Jørgen Hæstrup: . . . Til landets bedste. Hovedtræk af departementschefsstyrets virke 1943-45. Bd. II. (Gyldendal, 1971). 330 s.

Med dette bind har dr. Haestrup afshittet sit vaerk om departementschefsstyret i de sidste ar af besaettelsen. Det forste bind gik fra den 29. august 1943 til og med folkestrejken i sommeren 1944, og andet bind daekker de resterende maneder af besaettelsen frem til 5. maj 1945.

Karakteristisk for denne periode er den voksende tyske terror og det stadig mindskede spillerum for den danske administration. Samtidig kom vaeksten i den aktive modstand, og spillet mellem politikerne og frihedsradet, skildret indgaende af Haestrup i anden sammenhaeng, forte frem til aftalerne om befrielsesregeringens sammensaetning.

Under alt dette fortsatte departementscheferne deres stadig vanskeligere arbejde med at sikre danske borgere en dansk administration af deres anliggender. Arbejdet gennemfortes med sej energi, og som i forste bind folger Haestrup energisk og minutiost detaillerne i denne udvikling.

En meget stor del af departementschefsstyreis kraefter matte i disse maneder rettes mod at hjaelpe og redde de danske, der var deporteret til Tyskland. Denne indsats indtager en meget stor del af bogen, og det lykkes Heestrup at give os netop skildringen af den storstilede og vanskelige redningsaktion pa samme made, som han har givet det rigtige signalement af andre episoder i besaettelsesarene. I forste bind var skildringen af jodeaktionen en bog i bogen, her er det hjemforslen af fangerne fra lejrene i Tyskland. Hasstrup kan her fuldt ud udnytte sine sjaeldne evner til en medlevende fremstilling, der far hans kildemateriale til at glode.

For sa vidt havde Haestrup allerede i forste bind givet sin grundlaeggende karakteristik af departementschefsstyret og dets betydning. Der laegges ikke meget til i principiel henseende i dette bind, men det ma fremhaeves, at udenrigsministeriets direktor, Nils Svenningsen, kommer til at sta endnu tydeligere som den centrale figur i denne periode. Haestrup tegner et smukt og staerkt billede af ham, og hans dokumentation lader ikke tvivl tilbage om, at deter et korrekt billede. Det ligger i sagens natur, at man trods alt til sidst sidder uden svar pa sporgsmalet om, hvor Svenningsen hentede kraften til at udholde det indre og ydre pres, han konstant matte arbejde under.

Deter godt for den rette bedommelse af departementschefsstyret, at det blev Jorgen Haestrup, der tog sig pa at skildre det. Deter en bedrift, at Haestrup har haft energi til at kunne gennemfore dette store vaerk efter alle de andre opgaver, han har Iost i udforskningen af besaettelsestidens historie. Ingen vil efter dette kunne afdisputere ham titlen besaettelsestidens historiker. Han kender den periode og har nu beskrevet den i de fleste af dens aspekter.