Foreløbige arkivregistraturer udgivet af landsarkivet for Sjælland m. m. Lolland-Falsterske kirkebøger (1969), 164 s.; Sjællandske retsbetjentarkiver indtil 1919. Gl. Roskilde amt (1971), 147 s.; Sjællandske radstuearkiver indtil ca. 1868. Frederiksborg amt I (1971), 210 s.; Københavnske lavsarkiver (1971), 186 s., udarbejdet i samarbejde med Københavns stadsarkiv; Sjællandske og Lolland-Falsterske lavsarkiver (1971), 82 s.

Opmaerksomme laesere af dette tidsskriftsanmelderrubrik vil have bemaerketden taette strom af stencilerede,forelobige arkivregistraturer fra

det sjaellandske landsarkiv, som i de senere ar er omtalt i disse spalter. Strommen af disse nyttige publikationerfortsaetter, og opmaerksomheden skal her henledes pa fern nye titler.

For de to forstes vedkommende er det led i de store samlede registreringsarbejder, arkivet har sat i gang. Registraturen over bornholmske kirkeboger er fortsat med et hefte om de lolland-falsterske kirkeboger, og serien af registraturer over sjaellandske retsbetjentarkiver op til retsreformen i 1919 er foroget med et hefte om Gl. Roskilde amt. Disse registraturer folger de retningslinier, der er lagt for de to serier, og evt. benyttere skal for kirkebogernes vedkommende erindre, at der kun registreres de egentlige ministerialindforsler i kirkebogerne. Alt andet stof er udeladt. For andre end dem, der direkte skal benytte de registrerede arkivfonds, er det nyttigt at vide, at hefterne giver letoverskuelige oversigter over henholdsvis de enkelte sognes udstraekning gennem tiderne og sognenes skiftende jurisdiktionsforhold indtil 1919.

I indledningen til det forste bind af registraturer over de sjaellandske radstuearkiver bemaerker landsarkivar, dr. phil. Harald Jorgensen, at der ved siden af de lige naevnte store registreringsarbejder er blevet tid til ogsa at tage andre opgaver op. Det er utvivlsomt nyttigt, at man da netop har valgt radstuearkiverne. Man er begyndt med Helsingor, bl. a. fordi der fra denne by findes et af de mest omfattende, omend langt fra fuldstaendige radstuearkiver. Desuden er Helsingor som bysamfund betragtet jo under mange synsvinkler saerdeles interessant.

Arkivar Andreas Jorgensen har forestaet registreringen, og han har forsynet udgaven med en raekke gode administrationshistoriske kommentarer, som dels vil stotte brugere af arkivalier fra Helsingor radstuearkiv, dels kan hjaelpe den, der hurtigt vil skaffe sig en forste viden om, hvad han kan vente at finde i et radstuearkiv. Med dette bind er lagt en solid grand for den fortsatte registrering af de sjaellandske radstuearkiver.

At raekken af forelobige, vejledende registraturer fra det sjaellandske landsarkiv ma anses for vel konsolideret ses af det faktum, at registraturen over de kobenhavnske lavsarkiver er udsendt i denne serie, skont en meget stor del af det registrerede arkivmateriale befinder sig i Kobenhavns stadsarkiv. Registraturen er blevet til ved et samarbejde mellem de to arkiver, og den medtager foruden stoffet i stadsarkivet og landsarkivet ogsa de arkivalier i rigsarkivet, som vedrorer det kobenhavnske lavsvaesen. I enkelte tilfaelde opbevares stadig arkivalier hos lavene selv. Det gaelder f. eks. snedkerlavet samt murerne og stenhuggerne. Dette materiale er medtaget i registraturen, og det samme gaelder for de fa lavsarkivalier, som befinder sig i Arbejderbevaegelsens arkiv og bibliotek.

Alligevel er det ikke lykkedes at gore registraturen komplet. I indledningen noteres, at udgiverne efter stencileringen er blevet opmaerksom pa, at der ogsa i Det kgl. biblioteks handskriftsamling findes kobenhavnske lavsarkivalier. Det vil sige, at man for enkelte lavs vedkommende ogsa ma have fat i Gigas' kataloger over Det kgl. biblioteks handskrifter, hvis man vil vaere sikker pa at have det hele med.

Til registraturen over de kobenhavnskelavsarkiver slutter sig heftet med de sjaellandske og lolland-falsterskelavsarkiver. Dermed er vejen lettettil en arkivgruppe, der indeholder

et stort materiale til belysning af okonomiskeog sociale problemer. I den forbindelse ma det fremhaeves som et positivt traek, at registreringen er fort videre efter 1857, da naeringsloven ophaevede handelslavene og radikalt aendrede vilkarene for handvaerkerlavene.Materialet fra tiden efter 1857 er bestemt ikke uden interesse.

Maske kan dette og de mange andre initiativer fra Landsarkivet for Sjaelland m. v. fore til, at tilsvarende registreringer efterhanden gennemfores andre steder, sa vi pa. nogle omrader far mulighed for let adgang til at udnytte bestemte arkivgrupper til landsdaekkende undersogelser.