Niels Petersen (udg.): Betænkninger fra Christian VIII's tid om styrelsen af det danske monarki. (Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, 1969). LX + 398 s.

De aktstykker, der er aftrykt i denne bog, har haft en ejendommelig historie. Allerede i 1840'erne var det kendt, at Christian VIII omgikkes med planer om administrative aendringer i monarkiets styre, herunder oprettelse af et sakaldt udvidet statsrad efter preussisk monster. Men planernes indhold og omstaendighederne omkring overvejelsen af dem naede ikke ret langt uden for den snaevre kreds, der af kongen involveredes i sagen.

Derfor fik det kun punktvis politisk betydning, at disse overvejelser foregik. F. eks. kan det konstateres, at kredsen omkring hertugen af Augustenborg opmaerksomt fulgte planerne i begyndelsen af 1840'erne. Da prins Frederik af Nor i 1842 udnaevntes til statholder, spillede udsigten til oprettelsen af det udvidede statsrad en rolle for ham i hans energiske forsog pa at fa broderen, hertug Christian August til at tage til Kobenhavn og udsone sig med kongen. Prinsen af Nor regnede med, at hertugen sa kunne optages i det nye statsrad og der virke for den augustenborgske sag (se breve fra Nor til Chr. Aug. 22/3, 29/3 og 2/4 1842. Das herz. schl.holst. Hausarchiv LA Gottorp).

Enkelte spor af droftelserne har desuden givet historikere som A. D. Jorgensen, Kai Hammerich og Hans Jensen mulighed for at dokumentere, at disse droftelser havde fundet sted. Men deres indhold kunne man ikke fa meget at vide om, for dokumenterne var borte. Forst i 1934 dukkede de ved et tilfaelde op, da magister Vitus Gay arbejdede med arkivalier i statsministeriets kaelder og der fandt »en i Avispapir indpakket Pakke uden Skilt overst pa en Reol«.

Pakkens indhold viste sig bl. a. at vasre de betaenkninger og indberetninger,en raekke fremtraedende embedsmaendpa Christian VIII's foranledningudarbejdede med forslag om aendringer af styrelsen af det danske monarki. Papirerne har vaeret fremmei forbindelse med gehejmestatsradetsforhandlinger 24.-28. januar 1848 om monarkiets forhold efter Christian VIII's dod og Frederik VIFs tronbestigelse. Formelt ma de opfattessom

tessombilag til protokollen over gehejmestatsradetsforhandlinger 28.januar1848, og de er altsa foraktertil kundgorelsen af 28. januar 1848. Men derefter er de forsvundet og har antagelig lige til fundet i 1934 ligget i statsministeriets kaelder. Nu er de sa med yderligere 35 ars forsinkelseoffentliggjort, efter at de i 1948 er afleveret til rigsarkivet.

Overarkivar Niels Petersens udgave omfatter de betaenkninger med bilag, som la i avispapir-pakken, og han har suppleret dem med to betaenkninger af Otto Moltke, henlagt i Christian VIIFs arkiv. Derved er formentlig retableret hele materialesamlingen fra de overvejelser om reformer i monarkiets styre, som Christian VIII tog initiativet til to gange i sin regeringstid.

Niels Petersen siger med rette i sin indledning til udgaven, at med tanke pa den maengde stof, der ligger i vore arkiver, kraever det altid en motivering, nar man vaelger at trykke enkelte dokumenter. Imidlertid er der ingen som heist tvivl om, at udgivelsen i dette tilfaelde er saerdeles vel motiveret. Aktsamlingen giver et samlet og vigtigt bidrag til belysning af de overvejelser om administrative aendringer, der foregik 1840'erne igennem, og som er forudsaetningen for, at man kan forsta de forvaltningsmaessige forandringer i 1848. Ministerial-systemets indforelse havde saledes vaeret droftet ganske indgaende, og deter i det hele taget vigtigt at fa klargjort, at de administrative reformer efter systemskiftet i marts 1848 havde en forhistorie, og at de ikke blev hentet lige ud af den nye situation.

De her fremlagte aktstykker giver et vaeld af information til belysning af dette problem, og deter med fuld ret, det omhyggelige sagregister er lagt an pa at lette fremfindingen af oplysninger om institutions og administrative begreber. Forvaltningshistorikerne vil gang pa gang gribe denne

Men ogsa vor viden om 1840'ernes politiske udvikling beriges af denne aktsamling. Overvejelserne af de administrative problemer hang noje sammen med monarkiets indre, politiske udvikling og med den risiko for statens integritet, man efterhanden matte erkende som en realitet.

Deter rigtigt, at aktstykkerne er produceret i en sammenhaeng og i et milieu, som mistede en del af sin politiske aktualitet i 1848. Deter ogsa rigtigt, som det antydes i Niels Petersens indledning, at vi her ikke far noget at vide om mere liberale reformtanker. Betaenkningerne er prasget af det konservative embedsmandsmilieu, hvori de blev til. Men heri ligger netop deres vaerdi. Vi har ikke det fulde billede af den politiske situation i 1840'erne, for vi i hojere grad, end det har vasret tilfeeldet hidtil, far beskrevet synspunkter og holdninger i regeringskredsen.

Og denne beskrivelse ma ske pa de styrendes egne praemisser. Hidtil er regeringens politik og dens vurderinger overvejende blevet fremstillet som den nodvendige baggrund til at udhaeve den sejrende national-liber ale bevaegelse.

Den her foreliggende bog abner en af de mange muligheder, vi har for at uddybe billedet af 1840'ernes danske politik. Niels Petersens fine indledning til teksterne, hvori han praecist resumerer og placerer hver enkelt af de aftrykte betaenkninger, giver et forste bidrag til udnyttelsen af de muligheder, udgaven tilbyder forskningen.

Niels Petersen papeger med rette,
at det ikke er tilfaeldigt, at kongen i

to omgange, dels 1840-41, dels i 1847 tager sagen op. Staenderforfatningenog den udvikling, der var sket i staenderforsamlingerne, bade muliggjordeog nodvendiggjorde en mere handlekraftig organisation pa det plan, hvor de centrale politiske og forvaltningsmaessige beslutninger skulletraeffes. Derfor blev problemerne droftet straks efter tronskiftet i 1839.

Sporgsmalet er sa, hvorfor sagen gik i sta i denne forste fase. Niels Petersen naevner, at det muligvis skyldes fremkomsten af tanken om faelles staenderkomiteer, som skulle Iose nogle af de problemer, staenderforfatningen havde skabt. Deter sikkert rigtigt, men dybest set ligger nok forklaringen deri, at de administrative problemer for kongen altid var en del af den overordnede malsaetning: Udligning af modsaetningerne i monarkiet for at sikre dets sammenhaeng.

Denne malsaetning forfulgte han i flere planer samtidig. 81. a. arbejdede han med den i en dynastisk, en udenrigspolitisk og en indenrigspolitisk sammenhaeng. Forst nar man far en samlet beskrivelse heraf, vil man kunne se, hvordan sammenhaengen eller mangelen pa sammenhaeng mellem de enkelte led i denne politik er.

Man kan saledes naeppe - som Niels Petersen synes at gore - gaud fra, at deter ret tilfaeldigt, at forbundsdagsgesandten, v. Pechlin, i foraret 1846 fik til opgave at udtale sig om monarkiets styreform, samtidig med at han sad i arvefolgekommissionen. Arbejdet med at Iose arvefolgesporgsmalet i sn;aevrere forstand hang ganske noje sammen med indgreb til sikring af monarkiets indre sammenhasng ogsa pa det administrative

I hvert fald er det tydeligt, at baggrunden for genoptagelsen af de administrative problemer i begyndelsen af 1847 var den fiasko, kongen havde oplevet med det abne brev. I 10bet af efteraret 1846 blev det klart, at stormagterne ikke lod sig bevaege til at yde stotte til kongens plan om at sikre integriteten ad udenrigspolitisk vej. De europseiske magter henviste den danske regering til at lose de indre vanskeligheder som et isoleret dansk sporgsmal, og derfor matte man i gang med de overvejelser, som affodte de sidste 23 af udgavens i alt 31 dokumenter.

I dem skjuler sig en msengde stof til belysning af situationen, som den opfattedes pa centralt regeringshold. Niels Petersen har klogt kommenteret dette materiale og Christian VIII's vurdering af det i sin indledning, men udgaven rummer langt mere, end han har kunnet og villet tage op i den sammenhaeng. Forhabentlig udnytter han selv og andre dette rige kildestof i fremtiden.