Poul Thestrup: The Standard of Living in Copenhagen 1730—1800. Some methods of measurement. (Gad, 1971). 302 s.

Afhandlingen om levestandarden i Kobenhavn 1730-1800 er en besvarelse af Kobenhavns Universitets prisopgave for 1968, hvor der onskedes en redegorelse for kilderne til belysningen af befolkningens levefod i Danmark i det 18. arh. Nar Poul Thestrup har indskraenket sig til K.obenhavn i perioden 1730-1800, skyldes det bade praktiske og metodiske overvejelser. Det prismateriale, der ligger til grund for undersogelsen, og som er indsamlet af Institut for okonomisk Historie ved Kobenhavns Universitet, koncentrerer sig om tiden efter 1730 og er saerlig righoldigt for Kobenhavns vedkommende. Hertil kommer, at fodevareproduktionen inden for Kobenhavns volde ikke var stor, saledes at de oplysninger, konsumtionsregnskaberne giver om de til hovedstaden indforte varer, i hoj grad kan tages som udtryk for den masngde fodevarer, der var til radighed for befolkningen.

Og Thestrup er i hoj grad interesseret i at kende fodevaremaengden, som befolkningen forbrugte. Han maler nemlig levestandarden ved en undersogelse af 3 forskellige faktorer: Ernasringsforholdene, nasringsforholdene,reallonnen samt sundhedstilstanden gennem anvendelsen af den sakaldte P-indikator.

Ernaeringsforholdene soges klarlagt gennem fodevareforbruget, der undersogespa. to forskellige mader. Den ene viser forbruget i institutioner som fladen, et hospital og to plejehuse.Der laegges imidlertid ikke megenvasgt pa disse institutioners forbrugi behandlingen, bl. a. fordi man ikke kan betragte forbruget her som repraesentativt for he!e befolkningen, men vel ogsa fordi en undersogelse af konsumtionsregnskaberne har givet Thestrup et bedre og mere detaljeret materiale. Den anden made at analyserefodevareforbruget bestir saledesi en opregning af den maangde fodevarer, der i konsumtionsregnskaberneses indfort til Kobenhavn ar for ar. Hertil ma. lasgges den sovaerts import, der for perioden 1730-69 er veloplyst, mens den for arene 1770-1800er af Thestrup pa grundlag af et mere spredt materiale. Ogsa. kobenhavnernes egen fodevareproduktiontages der hensyn til. Her begar Thestrup i ovrigt et fejlskon. Pa grundlag af oplysninger hos Begtrupom, at koer i Kobenhavn producerede12-24 potter maelk om dagen,beregner han (s. 46) den arlige maelkeproduktion pr. ko til 6570 pottermaslk ved at gange gennemsnittet, 18 potter, med 365. Deter meget urealistisk at regne med, at en ko givermaelk hver dag aret rundt, ligesomen daglig madkeydelse pa. 18 potterogsa er ganske usandsynlig som gennemsnit. At Thestrups tal er forkertefremgar ogsa af, at 6350 1 ma;lk pr. ko om aret, som de 6570 potter svarer til, er dobbelt sa meget, som en ko ydede i begyndelsen af dettearhundrede, og det ligger ca. 50 pet. over, hvad koer gennemsnitlig yder i dag. Selv om de kobenhavnske koer

har gaet i en salig rus, fordi de levedeaf mask, har de umuligt kunnet give sa meget maelk. 25 pet. af Thestrupstal er sikkert mere realistisk.

Den samlede fodevaremasngde, der var til radighed i Kobenhavn, omregnes herefter til kalorier, og dette tal divideres med et af Thestrup beregnet arligt indbyggertal. Herved nar han frem til en talraekke, der viser den masngde kalorier, der var til radighed pr. person pr. dag. Beregningen tyder pa, at kaloriemaengden i tiden 1730-1800 var tilstraskkelig, maske bortset fra arene 1746-54, da kvasgpesten haergede. Samtidig peger tallene pa, at den daglige kaloriemasngde ikke steg vassentlig gennem de 70 ar.

Reallonnen vurderer Thestrup ved at sammenligne et prisindeks for fodevarer og braendsel med en raekke lonoplysninger. Prisindekset opstilles pa en made svarende til vore dages pristal, idet Thestrup pa grundlag af konsumtionsregnskaberne for arene 1731 og 1750 opstiller budgetter for det arlige forbrug pr. person og beregner udgifterne til dette forbrug arligt for perioden 1730-1800 ved anvendelse af de skiftende priser. En sammenstilling af prisindekset med lonoplysninger for arbejdsmaend og handvaerkere giver ikke noget klart billede, men viser dog, at arbejdsmasnd havde samme reallon i slutningen af perioden som i begyndelsen, men at der undervejs havde vaeret betydelige svingninger. For bygningshandvaerkernes vedkommende synes reallonnen at have vasret faldende.

Den tredie og sidste metode, Thestrup anvender til at male levestandarden, er den sakaldte P-indikatormetode, der er blevet udviklet af forskere inden for Verdenssundhedsorganisationen som led i forsog pa at male levestandarden i forskellige former merfor lande. Ved P-indikator forstas det procenttal, der fas nar antallet af dode pa 50 ar og derover saettes i forhold til det samlede antal dode. Det har vist sig, at P-indikatortallene er vaesentlig hojere for ilande end for u-lande. Thestrup undersoger forholdene i Helligandskirkens sogn, der kan anses som repraesentativ for hele Kobenhavn. Resultatet er, at P-indikatortallene svinger betydeligt ar for ar, men den generelle udvikling er en uforandret trend fra 1730 frem til 1770'erne, en stigende trend fra midten af dette arti frem til begyndelsen af 1780'erne, hvorefter udviklingen stabiliserer sig arhundredet ud.

En stigning i P-indikatortallene kan skyldes flere forskellige forhold, der ikke alle er udtryk for en stigende levestandard, men Thestrup nar frem til efter en meget grundig og kritisk undersogelse af tallene, at stigningen i 1770'erne forarsages af en faldende bornedodelighed samt en hojere gennemsnitsalder for de voksne dode, altsa forhold der kan tages som udtryk for en stigning i levestandarden.

To hovedsporgsmal rejser sig i forbindelsemed Thestrups bog. Det ene er, om deter forsvarligt at anvende en sa avanceret statistisk metode, som Thestrup gor, pa et materiale fra det 18. arh. Thestrup er selv udmaerketklar over dette problem, og som den grundige og hasderlige forsker, han er, diskuterer han i en stor del af bogen, hvorvidt materialet og de heraf dragne tal er palidelige. Han skonner talrige steder over, hvor storeudsving mangier i materiale og metoder vil medfore. Deter ikke tilfaeldigt,at bogens undertitel er: Some methods of measurement. Alligevel er der en del vidnesbyrd i bogen om, at Thestrup tillaegger sine beregninger storre vaegt end de kan tale. Et fingerpegherom

gerpegheromfar man allerede i kapitel2, hvor befolkningstallet for Kobenhavnberegnes ar for ar. De beregnedetal angives uafrundede, altsa f. eks. et befolkningstal for 1780 pa 85.367, et tal denned garanti ikke er korrekt. Det ville dog have vaeret rimeligere at anfore 85.400 eller maskesnarere 85.000. Et andet og vaesentligereeksempel findes i beregningenaf reallonnen, der forst og fremmest er baseret pa en sammenligningmellem det af Thestrup opstilledeprisindeks og arbejdsmandslonnenpr. dag for kommunalt ansatte. Pafaldende i lonudviklingen for arbejdsmaendencer en kraftig stigning i 1750'erne, hvilket giver sig udslag i en endnu staerkere reallonstigning, da priserne samtidig er faldende. Sporgsmalet er, om denne udvikling er tilstraekkelig bevist gennem Thestrupsoplysninger. Undersoger man nemlig det samlede antal arbejdsdage (appendix 4.01), som de kommunale arbejdsmaend havde i 1753, det ar hvor den kraftige lonstigning finder sted, finder man tallet 6187. Regner man med et arligt antal arbejdsdage pa. 300 pr. mand, hvilket Thestrup gor i anden forbindelse, vil det sige, at lonoplysningerne er baseret pa ca. 20 mand. Selv om der regnes med et arligt antal arbejdsdage pr. mand pa 150, hvad der sikkert er mere realistisk,kan man vel naeppe anse lonoplysningerfor ca. 40 mand som representativefor lonudviklingen i Kobenhavn.Og det slet ikke, nar man i de ovrige lonoplysninger for handvaerkereikke finder en tilsvarende stigning pa samme tid.

Det andet vaesentlige punkt i en vurdering af Thestrups bog er - som allerede bedommelsesudvalget for prisopgaven papegede - hans fatallige konklusioner. Hyppigt overlades det til laeseren at vurdere raekkeviden af de fremlagte vidnesbyrd, og her kunne man nok ved udgivelsen af bogen have forbedret prisopgaven med flere kommentarer og konklusioner. Dette forekommer sa meget mere nodvendigt, som de tre faktorer, levestandarden males med, ikke giver ensartede udsagn om udviklingen.

Nar der er anvendt sa megen plads pa en omtale af Thestrups bog om levestandarden i Kobenhavn 1730-1800, det, at der her foreligger en bog, der ved sin anvendelse af avancerede statistiske metoder er nyskabende inden for dansk historieforskning. Deter et prisvaerdigt arbejde, der er lagt i bogen. Men det er tvivlsomt, om afhandlingen er det sidste ord i vurderingen af det 18. arh.'s levestandard. Man kan sige, at Thestrup har haevet vores uvidenhed herom op pa et hojere plan.