Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 10 (1972 - 1974) 1

Guide to the Sources of the History of Africa, bd. 8 Scandinavia, Sources in Denmark, Norway and Sweden. (Inter Documentation Company AG Zug Switzerland, 1971). 101 s.

Sv. E. Green-Pedersen

Side 174

En anerkendt udenlandsk forsker (K.
G. Davies: The Royal African Company,1957,

Side 175

pany,1957,s. 2) har fremhaevet, at de skandinaviske lande har efterladtsig fa spor i det moderne Afrika fra deres koloniale anstrengelser i aeldretid. Det ma derfor hilses med glasde, at C. I. A., Conseil Internationaldes Archives, i den serie af guides,som udgives med Unescos stotte, over materiale vedrorende latinamerikanske,asiatiske og afrikanske landei arkiverne rundt om i verden, har udgivet et saerskilt bind om africanai Skandinavien. Det danske afsnit,der her skal gores til genstand for en mere detailleret omtale, fylder ca. en trediedel af bogen og er udarbejdetaf fhv. arkivar J. O. Bro-Jorgensenog afdode overarkivar Aage Rasch med hjaelp af arkivar Erik Stig Jorgensen. Efter en kort indledning om Danmarks aktivitet i Afrika gives der i summarisk form en oversigt over Rigsarkivets og Det kongelige Biblioteks africana. Oversigten bestar for en stor del af uddrag af tidligere trykte arkivregistraturer, isaer af VejledendeArkivregistraturer XIV, Asiatiske,vestindiske og guineiske handelskompagnier,1969.

Ved vurderingen af sadanne guides ma det forste sporgsmal vaere, hvilke institutioners arkiver, der er medtaget, det andet sporgsmal, hvilke arkivfonds, der er medtaget, og det tredie sporgsmal, hvor minutiost de relevante arkivfonds er omtalt. Ved udvaelgelsen af de relevante institutioner er der blevet lagt helt forskellige principper til grund i de tre nordiske lande.

Bade f Norge og Sverige har man medtaget missionsselskabers arkiver. I Sverige. hvor man er gaet videst, har man bl. a. ogsa medtaget privatpersoners arkiver og svenske industrivirksomheder med forbindelse til Afrika. De danske udgivere har derimod indskraenket sig til blot at medtage tageRigsarkivets og Det kongelige Biblioteks samlinger. Dermed har de vel faet det meste africana i danske samlinger med, men mange vaerdifulde ting ogsa fra seldrc tid mangier. Deter saledes uheldigt, at Handelsog sofartsmuseet pa Kronborg slet ikke omtales. Det gor det vanskeligt for en udenlandsk forsker at komme pa sporet af museets arkivalier vedrorende den i 1777 afdode slavekaptajn Bernt Jensen Morch. Deter ligeledes uheldigt, at Petrus Marinus Schmidts selvbiografi, der i dag findes pa Landsarkivet for Norrejylland (Handskriftsamlingen H 6 (40) - 28) ikke er medtaget. Selvbiografien, der er en vigtig kilde til dansk negerslavehandel, er ellers i ovrigt udgivet af arkivar Chr. Villads Christensen i dette tidsskrifts 3. rk. 1. bd. (1896-98), 409-484. Man burde vel ogsa have omtalt den akvarel af slaveskibet Fredensborg, der bl. a. er gengivet pa omslaget af Thorkild Hansen: Slavernes skibe, 1968. Den ejes i dag af en privatperson, major H. W. Harbou, Hillerod. Selvfolgelig har det vaeret umuligt for udgiverne systematisk at gennemga Rigsarkivets samlinger for at opspore samtlige africana. Men samlingen af privatarkiver burde have vaeret gennemgaet. Deter i hvert fald uheldigt, at hverken guvernor Edward Carstensens eller Jens Jensen Bergs privatarkiver er omtalt. Bergs privatarkiv indeholder en selvbiografi, som ellers i ovrigt er udgivet i Personalhistorisk Tidsskrift 4. rk. 3. bd., 1900 s. 185-211, og som er en vigtig kilde til dansk guineahandel i det 18. arh.'s slutning, idet Det ostersoisk-guineiske Kompagnis arkiv er gaet tabt.

Deter naturligvis et vanskeligt problem, hvor minutiost man i en sadanguide skal omtale de enkelte arkivfonds.Men her synes udgiverne at

Side 176

have lost opgaven pa udmaerket vis. Dog kan anmelderen ikke undlade en enkelt lille kritisk bemajrkning. Af Guineisk Kompagnis (her cit. GK) arkivalier har man medtaget skibsjournalerne(GK nr. 88-108), men ikke skibsprotokollerne, gagebogerne, konsumptionsbogerne, negotiebogerneog sygejournalerne (GK nr. 109-141).Om til det danske afsnit gaelder, at den er alt for summarisk. Saledes mangier bl. a. Henrik Jeppesen »Danske plantageanlaegpa Guldkysten 1788-1850«, Geografisk Tidsskrift 65. bd. 1. halvbind,juni 1966, s. 48-88. C. A. Trier: »Det dansk-vestindiske negerindforselsforbudaf 1792«, Historisk Tidsskrift7. rk., 5. bd., 1904-05, s. 405-508.Knud »Det kgl. oktr. ostersoisk-guineiske Handelsselskab «, Handels- og sfifartsmuseets Arbog, 1970, s. 7-66. Johannes Werner: Christian Wilhelm Duntzfelt. En dansk storkobmand fra den glimrendehandelsperiode, 1927. C. D. Adams: »Activities of Danish Botanistsin Guinea 1783-185O«, Transactionsof the Historical Society of Ghana vol. 111, part I, Achimota 1957, s. 30-46. - I ovrigt er det uheldigt, at dette ghanesiske tidsskrift,der indeholder flere artikler af betydning for dansk-afrikansk kolonihistorie,overhovedet ikke naevnes i guiden, Georg Norregaard: Farefulde danske sorejser, 1969, der bl. a. omtalerflere guineafarter. Samme: »The English Purchase of the Danish Possessionsin the East Indies and Africa1845 and 1950«, Revue d'histoiredes colonies frangaises XXI, 1933, s. I-LXXIX, der i aendret form er trykt pa dansk under titelen: »Englandskob af de danske besiddelser i Ostindien og Afrika 1845 og 185O«, Historisk Tidsskrift 10. rk. 3. bd., 1934-36, s. 335-412. Endelig burde der i en engelsksproget guide ikke blot have vasret henvist til Georg Norregaard: »Guldkysten«, Vore gamle Tropekolonier bd. 8, 2. udg. 1968, men ogsa til den amerikanske udgave: Danish Settlements in West Africa 1658-1850, Boston, Mass., 1966.

Sammenfattende ma det fremhaeves, at anmeldte guide trods ovenstaende kritiske bemaerkninger er en saerdeles nyttig indgangsnogle til africana i danske samlinger. Den er nemlig meget mindre summarisk end afsnittet »Sources to the History of Latin America in the Danish National Archives« i den tilsvarende guide: Guia de fuentes para la historia de Ibero-America Escandinavia, Estocolmo 1968, og repraesenterer saledes et klart fremskridt i forhold til denne. Men man ma dog pa den anden side meget staerkt opfordre Rigsarkivet til for fremtiden ved udarbej delsen af sadanne guides at medtage andet end Det kongelige Biblioteks og Rigsarkivets samlinger.