Fredrika Runeberg: Brev till sonen Walter 1861-1879. - Köpenhamn, Rom, Paris (Svenska Litter atursdllskapet i Finland). 590 s.

Deter en meget diger bog, der er kommet ud af Fredrika Runeberg's breve fra 1861 til 1879 til sonnen, den med rette sa navnkundige billedhugger huggerWalter Runeberg. Alt er udgivet monstergyldigt af Svenska Litteratursallskapet i Finland af Karin Allard Ekelund, og deter blevet til et taettrykt vaerk pa naesten 600 sider. Med andre ord en kolos, men man slipper den ikke, nar man forst har den i hand, og hvad bedre er, man vil laenge huske laesningen. Deter ikke fordi Fredrika Runeberg er nogen fremragende stilist. Men disse mange breve horer til de maerkeligste i sin art i Norden. De er et storslaet dokument om en staerk personlighed, en behjertet og aedel kvinde, varm og selvudslettende. Som naermest en selvfolge levede hun i skyggen af sin mand, Finlands store nationalskjald Johan Ludvig Runeberg, der la lammet hen, ramt af apoplexi. Gennem alt evnede hun at beholde sin personlige integritet og andelige selvstaendighed. Hun haevder sig stolt ved sit eget forfatterskab, der kommer ind pa kvindernes problemer i et patriarkalsk mandssamfund. Hun var en ener, som enhver vil fole det som en berigelse, at have lasrt at kende, og det gor man pa nasrmeste hold i brevene til sonnen under hans ophold i Kobenhavn, Rom og Paris. Det var under den tid han skabte sin store

Hvert eneste brev ud af maengden kan karakteriseres som et maerkeligt givende dokument, og det vil blive interessant til sin tid at se svarbrevene fra Walter og hans hustru. De kommer i et senere bind.

Med stigende betagelse laeser man disse oprigtige og faengslende breve fra en hustru og moder til en stor borneflok. De sidste fjorten ar af Runebergsliv var han en hja?lpelos invalid,som i det lille hjem i Borga uafbrudtmatte plejes af hustruen. Hun kan ikke vige ti skridt fra ham. Men aldrig horte man en klage komme

over hendes laeber. At ofre sig selv, var hendes liv. De to sidste ar var hun en traet og udslidt enke. Doden kom som en befrier til hende i Helsingfors.Pa den tid levede Walter sit flittige kunstnerliv ude i Europa, fra 1867 sammen med sin hustru Lina. Sorger ramtes de af, to drenge og en pige dode som sma. Men der kom to til, som overlevede. Familieanliggendertager naturligvis en stor plads, alt skal med i brevene, sorger, ulykkerog glaeder. Moderen folger sonnenhvor han end er, er med i hans kammeratlige omgang, har rede pa hans okonomi, er stolt over hans fremgang, og er staerk, nar han en sjaslden gang kommer ud for modgang.Hvor han var, havde han i hoj grad vinden i ryggen, og han kom aldrig til at vandre ad nogen tornet kunstnersti. Hans lyse, nordiske klassicismeslog an overalt, selv om de trange forhold i Finland var en hemskofor

Det store vendepunkt i familien Runeberg's liv kommer i december 1863, da Johan Ludvig Runeberg pa. en rasvejagt blev totalt lammet i hojre side, og mistede talens brug. Der kom en varig forvaerring, og fra nu af er hans hustru hans medfange, indelukket i hjemmet, tvunget til at bryde den stumme kaempes lange pinsomme timer med hojtlaesning, selv om hun er naesten dov og har et mere og mere svigtende syn. Uger og maneder kommer hun ikke udenfor en dor. Under disse forhold er det, at hun skriver breve til de fern sonner, forst og fremmest til Walter. For hende er det som et vindue ud til verden, fortvivler hun en smule, er det altid pa skaemtsom vis, og man matte aldrig tage hendes bitterhed alvorligt. Hun kendte sin pligt, og den skulle gores i kaerlighed. Til vor egen Christian Winther var hun en god ven gennem Walter, og him skriver i 1865 til ham, at han skal hilse Julie Winther og fortaelle hende »hvilken gammel skraedermadam og huskat jeg er, jeg taenker hun tror mig lig en estetisk dame, efter at jeg har skrevet til hende.«

Dovheden er en rung byrde, der fjerner hende fra gamle venner og hindrer hende i at fa nye. Livet var ofte svaert, ikke sjaeldent er hun ved at segne af traethed, men hun giver ikke op. Sonnen gar fra kunstnerisk sejr pa sejr, og hun er lykkelig over, at han slog sig sa fast i Danmark, hvor han arbejdede hos H. V. Bissen og hans son Vilhelm. Det var da Orla Lehmann bestilte en marmorbuste af Johan Ludvig Runeberg til Studenterforeningen, og derefter fik han bestilling pa at skabe Vilhelm Marstrands statue foran Kunstmuseet i Kobenhavn. Af brevene kan man forsta, at Walter Runeberg er lykkelig ved at vaere her i Danmark, hvor han vandt sa mange venner for livet, og hvor han laerte sa meget.

Sommeren 1917 traf jeg Walter Runeberg pa Brando udenfor Helsingfors. Han var da 79 ar, men vital som en ung, og det star tydeligt for mig, hvor stor hans kaerlighed var til Danmark. Han talte og talte om de ungear her, og han havde stadig forbindelse med mange her. Da vi skiltes sagde han, fint og folsomt, noget bevaeget - »hils dernede i det land, som jeg har elsket fra mine unge, lykkelige dage, og som jeg stadig taenker pa med tak«. Uden tvivl mindede han meget om sin staerke, ranke og varme moder. Det siger brevene mig. At de nu er udgivne, er en meget stor berigelse for vor memoirelitteratur. Denne store brevsamling, med sa mangt om Danmark og danskere, vil have varig vaerdi.