Historiske huse i det gamle København. (Nationalmuseet, 1972). 252 sider. Bevaringsplan for Ebeltoft. (Nationalmuseet, 1970). 43 sider.

Pa forskellig made er hovedstaden behandlet som arkitekturby i mange boger og afhandlinger, i monografier fiereller sammenfattende artikler. I denne bog gives der en oversigt over alle huse i det gamle Kobenhavn af arkitektonisk vaerdi med hovedvaegten pa tiden indtil empiren. Ved et historisk hus vil man umiddelbart forsta en bygning, hvor der er foregaet en historisk begivenhed, eller hvis ejer har vaeret en historisk bekendt mand, der har praeget det. Herom er der ikke tale. Deter udelukkende stilhistoriske kriterier, som har afgjort, om en bygning skulle optages pa listen, og kirker og slotte er udeladt, de forste formodentlig med den begmndelse, at de fyldestgorende er beskrevet i samlingsvaerket Danmarks Kirker. Heller ikke radhuse og andre offentlige bygninger findes anfort.

Registranten er ikke en bevaringsplan, men det vil alligevel vaere naturligt at sammenligne den med bevaringsplanen for Ebeltoft. Modsaetningen er slaende og ville vaere blevet endnu storre, hvis ogsa brandtaksationens summer var anfort. I den sidste by moder man det ostjyske bindingsvasrk i en lokal udformning, i Kobenhavn har man at gore med bygninger af landets bedste arkitekter eller andre, der mere eller mindre er pavirket af dem. Selv om meget er bevaret begge steder, ma man dog vaere klar over, at kun en lille del af fortidens huse er tilbage, men endnu kan man f. eks. i Magstraede i Kobenhavn finde en gade, der giver et indtryk af den borgerlige side af enevaeldens kongelige residensstad, ligesom Ebeltoft viser det 18. arhundredes lille kobstad i stagnation eller tilbagegang.

I begge boger er der samlet et stort materiale som udgangspunkt for videre studier, og begge rejser nye problemer. Der er skrevet meget for at gore opmaerksom pa vaerdierne, de danske kobstaeder ejer i deres huse,

og man har opfordret til at bevare dem i fremtiden, men deter vel et sporgsmal, om deter muligt at redde det helhedsbillede, Ebeltoft nu fremviser,og de mange sma eksteriorer fra det 18. arhundredes Kobenhavn er truede. Det vil okonomisk vaere en meget krasvende opgave at standse udviklingen, og selv om man i Ebeltoftkunne bygge en ny bydel uden for den gamle, der fortsat vil kunne bevares efter en istandsaettelse, vil det kraeve store summer, og i hovedstadenvil den stigende grundvaerdi masketvinge til, hvad man eufemistisk kalder en sanering, men rettere bor kaldes en odelaeggelse.

Begge bogers vaerdi foroges ved de mange fotografier og planer, der letter orienteringen, og man ma habe, at de ikke skal opfattes som gravtalen over en svunden tid, men som en hjaelp til at bevare det vaerdifulde af fortiden til fremtiden. Deter masrkeligt, at forfatterne ikke er navngivet, skont de med god grund kan vaere deres arbejde bekendt.