Ole Bjørn Kraft: En konservativ politikers erindringer. (Gyldendal, 1971). 293 s.

Forordet begynder med at konstatere, at »hensigten med disse erindringer er ikke at skrive Danmarks politiske historie i de ar, den omfatter«. Bogen slutter, ret usaedvanligt for erindringer, med en litteraturliste. Trods forordets optakt er bogen da ogsa i hojere grad politisk historie end erindringer; men deter naturligvis en historieskrivning, hvor forfatteren selv og hans parti enten star i centrum eller er rammen om den almindelige

Erindringerne fortsaetter det tidligere erindringsbind »Ung mand undervejs« (1958), der standsede i 1926. Her er der fortsat op til og med befrielsen, saledes at perioderne for og efter 9. april 1940 optager omtrent lige meget plads. De meget velskrevne erindringer er mere praeget af tilbageskuen end af et forsog pa at na tilbage til forfatterens situation pa de tidspunkter og i begivenheder, der skildres. Ogsa i den henseende er det mere historieskrivning end erindringer.

Set fra historikerens vinkel, hvor kildevasrdien ma vaere det afgorende, er det übetinget tiden for 9. april, der er det bedste; afsnittet om krigsarene bringer ikke meget nyt og da slet ikke noget afgorende. I det forste afsnit er der for sa vidt heller ikke afgorende nyt; men der gives dog et uddybet indblik i forholdene inden for den konservative rigsdagsgruppe, af Ole Bjorn Krafts placering i denne og navnlig af brydningerne i partiet, isaer i forfatningssporgsmalet. Til dette kommer, at der er en raekke gode og centrale kildecitater, som vil kunne vaere yderst nyttige som udgangspunkt for videre studier. Som helhed ma det dog siges, at bogen ikke star pa hojde med de forste erindringer, nar det gaslder at bringe nyt.