G. Japsen: De nordslesvigske sparekassers historic (Historisk Samfund for Sønderjylland 1970). 346 s.

Denne store bog er et bestillingsarbejde.Den
aeldste af de sonderjyske

sparekasser, Sparekassen for AabenraaBy og Amt, kunne i 1968 fejre sit 150-ars jubilaeum og onskedeat markere begivenheden med et vaerk om de sonderjyske sparekassers almene historic Dr. phil. G. Japsen patog sig arbejdet, og de forventninger,man folgelig matte naere til opgavensgode losning, er fuldt ud blevetindfriet med det fasrdige resultat.

Dr. Japsen havde vaerket fort frem til 1864, da sparekassen i Abenra holdt sit jubilaeum i 1968, og i aret 1970, da bade Sonderborg Bys Sparekasse og Tonder Sparekasse kunne holde 150-ars fodselsdag, var bogen afsluttet og fort frem til den nye epoke, der da begyndte for de sonderjyske sparekasser. I 1969 sammensluttedes de tre sparekasser i Haderslev til Sparekassen Haderslev, der begyndte sit virke 1.4.1970. Allerede to ar for, i 1968, var Sparekassen Sonderjylland tradt i virksomhed ved sammenslutning af sparekasserne i Abenra og Sonderborg, og i 1969 gik Tonder Sparekasse ind i denne sammenslutning.

Bogen kommer dermed til at behandle en lang og afrundet periode i det nordslesvigske sparekassevaesens historic Den daekker tiden fra sparekassevaesenets opstaen i begyndelsen af 1800-tallet frem til det tidspunkt, da afgorende aendringer i samfundsstrukturen, betinget af den okonomiske udvikling, har resulteret i nye arbejdsformer for den del af det sonderjyske pengevaesen, som sparekasserne

Japsens opgave har ikke vasret let. Kildematerialet giver vanskeligheder bade i den aeldste del af perioden og senere, hvor hardhaendet behandling af sparekassernes arkiver har skabt lakuner, og de sasrlige vilkar, hvorunder den nationale kamp fortes, betod, at meget af sikkerhedsgrunde slet ikke kom pa papiret. Desuden blev i forbindelse med genforeningen i 1920 dele af det officielle tyske materiale, der berorte fortyskningspolitikken, tilintetgjort, og dermed ramtes ogsa arkivalier med stof om sparekassernes historic

Sa meget des mere imponerende er det, at deter lykkedes Japsen at give en omfattende og fyldig skildring af de sonderjyske sparekassers udvikling og af deres betydning for landsdelen. Med vanlig flid har han stovsuget arkiverne for stof, og han har skrevet en interessant og saerdeles laesevaerdig bog om emnet. Man kan naeppe tro, at der efter denne indsats kan gores ret meget mere ved de sonderjyske sparekassers historic

I bogen vises, hvordan sparekasserne fra begyndelsen var baseret pa social-filantropiske tanker. Kasserne skulle i bedste overensstemmelse med oplysningstidens ideer fremme sparsommeligheden i de darligt stillede befolkningsgrupper, og bag disse ideer la. igen onsket om at lette byrderne til fattigforsorgen.

Det spores ved oprettelsen af Kieler Spar- und Leihkasse i 1796, som blev monarkiets forste sparekasse. Og det gar gennem de bestraebelser, som det slesvig-holstenske patriotiske selskab udfoldede for at fremme sparekassetanken.

Udviklingen forte dog hurtigt til, at sparekasserne mere blev til gavn for middelklassen end for den underklasse, de var tiltaenkt. Pa den anden side blev det filantropiske meget laenge haengende i sparekassernes statutter. De beholdt et konservativt praeg i deres forretningsforelse, og senere i 1800-tallet var det svaert at omstobe kasserne til pengeinstitutter, der kunne fungere effektivt under nye, okonomiske vilkar.

Japsen folger minutiost opbygningenaf

genafdet omfattende net af sparekasser,som kom til at daekke Nordslesvig.Han redegor for kassernes okonomiske udvikling sa vidt det kan lade sig gore, og bringer en maengde stof om kassernes placering i den okonomiske, politiske og nationale udvikling. Vigtig er her hans pavisningaf, at kasserne meget laenge kun spillede en begraenset rolle i den nationalekamp, og at det konservative grundtraek i dem gjorde det vanskeligt at udvikle dem til egentlige kreditinstitutionerfor det ekspanderende landbrug i slutningen af 19. arh. Saerdelesinteressant er i denne forbindelseskildringen af de bestraebelser, C. P.Wolff, Gammelgab, udfoldede for at modernisere sparekasserne.

Et vigtigt afsnit i bogen er beskrivelsen af de tyske forsog pa at ramme de dansk-dominerede sparekasser. Her viste det sig i ovrigt, at myndighederne ikke blot kom i strid med de danske sparekasser, men ogsa med private sparekasser under tysk ledelse, som ikke onskede ovrighedens indblanding.

Japsen giver den forste behandling af hele dette kapitel i Nordslesvigs historie. Navnlig skal fremhaeves hans skildring af oprettelsen af de kredssparekasser, som skulle udkonkurrere de danske kasser, og som i hvert fald for Haderslevs og Abenras vedkommende fik en vaekst, der indicerer, at ogsa dansksindede brugte dem.

Fra H. P. Hanssens erindringer kender man den indsats, Hanssen udovede ved omdannelsen af sparekasserne til selskaber med begraenset haeftelse for at holde dem fri af de tyske myndigheder, da Burgerliches Gesetzbuch skulle traede i kraft pr. 1.1. 1900. Hele dette arbejde matte forega i stor hemmelighedsfuldhed, og derfor har Japsen ikke her kunnet foje noget nyt til. Kilderne mangler. ler.Alligevel lykkes det ham her og andre steder i bogen at understrege den betydning, H. P. Hanssen havde for det sonderjyske sparekassevaesen, trods sin lidt gammeldags betaenkelighed ved, at landbruget ogede sin gaeld.

Behandlingen af sparekasserne efter 1920 bygger pa det offentligt tilgaengelige materiale, men ogsa denne del af bogen er vaerdifuld som en sammenfatning af vigtige udviklingstraek i Sonderjylland siden genforeningen. Med denne bog har dr. Japsen givet endnu et vaegtigt bidrag til hidtil forsomte sider af Sonderjyllands