Niels Skyum-Nielsen: Kvinde og slave. Danmarks historie uden retouche 3. (Munksgaard, 1971). 373 s.

Den kendsgerning, at historien til stadighed skrives om, at generation efter generation af historikere praesterer sin egen syntese af bl. a. Danmarks historie har nok sin forklaring i frem for alt to forhold. Det ene er den omstaendighed, at der til stadighed indvindes nye forskningsresultater, som kan give anledning til omvurdering af store som sma sammenhaenge. Den jaevne strom af forskningsresultater er dog naeppe hele forklaringen. Historieskrivningen tager ogsa farve af de vekslende tidsaldres andelige klima, af de enkelte generationers sociale og politiske erfaringer, af deres ideologi, om man vil.

I Niels Sky urn-Nielsens bog, der er udkommet som forste bind i et planlagt storvaerk pa fern bind om Danmarks historie til 1550, synes begge sa?t af forudsaetninger meget udprasget at gore sig gaeldende. Dette bind omfatter perioden 1085-1250, en periode, hvis store syntetikere i dette arhundrede har vaeret Erik Arup og Hal Koch. Der er sket overordentligmeget

nedlagt i noteapparatet, som oversigt over og tolkning af den hidtidige forskning vil blive et uundvaerligt hjaelpemiddel ved alt arbejde med perioden.

Alligevel vil formentlig forfatter savel som laesere se bogens egentligcte betydning i forbindelse med den historiske synteses anden funktion, i forbindelse med tolkningen af et stykke danmarkshistorie i lyset af en ny ideologisk tilgang til stoffet. Allerede titlen »Kvinde og slave« rummer en kritik mod dansk middelalderhistorieskrivnings tradition. »Deter ofte endt ved en handfuld konger, bisper og stormaend. Det fortiede flertal - de utrolig mange fattige, syge, gamle og svage - er forbigaet.« Skyum-Nielsens bog ma opfattes som et omfatgende opgor med den made, hvorpa allerede Erik Arup skrev historie fra folkets synspunkt. Hvor Arup fandt, at middelalderens Danmark blev baret af de bonder, der ikke mindst praesterede de store nyopdyrkninger, har Skyum-Nielsen kun han til overs for de maend, hvis navne ligger gemt i torpstednavnene. Disse »menneskevenner« lod arbejdet udfore ved slaver, og Arups tro pa. bonden som grundpillen i datidens samfund affejes som »grundejerlyrik«. Skyum- Nielsen onsker at skildre samfundet uden retouche, som et samfund »praeget af de darligt stillede mennesker, sasrligt af slaverne« — og som et mandssamfund, der darligt nok levnede kvinden en plads i de kilder, der er overleveret os.

Der kan naeppe herske tvivl om, at bogens grundsynspunkt ikke sa meget har sin forklaring i nye forskningsresultaters fremkomst som i en inspiration fra de seneste ars omsving i andslivet til en engageret interesse for samfundets darligst stillede. At Skyum-Nielsen har villet demonstrere, monstrere,at ogsa historien har en indsats at gore i denne sammenhaeng, forekommer undertegnede prisvaerdigt, men ogsa modigt. Mere forsigtige temperamenter havde naeppe vovet en sa pompos lancering af de nye teser; thi deres achilleshael er det sparsomt overleverede kildemateriale. Skyum-Nielsen karakteriserer i et centralt afsnit om tidens »samfundsmodel« konkluderende perioden som »et slavesamfund, omend under afvikling«. Karakteristisk for kildesituationen ma der argumenteres for denne konklusion i bl. a. folgende vendinger: »Udbytningen og undertrykkelsen af mennesker i den allersvaereste form bliver ikke konkret omtalt i kilderne sa ofte som venteligt. Maske skyldes det at slaver - ligesom penge - var noget, man havde, ikke noget man take om. At det drejer sig om et samfundshykleri af videste format, afslores af de utallige gange, slaveri melder sig som metafor for den tids mennesker.« Selv den, der er sa belaest i kilderne som bogens forfatter, finder kun traeldommen omtalt pa spredte enkeltsteder og er henvist til at tolke kilderne som levninger i videste forstand, til at se deres hele forestillingsverden som spor af et slavesamfund. Gyldigheden af en sadan tolkning skal ingenlunde anfaegtes. Og samtidig rummer vel det beskedne antal af kildesteder om slaveriet forklaringen pa, at der ikke gives nogen skildring af faserne i afviklingen af slavesamfundet for slet ikke at tale om arsagssammenhaengen bag denne afvikling.

Netop i betragtning af den vanskeligekildesituation ma man dog sporge,om der ikke kunne laegges storre vaegt pa raekkevidden af de agrarhistoriskeforskningsresultater hos forskeresom C. A. Christensen og Erik Ulsig. Sidstnaevnte konkluderede i disputatsen1968,

putatsen1968,at landet endnu omkring1300 havde et stordriftssystem,»som efter hele sin form ma fore tilbage til et traellesamfund.« (s. 135). Safremt samfundets hele produktionsformkan pavises at forudsaetteslaveriet, turde det vel vaere det bedste bevis der kan fores for slavesamfundetseksistens?

Det forekommer sandsynligt, at det vil vaere undersogelser af denne karakter, der vil kunne bringe forskningen videre. Set i historiografisk perspektiv havde det dog naeppe vaeret nogen fordel, om Skyum-Nielsens tese havde faet lov til at afvente yderligere undersogelser. Hans bog bor kunne danne skole ved at have focuseret pa de nederste trin af samfundspyramiden. Netop derfor sporger man sig forovrigt, om ikke mange navngivne magnater fra den anden ende af pyramiden med fordel kunne vaere bortretoucheret helt; der havde da tegnet sig en endnu skarpere profil af en af de store danmarkshistorier, en af dem, der traekker noget efter sig.