Ole Mæhle: Jens Thiss. En kunstens forkjemper. (Gyldendal norsk forlag).

Den centrale skikkelse i norsk kunstliv i et halvt arhundrede, til 1942, var Jens Thiis, og han var forende som kritiker, museumsleder og kunsthistoriker. Deter, frem for alle andre ham, der har a;ren af at vaere forstemand til at forkynde, tidlig i 1890'erne, at der var opstaet to genier i Norge Edvard Munch og Gustav Vigeland. Begge har de gentagne gange foreviget ham. Hele sit liv igennem var Jens Thiis en skonhedsdyrker og en livskunstner, en frodig natur, veltalende og ikke bange for den store patos og de staerke ord. Der var nok mere kunstnernatur end forsker i ham, men i hans studier over italiensk raenaessancekunst, og i store dele af hans bindstaerke vaerker om fransk and og kunst, er der aegte videnskabelig holdning. Det samme gaelder den skonne bog om Leonardo da Vinci, og bogerne om norsk kunst gennem tiderne. Er der enkelte »fejl« i hans forfatterskab, der er sa vidtspaendende, er de alle bagatelagtige og betydningslose, og der var ingen grund til at haenge sig i dem, som hans modstandere gjorde med en ihaerdighed, der var en bedre sag vaerdig. Man ma ikke glemme, at Jens Thiis i sin vurdering, sin entusiasme, i sit store overblik sjaeldent tradte ved siden af.

Om denne nordmand har Ole Maehle nu skrevet en stor og sare vaegtig bog, der fra forst til sidst giver et billede af en rig og mangfoldig personlighed, som altid folte sig i gaeld til Danmark. Som skoledreng sad han ved siden af Helge Rode, kom i hans hjem, som var det hans eget. Her fik han sit frisind og sin liberale radikalisme stobt i en holdbar barform af Ove og Helge Rodes norske stedfader politikeren Erik Vullum og hans hustru Margrethe, Orla Lehmanns datter, der spillede sa stor en rolle i norsk kulturliv. Hun forstod den unge Jens Thiis, og da han kastede sig over kunsthistorien, rejser han til Danmark, og her er det Julius Lange, senere Karl Madsen og Emil Hannover, der leder og rader ham pa en bestemmende vis. Den tak han skyldte dem, glemte han aldrig. For al lodig dansk kunst var hans sind abent, han kaempede for den med sin storartede pen og i tallose foredrag rundt om i Norden, og han gav den husly pa Nationalgalleriet, da han blev dets leder i 1909 og i samfulde 32 ar fremover. Af et upersonligt og tilfaeldigt kunstmuseum skabte han det norske nationalmuseum, som det lever i alle nordmaends sind i dag. Nu fastslog han, sa alle matte se det, at han var en af de store i skandinavisk

Man ma vaere Ole Maehle taknemmelig for denne smukke bog nu er kommet. Klogt er her mange citater af Thiis selv, i hans polemik er der altid noget der minder om storm i frugtblomstringstid. Om sig selv sagde Thiis, da livet ebbede ud, at han havde vaeret et lykkeligt menneske, for han havde levet et vidunderligt liv. Deter en berigelse, at laere ham naermere at kende i denne bog.