Tilblivelsen af Danmarks Frihedsraad

Overalt i det aksebesatte Europa opstod der modstandsbevsegelser. Overalt begyndte disse bevaegelser med spredte og sporadiske aktioner, illegale blade, sabotagehandlinger, spionage, smaguerilla eller blot gruppedannelser med specielle og maske senere formal. Men overalt sporedes ogsa, som besaettelsen skred frem, en tydelig centraliseringstendens inden for bevaegelserne. I Polen fik general Bor-Komorowski til opgave at samle de spredte initiativer til en landsomfattende hjemmehser, i Norge opstod Hjemmefrontens Ledelse (HL), i Holland dannedes et »Raad van Verzet« (R. v. V.), i Belgien en »Front de l'lndependance« (FI), i Frankrig blev modstandsmanden og gaullisten Jean Moulin med skabelsen af »Conseil National de la Resistance* den store brobygger mellem de spredte modstandsorganisationer, og i Jugoslavien oprettedes nationale befrielseskomiteer, indtil en landsomfattende befrielseskomite, AVNOJ, blev dannet i november 1942. Forhold og organisationsformer varierede, men tendensen mod samling af kraefterne i mere eller mindre udviklede enhedsledelser var universel.

Centraliseringstendensen slog igennem i Danmark i 1943. I sommeren1943, da de store folkestrejker sprang fra by til by og manifesterede befolkningens voksende forbitrelse mod tysk herredomme og utilfredshedmed dansk eftergivenhed, var de danske modstandsgrupper, der forte an i denne udvikling, endnu kun spredte og isolerede, selv om visse forbindelsestrade var knyttede. Kommunisterne havde deres landsdaekkendeorganisation i orden og spillede under augustrurolighederne en dominerende rolle, illegale blade blomstrede frem med storre eller mindreorganisation bag sig, Dansk Samling var et legalt parti med front mod forhandlingspolitikken og med en fraktion dybt involveret i illegaitarbejde,

gaitarbejde,organisationen »Ringen« var i faerd med at overga fra legaltoplysningsarbejde til illegal virksomhed, de danske efterretningsofficererplejede i forstaelig isolation deres illegale kontakter med Storbritannien,og faldsksermsfolkene var travlt beskaeftiget med at finde ind i det eksisterende illegale net og selvstaendigt' opbygge sine egne illegale celler. Overalt var losrevne illegale initiativer pa faerde. Men alt dette og adskilligt andet udgjorde endnu ikke en samlet organisation. Man kunne tale om modstandsgrupper, men endnu ikke om en modstandsbevasgelse.En sadan forudsatte en samling af tropperne under en enhedsledelse,sa langt en sadan enhedsledelse nu kunne rsekke i et illegaliseret samfund. Ydre og indre begivenheder skabte en latent trang til en centralledelse.De ydre incitamenter var de allieredes fremmarch i Rusland, Afrika og Sicilien samt de voksende bombardementer af tyske storbyer, de indre incitamenter var lige sa iojnefaldende. Under rigsdagsvalget i marts 1943 og under de store folkestrejker i august havde bade de illegaleorganisationer og det strejkende folk vaeret uden nogen central ledelse,og tilsvarende udfoldede sabotagen sig efter de forhandenvaerende gruppers og muligheders princip uden forsog pa tilrettelaeggelse af en samlet strategi. Hvad der var af ledelse blev en ad hoc-ledelse, og adskilligeforere i den illegale verden blev i lobet af foraret og sommeren 1943 opmaerksomme pa den loshed, der endnu praegede modstandsaktiviteterne.Resultatet blev uundgaeligt, at onsket om at skabe fastere rammer om modstandsarbejdet modnedes fra maned til maned.

Et forste - frugteslost - forsog pa at imodekomme behovet blev i sommeren gjort af en kreds af kobenhavnske modstandsfolk, der dannede et rad under navnet »Det Danske Faellesraad«. Gruppen, hvis initiativ er beskrevet i min bog, »Kontakt med England« s. 281-82, vedtog en resolution, hvori det hed: »Paa et mode, grundlovsdagen den 5. juni, et eller andet sted i Kobenhavn, samledes repraesentanter for de illegale, nationale kredse i Danmark, hvor man droftede de fremtidige retningslinier og enedes om, at man fortsat i faellesskab ville modarbejde alle udanske tendenser i landet under besaettelsen. Man vedtog at forblive en helhed efter krigen, og paa upolitisk dansk grundlag at fremme den nationale folelse i det danske folk. Endvidere ville man se det som en opgave at kraeve de folk draget til ansvar, der under besaettelsen har modarbejdet danske interesser«.

Gruppen naede at fa denne ret spinkle erklaering oversendt til England,hvor den i juli blev offentliggjort i londonbladet »Frit Danmark«, udgivet af frie danske i Storbritannien, men laengere naede dette »Faellesraad«imidlertid ikke. Nye moder fandt ikke sted, og umiddelbart efterden

terden29. august 1943 oplostes den kun lost sammenknyttede gruppe, da adskillige af dens medlemmer matte tage turen til eksilet i Sverige. Initiativet har da kun interesse som symptom pa tidens behov for styringinden for den illegale verden. Det blev en helt anden kreds, der kom til at lose den opgave at give de splittede grupper en enhedsledelse og stobe grupperne sammen til en landsomfattende modstandsbevajgelse. Hvornar og hvordan denne anden kreds fik lost den presserende opgave, skal vi se pa i det folgende.

I sidste halvdel af oktober maned 1943 kunne de forste illegale blade bringe meddelelsen om, at der nu var dannet et »Danmarks Frihedsraad*, der fremover ville patage sig at koordinere de hidtil spredte modstandsinitiativer. Meddelelserne, der fra midten af oktober begyndte at sive frem i de illegale blade, var yderst spagfaerdige. Bladene indskraenkede sig stort set til at referere Frihedsraadets proklamation om dets dannelse og afholdt sig forelobigt fra kornmentarer. Forst pa pletten var blade som »Frit Danmark« med enkelte lokaludgaver, »Hjemmefronten« og »Studenternes Efterretningstjeneste«, der midt i oktober kunne bringe meddelelsen, mens blade som »Land og Folk«, »Det Politiske«, »De frie Danske«, »Danskeren« og »Den danske Parole« forst lod hore fra sig i slutningen af oktober og i Iobet af november. Bladene optrykte dannelsesproklamationen og konstaterede, at radet var dannet, men indgaende kommentarer savnedes. Kun »Frit Danmark« havde i slutningen af en artikel med titel, »Terningerne er kastet«, en kort kommentar: »Modstanden mod vore undertrykkere vil blive skasrpet, men den vil ogsaa faa vanskeligere vilkaar end for. Derfor maa den organiseres med storre kraft og samarbejde, end det tidligere er sket. Deter en opgave, der ikke kan Ioses i dagens fulde lys og derfor ikke af folkets valgte reprsesentanter. Men i DANMARKS FRIHEDSRAAD har modstandsbevasgelsen faaet sin generalstab, der vil lede kampen, indtil folket atter frit kan vaelge sit styre. Alle maa derfor slutte op om Frihedsraadet, befseste og udbygge dets indflydelse og folge dets paroler«.

Men enhver, der ville »slutte op om Frihedsraadet«, havde endnu
i slutningen af oktober kun dannelsesproklamationen at holde sig til. Den
Iod i;

»Meddelelse om dannelse af Danmarks Frihedsraad.«

Fra den dag, de tyske tropper i 1940 besatte vort land, har viljen til at yde

---

1. Trykt i Frit Danmarks Hvidbog ll.s 181-82.

modstand mod nazisternes voldelige angreb paa vor nationale selvstaendighed og samfundsorden vaeret levende i det danske folk. Efterhanden som den tyske indflydelse pa landets styre tiltog, og vaernemagten i stadig hojere grad sogte at udnytte vore hjaelpemidler i sin krigsforelses tjeneste, opstod der i Danmark en raekke bevaegelser og blade, der gav udtryk for folkets modstandsvilje og organiserede den danske frihedskamp. Denne virksomhed matte pa grand af vore regeringers og vor rigsdags eftergivenhed fores i strid med undtagelseslovgivningen,som de fremmede har gennemtvunget. De organer, der saledes har fort an i kampen mod tyskerne, har i arbejdet for det faelles mal stottet hinanden, nar lejlighed gaves, men de har ikke - som deter tilfaeldet i andre undertrykte lande - hafi: nogen faelles ledelse. Efter den 29. august 1943 er imidlertid onskeligheden af et sadant organ blevet abenbar, dels fordi vort folk under de skaerpede tyske forholdsregler onsker den aktive kamp fort med endnu storre kraft end hidtil, dels fordi kampens vilkar er blevet saledes strammet,at den mest effektive organisation er pakraevet.

I forstaelse heraf er Danmarks Frihedsraad blevet oprettet og har vedtaget
folgende:

1. DANMARK FRIHEDSRAAD er dannet af repraesentanter for de danske bevaegelser, der i faellesskab og i overensstemmelse med folkets onsker aktivt vil bekaempe den tyske besaettelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhaengigt land.

2. Radet har optaget en repraesentant for De frie Danske i udlandet, hvis
betydningsfulde arbejde for Danmarks sag vi i hoj grad anerkender.

3. Radets medlemmer af giver hojtideligt lofte om i arbejdet for Danmarks
frihed at saette dette mal over ethvert partihensyn og enhver saerinteresse.

4. Radet vil henvende sig til folket gennem den frie presse, hvis opgave det er at vise de veje, der forer til friheden, og - trods vanskelige arbejdsvilkar - at bringe befolkningen den aerlige oplysning, som tyskerne hindrer presse og radio i at udbrede.

5. Radet arbejder for de demokratiske idealer og vil bekaempe ikke alene de
ydre fjender, men ogsa de danske nazister, overlobere og kapitulanter.

6. Radets opgave er at organisere modstanden mod tyskerne pa alle omrader
og med alle midler, der star til folkets radighed.
September 1943

Danmarks Frihedsraad

Frihedsradet havde hermed konstateret sin eksistens og i almene vendingerfastslaet sine ideer og sin opgave. Proklamationen talte om »danskebevaegelser*, men hentydede ogsa til partier som underlag for Radetsarbejde. At denned »bevaegelser« hentydedes til de illegale organisationer,der isaer havde manifesteret sig ved bladvirksomhed samt nogen sabotagevirksomhed, var ret indlysende, og laeseren fra 1943 kunne vel gaette sig til, at i det mindste to partier stod bag Radet, kommunisterne og Dansk Samling. Pafaldende var det i ovrigt, at proklamationen ikke med

eet ord fulgte den illegale presses gaengse praksis, at angribe politikerne. Proklamationen var affattet efter den 29. august. Politikerne havde nu gjort deres pligt og sagt det afgorende nej til besaettelsesmagten, og det nystiftede rad ville ikke bryde broerne af til den politiske verden, men habede i fodselsojeblikket endnu pa, at politikernes nej til Berlin ogsa kunne komme til at betyde et ja til deltagelse i den aktive kamp. Men endnu langt ind i efteraret 1943 havde den illegale verden sa lidt som personerae i Frihedsradet gjort sig klart, hvilken fundamental betydning for modstandskampen og for Danmark som helhed dannelsen af Frihedsradetskulle fa. I den forsigtige appel i »Frit Danmark« kunne man prove sig frem med ordene om, at modstandsbevsegelsen havde fact sin generalstab, men at der i realiteten skulle blive tale om en nationaltanerkendt landsledelse, der efterhanden skulle erhverve sig regulaere regeringsbefojelser, horte endnu fremtiden til. De illegale blade begyndte nok at sense faenomenet, men de udbasunerede det endnu ikke til en begivenhed.

Ogsa B. B. C. var laenge tavs. Den repraesentant for De Me Danske, der var optaget i Radet, var abenbart ikke Christmas Moller. I sa fald kunne man abent have naevnt navnet, og hverken B. B. C. i almindelighed eller Christmas Moller i saerdeleshed reagerede med det samme. Den 25. September 1943 skrev Erling Foss, der fra starten var medlem af Radet, til modstandsbevaegelsens vigtigste kontaktmand i Stockholm, Ebbe Munck 2, og bad denne om i udlandet at skaffe Radet »den storst mulige publicity*, og den 1. oktober udarbejdede Radet en skrivelse til B. B. C. med anmodning om stotte i den engelske radio. Brevet naede imidlertid aldrig frem, og B. B. C. lod laenge ikke hore fra sig. Et nyt brev blev affattet den 14. oktober, og den 31. oktober kunne Christmas Moller i en tale over B. B. C. give meddelelse om Radets dannelse. De forste svenske og engelske bladmeddelelser meldte sig i Iobet af slutningen af oktober maned i form af spredte og knappe notitser. Forst i Iobet af november maned blev Frihedsradet gennem udsendelsen af pjecen, »Nar Danmark atter er frit«, der spredtes i mere end hundrede tusinde eksemplarer, mere alment kendt, ligesom det forst nu gennem udsendelsen af dette udforlige programskrift fik ansigt og anseelse.

I perioden fra slutningen af oktober til slutningen af november 1943
var Frihedsradet saledes blevet holdt over daben. Det havde faet navn,
og det begyndte at markere sig gennem sin funktion. Men hvornar var

---

2. Om radets anstrengelser for at opna omtale i udlandet se Jorgen Haes t r u p : Hemmelig alliance I. s. 55-56.

Radet opstaet, hvordan var tanken undfanget? Ingen kunne dengang besvare sporgsmalet, og i eftertiden harder bestaet tvivl oni bade fodselsdatoog undfangelsesproces. Formalet med denne undersogelse skal vaere at besvare begge sporgsmal.

Den konkrete fodselsdato er i og for sig underordnet, nar blot tidspunktet nogenlunde lader sig fastlaegge. Isaer er det jo af indlysende betydning, om skabelsen af Radet fandt sted for eller efter den 29. august 1943. Men allerede her varierer angivelserne betydeligt. Umiddelbart efter krigen - i 1945 - skrev en af medstifterne, Frode Jakobsen, i »Salmonsens Leksikontidsskrift« en artikel om Frihedsradet3, i hvilken det kort hed: » Frihedsradet« stiftedes juli 1943 pa initiativ af »Ringen«s ledelse.« Denne tidlige tidsangivelse modificerede Frode Jakobsen, da han - stadig i 1945 - gav oplysninger til forfatteren Chr. Sondergaard til brug for dennes bog, »I tyske laenker«. Her er tidsangivelsen lidt forskelli g⁴: »Dette resulterede i, at Frihedsradet blev startet den 1. august 43 ved et mode hjemme hos mig«. Frode Jakobsen star alene i denne tidlige tidsangivelse. I vaerket »Danmark under bes£ettelsen⁵« ansaetter Mogens Fog tidspunktet til »midt i September«, mens Erling Foss i sin bog, »Fra passiv til aktiv modstand« og Borge Houmann i »Frit Danmarks Hvidbog« er enige om datoen den 16. September⁶. Begge de sidst naevnte boger er fra 1946, og det fremgar ikke, om der i skildringen er korrespondance mellem de to ens datofastsaettelser. Mogens Fog's »midt i September* blev publiceret i 1947. I sin omfattende beretning til rigsarkivet - udarbejdet i 1955 - fastholder Frode Jakobsen den tidlige dato den 1. august, og modsaetningerne mellem hans meget tidlige dateringer og de ovriges dateringer til omkring den 16. September synes uforligelige. Frode Jakobsens tidlige dateringer synes ogsa uforligelige med de fa stumper af samtidigt kildestof, der er bevaret.

Her kommer forst Frihedsradets dannelsesproklamation pa tale. Den er dateret til September 1943, og den omtaler begivenhederne den 29. august som en vigtig forudsaetning for Radets funktion. Hertil kommer som naevnt, at det forst er fra midten af oktober, at Radets dannelsesproklamationdukkerop i den illegale presse, og at henvendelserne til udlandet med onske om omtale forst bliver affattet fra slutningen af September.Den25. September skrev Foss til Munck, og den 1. oktober skrev Radet direkte til B. B. C. Hertil kan fojes endnu en nogenlunde

---

3. Anf. vaerk, haefte 8, spalte 374.

4. Anf. vaerk (1945) s. 321.

5. Anf. vaerk 11. s. 688.

6. Fra passiv til aktiv modstand s. 275 f. og Frit Danmarks Hvidbog 11. s. 180.

samtidig kilde. Den 30. September 1943 skrev Frode Jakobsen og ErlingFossi faellesskab et brev til Christmas Moller⁷. Det var Frode Jakobsen,derforte pennen, mens Foss indskraenkede sig til en eftersikrift. Frode Jakobsens lange brev indeholder bl. a. folgende: »Noget af det betydningsfuldeste,derer sket, er efter min opfattelse, at dette faellesrad, jeg foreslog de andre grupper, nu er en realitet. Jeg motiverede mit forslag med 3 begrundelser: 1) Vi ma undga nogen sinde at komme i modsaetningtilhinanden (som under valget). 2) Vi kan opna en effektivisering ved samarbejde og arbejdsdeling, idet de forskellige organisationer er at betragte som forskellige instrumenter, tilpassede til forskellige opgaver. 3) Vi kan alene derved give Dem og Deres folk et samlet udtryk for hjemmefrontenssyn,hvilket ma vsere en stor fordel for Dem fremfor i en akut situation at sta overfor stridende standpunkter. Dertil fojedes fra anden side som 4. punkt: At man i faellesskab kan optraekke retmngslinier,derraekker ud over besaettelsen. Hvis dette sidste lykkes, ville det ikke vaere det mindst vaerdifulde...«. Foss's efterskrift indeholder bl. a. folgende: » ... men jeg er helt enig med ham, og deter jo hovedsagen! Ogsaa i det forestaaende samarbejde. Jeg kan meddele dig, at aanden i Frihedsraadet og droftelserne der ligger eller har hidtil ligget i et godt niveau. Vi har vaeret fri for de personlige stridigheder og lyst til at optraede,somjeg er kendt med fra politiske foreninger, men nu var min maaske ogsaa een af de vaerste ... Tilbage til magisterens (Frode Jakobsens)brevom fremtiden - efter krigen. Af to grunde kan jeg ikke folge ham. Dels er jeg ikke saa revolutionaer som han, og dels hair jeg ikke samme tillid til, hvad jeg selv kan udrette. Dermed er egentlig alt sagt. Jeg harslet ikke den folelse, at jeg nodvendigvis, fordi jeg vover pelsen her nu, har nogen ret til at bestemme noget bagefter ...«. Ved en nojere analyse af ordvalget i dette faellesbrev kan man med udbytte hsefte sig ved to udtryk. Dels Frode Jakobsens, at Frihedsradet »nu« er en realitet,hvilketpa den ene side indicerer, at realiteten er af relativ ny dato, uden at dette pa den anden side udelukker laengere tids forudgaende forhandlinger, dels Foss's bemaerkning om »det forestaende samarbejde«, der ret klart udelukker, at et sadant samarbejde har vaeret etableret gennemenlaengere forudgaende periode. Skal man herefter pa grundlag af det sparsomme samtidige kildemateriale tage stilling til dateringssporgsmalet,syneskonklusionen at blive den, at dateringen af fodselstidspunktetforFrihedsradet til midten af September og maske netop til den 16. September baerer sandsynlighedens praeg. Dette understottes af endnu en

---

7. Brev af anf. dato i Ebbe Muncks arkiv.

samtidig kilde, Erling Foss' ugebrev til B. B. C. for den 6. oktober⁸, hvor han taler om »det nyskabte Frihedsrad«, der efter jodearrestationerneharudsendt en. protestudtalelse. Det synes sikkert, at der i det mindste kort inden dagene fra den 25.-30. September ma have fundet en formalisering sted af et samarbejde, der imidlertid udmaerket godt kan have haft rodder i langt tidligere forhandlinger. Studerer man disse forforhandlingernaermere,forsvinder ogsa det tilsyneladende uforligelige mellem Frode Jakobsens tidlige dateringer og de ovrige vidners udsagn om en etablering af Frihedsradet i September, antagelig midt i maneden, hojst sandsynligt netop den 16. September.

De samtidige kilder til disse for-forhandlinger er desvaerre mere end sparsomme. De indskraenker sig til et par ret kryptiske indslag i Erling Foss' ugebreve til B. B. C. fra henholdsvis den 26. maj og 30. juli 1943. Til gengasld foreligger der et ret omfattende beretningsmateriale fra de implicerede hovedpersoner samt en breweksling⁹ fra 1946 mellem Frode Jakobsen og Erling Foss om problemet: Frihedsradets dannelse. Pa grundlag af dette materiale lader begivenhedsforlobet sig fastlaegge med ret stor nojagtighed, og det kan fastslas, at tanken om at skabe et faellesorgan for modstanden i Danmark i princippet var aftalt, inden begivenhederne omkring den 29. august for en kortere eller laengere tid lagde sig hindrende i vejen for samlingen af et egentligt konstituerende mode, hvor navn og program kunne fastsaettes naermere.

Tanken om, at de spredte modstandsgrupper burde skabe et faellesorgan,deri storre eller mindre grad kunne koordinere samarbejdet mellemdemog eventuelt ogsa et samarbejde mellem dem og det frie danske arbejde i udlandet, gar tilbage til rigsdagsvalget den 23. marts 1943. Underdenstaerkt haemmede agitation forud for dette valg havde det klart vist sig, at de modstandsindstillede grupper og partier ikke fulgte nogen fselles parole, og at rad og anvisninger til vaelgerne ikke pa nogen made var harmoniserede. »Frit Danmark« og de illegale kommunistiske blade agiterede for, at vaelgerne burde stemme blankt, en anvisning der end ikke blev fulgt af alle »Frit Danmark «s lokalblade. Saledes afvistelokalbladetfor Esbjerg at folge denne parole. Dansk Samling agiteredefor,at vaelgerne skulle stemme pa Dansk Samling som det eneste

---

8. ErlingFoss: Fra passiv til aktiv modstand s. 222.

9. Den anforte breweksling i Frode Jakobsens arkiv. Beretningsmaterialet omfatter dels Frode Jakobsens beretning til rigsarkivet fra 1955, dels beretninger, indsamlet i 1972 fra Erling Foss, Mogens Fog, Frode Jakobsen, Flemming B. Muus og Arne Sorensen. - De anvendte beretninger er indlagt i Rigsarkivet i saerligt laeg, betitlet »Beretninger vedrorende dannelsen af Danmarks Frihedsraad.«

legale parti, der abent vendte sig mod Scavenius-regeringens politik, og fra London anbefalede Christmas Moller at stemme pa de fire gamle partiersamtpa Dansk Samling. Den modstandsindstillede organisation »Ringen«,derendnu ikke radede over noget egentligt illegalt blad, men betjentesigaf maskinskrevne meddelelser, agiterede gennem sine vidtforgrenedekanalerfor, at vaelgerne stemte pa »de bedste msend« inden for de fire gamle partier, hvorved organisationens ledere taenkte pa de politikere, der klarest havde manifesteret deres vilje til at yde modstand mod yderligere tyske krav. Forvirringen ved dette saelsomme valg, der kom bag pa partier og befolkning, var ret total. Erfaringerne fra valget satte sig spor i Frode Jakobsens tankegang. Han havde op til valget vaeretoptagetaf, at alle modstandsindstillede fulgte en faelles parole, og da dette havde vist sig uigennemforligt, droftede han efter valget pxoblemetomen eller anden form for enhedsledelse af modstandskredsene med en raekke af de ledende inden for »Ringen«, professorerae Chievitz og Husfeldt, overretssagforer Busch-Jensen, direktor Viggo Villadsen og og bibliotekar Erik Allerslev Jensen¹⁰. Der var i denne kreds enighed om, at en enhedsledelse var onskvaerdig, og Frode Jakobsen gik herefter videre med tanken, idet nu ogsa et andet incitament spillede ind. Han havde over B. B. C. eller pa anden made hort om dannelsen af en polsk befrielseskomite, og det foresvaevede ham, at noget tilsvarende burde etableres i Danmark. Han sa med denne tanke videre ud end til dannelsenafet fsellesorgan, der blot skulle have koordinerende funktion. Tanken om det, der skulle blive til Frihedsradet, synes her foregrebet. Frode Jakobsens ojeblikkelige problem blev da det, om han pa en eller anden made kunne komme i kontakt med andre illegalt arbejdende kredse i Danmark, og dette skulle netop vise sig at rumme et problem i sig selv. Det ma i denne forbindelse erindres, at »Ringen« indtil dette tidspunkt ikke havde vseret direkte illegalt engageret, men netop nu befandt sig pa skillevejen mellem en halvlegal tilvaerelse, hvor hovedformalethavdevaeret at sprede en objektiv og palidelig oplysning gennem tilsyneladende legale »studiekredse« landet over, og en direkte illegal aktivitet,somnetop nu slog igennem bl. a. takket vaere Frode Jakobsens efterlysningafkontakt til de direkte illegalt engagerede. Det helt selvfolgeligeforsteonske for Frode Jakobsen var at opna forbindelse med »Frit Danmark« og specielt med Mogens Fog, hvis illegalitet var offentligt proklameret gennem dennes i december 1942 og januar 1943 udsendte

---

10. Disse overvejelser inden for »Ringen«s hovedledelse er bekraeftet af Allerslev Jensen i brev til Jorgen Haestrup af 28/12 1972.

illegale breve n, der havde faet vid udbredelse, ligesom Frode Jakobsen
ikke kunne vaere uvidende om, at Mogens Fog matte hore til i kredsen
bag »Frit Danmark«.

Nogen direkte kontakt til Fog havde Frode Jakobsen imidlertid ikke, og overhovedet ma man nok med hensyn til det her skildrede erindre sig, at modstandskredsene i foraret 1943 endnu var saerdeles spredte og isolerede, og at det netop blev arbejdet pa at fa et modstandsbevaegelsens faellesorgan stillet pa benene, der blev en af de katalysatorer for den mangesidige kontaktsogning, der i foraret 1943 var i fuld gang. Kommunisterae, »Frit Danmark«, Dansk Samling, »Ringen« og andre grupper havde alle deres kontakter i orden eller under opbygning, og faldskaermsfolkene var i faerd med at finde deres vej frem i de etablerede illegale net eller selv opbygge deres losthaengende celler, men endnu matte det illegale initiativ fra den ene gade famle sig vej frem til det naeste, maske i nabogaden, maske i et andet bykvarter, hojst muligt i et fremmed sogn eller en fjern landsdel. Og endnu var man ikke ude af den hvem-kan-vi-stolepa-stemning, der matte praege et arbejde, der vendte sig i lige grad mod besaettelsesmagten og en politik, der blev formuleret af en formelt demokratisk og parlamentarisk grundmuret regering. Det opror, der i foraret 1943 naermede sig med raske skridt, var dygtigt og omhyggeligt forberedt med hensyn til det holdningsskred, der skulle melde sig; men den illegale organisation var endnu 10s og usammenhasngende. Netop dette skulle et faellesorgan for modstandsaktiviteten rade bod pa. Derfor sogte Frode Jakobsen nu kontakt med ligesindede.

En sadan ligesindet var netop Mogens Fog, i det mindste for sa vidt angar onsket om et koordinerende organ. Ogsa for ham havde den uenighed,der havde prseget agitationen forud for martsvalget fort til overvejelserom en bedre koordinering af de spredte kraefter, og problemet herom synes at have vaeret droftet inden for »Frit Danmark«s ledelse, efterFogs angivelse i det mindste mellem ham og den kommunistiske repraesentanti det kommende Frihedsrad, Borge Houmann. Fog omtaler »en snak med Borge Houmann« om valgresultatet og anforer, at Houmannda skulle have udtrykt sig i retning af, at det danske folk ikke var revolutionaert, ligesom han havde uddybet dette med bemserkninger om, at vaelgerne kunne have de bedste hensigter, indtil de stod ved valgurnen,hvorefter de alligevel satte krydset, som de plejede. Valget havdeunder alle omstaendigheder vist, at vaelgerne i ret vid udstrsekning havde stemt efter de traditionelle retningslinier, og fra »Frit Danmark«s

---

11. Trykt iMogensFog: Danmark frit, 1947.

side sogte man nu som Frode Jakobsen et samarbejde med ligesindede, hvorved man bl. a. taenkte pa »Ringen«, selv om man en kort stund synes at have staet lidt tovende over for denne organisation ud fra den pa dette tidspunkt forkerte, men forstaelige forudsaetning, at »Ringen« som en halvlegal organisation kunne betyde en sikkerhedsrisiko i et rent illegalt arbejde.

I forste omgang gik de to initiativer skaevt af hinanden. Mest energisksynes Frode Jakobsen at have vaeret, og det blev da ogsa hans initiativ,der efter en del moje kom til at baere frugt. I forste omgang sogte han indirekte kontakt gennem et par af sine venner, om hvem han mente, at de havde mulighed for at finde frem til Fog, bibliotekarerne Erik AllerslevJensen 12 og Vibeke Ammundsen. Disse forste folere forte ikke til nogen direkte kontakt. Svarene gik ifolge Frode Jakobsens erindring i retning af, at en overbygning kunne vaere farlig af sikkerhedsmasssige grunde, og Frode Jakobsen, der ikke kunne eller ville slippe tanken, kastedesig ud i den ide, at han muligvis ved en rejse til London kunne opna den onskede kontakt. Han forelagde sin plan for Chievitz, der igen forelagdeden for faldskaermschefen Flemming B. Muus, og fik det svar tilbagegennem Chievitz, at han meget vel kunne komme til London, men at han i sa fald ikke kunne vende tilbage til Danmark igen. Dermed blev denne plan skrinlagt. Herpa fulgte sa den henvendelse, der skulle baere frugt, en henvendelse til Erling Foss. Nar Frode Jakobsen valgte en henvendelse til Foss, skyldtes dette, at han langt tidligere af Christmas Moller, der havde vseret behjaelpelig, da »Ringen«s arbejde skulle i gang, var blevet henvist til Foss, safremt der skulle skaffes penge til »Ringen«s arbejde. Dette matte indicere, at Foss muligt var orienteret til illegal side. Under alle omstaendigheder gik Frode Jakobsen nu til Foss - og fik resultat. Disse sonderinger lader sig i dag ikke praecist tidfseste. Kun laderdet sig sige, at de ma have fundet sted i perioden fra omkring den 1. april og indtil midten af maj maned, og netop i denne periode er det, at Fog og med ham »Frit Danmark« synes at have overvundet eventuelle betaenkeligheder og sat sig i bevaegelse. Fog naevner, at han skrev et brev til Frode Jakobsen, som han bad sin kollega, professor Ejnar Lundsgaardom at befordre. Dette skete imidlertid ikke, hvilket Fog forst senere erfarede gennem Lundsgaard, og det blev derfor Frode Jakobsens henvendelse til Foss, der kom til at fore tanken videre. Da Frode Jakobsenhenvendte sig til Foss, viste det sig, at denne ganske rigtigt var i stand

---

12. Allerslev Jensen var medlem af »Frit Danmark«s bibliotekargruppe, hvilket Frode Jakobsen var bekendt med. Jfr. brev fra Vibeke Ammundsen til forf. af 3/1 1973.

til at formidle den onskede kontakt. Hermed fores vi ind pa Foss' placeringi
det sindrige kontaktsystem.

Erling Foss' illegale virksomhed tog sin begyndelse, da han af en af sine nacre bekendte, kaptajn Gyth fra hserens efterretningstjeneste, blev anmodet om at fungere som kurer for officererne mellem Danmark og Sverige. Bortset fra, at han fra mi af var orienteret om officerernes hemmelige efterretningstjeneste til fordel for England, benyttede han anledningen til fra foraret 1942 at oversende regelmaessige rapporter til brug for B. B. C.¹³, sa dennes udsendelser til Danmark kunne blive sa sande og daekkende som muligt. Hermed var Foss tidligt illegalt engageret,og hans hovedinteresse la pa to felter. Dels onskede han modstandspropagandaen - bade den engelske og den danske sa korrekt som mulig, og dels onskede han en styring af sabotagen, sa denne mest muligblev hensigtsmsessig og dermed ogsa acceptabel for befolkningen. Som industrimand og med fortrinlige forbindelser i udenrigsministeriet¹⁴, hvor man havde overblik over danske leverancer til Tyskland, mente han sig i stand til at yde et bidrag til en sadan styring. Af begge de naevnte grunde matte hansom Frode Jakobsen og Fog vaere positivt indstillet over for tanken om at skabe et faellesorgan for modstandskredsene. I de tilnaermelser,der her skal skildres, blev han manden i midten. Med Fog fik Foss forbindelse i foraret 1943. Forbindelsen kom naturligt i stand derved,at bade Foss og Fog havde samarbejde med efterretningsofficererne og disses civile medhjajlper, sekretaer og kontaktadresse, Jutta Graae. Fog havde knyttet denne forbindelse i sommeren 1942, da han efter forretningsforerEigil Borch Johansens flugt til England havde pataget sig at vaere en slags dansk tillidsmand for faldskaermsorganisationen i Danmark,et hverv der uundgaeligt forte til kontakt med officererne, med hvem faldskaermsorganisationen arbejdede snsevert sammen. Fra 1942 var Fog bekendt med Jutta Graae og hendes funktion som medhjaelper for officererne. Nu fik Fog ogsa kontakt med Foss, netop gennem Jutta Graae. Tidspunktet kan fastsaettes ret noje til marts 1943. Fog skrev da et brev til Christmas Moller 15, hvori det bl. a. hed: ».. . Jeg har i ovrigt haft forbindelse med E. F., bror til E. F.¹⁶. De horer fra ham regelmaessigt,og

---

13. Disse ugentlige rapporter er trykt i Erling Foss: »Fra passiv til aktiv modstand*,

14. Foss' kontaktmand var Gunnar Seidenfaden, der holdt bade Foss og modstandsmanden ingenior Herman Dedichen orienteret om danske leverancer til Tyskland.

15. Brev af 17. marts 1943 i Christmas Mollers arkiv.

16. Konservativ politiker, medlem af landstinget fra 1943 samt medlem af det konservative partis hovedbestyrelse. Erling Foss' broder, Einar Foss.

sigt,ogjeg vil kalde ham hr. Baek. Han droftede muligheden af at rejse storre summer herhjemme med mig. Jeg tror ikke, deter muligt. Deter i mellem- og arbejderstanden, vort arbejde er mest populaert. De andre, der kan yde summer, er forskraemt bl. a. over sabotagen. Men jeg har indtryk af, at han vil udnytte enhver mulighed derfor, som skulle vise sig . . .«.

Hermed var der lagt op til den videre udvikling. Da Frode Jakobsen ud pa foraret sogte Foss, var denne trefold vaebnet til at modtage ham. Han kendte i forvejen en del til Frode Jakobsens arbejde inden for »Ringen«s arbejde, han havde den onskede kontakt til Fog, og han var selv indstillet pa, at et koordinerende arbejde mellem modstandskredsene var onskvaerdigt. Resultatet blev et for dannelsen af Frihedsradet afgorende mode mellem ham selv, Mogens Fog og Frode Jakobsen. Modet fandt sted i Jutta Graaes hjem, mens kaptajn Gyth synes at have fungeret som en art vagtmand ved modelokalet¹⁷.

Om tidsfaestelsen af dette afgorende mode er der nogen uoverensstemmelse i det eksisterende materiale. I sin fremstilling i »Danmark under Besaettelsen«, skrevet i 1946, henlaegger Mogens Fog modet til den 5. juni, men Frode Jakobsen i sin beretning til Rigsarkivet fra 1955 taler om »slutningen af juli«, mens Jutta Graae mener at kunne flksere tidspunktet til slutningen af maj₁₈. Et tidligere tidspunkt end slutningen af juli ma imidlertid kunne fastslas. I juli maned opholdt Foss sig pa ferie i Jylland og skrev sine ugebreve herfra, og at tidspunktet ligger tidligere end juli synes ogsa at fremga af andet materiale. I et brev fra Frode Jakobsen til Erling Foss fra 8. marts 1946, hvor han resumerer sin erindring om de her skildrede praeliminaere forhandlinger, nsevner han, at hans henvendelse til Foss fandt sted i »forsommeren 1943«, og iet notat til brevet, indfojet i 1956, fikserer han nojere tidspunktet til »senest i maj«, og hertil kommer oplysninger i det beretningsmateriale, der er indhentet i forbindelse med udarbejdelsen af denne studie. Fog fastslar her, at modet ma have fundet sted i forsommeren, og under alle omstaendigheder inden han tog pa sommerferie, mens Frode Jakobsen stillet over for Jutta Graaes oplysning afstar fra at insistere pa det nojagtige tidspunkt. Foss mener at huske, at der var flere moder hos Jutta Graae, men star alene med denne erindring.

Maske kan det sparsomme samtidige kildemateriale hjaelpe lidt pa den
kronologiske fastlaeggelse. At tanken om et »raad« af en eller anden

---

17. Oplyst af Jutta Graae samt af V. Gyth ovfr. forfatteren.

18. Samtale mellem Jutta Graae og de to historikere, Palle Roslyng-Jensen og H. C. Bjerg, 1972. Samtale optaget pa band.

art har vaeret fremfort for Foss allerede i maj synes godtgjort af hans »ugebrev« til London fra den 26. maj 1943. Han skriver her bl. a.: ». .. Pa et mere ufodt stadium er tanken om at skabe et rad, som kan laegge planer for gennemforelse af uro i folket i tilfaelde af eftergivenhedfraregeringens side over for tyskerne. Med andre ord sorge for, at den uro virkelig indtrajffer, som politikerne altid paberaber sig over for tyskerne, men som de samtidig i kraft af den »officielle« politik og deres stilling ufrivilligt gor alt for at modvirke. At folk i givet fald foler harme, nar meget let ikke ud over to mands samtale, hvis man ikke pa forhand sorger for, at der pa den ene eller anden made kan gives udtryk for harmen«.Detforekommer overvejende sandsynligt, at dette ma vaere skrevet,efterat Frode Jakobsen havde opsogt Foss og over for ham havde udviklet sine ideer om et fsellesorgan eller et »raad«, som Foss nu drager ind i terminologien. Pa den anden side er tanken om et sadant»raad«endnu den 26. maj »paa et mere ufodt stadium«, hvad der formentlig kan tolkes i retning af, at det grundlaeggende mode mellem triumviratet Fog-Foss-Frode Jakobsen endnu ikke har fundet sted. Er denne antagelse rigtig., og tager man det foreliggende beretningsmaterialeibetragtning, naermer man sig Fogs tidsfastsaettelse for modet til grundlovsdag den 5. juni, selv om modet meget vel kan have fundet sted bade lidt inden eller lidt efter denne dato. Vigtigere end tidsfastssettelsen er imidlertid modets forlob og resultater, og her er der i alt vaesentligt god overensstemmelse mellem bade tidlige og senere beretninger. Forst og fremmest fremlagde Frode Jakobsen sine vidtgaende planer om en befrielseskomite og argumenterede energisk for, at man ikke blot matte samle sig om skabelsen af et koordinerende organ, men at man burde ga videre og skabe et ledelsesorgan, der under sig kunne samle alle illegaleaktiviteter.Antagelig har Frode Jakobsen allerede anfort noget lignende pa Foss' kontor i maj maned. I det mindste kan man vanskeligt lasse Foss' antydninger i brevet til London uden at ojne, at planerne sigtedemodet styrende organ, der kunne udstede faellesparoler og bade skabe og styre en onskelig »uro« i folket. At Frode Jakobsen pa tremands-modetharargumenteret i denne retning er der enighed om i alle tre beretteres udsagn. Ligeledes er der fuld enighed om, at det var nodvendigtforFrode Jakobsen at folde sine argumenter ud, for sa vidt som alle tre berettere er enige om, at bade Fog og Foss endnu stod lidt skeptiskeoverfor det kommende samarbejde ud fra en vis bekymring over for det faktum, at »Ringen« indtil da havde vaeret en legal organisation, hvad der jo ville indebsere en sikkerhedsrisiko for et samarbejde med de rent illegale organisationer som »Frit Danmark« og kommunisteme.Overfor

steme.Overfordette argument fremhsevede Frode Jakobsen, at »Ringen«fremoverville hellige sig rent illegalt arbejde, hvorved problemet ville bortfalde, og det synes givet, at Frode Jakobsen i lobet af tremands-droftelsenvandtterrain for sine synspunkter. Ogsa selve tanken om en samling og det risikomoment, en sadan samling indebar, var fremme pa modet, men ogsa her svandt betsenkelighederne ved den naermere analyse af de oplagte fordele, en samling af kraefterne ville medfore. Disse fordele, der begge blev droftet pa modet, var muligheden for at opna en koordination pa to vigtige omrader, den illegale presse og sabotagen. Ikke mindst for Foss var dette sidste moment betydningsfuldt.Ovenpa dette kom sa Frode Jakobsens videregaende planer om en befrielseskomite.

Nogen konkret beslutning om dannelse af et »raad« forte modet ikke til, men man enedes om at fortsaette droftelserne og om at inddrage redaktor Aage Schoch i de videre overvejelser. Frode Jakobsen folte efter modet, at han var naet et langt skridt frem mod virkeliggorelsen af sine planer. Han har i ovenfor naevnte brev til Foss fra 1946 erindret sig handlingsforlobet pa folgende made: »... Modet formede sig paa den maade, at jeg frit talte uafbrudt meget laenge om mit arbejde, og hvad jeg havde tsenkt mig med »befrielseskomiteen« - meget spaendt pa jeres reaktion. Ogsaa her fremforte I begge betsenkeligheder ved en saadan koncentration, men jeg havde det indtryk, at mine ord havde den virkning, at I var ved at blive vundne for planen - hvad du for ovrlgt selv fortalte mig, da vi to cyklede sammen derfra«.

Ogsa et andet sporgsmal synes at have vaeret berort pa tremands-modet,nemlig sporgsmalet om eventuelt at fa politikere ind i et centralt ledetarbejde. Bade Fog og Foss naevner deres onske om at fa i det mindstesocialdemokratiske og konservative politikere engageret, et onske ogsa Frode Jakobsen delte, og Fog fastslar en erindring om, at det var efter hans forslag, at Schoch skulle kontaktes, ligesom Fog patog sig at rette henvendelsen til Schoch. Nar Schoch her kom ind i billedet, var det netop ud fra den opfattelse, at denne havde gode kontakter til konservativekredse, sa man gennem ham kunne habe pa at fa konservativ tilslutning til et kommende arbejde. De naevnte udsagn rimer helt med de bestraebelser, Frihedsradet faktisk efter sin dannelse udfoldede for at fa politikere ind i Radets arbejdel9, og det kan muligvis have vaeret forsigtige sonderinger i politiske kredse, der kan forklare, at der efter

---

19. Se herom Jorgen Haestrup: Hemmelig alliance I. s. 58 f.

tremands-modet gik forbloffende lang tid, inden man kom videre ined
planerne.

I det mindste indtradte der mi en lang pause i droftelserne. I juli var bade Foss og Fog pa ferie, den ene i Midtjylland, den anden pa Mon, og endnu i slutningen af juli var man kun naet til de henholdende overvejelsers stadium. Det nseste sikre holdepunkt i handlingsforlobet er et ugebrev fra Foss, skrevet i Kobenhavn den 30. juli under en kort afbrydelse af Jyllandsferien. Det hedder her bl. a.: »Til slut vil jeg pege pa nogle opgaver, som jeg delvis er i lag med: Der arbejdes i ojeblikket meget energisk i en raekke grupper:

1. De illegale blade, der har en vis foling indbyrdes, men ikke uden nyhedskonkurrence.
Desvserre bringes der ofte forkerte oplysninger om
forhold og personer, som burde vaere rigtige.

2. Sabotorerne trsenger ogsa til oplysninger.

3. De af dig startede S-kredse2o er ved at danne en indvendig aktiv
kerne. Der tiltraenges et oplysningssystem.

4. Til verificering af visse ting, som kan kontrolleres, og

5. En urocentral, som en slags generalstab, til at skabe uro omkring
tyskernes overgreb i foreliggende tilfaelde.

Hvor staerkt et sadant samarbejde i form af et fselles rad skal knyttes, er et stort sporgsmal. Jeg er ikke sikker pa, at vore venner finder noget sadant tilradeligt under hensyn til, at alt pa denne made kan fanges under een hat. Deter maske ogsa farligt at lave et egentligt modsaetningsforhold til partierne, som jo inderst inde arbejder pa de samme linier. Endelig er der jo sikkert folk, der for en stor del ikke lader sig styre af et sadant Rids ordre alt i alt tror jeg dog nok, en vis koordination kan tilstraebes, og hvad angar punkt 4 har jeg ogsa faet noget udrettet. Punkt 5) er lidt i stobeskeen.«

Fire betydningsfulde forhold kan uddrages af det hastigt sammenflikkede brev. Foss er orienteret om, at »Ringen« nu har udskilt en »indvendig aktiv kerne«, der hersker endnu hos ham tvivl om det tilradelige iat skabe et maske farligt centralt organ, onsket om et samarbejde til popolitisk side fremgar tydeligt, og endelig fremgar det, at tanken om det faelles Rad, som Foss endnu benaevner en »urocentral«, er i stobeskeen. Stobeprocessen kom nu fa dage senere et betydeligt skridt videre.

---

20. Foss sigter til »Ringen«s studiekredse, som Christmas Moller havde vaeret med til at starte.

De sammensvorne, denne gang udvidet med Aage Schoch, modtes fa dage senere i Frode Jakobsens lejlighed pa Birkedalsvej. Frode Jakobsen daterer dette mode til 1. august 1943, Foss til begyndelsen af august, mens Fog afstar fra tidsfastsaettelse. Men atter her er der enighed om modets forlob og resultater. Man besluttede i princippet at soge dannet et faellesorgan for de illegalt engagerede kredse, og man vedtog, at den forelobige kreds skulle soges udvidet til ogsa at omfatte kommunisterne og Dansk Samling, saledes forstaet at enten skulle begge disse partier inddrages, eller ogsa skulle ingen af dem drages ind i samarbejdet. Fog, der pa modet gjorde det klart, at han ikke »tegnede« kommunisterne, men kun »Frit Danmark«, patog sig at kontakte kommunisterne, mens Schoch skulle have til opgave at henvende sig til Dansk Samling. Endelig tyder beretningsmaterialet pa, at tanken om at incldrage faldskaermsfolkene i arbejdet allerede var fremme pa dette mode. Fog er ganske vist den eneste af de tre modedeltagere, der naevner dette moment, men hans oplysning underbygges pa afgorende made af oplysninger fra chefen for faldskaermsfolkene, Flemming B. Muus, ligesom Fogs videre fremstilling af begivenhedsforlobet udbygger hans korte udsagn. Bade Flemming B. Muus og Fog er enige om, at de siden foraret 1943 havde jaevnlige moder i Dyrehaven, oftest en gang om ugen, og efter begges fremstilling var Muus i Iobet af sommeren blevet indviet i planerne. Den afgorende samtale fandt sted i restaurant » Lille Peter« pa Dyrehavsbakken, efter Fogs angivelse i lobet af august, efter Muus's fremstilling lige efter den 29. august. Muus hsevder, at han gennem redaktor Stig Jensen2l havde vseret forhandsorienteret om planerne om at danne et faellesorgan for modstandsgrupperne, og at han oprindelig havde stillet sig skeptisk til sadanne planer, som han fandt unodvendige og urealisable. I Iobet af sommeren var han imidlertid kommet til en positiv holdning over for planen, og da Fog og han droftede den pa et eller andet tidspunkt omkring den 29. august, var hans eventuelle betaenkeligheder bortvejret. Om han har vaeret forhandsorienteret, er en detalje af mindre interesse, det afgorende ma vaere, at det ma synes helt usandsynligt, at Fog har droftet sagen med Muus, uden at tanken om faldskaermsfolkenes deltagelse i det kommende samarbejde har vaeret fremme pa modet pa Birkedalsvej. En sadan tanke var da ogsa helt naturlig.

Modet pa Birkedalsvej havde fort til en principbeslutning om en samlingaf
alle storre involverede illegale kredse. Fog opregner dem i sin
beretning: Kommunisterne, Dansk Samling, »Ringen«, »Frit Danmark«

---

21. Foss havde et intimt samarbejde med Stig Jensen.

og faldskaermsfolkene. Der var andre illegale kredse, men disse var unaegteligde storste, og med en samling af dem var en samling af hele den illegale verden rykket et enormt skridt videre. Frode Jakobsen er pa denne baggrund tilbojelig til at betragte modet pa Birkedalsvej spm Frihedsradets stiftelsesmode. Dette turde vsere et definitionssporgsmal. Kommunisterne, Dansk Samling og faldsksermsfolkene var endnu ikke spurgt, Radet havde endnu hverken navn eller programerklaering, og det tradte forst offentligt frem adskilligt senere. Under de store augusturolighederlod det ikke hore fra sig, hvad det givet ville have gjort, om det da havde vseret en etableret institution. Sikkert er det pa den anden side, at man efter modet pa Birkedalsvej var kommet ud over bekymringernesstade og var indstillet pa at skabe det fsellesorgan for modstandsarbejdet,som ikke mindst Frode Jakobsen havde ivret for.

Imidlertid kom initiativkredsen ikke til at ride samme dag, som den sadlede. Fog rettede henvendelse til Houmann og, som vi har set, ogsa til Minis, men endnu den 29. august var man ikke kommet videre med den konkrete udformning af planerne. Denne dag var Fog taget ind til redaktoren af »Frit Danmark«, Kate Flerons, lejlighed pa Grabrodre plads. Her modte han i lobet af dagen Schoch og Houmann og enedes med dem om, at man nu, hvor regeringen var tradt tilbage, og situationenvar radikalt aendret, matte se at fa planerne fort ud i livet. Bade han og Foss naevner, at dagene efter den 29. august var sa prseget af travlhed og forvirring i forbindelse med omlsegning af kommunikationer og dsekadresserm. m., at der kom til at ga nogen tid, inden man kunne fa sammenkaldttil et endeligt konstituerende mode. Det synes ogsa, som om henvendelsen til Dansk Samling forst fandt sted efter den 29. august, og den blev ikke rettet direkte til partiets leder, Arne Sorensen, men derimod til Jorgen Staffeldt, der arbejdede i Dansk Samlings administrationsom Arne Sorensens hojre hand. Arne Sorensen er i sin beretnmg kategorisk pa dette punkt: »Arne Sorensen fremhaevede derpa, at det eneste han med absolut sikkerhed kunne sige om Dansk Samlings forholdtil Frihedsradets dannelse var det, at det var Jorgen Staffeldt, der i de indledende forhandlinger havde taget del pa Dansk Samlings vegne. Arne Sorensen var ikke personligt og direkte blevet kontaktet af initiativtageretil radstanken, men han var blevet orienteret af Jorgen Staffeldt,der var kommet til ham. Arne Sorensen kunne ikke med sikkerhed sige hvornar, men muligvis efter at han den 29. august var gaet under jorden.Staffeldt havde da meddelt, at han havde vaeret indbudt til et mode om sagen, og han kom med et referat, der gik ud pa, at man havde besluttetat

sluttetatdanne et koordinerende organ for alt modstandsarbejde«. Arne Sorensen fremhaever herefter, at bade han og Staffeldt havde vaeret enige om at sige ja til tanken, ligesom de havde vseret enige om, at professor Arne Noe-Nygaard burde vsere Dansk Samlings repraesentant, hvorimod hverken Arne Sorensen selv eller Staffeldt burde involveres. Dette handlingsforlobsvarer til en beretning, Noe-Nygaard i 1956 har afgivet, idet det dog af bade Noe-Nygaards beretning og af de ovrige beretteres fremstillingfremgar, at Staffeldt modte frem til det konstituerende mode, da Noe-Nygaard var blevet for sent adviseret.

Hermed var - et stykke ind i September - alt lagt til rette for handling.
Det blev Foss, der traf de praktiske forberedelser til det mode pa
Harilds maskinskrivningsbureau pa Norrebrogade 156, der efter de
gaengse fremstillinger betragtes som stiftelsesmodet. Deltagerne den dag
var foruden de oprindelige initiativtagere, Frode Jakobsen, Fog og Foss,
Aage Schoch, Borge Houmann og Jorgen Staffeldt. Muus var ikke med,
men modte forst frem pa Radets naeste mode, hvor nu ogsa Noe-Nygaard
modte frem i stedet for Staffeldt. Foss naevner, at det forst var pa dette
mode, at man traf beslutningen om at inddrage faldskaermsfolkenes chef
i arbejdet. Dette er tasnkeligt, og i sa fald ma Fogs tidligere droftelse
med Muus have haft karakter af en sondering i retning af, om han ville
indtraede i arbejdet, hvad han afgjort ville. Pa dette mode fik Radet ogsa
navn, og antagelig blev stiftelsesproklamationen udarbejdet. Navnet synes
at vaere fodt efter et forslag fra Foss om at dobe det nye organ
marks Friheds Rdd«, hvilket af Houmann blev kortet ned til det fyndigere
»Danmarks Frihedsrad«. I oktober tradte Radet offentligt frem.

I sin beretning til Rigsarkivet fra 1955 skriver Frode Jakobsen i en henkastet bemaerkning: »Deter dog ejendommeligt, at en sa afgorende begivenhed som dannelsen af Frihedsradet ikke har kunnet tidsfaestes med 100 %'s sikkerhed«. Forklaringen synes jo nok at vsere den, at der ikke var tale om en pludselig beslutning, men om en langsomt udviklet proces, hvorunder de gode viljer skridt for skridt arbejdede sig frem til det lykkelige resultat. Processens forlob illustrerer tydeligt de vanskeligheder, der meldte sig under arbejdet pa at illegalisere en befolkning, der kun tovende tog skridtet fra passiv til aktiv modstand. Den her skildrede kreds veg ikke tilbage for det naevnte skridt, og blandt de gode viljer i kredsen var Frode Jakobsen i det mindste den mest pagaende og den mest tillidsfulde. Den sandhed synes der at vaere i hans for naevnte pastand i »Salmonsens leksikontidsskrift« om, at Radet blev til pa »Ringen«s initiativ.