Alfred Kaae: Fæster og husbonde i Hammerum herred. (Historisk Samfund for Ringøbing Amt, 1971). 107 s.

For en stund har Alfred Kaae forladtsine

ladtsinemonumentale sognehistorier til fordel for et mere koncentreret emne: en skildring af forholdet mellembonder og herremaend i Hammerumherred i arene 1689-1751 baseretpa herredets tingboger. Nu er det vestjyske hedeherred ikke et omrade,man i almindelighed forbinder med hovedgarde; men nogle stykker var der, og selv om de var sma, formedederes tilvaerelse sig alligevel sa nogenlunde som den, man finder pa dem, der havde tarne og spir. De to vaesentligste: Tviskloster og Herningholmer ikke medtaget i behandlingen - simpelt hen fordi de to garde havde birkeret over deres underliggendegods, og fordi der fra de to birker ikke er bevaret tingboger.

Kaae har grebet opgaven an pa den made, at han for hvert gods forst praesenterer garden og dens ejere i det valgte tidsrum. Derefter folger en raekke eksempler fra tingbogsindforslerne, der viser bondernes afgiftsrestancer, selvejernes stilling (de var under idelige angreb pa deres ejendomsret til gardene), syn pa gardene, undvigelser pa grund af udskrivning til soldatertjeneste og forskellige andre former for stridigheder mellem bonder og herskab og mellem bonder indbyrdes. Unders^gelsen omfatter ogsa strogodsejere i herredet.

Som sa ofte ved tingbogsundersogelser er det de negative sider af samfundslivet, der traeder frem, en endelos raekke af besvaerligheder, overgreb og urimeligheder, som kun kan fore til den konklusion, at bonden i det store og hele forte et jammerligt liv i bestandig kamp mod dem, han var afhaengig af, og som skulle vaere basis for, at han overhovedet kunne vaere til. Bondens besvaerligheder kan naeppe af vises; men hvordan far man dem afvejet mod den normale, stilfaerdige dagligdag med det jaevne arbejde i arstidernes vekslen? Er det ikke muligt at na videre, og skal man, hvis deter tilfaeldet, lade det andet ligge? Maske var de vanskelige forhold virkelig sa dominerende, at de var typiske; men sa kunne man prove at konstatere det f. eks. ved at taelle gardene op og se efter, hvor mange af dem, der havde vaeret for retten og hvor ofte og for hvad perioden igennem. Det ville have givet et bidrag til egnens placering i datidens samfundsbillede, og bogen ville have faet en storre almen vaerdi derved.

Nu er den blot blevet endnu en facet i opfattelsen af, hvad tingbogerne kan give. Men takket vaere Kaaes fortaelleglaede og -talent er det ogsa blevet en laesevaerdig facet med levende mennesker og saere skaebner. Om det sa har vaeret raedselsfuldt at vaere faestebonde i Hammerum herred, far vaere. Man skal nok vare sig for uden videre at slutte det pa et sadant materiale.

Desvaerre ma man for en gangs skyld pa en lille vignet naer undvaere forfatterens fortrinlige tuschtegninger. Han har ikke villet »konstruere«. Til gengaeld er der en del fotografier, som imidlertid ikke alle er lige relevante. Som i Hardsyssels Arbog er siderne for store og klummen for bred - linierne er for lange at laese, og sa. er nogle gamle ord for redskaber og nogle juridiske udtryk ikke oversat. De voider ikke den dygtige lokalhistoriker problemer, men nok en del laesere.