34. 0. 120. EFU til UM 23. 5. 1918. I sidstnaevnte skrivelse redegjorde EFU for de forhandlinger, der havde vaeret fort mellem interesserede danske firmaer og EFU pa grundlag af de to risseres tilbud. Heri underrettedes UM ogsa om, at Lange skulle under- Soge muligheden for etableringen af en direkte skibsforbindelse mellem K.obenhavn og Petrograd. Grosserer-Societetets forhandlingsprotokol for 21.3. 1918. Hjerl Hansens oplysninger om, at industrien onskede en ingenior ansat ved gesandtskabet i Petrograd.

56. IR. Ruslandssagen 1918. Langes beretning, dateret hhv. 18. og 23. 7. 1918.

Side 203

det den 14. juni: i den nye situation, fremkaldt af sovjetregeringens politik,var det nodvendigt med forhandlinger pa officielt plan for dels at redde danske virksomheder, der var kommet i vanskeligheder med de opkob, de nu ikke kunne fa realiseret, dels at skaffe forsyninger til dansk erhvervsliv. Disse to saet interesser kunne forenes, men der kunne ogsa nemt opsta situationer, hvor de ville komme i konflikt med hinanden. Et tredie saet interesser, Langes rejse kunne tjene, var naturligvis visse virksomheders onske om et afssetningsmarked i Sovjetrusland.

Allerede den kendsgerning, at Langes rejse skulle ga over Berlin, hvor en sovjetisk okonomisk delegation befandt sig, i stedet for som virksomhedernes reprsesentant, Oppenheim, at rejse over Sverige, viser, at der var tale om fra Fasllesudvalgets side at opna direkte kontakt med sovjetregeringen. Langes rejse skal altsa ses i sammenhaeng med de nye overvejelser om vareudveksling pa kompensationsbasis, udsprunget af danske interesser i at fa frigjort betydelige, bundne kapitaler i Rusland. Sigtet var en aftale mellem den sovjetiske regering og Fsellesudvalget. Det nye initiativs formal og bagved liggende interesser var dermed af en helt anden karakter end Lur'es og Fjurers projekt.

Efter at have fort indledende droftelser med den sovjetiske delegation i Berlin under ledelse af Krasin, der i naermeste fremtid skulle overtage ledelsen af Kommissariatet for handel og industri i Moskva⁵⁷, koncentrerede Lange sin indsats i Rusland i forhandlinger med centralregeringen i Moskva, i ovrigt tilskyndet hertil af den danske gesandt i Petrograd, der ifolge Lange gav udtryk for stor tilfredshed med Fsellesudvalgets initiativ. I forhandlingerne deltog ogsa fra dansk side generalkonsul Haxthausen, Moskva.

Resultatet af Langes forhandlinger med de sovjetiske myndigheder blev et forslag til en overenskomst om vareudveksling mellem Danmark og Rusland. Sandsynligvis reprsesenterer forslaget et kompromis mellem Lange og Kommissariatet for handel og industri⁵⁸; det opererer med et kompensationssystem, hvor varekompensation skulle vaere hovedreglen.I

57. Krasin lovede Lange at forelsegge Lenin sagen om genabningen af handelen med Danmark. Ogsa den sovjetiske Skandinaviensrepraesentant, Vorovskij, ville blive tilkaldt til radslagning i Moskva. Lange ma have imponeret Krasin med sine redegorelser for udenrigshandelens organisation i Danmark, idet sidstnaevnte bad Lange sorge for, at EFU sendte nogle folk til Moskva for der at organisere Ruslands udenrigshandel! Se IR. Ruslandssagen 1918. Lange til EFU 4.6. 1918.

58. Udkastet har pategningen: »Sovjetregeringens med Ing. Lange udarbejdede Forslag til Handelsoverenskomst med EFU Juli 1918«, se IR. Ruslandssagen 1918.

Side 204

len.Itilfaelde af skaevhed mellem eksport og import skulle der udlignes med dansk valuta. Man har tilsyneladende kun regnet med den mulighed, at den russiske eksport til Danmark var storre end omvendt, det vil med andre ord sige, at Danmark forudsas at fa overskud hvad angar vareforsyning.Op til 50 % af de russiske forsyninger kunne opnas uden dansk modydelse i varer. De kontraherende parter skulle vaere den sovjetiske regering og Erhvervenes Faellesudvalg. Alle danske indkob i Rusland skulle ga via Udvalget, og i selve Rusland skulle det danske generalkonsulati Moskva vaere formidler af varestrommen. Russiske varer matte ikke reeksporteres uden tilladelse fra Moskva. En vigtig artikel drejede sig om dansk kapital i russiske banker og i danske virksomheder i Rusland.Herom hed det, at normalt kunne sadanne tilgodehavender ikke anvendestil betaling for vareopkob. Undtagelsesvis kunne dog regeringen dispensere fra denne regel. Det skulle derimod vsere muligt at frigore dansketilgodehavender til investeringer i virksomheder i Rusland, som regeringeni Moskva pa forhand havde godkendt. Endelig indeholder forslageten raekke bestemmelser til sikring mod rekvisition af varer, kobt for dansk regning, men endnu ikke faerdigeksporteret fra Rusland 59. I sine kommentarer til Erhvervenes Faellesudvalg mente Lange konkluderende,at det - som forholdene la - ikke (som i Lur'es og Fjurers projekt)drejede sig om at fremskaffe russiske varer. Af sadanne havde danskefirmaer i Rusland opkobt store kvanta; der var rigeligt til at daekke Danmarks forbrug for et ar af hor, hamp, kobber, messing, aluminium, bly, tin, asbest, jern, stal, mineralske olier og kalvemaver. Det, det skortedepa, var udforselstilladelser. Og her var det afgorende, om Danmarkkunne yde Rusland noget til gengaeld. Isaer ville danske levnedsmidlervaere af interesse (ifolge Lange dode der alene i Petrograd dagligt ca. 400 born af suit, og oliekager var blevet brugt som menneskefode), men ogsa landbrugsmaskiner, v£erktoj, mejerimaskiner og som var efterspurgt eeo.

Som det vil ses, var dette forslag i sin karakter langt mere omfattende end de forskellige projekter, der hidtil havde vaeret forhandlet om, dels mellem den danske og sovjetiske regering, dels mellem private danske virksomheder og russiske forretningsfolk. Mens man hidtil udelukkende havde forhandlet om forskellige, specifikke varepartier, og hvor et megetvaesentligt formal havde vaeret at fa lost et mellemvserende mellem den

59. Lange fik dog ogsa tid til at bista danske firmaer i Rusland med at fa frigjort forskellige varepartier, der tidligere havde opnaet eksporttilladelse, se UM. 79. D. 174. b. Rusisk Eksport Kompagni til UM 18. 11. 1918.

60. IR. Ruslandssagen 1918. Bilag til Langes beretning af 18/23. 7. 1918.

Side 205

sovjetiske stat og et par danske frofirmaer, var der i det nye forslag tale om en generel overenskomst om vareudveksling og med officielle instanseri begge lande som kontrahenter 61. Men hertil kom, at forslaget ogsa indeholdt bestemmelser, der implicerede en principiel sovjetisk anerkendelseaf dansk ejendomsret til beslaglagte eller indefrosne tilgodehavender og til danskejet ejendom i det hele taget, omend ikke en anerkendelse af en übegraenset dispositionsret herover. Ogsa bestemmelserne om raulighedernefor danske investeringer i Sovjetrusland er interessante. De er et tidligt eksempel pa sovjetisk interesse i vestlig kapitaltilforsel og pa mulighederfor koncessioner i Sovjetrusland, begge dele noget, der i ovrigt forst for alvor manifesterede sig i sovjetisk politik efter borgerkrigsoginterventionsperioden 62.

Reaktionerne pa Erhvervenes Fællesudvalgs initiativer

Erhvervenes Faellesudvalgs initiativ, eller rettere resultatet heraf, fremkaldteimidlertid heftige reaktioner fra de i Lur'es og Fjurers projekt involveredepersoner og fra modstandere af et mere officielt samkvem med sovjetregeringen. Allerede for Langes afrejse protesterede Lur'e over for Rambusch, idet han mente, at resultatet ville blive kaempemsessige prisstigninger,fordi sovjetregeringen ville fa det indtryk, at det var en sag, man i Danmark tillagde megen vaegt. Hele »planen« kunne herved blive odelagt63. Ogsa de danske firmaers repraesentant, Oppenheim, kritiseredeskarpt beslutningen om at sende Lange til Rusland og dennes forhandlingermed sovjetregeringen om en »almindelig dansk-russisk handelsoverenskomst«,noget der la uden for det oprindelige program om valutakompensation. Oppenheims kritik var dels af ideologisk/moralsk karakter, dels af mere pragmatisk art: han fandt det betaenkeligt, at den danske regering og Erhvervenes Faellesudvalg som officiel dansk institutionforhandlede

61. Et helt konkret forslag, stillet af kommissariatet og anbefalet af Lange gik ud pa en forste udveksling af 100 tons kobber, 50 tons tin, 50 tons hor, 50 tons hamp og 50 tons harpiks til gengaeld for disse varers vaerdi fordelt pa 1/3 levnedmidler, 1/3 landbrugsmaskiner og 1/3 som. Denne udveksling kunne realiseres ved at sende et dansk skib til Petrograd med de danske varer og lade det returnere med de russiske.

62. Sovjetregeringen synes ogsa at have vaeret interesseret i dansk kapital og teknik til konstruktion af et net af radiotelegrafstationer i Rusland, se IR. Ruslandssagen 1918. Repraesentant for EFU (= Lange?) til S. A. Posochov 21. 6. 1918.

63. IR. Ruslandssagen 1918. Lur'e til Rambusch 23. og 25. 5. 1918 og Rambusch til Lur'e 24. og 28. 5. 1918. Rambusch informerede ikke de danske firmaers kontaktmand om det egl. formal med Langes rejse.

Side 206

tionforhandledeog afsluttede kontrakt med »et saadant Komplot som f. t. regerer derovre«. De private firmaer var langt bedre i stand til at bruge de »mere virkningsfulde midler«, som efter Oppenheims opfattelsevar nodvendige for at opna resultater. Vaerdien af en officiel overenskomstville desuden vaere tvivlsom, idet sovjetregeringen ikke kunne fa sine underordnede instanser til at respektere dens politik. Det eneste, man havde faet ud af Langes forhandlinger med sovjetregeringen (hvis betingelser iovrigt var uacceptable) var, at Lur'es og Fjurers projekt var strandet, idet de sovjetiske myndigheder nu henviste til, at alle sporgsmalom handel med Danmark matte hvile, indtil overenskomsten med Erhvervenes Faellesudvalg var kommet i orden 64.

Ogsa det officielle Danmarks repraesentanter i Rusland tog skarpt afstand fra Langes forhandlinger. Vicekonsul Edstrom i Moskva folte sig kramket over, at Lange ikke havde henvendt sig til ham, men derimod til Haxthausen, og at han ikke havde underrettet ham om formalet med hans forhandlinger med »disse Herrer Bolscheviker«. Edstrom frygtede, at Langes ukendskab til de virkelige forhold i Rusland og hans - som Edstrom opfattede det - uholdbare illusioner om muligheden for at etablere handelsforbindelse med Rusland var en fare, og at erhvervsorganisationerne i Danmark burde advares 65. I en rapport til udenrigsministeriet umiddelbart efter Langes hjemkomst gav gesandten i Petrograd udtryk for sin dybeste mistillid til Lange og resultatet af dennes forhandlinger. Scavenius' modstand mod forslaget til en vareudvekslingsoverenskomst skyldtes dog ikke modvilje mod Erhvervenes Fsellesudvalgs forsog pa at bista danske virksomheder, men utilfredshed med den made, dette skulle finde sted pa.

Ogsa Scavenius' indvendinger er en blanding af moralske og mere pragmatiske argument er⁶⁶. Kaernen i hans argumentation lyder saledes: Betimeligheden af at afslutte overenskomst afhsenger af, hvordan »man ser paa det nuvserende Regimente, og ganske saerligt af hvorlaenge man mener, dette Regimente vil vare. For dem, der betragter Bolshevikerne

64. IR. Rusland. Oppenheims beretning om sin rejse til Rusland juni-september 1918, aflagt pa mode i EFU 7. 10. 1918. Oppenheim hentyder sandsynligvis til bestikkelse og andre illegale metoder.

65. UM. GAP. 29. Russisk Export til Danmark. Ingenior Langes Rejse. Edstrom til Harald Scavenius 8/21. 6. 1918.

66. Lange hr.vde faet det indtryk, at Scavenius fuldt ud stottede hans rejse og dennes formal, ja endog havde tilskyndet ham til at tage til Moskva for der at forhandle med centralregeringen. Lange og Scavenius havde haft indgaende droftelser om, hvordan danske interesser bedst kunne varetages, se IR. Ruslandssagen 1918. Langes beretning.

Side 207

som en Bande Rovere, hvis effektive Magt paa Grand af deres forfejlede Politik hver Dag svinder ind, maa Afslutningen af en Handelsoverenskomststaa som uheldig«. Scavenius frygtede, at Danmark ville kompromitteresig over for det Rusland, der ville folge efter bolsjevikkernes fiasko. Der er ingen som heist tvivl om, at den danske gesandt betragtede bolsjevikkerne som en bande rovere, og at han mente, at deres dage var talte. Han hsevdede ydermere, at dette synspunkt deltes af alle bosiddendedanske i Rusland. Omvendt er der heller ingen tvivl om, at han sigtede til Lange, nar han talte om »dem paa den anden Side, der har Sympati med Bolshevikerne og derfor ser alt gennem forskonnede Briller«,og som derfor gik ind for en overenskomst med sovjetregeringen67.

Bortset fra disse grundlaeggende indvendinger var gesandten ogsa af den opfattelse, at Langes forhandlinger havde blokeret alle bestraebelser pa at skaffe russiske varer til Danmark. Hertil kom, at han fandt selve forslaget til overenskomst ganske uantageligt, fordi det bl. a. efter hans opfattelse indeholdt en stiltiende dansk anerkendelse af bolsjevikkernes ret til at indefryse private tilgodehavender, noget hansom dansk gesandt officielt havde protesteret imod, og fordi der ikke var opnaet et sovjetisk forhandstilsagn om at ophgeve annulleringen af en gang givne udforselstilladelser 68.

Man kan her identificere to principielt forskellige grundopfattelser af, hvordan man skulle forholde sig over for det nye regime i Rusland. I sommeren1918 stodte disse to opfattelser for forste gang sarnmen, men man kan folge denne modsaetning op gennem arene. Den retning, HaraldScavenius var talsmand for, var karakteriseret ved en overbevisningom, at ethvert skridt, som kunne taenkes at forlaenge »roverbandens« politiske liv, ville vasre skasbnesvangert. Risikoen ville oges for, at den sygdom, bolsjevikkerne var baerere af, ville brede sin smitte ud over Ruslandsgraenser.

67. Lange havde f. eks. skrevet til EFU i anledning af levnedsmiddelmangelen og krigsagerkarlenes udnyttelse heraf, at »der heldigvis daglig bliver skudt flere« agerkarle af myndighederne, se IR. Ruslandssagen 1918. Lange til EFU 4. 6. 1918.

68. UM. 6. D. 28. Scavenius til UM 29.7. 1918. Pa eget initiativ havde Scavenius ladet landbrugskonsulent Otto Nielsen betyde sovjetregeringen, at den ikke skulle forvente nogen overenskomst med de danske erhverv, for den havde opfyldt allerede indgaede forpligtelser, dvs. i forste raekke ophaevet annmlleringen af eksportlicenserne. Scavenius skonnede, at det ville vaere muligt at saette dette krav igennem, fordi regeringen af politiske arsager staerkt onskede en overenskomst med Danmark. Det var dog ikke Scavenius' mening, at Danmark efter sadanne sovjetiske indrommelser skulle skride til indgaelse af en overenskomst: ved sovjetregeringens opfyldelse af sine forpligtelser blev erhvervene pa ingen made bundet til at afslutte overenskomst!

Side 208

landsgraenser.Den anden retning, som Hjalmar Lange - og med ham i alle fald dele af erhvervslivet pa dette tidspunkt - repraesenterede, var naturligvis pa ingen made tilhaenger af det politiske og sociale system,bolsjevismen stod for. Men dels var der patraengende, kortsigtede interesser at varetage, uanset farven pa den russiske regering. Dels synesi hvert fald Lange at have haft den opfattelse, at bolsjevikkerne ville »komme til fornuft«, dvs. opgive deres mere vidtgaende foranstaltningertil samfundets revolutionering og vende tilbage til mere »normale« forhold 69.

De to opfattelser delte sig imidlertid ogsa efter en forskellig vurdering af det kontante indhold i resultaterne af Langes rejse. Mens Scavenius mente, at de sovjetiske indrommelser var for sma, ma Lange have ment, at forslaget var vaerd at arbejde videre med. Om det meget afgorende sporgsmal: muligheden for at fa frigjort dansk kapital, bundet i varepartier i Rusland, tier overenskomstforslaget. Pa den anden side udelukkes muligheden ikke, og det forhold, at man kalkulerede med op til 50 % storre russiske tilforsler til Danmark end danske til Rusland, indicerer en mulig Iosning af problemet.

Langes og Kommissariatet for handel og industris forslag til en overenskomst blev aldrig realiseret. Dette synes dog ikke sa meget at have vaeret resultatet af Harald Scavenius' indvendinger; selv om den danske gesandt synes at have opfattet sig som dansk erhvervslivs talsmand, har erhvervslivet naeppe haft samme opfattelse7o, i alle fald ikke pa dette tidspunkt. Sa sent som den 10. august arbejdede udenrigsministeriet med sagens realisering, og erhvervslivets bekymrmger pa dette tidspunkt gjaldt formodede tyske planer om at styrte bolsjevikkerne. I sa fald ville Langes forhandlinger i Moskva have vseret forgseves 71.

Derimod kom Danmark under pres fra vestlige stormagter, isser England.Anderledes kan man vanskeligt tolke Erhvervenes Faellesudvalgs beklagelse over for sovjetregeringen af, at mulighederne for dansk eksport til Rusland (og dermed muligheden for en varekompensationsaftale) var

69. IR. Ruslandssagen 1918. Langes beretning. Lange naevner her, at Krasin over for ham havde givet udtryk for, at bolsjevikkerne var gaet for langt. Meddelelser om, at bolsjevikkerne ville vende tilbage til det gamle okonomiske system, dukkede med mellemrum op i pressen, se f. eks. »Nationaltidende« 25.5. 1918. Ogsa Rambusch havde pa modet den 16.6.1918 givet udtryk for, at han ikke ansa det nuvaerende system for et varigt faenomen.

70. Deter ikke lykkedes at finde noget om udenrigsministeriets bedommelse af Langes hjembragte forslag til overenskomst. Dette haenger efter alt at domme sammen med, at den relevante aktpakke i UM. 65. I 19 er gaet tabt.

71. IR. 7/EF 2. 1917-1918. Korrespondance, ind- og udgaet. Lange til Foss 10.8. 1918.

Side 209

blevet formindsket betydeligt, dels ved indforelse af en britisk klausul pa svenske ramaterialer, der tilfortes Danmark, dels sorn folge af, at »den politiske Udvikling ogsaa vanskeliggjorde Eksporten herfra«⁷². »Den politiske udvikling« blev i lobet af sommeren 1918 kendetegnet ved en stadig mere skaerpet konflikt mellem sovjetregeringen og de vestlige stormagter, og et deraf folgende onske fra de sidstes side om at isolere Sovjetrusland 73.

Det var imidlertid ikke alene en vareudvekslingsaftale mellern ErhvervenesFaellesudvalg og den sovjetiske regering inden for rammerne af en almindelig handelstraktat mellem Danmark og Rusland, som ikke var politisk gennemforlig i efteraret 1918. Den 24. oktober 1918 ville handelstraktaten af 9. marts 1895 mellem Danmark og Rusland udlobe, idet denne var blevet opsagt med et ars varsel af Den provisoriske regeringden 24. oktober 1917 74. Efter dette tidspunkt ville man altsa vaere i en situation, der helt manglede et retsgrundlag for okonomisk samkvem mellem de to lande, hvor meget dette sa matte vaere vaerd under de kaotiskeforhold i Rusland. Danske erhvervskredse ma imidlertid have ment, at det ville vaere af vserdi fortsat at have et sadant grundlag og foretog henvendelse til udenrigsministeriet i sagen7s. Allerede i begyndelsen af august havde udenrigsministeriet anmodet gesandten i Petrograd om at oplyse, hvilke muligheder der efter hans skon var for evt. forelobige arrangementer mellem Danmark og de forskellige russiske statsdannelseri betragtning af det tilstundende udlob af den eksisterende traktat76. Gesandtens rad til den danske regering var helt pa linie med hans vurderingaf erhvervenes onsker om vareudvekslingsarrangement: under de herskende tilstande ville ethvert forsog pa selv forelobige arrangementer vaere frugteslost. Al import blev beslaglagt, og al eksport var i praksis annulleret. En overenskomst med sovjetregeringen ville derfor ikke blive overholdt. Men hertil kom det efter Harald Scavenius' opfattelse meget vaesentlige, at den danske regering ikke havde anerkendt bolsjevik-regeringen77.Hermed

72. Konsulatsarkivet Moskva. 11. EFUs instruks og fuldmagt til Haxthausen af 19.8. 1918.

73. Se f. eks. herom Haxthausens rapport om den forvaerring i forholdet mellem sovjetregeringen og Entente-regeringerne, der fandt sted under hans fravser fra Moskva i sommeren 1918, UM. 52. Moskva. 9. Rapport dateret 5.11.1918. Mere udforligt om samme emne i R. H. Ull man, Anglo-Soviet Relations 1917-1921. Vol. I (Princeton 1961), pp. 239 ff. og Siskin, Sovetskoe gosudarstvo, pp. 74 ff. Den 1. august besatte britiske styrker Archangelsk, hvorved den egentlige intervention tog sin begyndelse.

74. UM. 64. Dan. 65. Gesandtskabet i Petrograd til UM 27. 10. 1918.

75. Do, Foss til Sthyr i UM, 16. 9. 1918.

76. Do, UM til gesandtskabet i Petrograd 6. 8. 1918.

Side 210

vik-regeringen77.Hermedville gesandten gore opmaerksom pa, at afslutningenaf en egentlig handelstraktat - ogsa en forelobig - involverede anerkendelsen af sovjetregeringen, og at det alene af den grand var udelukket at tage et sadant skridt. Udenrigsministeriets svar pa Industriradetshenvendelse lod i overensstemmelse med disse synspunkter, at tidspunktet ikke var inde til optagelse af forhandlinger med Rusland om fornyelse af den opsagte aftale 78.

Erhvervenes Fasllesudvalgs nye initiativer. Haxthausen som erhvervenes repræsentant i Moskva

Pa trods af modstanden mod savel en egentlig handelstraktat som en vareudvekslingsaftale med Sovjetrusland - en modstand der synes at have sit udspring i udlandet - onskede dansk erhvervsliv alligevel at vsere repraesenteret i Rusland. Efter opfordring fra en raekke virksomheder med interesser i Rusland var der pr. 1. august blevet ansat en fungerende handelsattache ved gesandtskabet i Petrograd, Alfred Andersen. Dennes sserlige opgave skulle vsere at tage sig af erstatningssager mod sovjetregeringen 79.

Samtidig med denne ordning onskede Erhvervenes Fsellesudvalg landbrugskonsulent
Otto Nielsen i Petrograd frigjort til at tage sig af de individuelle
vareudvekslingssager, man stadig arbejdede med 80.

Med udgangspunkt i onsker fra danske virksomheder i Moskva om at fa ansat generalkonsul Haxthausen - der hidtil havde vaeret beskaeftigetmed administrationen af ostrig-ungarnske krigsfanger - som udsendtgeneralkonsul i Moskva, og kraftigt opbakket af savel Harald Scaveniusi Petrograd som af Erhvervenes Faellesudvalg, var Haxthausen pr. 1. September blevet udnsevnt til udsendt generalkonsul, dvs. lonnet embedsmandi den danske stats tjeneste 81. Erhvervenes Faellesudvalgs interessei

77. Do, Gesandtskabet til UM 22. 8. 1918.

78. Do, UM til Foss 21. 9. 1918.

79. UM. GAP. 7. UM til gesandtskabet i Petrograd 31.5.1918 og do, uden dato, men modtaget i Petrograd 28.6.1918. Forste telegram bilagt skrivelse til UM fra raekke firmaer med interesser i Rusland.

80. UM. GAP. 7. UM til gesandtskabet i Petrograd no. 660 uden dato, men modtaget i Petrograd 22. 7. 1918.

81. UM. GAP. 35. Gesandtskabet i Petrograd til UM 5.7. 1918. IR. Ruslandssagen 1918. Industriradet til handelsministeriet 12.7.1918. Grosserer-Societetets forhandlingsprotokol for 21. 6. 1918. UM. 52. Moskva. 2. UM til finansministeriet 12.9.1918. Hverken Andersen eller Haxthausen blev officielt anmeldt hos sovjetregeringen, da de overtog deres nye stillinger. Skont dette havde vaeret udenrigsministeriets hensigt, forhindrede gesandten i Petrograd det under henvisning til, at Danmark ikke havde anerkendt den russiske regering, se UM. GAP. 7. UM til gesandtskabet i Petrograd og UM. 52. Moskva. 9. Gesandtskabet til Haxthausen 4. 9. 1918.

Side 211

esseiat fa Haxthausen udnaevnt til generalkonsul i Moskva var baggrundenfor, at Lange under sin rejse henvendte sig til Haxthausen (og ikke, som det havde vaeret mere korrekt, til konsulatet), og at Haxthausen ledsagedeLange under dennes forhandlinger i kommissariatet for handel og industri⁸². Ifolge forslaget til vareudvekslingsaftale mellem sovjetregeringenog Erhvervenes Faellesudvalg skulle Haxthausen pa Faellesudvalgetsvegne have spillet en central rolle ved formidlingen af varestrommenmellem de to lande. Inden han skulle tiltraede sin nye post, havde Haxthausen onsket at komme til Danmark for der at blive sat nojere ind i Erhvervenes Faellesudvalgs organisation og de saerlige problemer i forbindelse med den dansk-russiske vareudveksling 83.

Haxthausens sendelse til Moskva og hans virksomhed der gav anledningtil en ny konflikt mellem de forskellige opfattelser af, hvordan forholdettil den sovjetiske regering skulle vaere, og samtidig - som det synes - til et sammenstod mellem forskellige interesser inden for dansk erhvervsliv. Med sig til Moskva havde Haxthausen en fuldmagt og en instruks, udfeerdiget af Erhvervenes Fsellesudvalg den 19. august. Instruksenindeholdt anvisninger pa, hvad han skulle svare pa sovjetregeringensonske om en kompensationsoverenskomst: at den oprindelige danske interesse i en sadan overenskomst havde aendret sig efter den ovenfor omtalte »politiske udvikling« og den britiske klausul pa rastofleverancertil Danmark. Skulle disse forhold aendre sig - og dermed mulighedenfor dansk eksport til Rusland - ville Faellesudvalget gerne vende tilbagetil sagen. Bortset fra denne tilkendegivelse om fortsat principiel interessei afslutningen af en egentlig vareudvekslingsaftale indeholdt Faellesudvalgetsskrivelse tillige en fuldmagt gaende ud pa, at Haxthausen var bemyndiget til i Erhvervenes Faellesudvalgs navn at fore forhandlingervedrorende en vareudveksling mellem Rusland og Danmark. Det var dog en forudsaetning, at alle forretninger blev godkendt af Faellesudvalgeti Kobenhavn, og man fandt det mest formalstjenligt at behandle hver forretning individuelt. Alle papirer vedrorende vareudveksling skulle i ovrigt ga via Faellesudvalgets repraesentant i Moskva, Haxthausen⁸⁴. Instruksen og fuldmagten ma altsa. forstas sadan, at mens Haxthausen ikke var bemyndiget til at forhandle om en egentlig, generel aftale om

82. IR. Ruslandssagen 1918. Langes beretning.

83. UM. 79. D. 174. Haxthausen til UM 31. 10.1918.

84. Do. Citeret i EFUs skrivelse til UM 7. 11. 1918.

Side 212

vareudveksling, skulle han tage sig af de forskellige onsker og foresporgsler,som
den sovjetiske regering og dens organer pa den ene side og
danske virksomheder pa den anden side onskede formidlet.

Deter imidlertid tvivlsomt, om udenrigsministeriet og gesandtskabet i Petrograd har faet en klar opfattelse af, hvilken funktion Erhvervenes Faellesudvalg havde tiltaenkt Haxthausen. For det forste havde udenrigsministeriet ikke kendskab til Faellesudvalgets instruks og fuldmagt til Haxthausen, og som folge deraf var ogsa gesandtskabet uvidende herom. Men dernaest havde Faellesudvalget - eller en eller flere personer eller virksomheder med tilknytning hertil - mundtligt instrueret Haxthausen om at arbejde pa at fa tilvejebragt en kompensationsaftale, der som grundlag skulle have danske leverancer af bl. a. levnedsmidler⁸⁵ mod russiske tilforsler af kobber, olie, hor og hamp. Det var oven i kobet blevet steerkt pointeret af Fsellesudvalget og interesserede danske virksomheder, at det var absolut nodvendigt at fa disse rastoffer, da i rnodsat fald dele af den danske industri ville blive bragt til standsning. Haxthausen karakteriserede disse forhandlinger i Faellesudvalget for sin afrejse til Moskva i slutningen af august som »aftaler«. Heller ikke denne del af Haxthausens pataenkte virksomhed var udenrigsministeriet blevet orienteret om 86.

Der kan altsa konstateres en vis uoverensstemmelse mellem den officielle,skriftlige instruks og de mundtlige instrukser, idet kompensationsprincippetudtrykkeligt skulle danne grundlag for Haxthausens forhandlingerifolge sidstnaevnte. Imidlertid var de danske kompensationer af ret ringe omfang; de betragtedes fra dansk side som allerede delvist effektuerede(se herom senere), og Faellesudvalget har sandsynligvis regnetmed, at regeringen ville samarbejde med erhvervene for at opfylde disse lofter, hvis det i ovrigt lykkedes at fa en tilfredsstillende ordning med russerne. Desuden ma det have indgaet i aftalerne med de interesseredefirmaer, at Haxthausen skulle fa inkluderet i de sovjetiske leverancerde varepartier, som danske firmaer allerede havde opkobt, men som manglede udforselstilladelser⁸⁷. Der kan ogsa her konstateres den samme

85. Levering af levnedsmidler som dansk kompensation spillede en stor rolle i EFUs forestillinger om vareudveksling med Rusland, se IR. Ruslandssagen 1918. Rambusch til Fjurer 17. 5. 1918 og Langes beretning.

86. UM. 79. D. 174. Haxthausen til UM 31. 10. 1918. I sin korrespondance med udenrigsministeriet ses Haxthausen ikke en eneste gang at have naevnt levnedsmidler blandt taenkelige danske kompensationsvarer.

87. Et af de firmaer, der havde vaeret med i forhandlingerne om Haxthausens mission, var Adams Transport Co., se UM. Konsulatsarkivet Moskva I. A. Generalkonsulatet i Moskva til Adam 22.7.1918. Heri omtales et mode i Indu- striradet d. 17. 8. (dvs. umiddelbart for Haxthausens afrejse til Moskva), e mode der dannede grundlag for Haxthausens forhandlinger med de sovjetiskc myndigheder om kompensationsaftalen. Ogsa Lange fra EFU havde deltage i disse forhandlinger. Da Adams interesser som omtalt la i at fa frigjort opkobt( varepartier i Rusland, ma dette firmas deltagelse i aftalerne i EFU have vae vaeret baseret pa tilsagn om at fa sadanne varepartier inkluderet i kompensa tionsarrangementet, jfr. nedenfor om Adams reaktion pa den aftale, Haxthau sen indgik med de sovjetiske myndigheder, og som netop ikke tilfredsstilledt sadanne interesser.

Side 213

spaending mellem forskellige danske erhvervsinteresser, som allerede notereti forbindelse med Langes forhandlinger. Problemet for Haxthausen var altsa at fa et arrangement i stand, der tilfredsstillede savel danske onsker om tilforsler som om frigorelse af bunden kapital.

Petrograd-gesandtskabets aktivitet pa vareudvekslingsområdet

Mens Haxthausen i Kobenhavn forte forhandlinger i Erhvervenes Faellesudvalg,var der blevet indledt nye forhandlinger mellem sovjetiske myndigheder og gesandtskabet i Petrograd, ojensynligt pa sovjetisk initiativ88. Fra dansk side havde den ledende forhandler vaeret den netop udnaevnte handelsattache Alfred Andersen, mens de sovjetiske forhandlerehavde vaeret Krasin som befuldmaegtiget for Det overste okonomiskerad og Pjatigorskij, chef for Handels- og industrikommissariatets Petrograd-afdelingß9. Resultatet var blevet en overenskomst - eller rettereforslag til en sadan (udkastet var imderskrevet af de to sovjetiske forhandlere, men bar ingen dansk signatur. Det blev aldrig formaliseret ien egentlig, bindende overenskomst, men deter slaende, at begge parter - efter at der var opnaet enighed om udkastet - handlede, som om der var tale om en egentlig overenskomst) i form af en skrivelse fra Kommissariatetfor handel og industri til det danske gesandtskab af 27. august 1918 om »genoptagelse af handelsforbindelsen mellem Danmark og Rusland90. Ifolge forslaget skulle den russiske regering ojeblikkeligt forberedeafsendelsen til Danmark af to skibe, som skulle sejle under

88. UM. GAP. 29. Ruslands Export til Danmark. Kommissariatet for handel og industri til Gesandtskabet i Petrograd 2. 8. 1918 med indbydelse til mode om vareudveksling pa kompensationsbasis. Hvilke kompensationsvarer, russerne var interesseret i, ses af at skrivelsen er adresseret til »Foreningen af danske landbrugskooperativer« (Andelsudvalget?)

89. Pa. russisk: Vyssij sovet narodnogo chozjajstva, oprettet ved dekret af 2/15. 12. 1917 til organisering af det okonomiske liv og statsfinanserne. I lobet af efteraret 1918 gik radets funktion over til at vaere et kommissariat for industri.

90. Se S i s k in, Istoriceskie svjazi, p. 172.

Side 214

RSFSRs 91 flag og nyde ret til uhindret sejlads i danske farvande og havne samt ret til frit at afsejle igen. Som sikkerhed herfor skulle det danske gesandtskab udstede erklseringer om, at den danske regering ikke ville beslaglsegge skibene eller disses ladninger. Skibenes ladninger skulle anerkendes som Den russiske republiks ejendom, som den russiske regeringfrit kunne disponere over ved hjaelp af sine befuldmaegtigede i Skandinavien,Vorovskij, og dennes repraesentant i Danmark, Suric⁹². Formaletvar at afsaette varerne i Danmark, men hvis dette ikke kunne lade sig gore, skulle man have ret til at viderebefordre dem til andre skandinaviskelande eller tilbage til Rusland. Hvis trediepart lagde hindringer i vejen for den frie sejlads, skulle den danske regering gore alt for at fjerne sadanne hindringer. Specielt skulle den danske regering opna gennemsejlingsretfor de sovjetiske skibe gennem farvande under tysk indflydelse*>3.

Som det ses, sigtede dette forslag blot til en engangs foranstaltning: bestemte russiske varer ville blive bragt til Danmark og sogt afsat der til danske virksomheder. Der var ikke til forslaget knyttet nogen som heist danske forpligtelser til at yde kompensation af nogen art. Danske myndigheder skulle blot tage sig af de praktiske foranstaltninger for at lette transaktionen. Pa den anden side ville en dansk accept af forslagetindebaere en implicit anerkendelse af det sovjetiske statsmonopol pa udenrigshandel, og del. ville i det foreliggende tilfaelde sige, at danske kobmaend - eksportorer som importorer - pa intet led ville blive inddraget i realiseringen af denne varetilforsel, som udelukkende skulle forestas af den sovjetiske regerings repraesentanter, bade i Rusland og i Danmark. Et andet principielt sporgsmal, som kunne fa stor praecedensskabende betydning,drejede sig om ejendomsretten til de eksporterede varer. Der ville jo efter al sandsynlighed vaere tale om konfiskerede varer og nationaliseredeskibe, som den danske regering skulle anerkende som sovjetiskstatsejendom (en sadan anerkendelse kom dog aldrig til at foreligge). Man kunne derfor risikere, at de fhv. ejere ville gore krav pa savel varersom skibe, nar disse var ankommet til Danmark. Endelig kunne man forvente, at Entente-staterne ville se med uvilje pa, at den danske regeringde

91. RSFSR, forkortelse for Rossijskaja Socialisticeskaja Federativnaja Sovetskaja Respublika (Den russiske socialistiske foderative sovjetrepublik), proklameret pa den 111. alrussiske sovjetkongres 10.-18. (23.-31.) 1. 1918.

92. Sovjetregeringen var i. Danmark repraesenteret dels ved Vorovskij, der havde hele Skandinavien som arbejdsomrade og fast bopael i Stockholm, dels ved Jakov Zacharovic Suric (1882-1952), der var Vorovskijs befuldmaegtigede i Danmark.

93. UM. GAP. 39. Vareudveksling. Russisk original og tysk oversaettelse.

Side 215

ringdefacto samarbejdede med sovjetregeringen under de stigende modssetningermellem
Sovjetrusland og Ententen 94.

Pa den anden side havde den danske regering og danske erhvervskredse ikke tidligere taget i betsenkning at overtage konfiskeret ejendom, hvis det i ovrigt kunne tjene danske interesser 95. Udenrigsministeriet gjorde da heller ikke indsigelse, men accepterede oven i kobet »med Glsede« det sovjetiske forslag⁹⁶. Umiddelbart kunne man undre sig over, at ogsa Harald Scavenius anbefalede projektet og anmodede udenrigsministeriet om at drage omsorg for, at ingen tyske hindringer blev lagt i vejen for de sovjetiske skibe⁹⁷. Sa sent som en uge for der var opnaet enighed om dette sidste projekt, havde han jo fraradet udenrigsministeriet edivert forsog pa forelobige arrangementer. Forklaringen pa denne tilsyneladende modsigelse ligger sandsynligvis i, at mens gesandten principielt vendte sig imod generelle overenskomster mellem officielle myndigheder i de to lande, havde han intet at indvende imod ad hoc foranstaltninger, som ikke praejudicerede, hvad han ansa for vsesentlige krav, og som ikke implicerede en egentlig dansk anerkendelse af den russiske regering. Grundlaget for 27. august-overenskomsten var netop salg til private personer i Danmark, og gesandtskabet og andre danske officielle myndigheder ydede blot teknisk assistance 98.

Heller ikke sovjetregeringen havde med forslaget om afsendelsen af skibene til Danmark uden krav om kompensation givet afkald pa sit principielle synspunkt: at handelsforbindelser skulle baseres pa varekompensation,og at kontrakter skulle sluttes med officielle danske myndigheder.Forslaget var udtrykkeligt en engangs foranstaltning", og de danske forhandlere var blevet betydet, at der ved fremtidige tilforsler fra Rusland skulle praesteres danske modydelser i varer. Gesandtskabet

94. Den schweiziske legation i Rusland foretog pa en schweizisk statsborgers vegne henvendelse til det danske gesandtskab for at forhindre salget af nogle af de pataenkte eksportvarer, for sovjetregeringen havde betalt ejeren erstatning for de konfiskerede varer, se GAP. 38. Handelsattacheen. Skrivelse af 28. 10. 1918. I Kobenhavn foretog den britiske legation en henvendelse til udenrigsministeriet i anledning af planerne om sovjetisk eksport til Danmark, se UM. 79. D. 174. Britisk legation til Mohr i UM 25. 9. 1918.

95. Se det danske forslag af 3. 5. 1918, omtalt p. 13.

96. UM. GAP. 39. Vareudvekslingen. UM til gesandtskabet i Petrograd 10. 10. 1918.

97. Do, Gesandtskabet i Petrograd til UM 29. 8. 1918.

98. Der var desuden tale om meget efterspurgte varer som b.or, hamp, stgsbejern, messing, kobber, stal, mineralsk olie, trae og oliekager, se UM. 79. D. 174. Gesandtskabet i Petrograd til UM 31. 8. 1918, no. 614.

99. UM. GAP. 39. Vareudvekslingen. Handelsattache Andersen til UM 29. 8. 1918.

Side 216

anmodede derfor udenrigsministeriet om at fa Erhvervenes Faellesudvalg til omgaende at sende en detaljeret fortegnelse over savel onskede russiske som danske kompensationsvarer 10°. Nar sovjetregeringen var villig til at fravige sine principper i denne sag, haenger det givetvis sammen med, at man har tillagt det stor betydning at fa undersogt, om det ville vaere rnuligt at fa en slags stiltiende accept af nationaliseringen af handelsfladen og af salg af konfiskerede varepartier. Politisk og prestigemaessigt ville det desuden vaere af stor vaerdi i bogstaveligste forstand at vise det rode hammer - og segl-flag i en udenlandsk havn og denned demonstrere sovjetrepublikkensstatus som ligeberettiget og (de facto) anerkendt stat.

Erhvervenes Fællesudvalgs befuldmægtigedes virksomhed i Moskva, august til September 1918

Haxthausen blev med god grund forbloffet over at hore om dette projekt,der blev afsluttet dagen efter hans ankomst til Moskva. Ifolge den funktion, Faellesudvalget havde tiltaenkt ham, skulle han og han alene tage sig af sager vedrorende vareudveksling, og alle papirer vedrorende disse sager skulle passere hans skrivebord. Derimod skulle den fungerendehandelsattache i Petrograd koncentrere sig om danske erstatningskravmod de sovjetiske myndigheder¹⁰¹. Den nye danske generalkonsulog befuldma^gtigede besluttede sig imidlertid til ikke at gore ophaevelser over, at handelsattacheen var traengt ind pa hans domaene. I stedet forsogte han at kombinere Petrograd-projektet med Erhvervenes Faellesudvalgs planer om vareudveksling pa kompensationsbasis, og 14 dage efter 27. august-projektet afsluttede Haxthausen en »Tillsegsaftaletil den dansk-russiske handelsaftale«, dateret 11. sept. 1918. Med denne tillaegsaftale aendrede Petrograd-projektet fuldstaendig karakter. Mens som omtalt gesandtskabets overenskomst med Handesl- og industrikommissariatetikke direkte involverede den danske stat i transaktionerne,forpligtede Haxthausen i sin overenskomst udtrykkeligt den danskeregering til dels at give sovjetregeringens repraesentanter i Danmark udforselstilladelse for en million kroner levnedsrnidler, som skulle anvendestil russiske krigsfanger i Tyskland og ostrig-Ungarn; dels at afgivegaranti

100. UM. GAP. 39. Udgaaende til Udenrigsministeriet. Gesandtskabet i Petrograd til UM 28. 8. 1918, no. 611. En maned senere efterlyste man i Petrograd stadig en sadan liste, se UM. 79. D. 174. Gesandtskabet i Petrograd til UM 27. 9. 1918, no. 19. E'^FU, der fik onsket forelagt via udenrigsministeriet, ses ikke at have reageret. Dette haenger sandsynligvis sammen med, at man onskede at reservere kompensationsvarerne for Haxthausens forhandlinger.

101. UM. GAP XX. 74. Haxthausens redegorelse til UM 5. 11. 1918.

Side 217

givegarantiover for Kommissariatet om, at dets reprsesentanter i Danmarkkunne opkobe varer for provenuet af salget af de russiske produkter i de to pataenkte skibe (dog minus en million kr., som fragik til levnedsmidlerne).Ydermere hed det udtrykkeligt i tillaegsaftalen, at disse danske modydelser skulle vaere at betragte som kompensation for de russiske tilforsler102.

Pa to principielt vigtige punkter adskilte Haxthausens aftale sig altsa fra gesandtskabets: for det forste blev kompensationsprincippet udtrykkeligt lagt til grund for vareudvekslingen. For det andet var det den danske regering, der skulle indga en overenskomst med den sovjetiske regering. Men hertil kom det meget vaesentlige, at Haxthausen ikke havde opnaet sovjetiske tilsagn om frigivelse af danskejede varer i Rusland til gengaeld for de danske indrommelser. Sporgsmalet er da, hvorfor Haxthausen gik med til disse indrommelser?

Her ma det primaert anfores, at hans handlemade i princippet var i overensstemmelse med de instrukser, han havde modtaget i Kobenhavn umiddelbart inden afrejsen til Moskva. Fsellesudvalgets repraesentant gik dog videre, end man havde forestillet sig i Kobenhavn, og desuden forsomte han visse danske interesser pa bekostning af andre. I overensstemmelse med instrukserne havde Haxthausen foreslaet det sovjetiske organ i Moskva, der varetog alle sager vedrorende krigsfanger, Centroplen, at Rusland skulle acceptere som kompensationsobjekt de levnedsmidler, der via Russisk Rode Kors i Kobenhavn under krigen var blevet sendt til russiske krigsfanger i Tyskland og ostrig. Desuden onskede Danmark transporten af de i Danmark internerede russiske krigsfanger til Rusland anerkendt som del af de danske kompensationer. Forelagt disse forslag erklaerede de sovjetiske regeringsmyndigheder, at de ikke ville anerkende hverken tidligere leverede levnedsmidler eller kommende transport som kompensationsobjekter. Derfor foreslog Haxthausen nye danske levnedsmiddelleverancer, som russerne var meget interesseret i. Til gengaeld herfor havde Haxthausen kraevet metaller, olie, hor og hamp 103.

102. UM. GAP. 39. Vareudvekslingen. Aftalen er signeret S. M. Frankfurt, afdelingsleder i Kommissariatet for handel og industri, Pjatigorskij, afdelingsleder for Petrograd-afdelingen af samme, og Haxthausen (i dennes egenskab af kgl. dansk generalkonsul). Pjatigorskij havde ogsa underskrevet aftalen med gesandtskabet i Petrograd. Aftalen var fra russisk side blevet anerkendt af praesidiet for Radet for udenrigshandel den 10. 9. 1918. Se ogsa Siskin, IstoriSeskie svjazi, p. 172.

103. UM. 79. D. 174. Haxthausen til UM 31. 10. 1918. UM. 52. Moskva 9. Haxthausens rapport af 5. 11. 1918.

Side 218

I en samtidig redegorelse til handelsattacheen i Petrograd begrundede Haxthausen sin handlemade med, at sagen om afsendelsen af de to skibe var ved at ga i staved hans ankomst^103a. Han havde derfor kombineret denne sag med sporgsmalet om levnedsmiddelforsyninger 104. En umiddelbar arsag til hans beslutning om at tillaegge sporgsmalet om russiske varetilforsler sa stor vaegt kan have vaeret et dramatisk telegram fra Erhvervenes Faellesudvalg, som han modtog den 10. September. Det hed heri: »Linoliesituationen katastrofal, alt Byggeri standses i Lobet af faa Maaneder, Arbejdslosheden indenfor Malerfaget 75 % hvis ikke et Par Hundrede Tons Tilforsel tilvejebringes. Er der Mulighed for at tilvejebringe Linolie og skaffe Udforselstilladelse .. .« 105. Haxthausen bad da ogsa Andersen om sa vidt muligt at sorge for, at der kom linolie med de to sovjetiske skibe til Danmark, og i det hele taget at traeffe afgorelse om, hvilke maengder af de forskellige varer, der skulle lastes i Petrograd 106.

Der er imidlertid ogsa et tredie forhold, som ma omtales under forsogetpa at forklare Haxthausens tillaegsaftale med den sovjetiske regering. I begyndelsen af September indtraf der en brat forvaerring i forholdet mellem sovjetregeringen og de store vestmagter, et forhold der ogsa smittedeaf pa forholdet til andre lande og disse landes repraesentanter i Rusland.Med arrestationen af Litvinov i London, tilbageholdelsen af reprsesentanterfor Russisk Rode Kors i Frankrig og arrestationen og interneringenaf britiske og franske diplomatiske og konsulaere repraesentanter samt mange andre statsborgere fra disse to lande i Rusland, indtraf der et faktisk brud mellem Sovjetrusland og de to Ententelande. Da Danmark var beskyttelsesmagt for Frankrig, fik de danske repraesentanter i Rusland,herunder isaer Haxthausen, dette at maerke pa allernaermeste hold. Deter ikke her stedet at komme naermere ind pa dette emne, blot ma det understreges, at forhandlingerne om vareudvekslingen ma ses pa baggrundaf den generelle politiske situation, specielt i dette tilfaelde, hvor en og samme person pa samme tid var dybt involveret i forhandlinger med de sovjetiske myndigheder om savel arresterede franskmaends losladelse som om russiske tilforsler til Danmark. Det synes oven i kobet, som om Haxthausen bevidst har benyttet sporgsmalet om danske levnedsmidler

103 a. Pa grand af sin placering i Moskva var det altid Haxthausen, der slutforhandlede sagerne med de sovjetiske centralmyndigheder.

104. UM. Konsulatsarkivet Moskva. 111. Handelsattache Andersen. Haxthausen til Andersen 12.9. 1918.

105. Do, Vareudvekslingen. Telegrammet var signeret Lange og Gregersen.

106. Do, Haxthausen til Andersen 12.9. 1918. Haxthausen omtaler her EFUs telegram som udenrigsministeriets!

Side 219

som pressionsmiddel over for den sovjetiske regering under forsoget pa at beskytte de franske statsborgere, og at generalkonsulens aktivitet pa det andet felt - varetagelsen af danske okonomiske interesser - var filtret ind i hans bestraebelser pa at sikre franskmsendenes liv og ejendom. Haxthausens tillsegsaftale med sovjetmyndighederne af 11. September, der forpligtede den danske regering til at forsyne russiske krigsfanger med levnedsmidler, var fra Haxthausens side saledes ikke taenkt som en foranstaltning,der skulle traede i kraft, for sovjetregeringen havde bojet sig og losladt de arresterede franskmaend. For at styrke sin position over for de sovjetiske myndigheder synes Haxthausen endda at have stillet Sovjetrusland mere omfattende danske ydelser i udsigt¹⁰⁷.

For det videre forlob af sagen er det vigtigt af holde sig klart, at handelsattacheenog gesandten i Petrograd forestillede sig, at Haxthausens tilsagn pa den danske regerings vegne skyldtes, at generalkonsulen af den danske regering var blevet bemyndiget hertil. Desuden har man i det fredeligere Petrograd tilsyneladende ikke som i Moskva haft samme opfattelseaf situationens alvor med hensyn til de arresterede udlaendinge. Desuden var man som omtalt heller ikke vidende om Haxthausens aftaler med Erhvervenes Faellesudvalg. I Petrograd blev man derfor forbloffet over at erfare Haxthausens tilsagn og besluttede at drofte tillaegsaftalen naermere med generalkonsulen. Herunder haevdede Haxthausen, at en raekke betingelser i dansk favor var underforstaet de to tillaegspunkter: varerne til Danmark skulle lastes i samrad med handelsattacheen i Petrograd;denne skulle endvidere fastsaette savel kvantitet som kvalitet af en raekke naermere specificerede varer. Denne bestemmelse kunne altsa fra dansk side bruges til at fa danskejede varer med i tilforslerne til Danmark. Er Haxthausens oplysninger korrekte, ma konklusionen blive, at myndighederne i Petrograd forsogte at omga disse betingelser ved at fortie dem over for gesandtskabet. En anden mulighed er, at hvad Haxthausenhar

107. Do, Haxthausen til Andersen 12. 9. 1918. Haxthausen skrev, at vareudvekslingen med Danmark maske matte opgives, idet han fandt det vigtigt, £it man beholdt sporgsmalet vedrorende levnedsmiddelforsyningen til krigsfanger «ulost i vor Haand«, »som det eneste Middel til at tvinge Regeringen til at be handle os paa en Maade, som er os vaerdig«. I en skrivelse til gesandten i Petrograd fra samme tid karakteriserer Haxthausen levnedsmiddelsporgsmalet som sit »eneste effektive Vaaben overfor Regeringen«, se UM. GAP. XX. 74. 17.9. 1918. Savel over for udenrigskommissaer Cicerin som over for Lenin truede Haxthausen med, at »ikke en Bid Bred og ikke en Draabe Maslk« ville afga til de sultende russiske krigsfanger, hvis ikke sovjetregeringen blev mere imodekommende mht. de arresterede franskmaend, se UM. 52. Moskva. 9. Haxthausen til gesandtskabet i Petrograd (med referat af en stormende diskussion med Cicerin) 10. 9. 1918 og samme til Lenin 12. 9. 1918.

Side 220

hausenharopfattet som bindende tilsagn, af modparten er blevet opfattetsom uforpligtende droftelser. I alle fald ma det pointeres, at ingen af disse betingelser var nedfaeldet i tillaegsaftalen. For at rade bod herpa opstilledes nu fra dansk side en raekke punkter, som skulle opfyldes af sovjetregeringen, for Danmark ville anerkende tillaegsaftalens gyldighed. Initiativet til disse skaerpede betingelser udgik fra handelsattacheen 108. Hovedsigtet hermed var at fa praeciseret og konkretiseret de sovjetiske forpligtelser. For det forste skulle denned den forste sovjetiske damper medtages 200 tons kobber, 100 tons linolie og 50 tons smoreolie, som skulle overdrages Erhvervenes Faellesudvalg i Kobenhavn som kornpensationfor levnedsmidler for i alt en million kroner. (De russiske produkterville til den pris, der ogsa var krasvet i de danske betingelser, reprsesentereen vserdi af 1.257.500 kr.) De ovrige varer, der matte vaere med det forste skib, skulle Danmark have ret til at opkobe allerede i Petrogradtil levering til Erhvervenes Faellesudvalg. Sovjetregeringen skulle anerkende en gammel russisk gaeld for forplejningen af russiske krigsfangeri Horserod som kompensation for varer, der kom med det andet sovjetiskeskib 109. Den fjerde betingelse sagde, at hvis de i punkt et naevnte varer ikke kunne komme med den forste damper, skulle denne afga ifolge de i overenskomsten af 27. august aftalte betingelser (dvs. uden nogen dansk forpligtelse til at yde kompensation i varer). Tillaegspunkterne af 11. September ville i sa. fald vaere at betragte som bortfaldne, og levnedsmiddelforsyningenfra Danmark til russiske krigsfanger ville forelobig blive standset, indtil en ny overenskomst herom forela. Et sidste punkt kraevede, at danske skibe skulle besorge transporter hvis der ikke inden tre uger var opnaet tilladelse fra Tyskland for de sovjetiske skibes fri passage nO. I betragtning af sagens senere udvikling er det bemaerkelsesvaerdigt,at handelsattacheen ikke - som oprindeligt hans hensigt

108. UM. GAP. 39. Vareudvekslingen »Huskeseddel« for handelsattacheen, medtaget pa rejse til Moskva, udateret.

109. Denne gaeld udgjorde godt en million kroner, se UM. GAP. 39. Vareudvekslingen. Kopi af skrivelse fra handelsattacheen i Petrograd til »Den danske Komite til Forsorg for syge Krigsfanger«, udateret opgorelse over perioden december 1917 til September 1918.

110. UM. 79. D. 174. Andersen til UM, udateret, men modtaget i udenrigsministeriet 7. 10. 1919, no 19. Tillaegspunkterne er dateret den 24. 9. 1918. Nar der intet er naevnt om hamp og hor under punkt et, haenger det sammen med, at det den 21. 9. var lykkedes firmaet Stillling-Andersen at afslutte en kontrakt med sovjetregeringen om k#b af 3.000 tons hamp og 1.000 tons nor. For disse varer skulle der ikke ydes dansk kompensation i varer, se videre herom i UM. GAP. 39. Vareudvekslingen. Oplysning fra Kommissariatet for handel og industri til gesandtskabet i Petrograd 14. 11. 1918, bilag nr. 5.

Side 221

- medtog en betingelse om, at beslaglagte danske varer skulle frigives til
eksport. I stedet skulle dette sporgsmal »snarest« optages til forhandling.

Det blev Haxthausens hverv at soge Moskva-myndighedernes skriftlige godkendelse af de nye danske betingelser. Det var ingen let opgave; imidlertid mente han i slutningen af September, at det var lykkedes ham ved hjaelp af Krasins og Frankfurts personlige stotte at fa et mindre kvantum af nogle af de onskede varer frigivet til eksport med det forste skib (50 tons kobber, 50 tons smoreolie og et parti kobber- og messingspaner). Linolie kunne ikke fremskaffes til den forste damper; til gengaeld havde Haxthausen faet fat i en hel vognladning sytrad. De resterende varemaengder havde russerne lovet at sende inden navigationens ophor. Var de maengder, russerne var i stand til at levere, mindre end onsket, var priserne til gengaeld hojere end antaget. Haxthausen mente imidlertid, at man kunne klare dette problem ved i Danmark at forhoje levnedsmiddelpriserne tilsvarende. Han anbefalede stserkt at acceptere dette forhandlingsresultat og opnaede - efter at have forelagt gesandtskabet i Petrograd et konkret projekt til accept eller forkastelse - gesandtskabets tilslutning ln. Projektet gik ud pa, at de danske levnedsmidler ville blive delt i to rater, hvoraf kun den ene skulle leveres ved det forste sovjetiske skibs ankomst, mens anden rate skulle leveres senere mod skriftlig sovjetisk garanti for, at de resterende russiske produkter ville blive bragt til Danmark og mod sovjetisk anerkendelse af Horserod-gaelden sorn dansk kompensationsobjektll2.

Efter gesandtskabets accept af dette forslag henvendte Haxthausen sig officielt til myndighederne i Moskva om en kontrakt. For at stemme sovjetregeringen velvillig anforte han i sin skrivelse, at overenskomsten ville medfore, at Rusland kom til at levere materialer til de danske arbejdere 113.

Sagen om en partiel vareudvekslingsaftale mellem Sovjetrusland og
Danmark syntes saledes at sta foran sin umiddelbare afslutning, da. hele

111. UM. 79. D. 174. Petrograd-gesandtskabets redegorelse til UM af 19. 10. 1918. med diverse bilag i form af korrespondance med generalkonsulatet i Moskva. Projektet er dateret 30. 9. 1918.

112. Endnu engang viste det sig imidlertid, at myndighederne i Petrograd enten ikke var informeret om Haxthausens aftaler med centralmyndighederne i Moskva, eller i det mindste foregav at vaere uvidende herom. Andersen bad derfor Haxthausen drage omsorg for, at de sovjetiske tilsagn blev nedfeldet skriftligt, ligesom en udtrykkelig bekraeftelse pa handelsattacheens ret til at besigtige varerne inden forsendelsen og pa, at varerne skulle leveres til EFU, skulle opnas, UM. 79. D. 174. Petrograd-gesandtskabets redegorelse af 19. 10. 1918.

113. UM. Konsulatsarkivet Moskva. 111. Handelsattacheen. Haxthausen til Kommissariatet for handel og industri 4. 10. 1918.

Side 222

det mojsommeligt opbyggede forhandlingsresultat pludseligt blev vaeltet
over ende.

Konflikten mellem erhvervenes og regeringens repræsentanter

Den 18. September var der mellem Danmark og USA blevet afsluttet en overenskomst om handel og skibsfart, der skulle muliggore, at tilforsleme vestfra igen kom igang 114. I begyndelsen af oktober var gesandtskabet informeret herom gennem oplysninger i den danske presse, der bl. a. syntes at vise, at Danmark havde udsigt til at fa kobber og olie til langt billigere priser end i Rusland. Hertil kom, at handelsattacheen i Petrograd efter droftelser med de danske firmaers kontaktmand fra foraret, Fjurer 115, var kommet til den opfattelse, at Krasin var ude pa at presse de russiske eksportpriser i vejret generelt ved hjselp af arrangementet med Danmark. I alle tilfaelde havde Sverige for nylig faet russisk kobber og olie langt billigere. Etodelig var handelsattacheen ikke overbevist om, at Haxthausen havde ret i, at Danmark kunne saette levnedsmiddelpriserne op efter forgodtbefindende. Man kunne ikke vide, om der ikke allerede var truffet en ordning i Kobenhavn med Russisk Rode Kors eller en anden russisk institution herom 11C. Resultatet af alt dette blev, at gesandtskabet den 7. oktober telegraferede til generalkonsulatet i Moskva om at forhale forhandlingerne med de sovjetiske myndigheder m.

Haxthausens reaktion pa denne instruks var meget voldsom, og der udviklede sig mellem de to danske reprsesentationer i Petrograd og Moskvaen heftig og principiel meningsudveksling om kompetence, bemyndigelse,forhold til hhv. udenrigsministeriet og Erhvervenes Faellesudvalg, forholdet mellem den danske regering og det danske erhvervslivs toporganisationog

114. SeUM. 6. D. 36. IX.

115. Fjurer havde en naturlig interesse i at miskreditere projektet, idet det jo kunne siges at konkurrere med hans eget, se kopi af hans brev til Dansk Industrihandel A/S fra november 1918, hvori han haevdede, at hvis man havde ladet ham ordne organiseringen af de russiske varer, ville Danmark have vaeret i besiddelse af mange russiske varer, UM. 79. D. 174.

116. Det var der ikke, se UMs telegram til gesandtskabet i Petrograd, udateret, men fra tiden efter 8. 10., no. 937. Priser og ovrige betingelser for levering af danske levnedsmidler til russiske krigsfanger i Tyskland var endnu ikke fastsat, UM. GAP. 39. Indgaaede Telegrammer. Se videre UM. 6. U. 134 og 6. U. 138 om forhandlinger vedr. levnedsmidler til russiske krigsfanger.

117. UM. 79. D. 174. Gesandtskabets redegorelse af 19.10.1918 med bilag. Forhandlingerne med de sovjetiske myndigheder fortsattes gennem hele oktober maned, se f. eks. UM. GAP. 38. XXXVIII Handelsattacheen og GAP. 40. Til Moskva Generalkonsulatet, diverse skrivelser.

Side 223

ganisationogendelig om de principper, der burde laegges til grund for
forhandlinger med de sovjetiske myndigheder.

Den danske gesandts (og handelsattacheens) modvilje mod overenskomsten med sovjetregeringen efter de retningslinier, Haxthausen havde opnaet enighed med Kommissariatet for handel og industri om den 30. September, var ikke i sit udgangspunkt begrundet i noget principielt, eller maske rettere: den begrundelse, der anfortes, var ikke af principiel art, men helt konkret; de russiske priser blev anset for at vaere for hoje. Forst i en senere redegorelse haevdede Scavenius, at det under forhandlingerne havde vaeret hans opfattelse, at de sovjetiske myndigheder slet ikke havde vseret indstillet pa at ga ind pa de danske betingelser, men at sovjetregeringens egentlige hensigt med arrangementet havde vseret at sikre sig levnedsmidler samt mulighed for opkob af danske varer uden nogen form for modydelse 118.

Haxthausen forte imidlertid striden ind pa det principielle ved at give udtryk for, at nar man fra dansk side en gang havde accepteret de i overenskomsten aftalte vilkar - herunder priserne - kunne disse ikke mere aendres. Det drejede sig nemlig efter hans opfattelse ikke om privatkommercielle forhandlinger, men om en overenskomst mellem den russiske og danske stat, og nar Danmarks officielle reprassentant (der kan vaere tale om bade Scavenius og Haxthausen selv) en gang havde afgivet en erklsering, var denne bindende, og et tilbagetog ikke muligt. Den kobmandsmaessige side af sagen matte gores gaeldende, inden sagen blev accepteret fra officiel side. Desuden afviste Haxthausen indirekte, at gesandtskabet havde befojelser til at blande sig i hans aktiviteter, idet han anforte, at sagen la inden for hans kompetenceomrade. Erhvervenes Faellesudvalg havde af udenrigsministeriet faet overdraget alle sager vedrorende vareudveksling med Rusland, og han, Haxthausen, var af Frellesudvalget bemyndiget til pa Udvalgets vegne at fore disse forhandlinger. 81. a. af taktiske grunde havde Haxthausen imidlertid indvilliget i at samarbejde med gesandtskabets handelsattache (hvis egentlige omrade var erstatningssager), saledes at denne skulle tage sig af den mere praktiske side af gennemforelsen af de principielle resultater, Haxthausen i Moskva opnaede ved forhandlinger med centralmyndighederne. At han havde ret til at foretage den slags skridt, fremgik af hans »Overenskomst* med Erhvervenes Faellesudvalg, dvs. fuldmagten af 19. august.

Scavenius afviste pure alle Haxthausens argumenter. I en belaerende
tone gjorde han opmaerksom pa, at Haxthausen ikke rigtigt havde

118. UM. 79. D. 174. Petrograd-gesandtskabets redegorelse af 19. 10. 1918.

Side 224

forstaet de »momentane Forhold«, der la til grund for ordren om at forhale forhandlingerne (dvs. meddelelserne om overenskomsten med USA). Desuden fastholdt gesandten, at det drejede sig om kommercielle, og ikke politiske forhandlinger. Det var derfor legitimt at aendre sine tilbud, sa meget mere som sovjetregeringen endnu ikke endeligt havde accepteret alle de danske betingelser. Sidst, men ikke mindst, bestred Scavenius Haxthausens bemyndigelse til at afslutte overenskomst pa den danske regerings vegne. Fuldmagten fra Faellesudvalget kunne hansom dansk gesandt ikke anerkende, da den udelukkede gesandtskabet fra et sa vigtigt omrade som vareudvekslingssager. Der var desuden ikke tilgaetgesandtskabet instruks herom fra det eneste organ, der havde myndighedtil at udstede en sadan fuldmagt: udenrigsministerietll9.

Da udenrigsministeriet stottede gesandtskabet, og da Erhvervenes Faellesudvalg ikke onskede at bakke dets repraesentant i Moskva op, var udfaldet af denne strid givet. Den 7. oktober havde ministeriet modtaget handelsattacheens indberetning om savel gesandtskabets overenskomst med Kommissariatet for handel og industri af 27. august som om Haxthausens tillaegspunkter af 11. September. Samme dag og i dagene, der umiddelbart fulgte, modtog ministeriet en rsekke tilkendegivelser fra erhvervskredse, bade fra privat side og fra Erhvervenes Faellesudvalg. Alle disse henvendelser fraradede staerkt afsluttelsen af en overenskomst, for sovjetmyndighederne havde opfyldt tidligere indgaede forpligtelser, det vil i forste raekke sige en ophsevelse af annulleringen af tidligere udstedte eksportlicenser. Efter indgaelsen af overenskomsten med USA, der sikrede erhvervslivet de nodvendige tilforsler, var det tydeligt, at de kraefter i erhvervslivet havde faet overtaget, som var mest interesseret i at redde de vaerdier, der var bundet i Rusland i form af varepartier, hvadenten disse var opkobt med henblik pa eksport fra eller import til Rusland. Midlet hertil skulle vaere en haevdelse af princippet om sovjetiske forhandsindrommelser i form af eksporttilladelser. For dette havde fundet sted, kunne der ikke blive tale om at frigive danske kompensationsvarer og folgelig heller ikke tale om nogen vareudveksling. Nogle gik endda sa vidt som til at kraeve de russiske krigsfanger i Danmark holdt som gidsler, indtil disse sovjetiske indrommelser var opnae t¹²⁰.

Den 9. oktober kunne danske aviser offentliggore en meddelelse fra
en russisk avis om, at Haxthausen pa den danske regerings vegne havde

119. Do. Harald Scavenius til Haxthausen 26. 10. 1918.

120. UM. 79. D. 174. Adams Transport Co. til Lange, Industriradet; kopi til UM 11. 10. 1918.

Side 225

afsluttet en overenskomst, som netop ikke var i overensstemmelse med de nu dominerende synspunkter: der var for det f'orste ikke tale om ophsevelseaf annullerede udforselstilladelser, og der var for det aridet udtrykkeligttale om dansk anerkendelse af princippet om, at der skulle ydes varekompensation for overhovedet at fa varer ud fra Rusland 121.

Udenrigsministeriets reaktion efter disse enslydende tilkendegivelser fra erhvervslivets side blev en skarp fordommelse af Haxthausens handlemade. Mens man oprindeligt havde glaedet sig over at erfare, at den russiske regering uden betingelser ville sende varer til Danmark, som landet havde hardt brug for (skont den danske handelsstand havde vseret betaenkelig ved, at den russiske regering selv ville foresta sal get af varerne i Danmark), var man blevet meget overrasket over at erfare, at russerne senere havde forlangt »endog betydelige« varekompensationer. Hertil kom, at ministeriet stod helt uforstaende over for, at den fungerende generalkonsul i Moskva havde afgivet tilsagn pa den danske regerings vegne om indholdet af denne kompensation. Rusland ville herved fa helt frie haender med hensyn til de varer, det ville eksportere til og importere fra Danmark, mens Danmark omvendt ingen som heist indflydelse ville fa pa, hvilke varer det modtog. Endelig var det »fonnentligt« udelukket for den danske regering pa grund af aftaler med andre lande og af interne grunde at opfylde Haxthausens tilsagn. Konklusionen blev, at da Haxthausen havde handlet ganske uden bemyndigelse fra udenrigsministeriet, folte regeringen sig ikke bundet af hans tilsagn. Hvis den russiske regering skulle sta fast pa, at der var tale om en bindende aftale, skulle Haxthausen desavoueres, eventuelt hjemkaldes.

Regeringen var dog stadig interesseret i varetilforsler uden betingelser som oprindeligt aftalt i gesandtskabets overenskomst af 27. august med Handels- og industrikommissariatet. Hvis de sovjetiske skibe kom til Danmark i overensstemmelse med tilbuddet af 27. august, ville den danskeregering endvidere stotte sovjetiske onsker om udforselstilladelser for

121. IR. Rusland. Oppenheims redegorelse pa mode i EFU 7. 10. 1918. UM. 79. D. 174. Th. Jensen pa. vegne af kommission under EFU til varetagelse af vareudveksling med Rusland til UM 8. 10. 1918. UM. GAP. 41. Handelsattacheens avisudklipssamling. Uidentificeret dansk avismeddelelse 9. 10. 1918. Avisen naevner, at f. eks. Adams Transport Co. havde for fem millioner kroner varer liggende i Rusland, og at firmaet efter Haxthausens overenskomst frygtede, at varerne ville blive beslaglagt. Se ogsa Adam til Lange, Indmtriradet 11.10.1918 med kopi til udenrigsministeriet, UM. 79. D. 174. Heri overssettelse af en artikel i den sovjetiske avis Torgovo-Promyslennaja Gazeta no. 118 af 14.9.1918 om overenskomsten med Haxthausen. Ifolge denne meddelelse skulle Danmark udover levnedmidlerne til russiske krigsfanger i Tyskland ogsa levere bl. a. avlsdyr og korn til det egl. Sovjetrusland.

Side 226

danske produkter. Regeringen knyttede dog en vaesentlig betingelse til dette tilsagn: en forudsaetning for, at det kunne komme til at dreje sig om storre maengder, var, at sovjetregeringen forinden opfyldte sine tidligereindgaede forpligtelser vedrorende eksporttilladelser for varer tilhorendedanske i Rusland og vedrorende betalingen for froforretningerne i 1917 122.

Tre forhold traeder i ojnene i udenrigsministeriets begrundelse for desavoueringen af Haxthausen. For det forste det danske erhvervslivs hoje prioritering af at fa frigjort de betydelige kapitaler, der var bundet i varepartier i Rusland. For det andet hensynet til andre stater; det kan ikke med bestemthed afgores, hvad der hentydes til med formuleringen »aftaler med andre lande«, men eftersom det efter regeringsskiftet i Tyskland og den nye tyske regerings anmodning om vabenstilstand i begyndelsen af oktober var blevet klart, at Tyskland var ved at tabe krigen, var Danmarks afhsengighed af vestmagterne blevet endnu storre. Netop sporgsmalet om danske levnedsmidler til Tyskland havde altid vaeret et omtaleligt emne i forholdet til Ententen og de associerede 123. Selv om der ifolge Haxthausens aftale var tale om forsyninger til russiske krigsfanger i Tyskland, ville sadanne forsyninger dog indirekte lette Tysklands levnedsmiddelproblem. Offentliggorelsen i russisk og dansk presse af denne aftale, som oven i kobet havde udseende af en overenskomst med den danske regering, ma derfor have vaeret i hoj grad pinlig for regeringen. Endelig, for det tredie, det formelle i sagen: at Haxthausen uden regeringens bemyndigelse havde afsluttet en overenskomst pa dennes vegne. Mens de to forste punkter var de reelt afgorende for regeringens beslutning, var det tredie det formelt udslagsgivende. Det var ogsa pa dette tredie punkt, Haxthausen sogte at klare frisag.

Over for den sovjetiske regering matte Haxthausen nu blaese retraete. I sin henvendelse til Handels- og industrikommissariatet fremstillede han imidlertid sagen sadan, at det kom til at scud, som om det var de sovjetiskemyndigheders sendraegtighed med opfyldelsen af de danske betingelser, der var skyld i sammenbruddet. De sovjetiske myndigheder blev saledes aldrig informeret om, at Haxthausens kompetence var mindre omfattende, end han havde givet det udseende af 124. Pa baggrund af det netop passeredekan det i ovrigt undre, at Haxthausen i sin meddelelse om forhandlingernesafbrydelse

122. UM. 79. D. 174. UM til gesandtskabet i Petrograd 10. 10. 1918.

123. Se f. eks. Industriraadets Historie, pp. 149-150.

124. Haxthausen havde bibragt de sovjetiske myndigheder den opfattelse, at EFU i Danmark svarede til Kommissariatet for handel og industri i Sovjetrusland, hvilket nok turde vaere en overdrivelse, se UM. Konsulatsarkivet Moskva. 11. Vareudvekslingen. Udateret skrivelse.

Side 227

handlingernesafbrydelsenok en gang fremhaevede den danske beredvillighedtil at forsyne russiske krigsfanger i Tyskland med levnedsmidler125. Dette tilsagn, der klart ma vaere afgivet pa skromt, bliver kun forstaeligt,nar man erindrer sig den tidligere omtalte store betydning, Haxthausentillagde levnedsmiddelsporgsmalet sorn pressionsmiddel over for de sovjetiske myndigheder under sin ovrige virksomhed som dansk generalkonsu l126.

Tilbage i »sagen Haxthausen« stod derpa kun en klarlaeggelse af ErhvervenesFaellesudvalgs andel i sagen og Udvalgets forhold til udenrigsministeriet.Den 25. oktober meddelte ministeriet gesandtskabet i Petrograd - pa dettes foresporgsel - at Haxthausens fuldmagt fra Faellesudvalgetgik ud pa, at han var bemyndiget til at varetage Erhvervenes Fsellesudvalgets interesser, sa vidt muligt i samrad med handelsattacheen ved gesandtskabetl27. Dette svar betegnede ministeriet imidlertid selv som »forelobigt«, og den 30. oktober blev Fsellesudvalget bedt om at fremkomme med en udtalelse i sagen 128. Dagen efter, den 31. oktober,indsendte Haxthausen sin redegorelse til udenrigsministeriet. Heri mere end antydede han, at Erhvervenes Faellesudvalg havde forholdt udenrigsministeriet oplysninger om, hvad formalet med hans udnsevnelse ogsa havde vaeret: nemlig tilvejebringelse af en aftale med sovjetregeringenom russiske ravaretilforsler til den danske ihdustri mod dansk kompensationi form af levnedsmiddelleverancer. Haxthausen haevdede at have handlet i god tro, idet han af Erhvervenes Faellesudvalg havde faet den opfattelse, at Faellesudvalget - specielt hvad angik vareudvekslingssporgsmalmed Rusland - af udenrigsministeriet var bemyndiget til at tage sig af denne sag. Han havde derfor ogsa regnet med, at Faellesudvalgetsinstruks havde vaeret i overensstemmelse med udenrigsministerietsprincipper, sa meget mere som hele hans arbejde i Faellesudvalget i Kobenhavn umiddelbart for overtagelsen af generalkonsulatet i Moskva havde vaeret koncentreret om vareudvekslingssagen. Der var herander ligefrem blevet opstillet et projekt til en kompensationsaftale, og dette projekt havde han i Moskva lagt til grund for sine forhandlinger med

125. UM. GAP. 40. Moskov udgaende. Kommissariatet for handel og industri til Haxthausen 28. 10. 1918. Kommissariatet var fortsat rede til forhandlinger om vareudveksling nar som heist.

126. UM. Konsulatsarkivet Moskva 11. Vareudvekslingen. Russisk skrivelse dateret 22. 10. 1918.

127. UM. 79. D. 174. Gesandtskabet til UM 8. 10. 1918 no. 518; UM til gesandtskabet, udateret, no. 997. Det fremgar af formuleringen i gesandtskabets foresporgsel, at der taenkes pa Udvalgets fuldmagt.

128. UM. 79. D. 174. UM til EFU 30. 10. 1918.

Side 228

de sovjetiske myndigheder. Nar hans forhold til udenrigsministeriet ikke naermere var blevet klarlagt under opholdet i Danmark forud for afrejsentil Rusland, hang det efter Haxthausens opfattelse sammen med travlhed i udenrigsministeriet i anledning af forhandlingerne med USA om en vareudvekslingsaftale 129.

Denne redegorelses ses ikke i det vaesentlige at vsere blevet bestridt ai Erhvervenes Faellesudvalg, hverken i dets redegorelse af 7. novembei eller senere. I 7. november-redegorelsen henviste Faellesudvalget ligeledes til travlhed i udenrigsministeriet som arsag til dettes manglende viden om Haxthausens funktion som erhvervenes repraesentant i Rusland. I ovrigt henholdt redegorelsen sig til Udvalgets skriftlige instruks af 19. august, som citeredes i redegorelsen, og hvorved udenrigsministeriet for forste gang fik kendskab til dette aktstykke. Faellesudvalget havde ganske visi bemyndiget Haxthausen til at forhandle om vareudveksling, men man havde samtidig givet udtryk for, at der p. t. ikke var udsigt til en dansk -russisk kompensationsaftale som foreslaet i det af Lange hjembragte projekt. Endelig fremhsevede Faellesudvalget i sin redegorelse, at de danske virksomheders hovedinteresse la i at fa udforselstilladelser foi de allerede opkobte varer. Det var imidlertid kun muligt at opna sadanne tilladelser, hvis myndighederne i Rusland fik garanti for, at importer til Danmark foregik via Erhvervenes Faellesudvalg, »en af den danske Regering anerkendt Kontrolorganisation« (en sadan betingelse indgik i det forslag, Lange havde hjembragt). Instruksen og fuldmagten til Haxthausen bagatelliseredes, dels ved at haevde at det var Haxthausen selv, der havde bedt om den, dels ved at betegne den som »et Papir«. Et karakteristisk traek ved redegorelsen var saledes en tendens til at placere ansvaret for Haxthausens aktiviteter - foruden hos Haxthausen selv - hos de virksomheder, der under de »nsesten lovlose Forhold« havde kraevet bistand130.

Hverken i denne eller senere skrivelser bestred Faellesudvalget Haxthausens oplysninger om de mundtlige aftaler, truffet med ham i Erhvervenes Faellesudvalg i august. Deter derfor rimeligt at slutte, at Faellesudvalgets repraesentant pa dette punkt er i overensstemmelse med sandheden¹³¹. Hvis det ikke havde vaeret tilfaeldet, ville Faellesudvalget formentlig ikke fortsat have accepteret Haxthausen som dets repraesentant i Rusland.

129. Do, Haxthausen til UM 31. 10. 1918.

130. UM. 79. D. 174. EFU (ved Alex. Foss) til UM 7. 11. 1918. Se det til indledning anforte citat.

131. I sin fremstilling af vareudvekslingssagen i sin rapport af 5. 11. 1918 er Haxthausen derimod ofte ukorrekt. Saledes placerer han ansvaret hos handelsattacheen for kombinationen af gesandtskabets projekt af 27. 8. med sine egne tillaegsaftaler. Han haevder ligeledes, at der allerede ifolge gesandtskabets overenskomst var givet russerne tilladelse til opkob af varer i Danmark for indtaegterne ved salget af de russiske varer. I begge tilfaelde var Haxthausen den ansvarlige.

Side 229

Veststaternes pression og dansk forventning om udenlandsk intervention i Sovjetrusland

Med udenrigsministeriets afstandtagen fra Haxthausens overenskomst med de sovjetiske myndigheder ma danske erhvervskredses forsog pa at etablere en vareudvekslingsaftale med Sovjetrusland pa kompensationsbasis anses for forelobigt udtomte. Imidlertid havde regeringen jo samtidig med sin afstandtagen tilkendegivet sin fortsatte interesse i handelssamkvem med Sovjetrusland, pa to betingelser: opfyldelse af de danske krav om eksportlicenser for allerede opkobte varer og betaling af de danske frofirmaers store tilgodehavender. Handelsattacheen havde 1 forbindelse med den forste betingelse foreslaet, at man udnyttede de sovjetiske skibes ankomst til Danmark og sovjetiske handelsagenters interesse i opkob af danske varer til at fa lost sporgsmalet om de danskejede varepartier i Rusland: man skulle lade de sovjetiske agenter opkobe de eftertragtede danske varer, men kun stille dem udforselstilladelser i udsigt efter udstedelse af sovjetiske udforselstilladelser for de danske varer i Rusland¹³². Det andet problem blev lost derved, at der den 21. September mellem gesandtskabet i Petrograd og RSFSR var blevet afsluttet en overenskomst, som dannede slutstenen pa de mange bestraebelser lige siden magtskiftet i Rusland pa at fa ordnet betalingen for de danske frofirmaers leverancer¹³³. Hovedpunktet i denne aftale var en sovjetisk indbetaling af det skyldige belob i rubier til det danske udenrigsministerium. Dette belob skulle sta som pant og kunne saelges af de danske firmaer, hvis ikke sovjetregeringen inden en naermere fastsat frist havde foretaget endelig indbetaling i danske kroner.

Det viste sig imidlertid umuligt for den sovjetiske regering - trods besiddelsenafde gyldige papirer efter denne overenskomst - at fa den del af fropartierne, der havde vaeret oplagret i Frankrig, frigivet. Den 3. novemberblevder derfor sluttet en tillsegsaftale om leverancer af nye fro,

132. UM. 79. D. 174. Handelsattacheen til UM, udateret no. 19.

133. UM. GAP. 39. Vareudvekslingen. Kopi af overenskomsten af 21.9.1918; Handelsattacheen til UM 2. 10. 1918, no. 29. Overenskomsten er trykt i Dokumenty vnesnej politiki, I (1957), p. 493 f. Inden det var kommet sli vidt, havde der vaeret en ny reprsesentant for det sovjetiske landbrugsministerium i Danmark, se Grosserer-Societetets Komite J. no. 10/1918. Overssettelse af artikel i avisen Severnaja kommuna fra ca. 20. 10. 1918.

Side 230

i alt 140 tons 134. Hverken denne nye overenskomst om danske froleverancerellergesandtskabets projekt om sovjetiske tilforsler af russiske rastoffertilDanmark som led i bestraebelserne pa at fa frigjort dansk kapitaliRusland blev imidlertid realiseret. Arsagen hertil var pres pa den danske regering og de danske erhvervsorganisationer fra de store vestmagter.Muligvisspillede dog ogsa Harald Scavenius' rapporter om, at sovjetregeringen forsogte at indsmugle propaganda til Danmark i de sovjetiskeskibe,en rolle for dette sidste projekts forlis 135. Efter lange og brydsomme forhandlinger, hvorunder man fra sovjetisk side pany sogte at betinge sig kompensation i levnedsmidler¹³⁶, afsejlede den 10. novemberdetforste sovjetiske skib til Danmark. Det drejede sig om damperenFederacija(tidl. Vera), lastet med kobberspaner, messingspaner, hor og brsedder. I lobet af november og december fik gesandtskabet meddelelseomyderligere seks sovjetiske skibe med kurs mod Danmark og lastetmedtrse, finer, hor, hamp og kloverfro 137. Forinden skibenes afgang havde gesandtskabet over for de sovjetiske myndigheder afgivet erklseringerom,at hverken skibene eller deres ladninger ville blive underkastetrekvisition,nar de kom til Danmark 138. For at sikre skibene mod opbringning havde den danske regering pa sovjetregeringens anmodning opnaet tysk tilsagn om uhindret passage 139. Ved tiden for skibenes afsejlingtilDanmark var tyske garantier imidlertid af tvivlsom vserdi. Vabenstilstanden blev erklaeret dagen efter det forste skibs afrejse fra

134. UM. 79. D. 174. b. Th. Jensen til UM 15. 11. 1918.

135. UM. GAP. V. 37. Gesandtskabet i Petrograd til Haxthausen 21. 10. 1918. UM. 133. D. 5. Gesandtskabet i Petrograd til UM 21. 10. 1918.

136. Kommissariatet for handel og industri kraevede udforselstilladelse for 115 tons polse, som Suric ha.vde opkobt i Danmark. Efter forst at have forsogt at fa frigivet beslaglagte, danskejede kloverfro som modydelse besluttede udenrigsministeriet pludselig at frigive polserne med den begrundelse, at der var »danske Interesser« i en eksport heraf. Dette var unaegtelig en handling stik i strid med de principper, man havde anfort imod Haxthausens forhandlinger med de sovjetiske myndigheder om levnedmidler, se UM. 79. D. 174, UM. 79. D. 174. b. og UM. Konsulatsarkivet, Moskva. 111. Handelsattacheen. Diverse skrivelser fra november 1918.

137. UM. GAP. 39. Vareudvekslingen. Handelsattacheen til Kommissariatet for handel og industri 12. og 25. 11. 1918; diverse skrivelser fra kommissariatet til gesandtskabet november og december 1918.

138. Do, Handelsattacheen til Kommissariatet for handel og industri 12. og 25. 11. 1918. Det blev fra dansk side udtrykkeligt understreget, at skibene sejlede til Danmark under de vilkar, der var aftalt i overenskomsten af 27. 8. 1918, altsa uden de to tillaegsaftaler.

139. UM. 79. D. 174. UM til gesandtskabet i Berlin 2.9.1918, no. 380; gesandtskabet i Berlin til UM 1. 10. 1918, no. 1654 med bilag i form af tysk verbalnote af 29. 9. 1918.

Side 231

Petrograd; for fremtiden gjaldt det om at sikre sig vestmagternes velvilje140.Dette
lykkedes ikke.

Som omtalt (se note 94) havde den britiske legation i Kobenhavn allerede tidligere vist sagen med de sovjetiske skibe interesse. Naesten samtidig med skibenes forventede ankomst anmodede den britiske regering den danske regering om at trseffe forholdsregler mod bolsjevikkisk propaganda. Et af midlerne hertil skulle vsere forbud mod rubeltransaktioner 141. Hermed var projektets sksebne beseglet. Kun et af de mange sovjetiske skibe synes at have naet bestemmelsesstedet, nemlig Federacija (Vera), der allerede den 20. november ankom til Kobenhavn. Skibet fik imidlertid ikke tilladelse til at losse sin last, men blev underkastet bevogtning af danske orlogsfartojer. Da den danske regering for kun knap en maned siden havde udtalt, at den »med glsede« ville se de sovjetiske skibe i Kobenhavn, er det indlysende, at dette drastiske skridt ikke er blevet truffet uden udefra kommende tilskyndelse. Efter ti dages ophold i Kobenhavn afsejlede skibet til Stockholm, hvor det blev beslaglagt og overdraget til dets tidligere lettiske ejer. De ovrige skibe blev opbragt, for de naede Danmark 142.

Ligesom den britiske legation havde foretaget henvendelse i sagen vedrorende de sovjetiske skibe, gav legationen i november udtryk for, at den britiske regering var bekymret i anledning af forlydender om ordningen af betalingssporgsmalet i frosagen¹⁴³. England frygtede, at de bolsjevikkiske agenter i Danmark herved skulle komme til at disponere over forogede pengemidler¹⁴⁴. Udenrigsministeriet kunne dog afvise denne diskrete pression ved at godtgore, at frygten var übegrundet. Det forst indbetalte belob pa 12.5 millioner rubier var bandlagt i Nationalbanken og ville blive der. Nu fik de danske firmaer nye indbetalinger fra den sovjetiske regering i dansk valuta. De eneste, der i virkeligheden fik deres likviditet indskraenket herved, var altsa russerne 145.

140. Do, gesandtskabet i Petrograd til UM 21. 11. 1918. Gesandten anmodede udenrigsministeriet om at sikre sig britisk velvilje over for sovjetiske skibes fart til Danmark.

141. Papers relating to the Foreign Relations of the United States, p. 728.

142. Siskin: Istoriceskie svjazi, p. 177 ff. Nationaltidende for 21. og 30.11. samt 5. 12. 1918. Se ogsa UM. GAP. 38, XXXVIII. Handelsattacheen. Gesandtskabet i Petrograd til UM ca. 4. 12. 1918, no. 895 og UM. GAP. 39. Vareudvekslingen. UM til gesandtskabet i Petrograd 2.12.1918, no. 1208. Udenrigsministeriet synes at have ment, at de sovjetiske skibes ankomst havde forbindelse med det skrinlagte vareudvekslingsprojekt.

143. Se note 94.

144. UM. 79. D. 174. b. Britiske legation til kontorchef i udenrigsministeriet Knud Sthyr 13. 11. 1918.

145. Do, Urn til britiske legation 16. 11. 1918.

Side 232

Alvorligere var det pres, den danske regering blev udsat for af USA og Le Comite Interallie i Kobenhavn 146. Efter flere forudgaende meningsudvekslinger afleverede den amerikanske legation en note til udenrigsministeriet, dateret den 13. december 1918, hvori den amerikanske regering gjorde gseldende, at dansk eksport til Rusland ikke var tilladt ifolge overenskomsten med USA af 18. September 1918. Den danske regering havde bestridt den amerikanske opfattelse, men den amerikanske regering insisterede pa sin fortolkning: alle dele af Rusland var omfattet af forbudet, indtil forholdene i Rusland var blevet mere ordnede. Henvendelsen sluttede med kategorisk at erklaere, at USA ikke ville billige eksport af nogen art til Rusland, undtagen til distrikter der i forvejen var accepteret af den amerikanske regering 147.

Ifolge overenskomsten med USA var vareudveksling med Rusland udtrykkeligt forudsat¹⁴⁸. Vedrorende eksportforbud for varer til centralmagterne hed det i overenskomstens artikel 13, at sadanne forbud ogsa gjaldt f. eks. »hele et land, uanset om det tidligere har vaeret allieret eller neutralt, hvis nogen del eller hele dette lands territorium nu er besat af Tysklands eller dets allieredes militaere eller civile styrker«. For sa vidt var formalia i orden: dele af det tidligere allierede Rusland var faktisk besat af tyske tropper. Imidlertid kan det ikke have vaeret af hensyn til Tyskland, at USA nu var imod dansk eksport til Rusland. I sit svar til den amerikanske legation erklaerede udenrigsministeriet, at formalet med den omtalte paragraf havde vaeret at forhindre, at varer, som blev eksporteret fra Danmark til en hvilken som heist del af det gamle russiske riges territorium, skulle komme tyske styrker til gode, styrker som ved overenskomstens indgaelse havde befundet sig i de omtalte omrader. Derimod havde man ikke haft de dele af Rusland i tankerne, som beherskedes af den »sakaldte Sovjetregering«. Nu var situationen tilmed en anden, idet de tyske tropper var pa vej hjem fra Rusland som folge af vabenstilstanden. Den danske regering var dog alligevel indstillet pa at folge den amerikanske fortolkning, dvs. rede til at indstille dansk eksport til Rusland, fordi situationen i selve Sovjetrusland havde udviklet sig pa en made, som gjorde det umuligt for andre lande at opretholde forbindelser med dette landl49. Ved at vaelge denne begrundelse undgik den danske regering at tabe ansigt, selv om det var tydeligt, at beslutningen var blevet truffet under pres 150.

146. Le Comite Interallie var sammensat af de allieredes handelsattacheer.

147. UM. 6. D. 36. Amerikanske legation til UM 13. 12. 1918.

148. Overenskomstens artikel n, se UM. 6. D. 36. IX.

149. UM. 79. D. 174. UM til amerikanske legation 20. 12. 1918.

150. I et forste udkast, forfattet af departementschef Clan, havde den danske hold- ning vaeret mere trodsig. Det hed heri, at det havde vaeret en stiltiende forudsaetning for den dansk-amerikanske aftale, at eksport til det egentlige Rusland (dvs. Sovjetrusland) kunne fortsaette. Udkastet konkluderede i en konsta.tering af, at man forstod, at den amerikanske regering nu (min understregning) onskede eksporten fra Danmark til Rusland standset, og at den amerikanske regerings erklaering var at betragte som en tilkendegivelse af den politik, USA fra nu af (min understregning) ville folge. Dette synspunkt ville den danske regering frivilligt tilslutte sig, sa meget mere som de interne forhold i Sovjetrusland havde forvserret sig alvorligt siden da, se UM. 6. D. 36.

Side 233

Ogsa via de danske erhvervsorganisationer lagde de vestlige stormagter pres pa Danmark for at fa det til at bryde alt handelssamkvem med Sovjetrusland. I en henvendelse til Grosserer-Societetets Komite ai 14. december protesterede Le Comite Interallie mod dansk eksport til Rusland og betegnede en sadan som »contrary to the provisions of the recent agreement between the authorities of the Danish and Associated Governments « 151. Hvor alvorligt presset har vaeret, fremgar af, at en hojtstaende udenrigsministeriel embedsmand mente, at Danmark risikerede en annullering af den dansk-amerikanske overenskomst, hvis man ikke J:ulgte de allieredes onsker 152.

Konsekvenserne af de forskellige pressioner viste sig hurtigt pa en raekke omrader. Pa et mode i Kobenhavn den 27. november rnellem repraesentanter for de skandinaviske regeringer og ledende politifolk blev det besluttet at trsekke de diplomatiske reprsesentationer hjem fra Rusland, dvs. afbryde de faktiske diplomatiske forbindelser, der havde bestaet i over et ar 153. Ved samme lejlighed er der sandsynligvis blevet overvejet foranstaltninger mod bolsjevikkiske agenter og sympatisorer i de skandinaviske lande. Begge saet forholdsregler var i overensstemmelse med de allieredes krav.

En sovjetisk damper, der skulle have indskibet danske varer til Sovjetrusland,blev
af Ententemyndighederne forhindret i at na til dansk
havn. Danske firmaer, der sogte om eksporttilladelser til Rusland, fik fra

151. UM. 79. D. 174. b. Grosserer-Societetets Komite til UM 17. 12. 1918 med bilag i form af Den interallierede komites skrivelse af 14. 12.

152. Do, Th. Jensen til UM 15.1. 1920; Clan til Th. Jensen 15. 1. 1920. De allieredes motiver til at hindre dansk-sovjetisk okonomisk samkvem var givetvis forst og fremmest betinget af onsket om at svaekke Sovjetrusland og om muligt styrte bolsjevikkerne. Den amerikanske charge d'affaires i Danmark berorer i en indberetning til State Department imidlertid ogsa et andet motiv, ganske vist i forbindelse med sporgsmalet om det onskelige i en fortsat dansk diplomatisk og konsulaer repraesentation i Sovjetrusland: Danmark ville blive i stand til at drage kommercielle fordele af fortsat samkvem med Sovjetrusland, hvis alle andre stater afbrod forbindelsen, se Papers relating to the foreign relations of the United States 1918. p. 718 f. (23. 11. 1918).

153. UM. 133. D. 4. Udkast dateret 27.11.1918; GAP. IV. 29-30. UM til gesandtskabet i Petrograd 2. 12. 1918.

Side 234

nu af afslaet ansogningerne 154. Hermed var enhver tanke om vareudvekslingdefinitivt umuliggjort, uanset de bagvedliggende motiver. I stedetintensiverede danske repraesentanter i Rusland (bistaet af danske virksomheders personale i Rusland) bestraebelser, der allerede i nogen tid havde vaeret under udfoldelse, pa at redde sa meget som muligt igennem den formodede, korte slutfase af det bolsjevikkiske regime, og pa at knytte kontakter med henblik pa den fremtidige handel mellem de to lande, nar »mere ordnede forhold« var indtruffet¹⁵⁵.

Ved en vurdering af den pression, Danmark blev udsat for i de sidste maneder af 1918 ma det imidlertid understreges, at denne primaert kom til at berore danske eksportinteresser. De interesser i dansk erhvervsliv, der var de dominerende, nar det gjaldt forholdet til Sovjetrusland, var derimod nu helt pa lime med de store vestmagters politik. Opskraemte over isaer begivenhederne i Tyskland (Novemberrevolutionen), men ogsa hjemlige faenomener (Gronttorvsbataljen), som formodedes at vaere ivaerksat og dirigeret fra Moskva, onskede disse kredse et opgor med sovjetregeringen i stedet for videre forsog pa ad forhandlingsvejen at opna et resulta t¹⁵⁶.

De eneste, der pa dette tidspunkt slog til lyd for fortsat okonomisk samkvem med Sovjetrusland, var det Moskva-orienterede Socialistisk Arbejderparti. Ud fra helt andre motiver end erhvervslivet, men paradoksaltnok begrundet i udtalelser fra Harald Scavenius' pressekonferenceefter dennes hjemkaldelse fra Petrograd, opfordrede partiet den danske kooperative bevaegelse til at tage affaere og til at traede i forbindelsemed

154. UM. 79. D. 174. b. Th. Jensen til UM 15. 1. 1920. Se ogsa landbrugskommissaer Sereda om hindringen af de danske froleverancer, Arthur Ransome, Seks Uger i Rusland Kbhvn. 1920, p. 85.

155. UM. 65. I. 19. Haxthausen til UM 11. og 15.11.1918. Harald Scavenius argumenterede i slutningen af november for, at handelsattache Andersens forelobige ansaettelse blev forlaenget, da dennes arbejde »ved indtraeden af nogenlunde normale Forhold i Rusland* ville antage store dimensioner, se UM. GAP. 38. XXXVIII Handelsattacheen. Gesandtskabet til UM 23. 11. 1918.

156. UM. 79. D. 174. Adams Transport Co. til UM 15. 11. 1918. Det hed heri, at forholdene ikke ville blive bedre, for bolsjevikkerne ved en samlet optraeden fra udlandets side var blevet underkuet. Se ogsa »Nationaltidende« for 23. 11. 1918 (Aften), p. 1: »De Allieredes Felttog mod den bolschevikiske Terrorisme er begyndt«; do, 3. 12. 1918 (Aften), p. 1-2: »Bolschevikernes Dage emu talte«; do, 23. 12. 1918 (Aften), p. 3: »Paa Korstog til Rusland* (ledende artikel om, at der nu skal bringes orden i det russiske kaos. Se ogsa »Kobenhavn« for 8. 11. 1918, p. 1, hvor det bl. a. hedder, at Danmark heldigvis ingen handelsoverenskomst havde med den bolsjevikkiske regering, og hvor der opfordres til, at Danmark sa hurtigt som muligt Ioste sin part af bolsjevikproblemet. »Kobenhavn« ejedes af en raekke store erhvervsfolk med Erhvervenes Faellesudvalgs formand, Alex. Foss i spidsen.

Side 235

delsemedsovjetregeringen 156a. Hidtil havde partiet ikke beskseftiget sig
med denne sag, og oprabet i den 11. time fik ingen konsekvenser. Dertil
var partiets indflydelse for ringe.

Konklusion

Baggrunden for de dansk-sovjetiske udenrigsokonomiske relationer i perioden mellem Oktoberrevolutionen 1917 og ivaerksaettelsen af den politiske og okonomiske blokade i slutningen af aret 1918 var de forudgaende forbindelser pa dette omrade mellem Danmark og de tidligere russiske regeringer, herunder de forskellige provisoriske regeringer i 1917. I arene for og under Den forste verdenskrig var Rusland kornmet til at spille en stor rolle i mange danske erhvervsfolks forestillinger om virkefelter for danske investeringer og dansk foretagsomhed i det hele taget. I det sidste trefjerdingar for Oktoberrevolutionen var Rusland rykket frem i forste raekke i de danske erhvervsorganisationers arbejde med at skaffe dansk erhvervsliv forsyninger, efter at den skserpede krigsforelse havde berovet Danmark tilforsler vestfra. Disse bestraebelser havde faet en lovende start, og Erhvervenes Faellesudvalg havde opfordret danske erhvervsfolk til at foretage opkob i Rusland med henblik pa eksport til Danmark, ligesom danske eksportvirksomheder havde bragt varer til Rusland med henblik pa afsaetning der.

Oktoberrevolutionen betod en afbrydelse af disse bestraebelser. Den umiddelbare reaktion pa bolsjevikkernes magtovertagelse tyder ikke pa, at man har vaeret klar over, at man fra nu af ville fa at gore med et regime, som ikke alene havde et radikalt okonomisk/politisk program, men ogsa politisk vilje og - skulle det vise sig - evne til at realisere dette program. Ret hurtigt matte man imidlertid indse, at man i alle fald for en tid matte traekkes med det nye regime. Dette opfattedes dog stadig som et overgangsfaenomen,men det gjaldt nu om i denne overgangsperiode at finde veje, der pa den ene side kunne lette situationen for danske interesser, der var kommet i vanskeligheder som folge af samfundsomvasltningen, men som pa den anden side ikke bidrog til at stabilisere det uonskede styre i Rusland. Danmark opretholdt derfor, ja udvidede endog sin officielle representation i Rusland efter onske fra erhvervslivet. Samtidigundgik man ethvert skridt, der kunne fortolkes som en officiel anerkendelseaf

156a.»Klassekampen« for 27. 12.1918; i et interview i samme blad 5. 12. 1918 havde Ernst Christiansen, der netop var vendt hjem fra Sovjetrusland, opfordret til pabegyndelse af en »sund Vareudveksling« til forskel fra nuvaerende »Gullaschgeschaeft«.

Side 236

kendelseafsovjetregeringen. Nar denne foretog skridt, der stred mod grundsaetninger, der hidtil havde vaeret betragtet som ukraenkelige, protesteredeDanmarks officielle repraesentant¹⁵⁷. Deter dog samtidig betegnendefor den danske holdning, at man i praksis var rede til at slaekke pa sine principielle krav, hvis mere kortsigtede danske interesser derved kunne varetages 158.

De dansk-sovjetiske okonomiske relationer i den allerforste tid er karakteriseret ved deres udspring i helt konkrete problemer, som begge parter onskede lost. Kendetegnende for den danske interesse er det imidlertid, at man onskede losningen af disse problemer (frosagen) kxdet sammen med forsog pa at skaffe dansk erhvervsliv forsyninger fra Rusland.

Disse bestraebelser tog for alvor fart efter indforelsen af statsmonopolet pa udenrigshandel i Sovjetrusland den 22. april 1918 og resulterede i forskellige projekter, der pa en og samme gang sogte at tilfredsstille savel onskerne om at blive holdt skadeslos mht. danske udestaende fordringer som onskerne om at holde dansk erhvervsliv i gang ved hjselp af tilstraekkelige tilforsler.

Af storre betydning end nationaliseringen af udenrigshandelen (der under alle omstaendigheder ikke blev effektiv for hen pa efteraret 1918) blev imidlertid sovjetiske forholdsregler, der fik til folge, at betydelige danske varepartier enten reelt eller formelt matte betragtes som konfiskeret,i bedste fald som passiv og meget udsat kapital (annullering af eksportlicenser, rekvisitioner med manglende eller utilstraekkelige godtgorelser).Herefter optradte en dualisme i de danske interesser i forholdet til Sovjetrusland: som hidtil var kredse i dansk erhvervsliv interesseret i tilforsler af rastoffer af forskellig art fra Rusland; men som et nyt og kraftigt element kom nu hertil interesser, hvis hovedsigte var at fa frigjortden

157. UM. 133. L. 1. Gesandtskabet i Petrograd til UM. 1.3. 1918. UM. 79. H. 82. Samme til UM. 26. 4. 1918.

158. Det ma dog i denne forbindelse ikke overses, at de vidtgaende indgreb fra politisk hold i det gkonomiske liv i Danmark under verdenskrigen sikkert har gjort det lettere at acceptere nogle af de sovjetiske principper. Saledes mente Harald Scavenius i juli 1918, at danskes adgang til at drive forretningsvirksomhed i Sovjetrusland - trods den deklarerede nationalisering af handelen - rent faktisk ikke var »vaesentlig ringere end den naeringsretlige Stilling i Danmark under den nuvaerende Systematisering af Ind- og Udforsel samt indenrigske Handel, ...«, UM. GAP. 29. Borgerskab for Russere i Danmark. Harald Scavenius til UM 10.7. 1918. Erik Plum, direktor i Russisk Handelskompagni, gar sa vidt som til at mene, at bolsjevikkerne forst i slutningen af September 1918 var naet lige sa vidt i reguleringen af handelen, som man var det i Danmark med oprettelsen af Den overordentlige Kommission, Plum: Russisk Handelskompagni, p. 71.

Side 237

gjortdensaledes bundne og truede kapital. I bade Langes og Haxthausensaktiviteter pa Erhvervenes Faellesudvalgs vegne traeder denne dualismetydeligt frem. Tydeligst kommer den til syne i Haxthausens tilfaelde,fordi dennes forhandlingsresultat ikke havde taget tilstraekkeligt hensyn til disse sidstnaevnte interesser. Fra eftersommeren 1918 og med voksende styrke hen mod slutningen af den her behandlede periode blev det klart disse interessers forsog pa at redde deres kapital i Rusland, der dominerede den danske politik.

Dette forhold skal igen ses i sammenhaeng med dels den stigende spaending mellem Sovjetrusland og vestmagterae, der forhindrede en vareudvekslingsaftale i storre stil, dels det forhold at Danmark ved overenskomsten med USA af 18. September 1918 i det store og hele fik udsigt til en losning pa de mest patraengende tilforselsproblemer. De arrangementer, der fra nu af forst og fremmest blev arbejdet henimod fra dansk side, tog sigte pa at kraeve den danske kapital i form af bundne varepartier m. v. frigjort, for der kunne blive tale om forhandlinger om nogen form for vareudveksling. I denne periodes slutfase onskede visse erhvervskredse ogsa krassere midler taget i brug for at sikre deres interesser: tilbageholdelse af russiske krigsfanger i Danmark som gidsler, og militaere aktioner mod sovjetregeringen. Denne holdning stottedes i princippet af den opfattelse, som Harald Scavenius klarest og skarpest havde givet udtryk for: det bolsjevikkiske regime var af en sadan karakter, at Danmark ville kompromittere sig ved at etablere relationer til Sovjetrusland pa sa hojt niveau, som mere forsonlige talsmaend havde onsket (Lange).

Mens der kan konstateres forskellige interesser inden for dansk erhvervslivvedrorende den praktiske udformning af relationerne til Sovjetrusland,synes der ikke at have vaeret divergerende opfattelser mellem regering og erhvervsliv mht. samme sporgsmal. Som oftest fungerede udenrigsministeriet som en art ekspeditionskontor for danske erhvervsinteresser,hvilket i ovrigt ikke kan vaere sa opsigtvaekkende i betragtningaf, at den danske regering havde overdraget erhvervene det egentligearbejde pa det udenrigsokonomiske omrade. Bortset fra rollen som en ret uselvstaendig formidler af danske okonomiske interesser over for sovjetregeringen havde udenrigsministeriet imidlertid ogsa den funktion at formidle andre regeringers holdning til den danske Ruslands-politik. I perioden frem til det tyske sammenbrud var det isaer den tyske regeringsholdning; efter vabenstilstanden isaer de store veststaters. At udenrigsministeriet/regeringenskulle have haft nogle selvstaendige synspunkterpa de problemer, der rejste sig i forbindelse med det her behandlede

Side 238

emne, ses ikke at have vaeret tilfaeldet. At visse personer i udenrigsministerietstjeneste (Harald Scavenius f. eks.) havde en selvstaendig opfattelse,er en anden sag. Hvilke interesser skulle sadanne synspunkter i ovrigtrepraesentere? Udenrigsministeriets egentlige rolle var den at vaere det organ, hvor danske okonomiske interesser blev konfronteret med stormagternes syn pa, om disse interesser skulle nyde fremme eller blokeres.Den konflikt, der opstod omkring Haxthausens aktiviteter, afkraefterikke denne opfattelse. Hvis Haxthausen havde kunnet opna en aftale i Moskva, der tilfredsstillede de pa dette tidspunkt dominerende danske interesser, er det ikke troligt, at udenrigsministeriet skulle have kunnet eller onsket at forhindre sadanne aftaler pa grund af en formel fejl fra Haxthausens side.

Sporgsmalet om ideologiske modsaetninger ma nuanceres. Mens man i sovjetstyrets forste tid naeppe nok tog det alvorligt i ledende kredse i Danmark, er der ingen tvivl om, at jo laengere tid det viste sig i stand til at bevare og konsolidere sin magt, desto storre blev uviljen mod det. Samtidig eksisterede der - tydeligst mod slutningen af det her behandlede tidsrum - en frygt for revolutions infektion, udgaende fra det nye russiske regime. Alligevel kan der konstateres en livlig kommunikation mellem de sovjetiske myndigheder og det danske erhvervsliv, dels formidlet af den danske diplomatiske representation i Sovjetrusland, dels af erhvervslivets egne, direkte repraesentanter¹⁵⁹. Men mens denne interesse i at bevare kontakten til Rusland ogsa under de nye forhold efter bolsjevikkernes magtovertagelse fra visse dele af erhvervslivet udsprang af et onske om egentlige varebytterelationer, er det pa den anden side det karakteristiske for de dansk-sovjetiske relationer, at de blev domineret af interesser, der var kommet i bekneb som folge af det nye styres forholdsregler. Disse interesser onskede ikke okonomisk samkvem i egentlig forstand, men kontakt til de nye magthavere for at redde deres kapital. Bestandigt spejdede man efter begivenheder, der kunne indvarsle, at de »abnorme« og »sindssyge« forhold var ved at lakke mod enden, og at det gamle Rusland - de übegraensede muligheders land 160 - igen ville sta frem.

De danske muligheder for selv at formulere en politik pa det behandledeomrade

159. I et interview til »Izvestija« den 15.6. 1918 sagde Vorovskij, at der übetinget eksisterede frygt for revolutionaer infektion fra Rusland i de skandinaviske lande, men at de okonomiske interesser var sa store, at de overvaeldede frygten, Siskin, Stanovlenie, p. 167.

150. Forestillinger om Rusland som virkefelt for udenlandsk initiativ traeffes utallige steder, se f. eks. F os s , p. 29 og H a r a 1 d P 1 u m , p. 73.

Side 239

handledeomradehang noje sammen med den internationale situation i almindelighed og med forholdet mellem de dominerende magter og Sovjetruslandi saerdeleshed. Mens mulighederne i den periode, hvor Tysklandvar absolut dominerende i forholdet til Sovjetrusland (dvs. mellem Brest-Litovsk og vabenstilstanden) i det store og hele synes at have vaeret gode, aendrede dette forhold sig afgorende efter Tysklands sammenbrud og den stedse skaerpede konflikt mellem sovjetregeringen og de store vestmagter. Til slut blev presset sa kraftigt, at enhver tanke pa okonomisksamkvem med Sovjetrusland matte opgives.

Resultatet af det udenlandske pres og de dominerende danske interessers onske om at stotte en samlet udenlandsk aktion mod sovjetregeringen blev Danmarks brud med Sovjetrusland. Samtidig med tilbagekaldelsen af den danske diplomatiske mission (herunder generalkonsultatet i Moskva) opfordredes ogsa danske erhvervsdrivende og danske statsborgere i ovrigt til at forlade Rusland 161. I den nedkaempning af bolsjevikregimet, som forventedes at finde sted i allernaermeste fremtid, ansas det ikke for tilradeligt, at udlsendinge opholdt sig i kampomradet.

Hjemvendende danske erhvervsfolk var dog fulde af fortrostning ved arsskiftet 1918/1919: i Iobet af en manedstid forventede de, at forholdene i Rusland atter ville vaere normale. Man ville sa returnere og genoptage og viderefore det midlertidigt afbrudte arbejde i de übegraensede muligheders land 162.

Det nye russiske styres politik over for Danmark pa det udenrigsokonomiske omrade fulgte i det vaesentlige den generelle linie i den sovjetiske politik i den omhandlede periode: henvendelse til repraesentanter for danske myndigheder umiddelbart efter magtovertagelsen om fortsaettelse af det okonomiske samkvem; udsendelse af reprassentanter for det nye regime til varetagelse af dets udenrigsokonomiske interesser, dels af mere permanent art (Vorovskij/Suric), dels af mere midlertidig karakter med henblik pa Iosning af enkeltproblemer (Orzitskij, Michajlov).

Ogsa anskuet fra den sovjetiske side spillede en helt konkret sag (frosagen)en stor rolle som igangsaetter for videre initiativer og overvejelser vedrorende sovjetisk-danske okonomiske relationer. Denne interesse i at fa lost denne sag skal ses pa baggrund af onsket om at fa skabt forudsaetningerfor yderligere danske leverancer af fro til afhjaelpning af den

161. UM. GAP. V. 37. Gesandtskabet i Petrograd til generalkonsulatet i Moskva 16. 11. 1918.

162. Se »Nationaltidende« 17. 12. 1918: »De Danskes sidste Uhygge-Maaneder i Petrograd*.

Side 240

alvorlige ernaeringssituation. Men ogsa danske leverancer af industriprodukter(isaer
landbrugsmaskiner) og levnedsmidler var der stor interessefor.

Af stor principiel interesse er konstateringen af sovjetregeringens villighed til forskellige kompromisser hvad angar nationaliseret og beslaglagt dansk ejendom og muligheden for koncessioner med henblik pa investeringer i russisk erhvervsliv.

Som omtalt spillede i Danmark frygten for bolsjevikkisk propaganda - formidlet af sovjetregeringens repraesentanter i Danmark - en rolle, isaer hen mod slutningen af 1918. Noget belaeg i det her gennemgaede materiale for, at disse repraesentanter skulle have vaeret engageret i egentlig propagandavirksomhed, findes imidlertid ikke. Dette udelukker selvsagt ikke, at der faktisk har fundet en sadan aktivitet sted. Sandsynligvis har Danmark ikke spillet nogen stor rolle i de revolutionsforventninger, den Sovjetiske ledelse naerede. Omvendt synes man i Sovjetrusland af have tillagt Danmark og det ovrige Skandinavien stor betydning pa vareudvekslingsomradet, dels som selvstaendige leverandorer, dels som formidlere af en varestrom fra det ovrige udland 163.

Bortset fra bestraebelserne pa at varetage egentlige okonomiske og handelsmsessige interesser gar der ogsa som en rod trad gennem de forskellige sovjetiske initiativer vedvarende forsog pa at udnytte det udenrigsokonomiske samkvem politisk. Mest markant kommer dette frem i de to tillaegsaftaler af 11. September 1918, som det lykkedes sovjetregeringen at fa Haxthausen til at underskrive. Hvis disse aftaler var blevet godtaget fra dansk side, ville der have vaeret tale om en faktisk dansk anerkendelse af sovjetregeringen.

163. Se udateret og usigneret betaenkning, »Handelsforbindelsen mellem Rusland og Danmark« (russisk og dansk version), forfattet i efteraret 1918 af en person med omfattende kendskab til de dansk-russiske handelsforbindelser bade for og under krigen. Betaenkningens konklusion lyder, at da Tyskland er svaekket, og Ruslands tidligere allieredes fjendskab og forsog pa at etablere en okonomisk blokade af Rusland ogsa udelukker disse lande, ma Rusland satse pa de neutrale lande, isser Danmark i sin handelspolitik. Til gengaeld for danske leverancer af isaer industrivarer, som skal bruges under fornyelsen af det russiske samfund, tilbydes danske virksomheder mulighed for kapitalinvesteringer, koncessioner og leverancer af forskellige metaller. Rigsarkivet. Generalkonsulatet i Moskva. Korrespondancesager (ikke registreret).

Utrykte kilder

Rigsarkivet (Anvendte forkortelser i parentes)

Udenrigsministeriets arkiv (UM)

6. D. 28. Forhandlinger om dansk-russisk Handelsoverenskomst. (6. D. 28)

6. G. 24. Maximalisternes Fredsforslag og Fredsforhandlingerne i Brest-Litovsk.
(6. G. 24)

6. P. 108. Dansk-tysk Aftale om Sejlads mellem danske og russiske Havne. (6. P. 108)

6. U. 134. Arrangement angaaende Levnedsmidler til ostrig-ungarske og russiske
Krigsfanger. (6. U. 134)

6. U. 138. Russisk Rode Kors. (6. U. 138)

79. D. 174. Danmark - Rusland. Vareudveksling mod Kredit. (79. D. 174)

133. L. 1. Rusland: Statslaan. Annullering af russisk Statsgaeld og neutrale Gesandters
Protester. (133. L. 1)

Gesandtskabsarkivet, Petrograd (GAP)

Sagernes nummerering ifolge Rigsarkivets afleveringsjournaler, efterfulgt af de
numre og/eller betegnelser, de benyttede laeg har pafort

GAP. V. 37. 1917-1918. Politiske Forhold i egentlige Rusland. (GAP. V. 37)

GAP. XX. 74. Kopier af Indberetninger m. m. fra Generalkonsulatet i Moskva.
(GAP. XX. 74)

GAP. 7. Gesandtskabets Handelsattache. 111. a. 4. (GAP. 7)

GAP. 29. Export af Kalvemaver etc.

GAP. 35. Handelsattacheen. XXXYHI. (GAP 35)

GAP. 39. Udgaaende til Udenrigsministeriet.

GAP. Unummereret og übetegnet laeg.

GAP. 42-43. (Fra tidligere generalkonsulat i Moskva, nu opstillet under betegnelsen
Konsulatsarkivet, Moskva. Pakke I, II og III.)

Generalkonsulatet i Moskva. Korrespondancesager.

Udenrigsministeriet

Endnu ikke afleverede sager

52. Moskva. 2. Rudolf Forster. 1906-1918. (52. Moskva. 2)

52. Moskva. 9. Generalkonsulent Haxthausens rapport af 5.-11.-1918. (52. Moskva. 9)

64. Dan. 65. Forhandlinger om en Handelstraktat med Sovjetrusland. Paikke I
(64. Dan. 65)

65.1. 19. Danmarks Handel med Rusland. Pakke 11. (65.1. 19). Pakke I, der indeholder
materiale op til august 1924, er forgaeves eftersogt i udenrigsministeriet.

133. D. 4. Rusland. Politisk Omvaeltning Marts 1917 ff. (133. D. 4.)

Erhvervsarkivet

Industriradets arkiv

3/br. hf. 1.(1914- papirer vedr. handelsforbindelser med forskellige lande under
1. verdenskrig. To laeg med betegnelsen »Rusland«. (IR. Rusland)

3/br. hf. 6. (1918) papirer vedr. Ruslandssagen. (IR. Ruslandssagen 1918

7/EF, 18. 1917 31/5-1918 31/10 Korrespondance ind- og udgaet, (vaes.) til og fr;
Alex. Foss.

Grosserer-Societetets arkiv

Grosserer-Societetets Komites forhandlingsprotokol 1917-1920.
G.S.K. J. No. 10/1918.

Trykte kilder og litteratur

Cohn, Einar: Danmark under Den store Krig. En okonomisk Oversigt (1928).

Dekrety sovetskoj vlasti. Tom I (Moskva 1957).

Dokumenty vnesnej politiki SSSR. Tom I (Moskva 1957).

Hansen, Johannes: Hovedtrcek af Industriraadets Historic 1910-1935 (1935).

Papers relating to the Foreign Relations of the United States, 1918. Russia. Vol. I
(Washington 1931).

Plum, Erik: Russisk Handelskompagni 1915-1922. (1923).

Politikens Danmarkshistorie, bind 13 (1965).

Ransom e, Arthur: Seks Uger i Rusland. (1920)

Scavenius, Erik: Dansk Udenrigspolitik under den ffirste Verdenskrig.(l9s9).

Siskin, V. A.: Sovetskoe gosudarstvo i strany Zapada v 1917-1923 gg. (Leningrad

Siskin, V. A.: »Stanovlenie sovetsko-skandinavskich ekonomi£eskich otnosenij (1917-1923 gg.)«, Istoriceskie svjazi Skandinavii i Rossii IX-XX vv. Sbornik statej. Red. N. E. Nocov og I. P. Saskol'skij. (Leningrad 1970), pp. 164-203.

Statistisk Tabelvaerk, Femte Raekke. Litra D Nr. 38. Danmarks Vareomsaetning med
Udlandet i Aarene 1914-1919 (1925).

U 11 man, R. H.: Anglo-Soviet Relations 1917-1921. Vol. I (Princeton 1961).

Udenrigsministeriet. Danmarks handelspolitiske Forhold m. m. under Verdenskrigen
XII. September 1918.

»Berlingske Tidende«.

Oplysninger fra fhv. minister Ernst Christiansen.

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 10 (1972 - 1974) 2