Debatten om Danmarks strategiproblem 1872-76

Efter krigen 1864 opstod der et strategiproblem for Danmark. Erkendelsen af dette kom dog ffirst efter det franske nederlag i 1871 og faldt sammen med den lovbestemte revision af de militcere organisationslove fra 1867 og 1868. I ncervcerende afhandling beskriver og analyserer arkivar, cand. mag. Hans Chr. Bjerg den militcere og politiske debat, der 1872-76 udspandt sig om, hvilken strategi, som for fremtiden burde ffilges. Debatten, der i sit udgangspunkt var saglig, politiseredes i 1876 og ma betragtes som en vcesentlig forudscetning for forsvars- og befaistningsbevcegelsen, saledes som den kendes fra 1880erne. I perioden 1872-76 var den dominerende strategiopfattelse den sfimilitcere. Gennemffirelsen af Ktpbenhavns befcestning fra 1880erne var udtryk for en landmilitcer strategiopfattelse. ALndringen var bestemt af indenrigspolitiske forhold, og deres saglige begrundelse var diskutabel. I afhandlingen hcevdes det, at Det forenede Venstre i den behandlede periode ud fra egne forudscetninger formulerede og hcevdede en selvstcendig forsvarsog

I. Indledning

Man opererer ofte med aret 1864 som et skelsaettende ar i Danmarks nye historic Skal man undersoge dansk forsvarspolitik i slutningen af det 19. arh. og de forskellige strategiopfattelser, der stredes om at praege den, vil man ikke lsegge snittet ved dette ar, men snarere ved 1871-72, idet man forst efter dette tidspunkt erkendte den nye strategiske situation, som landet var kommet i.

Geografiske og befolkningsmaessige forhold er faktorer, der normalt spiller ind ved strategiske overvejelser af et lands forsvarsmuligheder. Nar disse faktorer aendres, ma normalt ogsa den militaere strategi aendres - eller i hvert fald overvejes pa ny. Da strategi som bekendt involvereren lang rsekke faktorer, vil det til enhver tid vaere muligt at opstilleforskellige losninger pa et givet lands sikkerhedsproblem f. eks. begrundeti en prioritering af ressourcerne. Andres nogle af de vaesentlige faktorer, opstar der et strategiproblem for landet, som af sikkerhedsmaessigegrunde hurtigst muligt ma loses ud fra de nye, givne betingelser. Overvejelserne vil normalt munde ud i forsvarsplaner, der sa at sige er

Side 2

udtryk for en akcepteret strategimcessig Ifisning af det pagseldende lands
sikkerhedsproblem.

Krigen i 1864 viste, at Danmark stod militsert og politisk isoleret. Den militaere strategi, der havde staet sin prove i krigen 1848-50 havde atter vist sig brugbar til at sikre landets selvstaendighed. Krigen i 1864 havde imidlertid bragt den glimrende fladehavn Kiel i Preussens hgender, og det var tydeligt, at en tysk flademagt matte anses for at vasre en realitet inden for en overskuelig arrsekke.

Den strategi, som Danmark hidtil havde anvendt, var lagt an pa, at landet var i stand til at hasvde Soherredommet, hvorved man kunne sikre oerne fra erobring, selv om forsvaret i Jylland var lobet over ende. Eksistensen af en stasrk tysk somagt ville imidlertid kunne gore grundlaget for denne danske strategi hojst tvivlsomt.

Med Frankrigs nederlag i 1870-71 bristede illusionen om ved dette lands hjselp at opretholde den hidtil knaesatte strategi. Erkendelsen af dette virkede pa mange som et chok. Man fik nu forst ojnene op for den nye strategiske situation, som allerede krigen i 1864 de facto havde bragt Danmark i. Chokket fra 1864 blev sa at sige forsinket og indtradte forst i 1872. Deter for mig at se karakteristisk, at digteren H. P. Hoists senere meget benyttede sentens »Hvad udad tabes, det skal indad vindes«, der er kommet til at sta som »en losen for det danske folks holdning efter 1864«, faktisk forst stammer fra 1872!

Som folge af Frankrigs nederlag opstod der i Danmark et behov for en ny sikkerhedspolitisk placering og en adaekvat forsvarsplan. Deter nservaerende afhandlings formal at redegore for, hvorledes det strategiproblem, der opstod efter 1871, skabte en omfangsrig debat af savel militEer som af politisk og ideologisk observans. Debatten vil blive undersogt med udgangspunkt i de forslag til love til bevilling af ekstraordinare foranstaltninger til forsvarets fremme, der blev fremsat af de skiftende regeringer i perioden 1873-76. Undersogelsen er begraenset til perioden 1872-76, da denne synes at udgore en samlet fase; saledes var f. eks. samtlige fremsatte lovforslag i dette tidsrum domineret af den samme strategiopfattelse. Efter 1876 stilnede strategidebatten af i nogle ar for atter at bruse frem i 1880'erne med et tydeligt mere politisk islset, end tilfasldet havde vseret 1872-76.

II. Forudsætningerne for strategidebatten efter 1872

1. Forsvarskommissionen af 1866

Den strategi, som man fulgte i begge de slesvigske krige, havde som forudssetning,at

Side 3

udssetning,atDanmark var sin fjende overlegen til sos. Haeren blev placereti befasstninger ved Danmarks eneste landegraense for at kunne imodegaen sydfra kommende fjende, sa snart denne rykkede ind over graensen.I tilfaelde af, at det ikke lykkedes den danske haer, dels anbragt i skanser dels i aben mark, at standse fjenden, trak haeren sig ud mod den jyske ostkyst, hvorfra den ved fladens hjaelp havde forbindelserne sikret bagud. Kunne stillingerne i Jylland ikke holdes, ville fladen overforetropperne til de danske oer. Blev Soherredommet fastholdt i de danskesunde og baelter, ville disse naermest udgore uoverstigelige forhindringer.Naturligt nok var Jylland det forste, som i denne situation ville blive opgivet. Det faktum, at Jylland er en halvo til Tyskland, gjorde sig ogsa gaeldende i Danmarks strategiske situation.

Allerede fa ar efter 1864 begyndte man i de militsere tidsskrifter »Tidsskrift for Krigsvaesen« og »Tidsskrift for Sovaesen« at diskutere hvilken lasre, der skulle drages af krigen i 1864 og hvilken strategi, der i fremtiden burde anlaegges. I »Tidsskrift for Krigsvaesen« foreslog man nedsaettelsen af en blandet forsvarskommission »bestaende af vore talent - og indsigtsfuldeste civile kraefter og de dygtigste officerer af begge hovedvaben, samt en civil kapacitet som praeses« *.

Den 2. februar 1866 lod ministeriet Frijs en sadan kommission nedsaette. Den kom til at besta af 10 rigsdagsmaend samt 5 landofficerer og 4 soofficerer 2. A. F. Krieger blev formand. Krigsministeren og marineministeren var pa dette tidspunkt henholdsvis J. V. Neergaard og H. Grove. Begge disse ministre blev, medens kommissionen sad, udskiftet med henholdsvis W. R. Raasloff og C. E. van Dockum.

Formalet med kommissionens sammensaetning var muligvis, at man derigennem ville sikre eller lette behandlingen af evt. lovforslag i rigsdagen, ved i forvejen at have gjort rigsdagsmaend fra forskellige partier medansvarlige 3.

Kommissoriet gik bl. a. ud pa »at udarbejde en samlet plan for landogsoforsvarets

1. Tids. f. Krigsvaesen. Her citeret efter Rambusch p. 50

2. Medlemmerne af forsvarskommissionen af 1866: Politikerne: (landstinget:) Krieger, Skeel, Carlsen, Jacobsen, Bait. Christensen (folketinget:) Fenger, Dreyer, Nyholm, Eriksen, Madsen. Officererne: (haeren:) obersterne de Jonquieres, Scharffenberg, Max-Miiller: oberstlojtnant Ernst, major Brarnhelst. (sovaernet:) kaptajnerne af Fladen Schultz, Wrisberg, Wulff samt direktoren foi Orlogsvaerftet Tuxen.

3. Se Rambusch p. 55 og spec. Rovsing: Danmark som Krigsmagt p. 12 f., der ironiserende kalder sammensaetningen en »ide, hvis snildhed ikke kan beundres nok.« Rovsing er overbevist om, at rigsdagsmedlemmerne skulle bruges som »gidsler«!

Side 4

ogsoforsvaretsordning, og derved navnlig overveje sporgsmalene orn personellets og materiellets storrelse, fordeling og uddannelse, samt om nodvendigheden af befaestningsanlaeg og deres anbringelse ... alt under tilborligt hensyn til savel statsforsvarets tarv som til statens evne til at baere de med den pataenkte ordning forbundne ojeblikkelige og stadig tilbagevendende udgifter« 4.

Selv om kommissionens opgave ogsa var at opstille en forsvarsplan, traeder en sadan dog kun sporadisk frem i betaenkningen, der allerede forela 19. november 1866. Denne indeholder forslag til organisationsog personellove for ha?r og flade. Kun i bemaerkningerne til disse forslag kommer man ind pa strategiske tanker.

Man erkendte i betamkningen, at vore muligheder efter 1864 for at opstille et forsvarsvaesen var blevet formindskede. Dette kunne bl. a. opvejes af en klog udenrigspolitik eller, som det lidt omstaendeligt hedder i betaenkningen:

»Erfaringen viser ... at et lands forsvar, det vasre sig en stor eller en lille stat, ingenlunde kan gores afhsengigt af, at deter sin naermeste nabo lige i magt, enten i det hele, eller i en enkelt gren af forsvarsvaesenet, men at der gives andre faktorer, som ma tages j. betragtning, og som efter omstaendighederne kunne virke til gavn eller skade. Det ma stedse vaere opgaven for et lands ydre politik at soge at vende sadarme faktorer til dets fordel, sa at det under faretruende forhold kan finde en palidelig stotte hos andre; men skal ethvert forsog herpa ikke blive frugteslost, ma landets forsvarsvaesen udvikles i forhold til dets forsvarsevne, det vil sige, i forhold til befolkningens storrelse og velstand og til landets beskaffenhed 5.«

Det, denned andre ord her er tale om, er et forsvarsvaesen, som harmonerer med landets ressourcer og strategisk-geografiske forhold, og som i forbindelse med en klog udenrigspolitik, der i givet fald ville skaffe os allierede, vil sikre landets selvstsendighed.

Kommissionen var isser opmaerksom pa den voksende tyske flademagt og de strategiske konsekvenser af at miste herredommet i vore egne farvande. Den foreslog derfor, at man prioriterede sovaernet hojst og sa laenge som muligt forsogte at folge med den tyske udbygning til sos 6.

Den strategiopfattelse, der ligger til grund for de tanker, kommissionen
fremkommer med, kan sammenfattes i efterfolgende citat fra
afsnittet om haerens organisation i betaenkningen:

4. Indledningen til den trykte betaenkning fra kommissionen 1866.

5. Forsvarskom. Betaenkning, Afsnittet om sovaernet p. 8.

6. Se ibid. p. 9.

Side 5

»Jo mere vi tror at burde holde for oje, at vi naeppe i fremtiden kunne vente krig med en fjende, der er synderlig svagere til sos end vi, desto nodvendigere finde vi det, at vort forsvarsvaesen ordnes temmelig selvstaendigt i hver af de to grupper, i hvilket landet deles ved Storebelt med Samso Belt og Langelands Belt, saledes at haerens mobilisering ikke forhindres ved, at en fjendtlig fladestyrke forhindrer overforsel af storre maengder over disse vande7.«

Sovaernets hovedopgave blev angivet som vaerende »at gore os til
herrer i vore egne farvande og forhindre fjendtlige foretagender fra soen«,
samt undga en isolering af landsdelene.

Hovedopfattelsen med de to strategiske dele af landet hver pa sin side af Store Baelt med hvert sit selvstaendige forsvar rummede en strategisk nydannelse. Dette var losningen pa det strategiproblem, der ville opsta i det ojeblik, Danmark mistede soherredommet, hvorved man bl. a. ikke mere ville kunne rokere tropperne frit rundt pa den jyske ostkyst og oerne.

De tre soofficerer i kommissionen 8 prasciserede i en rnindretalsudtalelse, at der for fremtiden matte laegges mere vsegt pa fladen, idet de begrundede dette med, »at det kun er, nar vort sovaern er staerkt nok til at holde vore farvande frie for fjendtlige skibe og hurtigt nok udrustet og organiseret til at kunne indtage dets poster for fjenden, at armeen kan fa den fornodne frihed til at bevaege sig fra den ene af landets dele til den anden eller samles i storre masse pa et enkelt sted, hvorimod den i modsat fald kunne blive tvungen til at holde sig delt pa de forskellige oer og saledes fra begyndelsen mulig vaere lammet i sin virksomhed 9. Modsat denne opfattelse haevdede bondevennen Bait. Christensen i en anden mindretalsudtalelse, at det var en urigtig opfattelse, at sovaernet var hovedvabenet. Han mente, at Sovaernets opgave kunne indskrsenkes »til hovedsagelig at vaere et hjaelpevaben, et landforsvarsstyrken underordnet og fuldstaendiggorende »flydende artilleri««.

Til manges forbavselse og nogles fortrydelse naevnede betsenkningen ikke et ord om befaestninger. For helt at forsta betydningen af dette, ma man erindre, at befaestningsvaesenet naermest blev betragtet som et »vaben« pa linie med haer og flade 10.

Helt i trad med betsenkningen fremsatte krigsminister Raasloff i folketingetforslag
om nedlaeggelsen af befaestningen omkring Kobenhavn og

7. Se ibid. Afsnittet om haeren p. 15.

8. Den 4., direktoren f. Orlogsvserftet, blev ikke regnet for »egentlig S3officer« Betaenkningen, afsnit. om sovsernet p. 95.

9. Betsenkningen, afsnit om sovaernet p. 95.

10. Om denne betragtningsmade se f. eks. Kieler p. 168.

Side 6

salg af faestningsarealet for derigennem at skaffe midler til den mobile haer (»mobil« er her brugt som modsaetning til befaestningsvaesenet, »det faste v£ern«). Senere, i forbindelse med hserlovsforslaget, udtalte krigsministerende ord, der af en eftertid gang pa gang skulle blive hentet frem i den standende debat: »Deter nu regeringens anskuelse, at Kobenhavnbor soge sit forsvar i en veludrustet hasr, som kan forhindre en landgang, eller, nar en sadan har fundet sted, kan mode fjenden i aben mark og sla ham tilbage; hvorhos Kobenhavn tillige ma soge sit forsvar i fladen og soforterne« n.

Betaenkningen fra 1866 dannede grundlag for udarbejdelsen af lovforslagene til henholdsvis haerens og sov£ernets ordning. Behandlingen af disse foregik i rigsdagen i 1867. Det lykkedes Raasloff ved stor dygtighed og en beundringsvasrdig parlamentarisk sans at fa sit forslag gjort til lov allerede sanime ar. Marineminister v. Dockums forslag blev derimod »tabt pa gulvet«. Dette skyldtes vistnok dels, at han i forbindelse med planen om salget af de vestindiske oer var kommet i et modsaetningsforhold til Raasloff og storstedelen af ministeriets ovrige medlemmer, dels at hans optraeden i folketinget og dets udvalg, der behandlede sovaernsloven, ikke havde vaeret videre heldig 12. Det endte mcd, at grev Frijs matte »kaste marineloven overbord«, som Krieger skriver i sin dagbog. Den 1. november samme ar blev v. Dockum aflost af O. F. Suenson. Der havde vistnok vaeret tale om, at Raasloff skulle overtage begge de militaere ministerier, men Frijs valgte altsa en person med tilknytning til sovaernet¹³. Det lykkedes nu at fa loven igennem det folgende ar; den erdateret24. april 1868.

Sovaernsloven af 1868 var kun en organisationslov og opstillede ikke nogen »fladeplan«. Begrundelsen var, at udviklingen inden for den somilitaere videnskab og skibsbygningskunsten gik sa hurtigt, at det var umuligt at angive faste retningslinier, som kunne holde blot i et par ar. Dette forhold blev af folketinget godtaget uden videre.

2. Raasløff og hærordningen af 1867

Hserloven, hvis udformning i hoj grad skyldtes Raasloff, indeholdt i modssetningtil sovat:rnsloven en slags »plan«, idet den haevdede det principat lade den mobile del af hseren fa den altdominerende stilling indenfor de landmilitasre styrker. Dette forhold var sa at sige strategisk

11. Se Haugner p. 34.

12. Se bl. a. Statsradsforhandlingerne p. 333 og Krieger IV under 12.2., 10.5. oj 12. 6. 1867.

13. Krieger IV, 25. juni 1867. Raasloffs strategiopfattelse fremtraeder i et referat fra et statsradsmode Ior dag den 18. december 1869. R. gar ud fra som det sandsynligste, at et evt. angreb pa Danmark vil kommi fra det nordtyske forbund. Han anser det endvidere for givet, at dette angrei vil kunne ventes i forbindelse med en spaending i Europa. Deter evident, at de nordtyske forbund finder det meget vaesentligt ved en evt. krig med Frankri; at have sikret sig Danmarks stilling, enten gennem en alliance eller - pa andei vis. Af dette slutter R. modsaetningsvis, at Frankrig er interesseret i en allianc med Danmark for netop at undga, at Tyskland pa forhand har sikret sig vore stilling. Safremt Frankrig i en given situation sender et par kraftige krigsskib herop, vil vi kunne haevde herredommet pa soen og derved vaere gunstiet stil

Side 7

begrundet, idet betaenkningen af 1866 var gaet ind for en strategi, der gjorde fladen til forsvarets 1. linie; den anden linie skulle udgores af haeren, der i aben mark skulle forsoge at sla fjenden. Denne strategi bevirkede,at man ikke laengere havde brug for store fsestninger, men tropper,der hurtigt kunne flyttes lid til kysten og langs denne, hvis fladen ikke kunne holde fjende stangen.

Haerloven og dens udformning er blevet opfattet som et udtryk for revanchelysten over for Tyskland, og som skabt til at sikre en alliance med Frankrig. Raasloff udtalte selv kort tid efter lovens vedtagelse ved en militssr fest, hvor kongen var til stede, at malet med loven var, at vi, »nar der bliver udsigt til at tilbagevinde det tabte, ma kunne mode med en vel organiseret, vel rustet og af den rette and besjaelet haer«. Krigsministeren udtrykte her ganske givet, hvad mange inderst inde folte og habede, men nogen direkte forbindelse til haerlovens udformning kan man ikke sige der var. Forsvarskommissionen af 1866 havde ganske vist foreslaet en strategi, der var saerlig egnet mod angreb fra en fjende, som var os overlegen til sos, og havde ogsa talt om alliancer, men at hserordningen af 1867 skulle gore haeren saerlig egnet til at operere sammen med den franske, kan der ikke fores noget bevis for. Det eneste, der la i haerloven, som var af strategisk natur, var, at den stillede »den mobile haer« i spidsen. Denne tanke ma selvfolgelig ses i relation til den rolle, man havde tildelt fladen i strategien.

81. a. pa grund af den hastige tekniske udvikling var venstregrupperne i folketinget ikke trygge ved, at de militaere organisationslove skulle vaere »endelige«. De fik indsat en revisionsparagraf (§ 48), i folge hvilken begge lovene skulle underkastes en almindelig revision inden udgangen af finansaret 1872/73. Forte dette ikke til en ny lov, skulle loven igen underkastes revision inden udlobet af ethvert folgende finansar, indtil revisionen fremkaldte en anden lov. Denne bestemmelse skulle der senere blive meget brug for.

Side 8

lede 14. R. nasvner, at det nordtyske forbunds forspring pa det somilitaere
omrade (altsa i 1869) faktisk kun er et panserskib.

Angrebet fra forbundet kan efter R.s mening ske pa en af tre mader:

1. Angreb landv_certs pa den jyske halvo. Dette vil nok lykkes, idet Danmark ikke har kraefter til at modsta et sadant, men de tyske tropper vil dog vaere truet i flanken af fladestyrken, O£ deter tvivlsomt, om man vil kunne opna det onskede mal, nemlig at tvingt Danmark til alliance eller neutralitet.

2. Den nordtyske fldde angriber Kobenhavn for at tvinge Danmark til alliance. Et sadant angreb vil man hurtigt kunne blive adviseret om, og hvis blot soforterne ud for Kobenhavn fortsat holdes i god stand og suppleres med nogle mindre, bepansrede skibe, vil det vaere muligt at modsta dette angreb.

3. Angreb pa Sjcelland, »!andets hjerte«. Et sadant angreb er efter R.s mening langt det farligste. »Overfor en truei landgang ville det jo vaere vigtigt at have skibe, som om muligt kunne mode fjenden pa overgangen eller under kysten, men nar det ikke lykkede? derved at udrette noget, sa matte man have koncentreret sa mange tropper som muligt og mode fjenden i aben mark.«

Raasloffs strategiopfattelse sa altsa saledes ud: Forsvarets 1. linie skulle udgores af fladen, bestaende af mindre, pansrede kanonbade. Disse skulle sammen med ha>ren rette angreb pa landgangsstyrken under landstigningen.Lykkedes det heller ikke at stoppe fjenden her, skulle man forsoge at sla denne i aben mark. Derfor kunne Raasloff ikke se betydningen af store panserskibe. Han tilradede, at »man anskaffede nogle mindre skibe med staerkt panser og af ringe dybtgaende, som dels ville kunne stotte soforterne og saledes medvirke til forsvaret for Kobenhavn, dels ogsa kunne benytte terraenet i vore egne farvande, vedligeholde forbindelsen, og lobe ind, hvor fjendens store skibe ikke kunne komme. Men skibe med staerkt panser, det svaereste artilleri og ringe dybtgaende kan man kun have, nar man gar ind pa monitor-systemet, og deter en tanke, som allerede i mange ar har vaeret (Raasloff) aldeles klar, at monitorerne var det rette slags fartoj for os 15. Monitor-systemet har hidtil ikke kunnettrasnge igennem her, fordi forkaarligheden for sogaende skibe, med hvilke man kunne mode fjendens skibe i aben s0 og der faegte med ham, har vaeret sa alt overvejende. Men hvad der var en holdbar plan, salaengevi

14. Jfr. ogsa de synspunkter, Raasloff fremforte som »privatmand« i Paris ved krigsudbruddet 1870, se Aa. Friis' bog om dette emne.

15. Monitorsystemet. Opkaldt efter det nordamerikanske, pansrede skib MONITOR. Maske stammer Raasloffs interesse for »mindre, bepansrede skibe« fra hans ophold i U. S. A. 1851-61.

Side 9

gevihavde overlegenheden tilsos, er det ikke laengere, efter at vi have
tabt denne.«

Med denne begrundelse bad Raasloff i statsradet kongen om bemyndigelse til at konvertere bevillingen til »et stort panserskib« pa finanslovsforslaget med en bevilling til tre »bepansrede mindre skibe efter monitor-systemet«. Dette akcepteredes af kongen, der samtidig palagde Raasloff at drage omsorg for, at der blev gjort den fulde nytte af »torpedos«, der netop i vore farvande kunne finde anvendelse, »da vi er de svage.«

Raasloff forlangte derefter i rigsdagen en bevilling til mindre monitorer, hvis dybtgaende ikke skulle overstige 12 fod. Forslaget ville radikalt asndre sammenssetningen af fladens skibsmateriel og vakte derfor opsigt. Dette »det raasloffske 12-fods system* dukkede senere op som et spogelse i debatten efter 1872.

3. Den private strategidebat 1864-70 16

Efter krigen i 1864 blev forsvaret og dets muligheder livligt debatteret i pjecer og avisartikler af savel »sagkyndige« som »laegmaend« 17, i andre fremhaevedes, hvilken anvendelighed en militshaer efter schweizisk monster ville have for Danmark 18.

Deter dog de fasrreste indlaeg i debatten, der kommer ind pa egentlige strategiske problemer. Af eksempler pa dette kan naevnes indlaeg dels i »Dansk Militairt Tidsskrift« og i »Tidsskrift for Sovsesen«. Det man isaer diskuterer er prioriteringen mellem de to hovedvaern, som jo i hoj grad ma have relation til strategien. Skulle man forsoge at holde trit med Preussen i dettes fladeopbygning eller skulle man opgive dette pa forhand og bruge pengene til haeren i stedet for?

I et tredie militasrt tidsskrift, det tidligere omtalte »Tidsskrift for Krigsvaesen«,gores det gaeldende, »at landets sikkerhed under et overmaegtigtoverfald ulige bedre betrygges ved en storre haer og en mindre flade, end ved en storre flade og en übetydelig hxr 19. I »Tidsskrift for Sovaesen«haevdes

16. »Privat« bruges her i betydningen »ikke-officiel«, jfr. Forsvarssagen p. 2: Private

17. F. eks. Den danske Haers Reorganisation. Af F. Bauditz, Jan. 1865 og Mit Udbytte af at overveie Ordningen for naervaerende Tid af den danske Haerstyrke. Ved C. C. Lundbye. (Se i ovrigt Forsvarssagen (1907) pp. 3 f. og Rambusch pp. 43-51.)

18. F. eks. Kortfattet forslag til en dansk Infanterimilits efter sveitsersk (!) Monster, af en Infanteriofficer, Kbh. 1865, samt Grundtrask af en Militaerorganisation for Danmark baseret paa et almindeligt Vaebningssystem og for Bevarelsen af Landets Selvstaendighed. Et Forsog til at lose den Opgave: »Hvad have vi at giore?«. Af H., Kbh. 1866.

19. Tids. f. Krigsvaesen 1866.

Side 10

sen«haevdesnaturligvis det modsatte i en artikel af E. Bluhme 20. Denne samme opfattelse ses ligeledes i admiral Steen Billes pjece fra 1866, »Nogle Ord om vort Soforsvarsvaesen«. Bille mener, at fladens andel i landets forsvar i frerntiden ma blive forholdsvis storre, men at dette dog ikke ma ske pa bekostning af hseren.

To pjecer, nemlig M. Rovsings og D. G. Monrads, stikker i stil og indhold
af fra de andre 21.

Med hensyn til strategien og prioriteringen mellem haer og flade siger Rovsing, at et landforsvar af Sjaelland kun er taenkelig i den situation, hvor vi bliver angrebet af Sverige, »mod Preussen og i alle andre tilfaelde er fladen det naturligste vaern for Sjselland, og et landforsvar vil nseppe kunne taenkes bragt i anvendelse, for fladen er slaet, og Jylland og Fyn er erobret. Men sta sagerne saledes, sa er det ikke godt at indse, hvad der skulle vindes ved at forsoge et landforsvar af Sjaslland« 22. Rovsings strategiopfattelse er her sa afgjort somilitaer.

Rovsing gor endelig den interessante iagttagelse, at drivfjedren til den erobringskrig, Preussen forte mod os i 1864, var, at dette land ville have »luft til soen«, og at Preussens begser i forste omgang var blevet tilfredsstillet, nar det fik fat i den udmaerkede orlogshavn Kiel. Konklusionen af dette synspunkt drager Rovsing dog kun delvist og naevner blot, at »Sj£elland har intet at befrygte af den tyske erobringssyge. Deter Jylland og Fyn, hvorom striden vil dreje sig« 23.

Monrad holdi: i slutningen af aret 1869 nogle meget dystre universitetsforelaesninger om Danmarks fremtid. Forelaesningerne udsendtes i bogform 1870. Monrad mener, at Danmarks fremtid er usikker, fordi landets forsvarsbetingelser er borte fra det ojeblik, det blev Preussen underlegent pa havet. Nar Danmark hidtil havde kunnet besta i arhundreder, skyldtes det, at vi over for »det fladelose Tyskland« havde vasret i besiddelse af et sovaern, der sikrede os et holdepunkt i oerne, selv om den jyske halvo var oversvommet af fjender. Han mener derfor, at vi matte skabe os et nyt holdepunkt, »som ville saette os i stand til i laengere tid at modsta en overlegen fjende.« Der var her sandsynligvis tale om et staerkt befgestet Kobenhavn.

20. T. f. S. 1867 p. 7. »Om vor fremtidige Vaebning«.

21. (M. Rovsing:) Danmark som Krigsmagt. Til Overveielse for Militaire, Politikere og Statsborgere. Af en gammel Militair, Kbh. 1867. Pa titelbladet inden i pjecen er ordet »statsborgere* - maske ved en fejltagelse - erstattet med »skatteborgere«! - D. G. Monrad: Om Politiske Drommerier, Kbh. 1870.

22. Ibid. p. 24.

23. Ibid.

Side 11

4. De indenrigspolitiske forudsætninger for strategidebatten efter 1872

Da Slesvig i 1864 blev udskilt fra kongeriget, stod man som bekendt med to forfatninger, der gjaldt for kongeriget. De to forfatningers valgretsbestemmelser begunstigede hver for sig forskellige klasser i samfundet, derfor var der ved udarbejdelsen af en ny forfatning lagt op til en social kamp. Resultatet af grundlervskampen 1864-66 er velkendt. I den nye forfatning, der blev resultatet, var kimen lagt til fortsat social spaending.

I 1870 fandt de forskellige venstregrupper sammen i »Det forenede Venstre«. Den 28. maj 1870 dannedes ministeriet Holstein-Holsteinborg, uden at der i dette var blevet optaget venstremaend. Den 30. juni s. a. udsendte Det forenede Venstre en udtalelse, i hvilken det hed, at det arlige finanslovsforslag forst i folge grundloven skal forelsegges folketinget (dets »grundlovsm3essige forret«). Folketingets bestraebelser matte i ovrigt gaud pa at fa indfort den regel, »at regeringen til enliver given tid reprsesenterer de anskuelser, som deles af folketingets flertal, hvilket med andre order gennemforelsen af den parlamentariske regermgsform« 24. Hermed var bolden givet op til den strid, der i tre decennier skulle ryste det danske folk og efterhanden rive alt med sig.

III. Den militære og politiske debat om Danmarks strategiproblem 1872-76

1. Strategiproblemet efter 1871

Pa mange mader er 1872 et ejendommeligt ar. Mange af de linier, der
gar igennem Danmarks indenrigs-, forsvars- og udenrigspolitik i sidste
halvdel af det 19. arh. tager ligesom deres udgangspunkt i 1872.

Efter den fransk-tyske krig bortfaldt forudssetningerne for den strategi,
man havde fulgt efter 1864. Det deraf opstaede strategiproblem matte
af hensyn til statens sikkerhed Ioses sa hurtigt som muligt.

For at komme til en klarhed over dette strategiproblem skal en strategisk
beskrivelse af Danmark kort forsoges i.

Danmark bestar af en halvo og en msengde smaoer grupperet omkring4
storre oer. Geografisk er dette omrade placeret ved udlobet

24. Her citeret efter Pol. Dan. hist. 12, p. 84.

1. Her bruges strategi som »Lairen om forholdene i vid forstand inden krigshandlingerne samt om disses udnyttelse til at opna de mal, politikken tilsigter«. (Eggert Petersen: Det tilbagetrukne Periferiforsvar, T. f. S. 1959 p. 322).

Side 12

af den store havarm, ostersoen, der udgor de nord- og nordosteuropseiskestaters adgang til verdenshavene. Af disse stater bor isaer - i 1870' erne - nsevnes Rusland og Tyskland. Danmark har lige siden middelalderennydt godt af denne strategiske beliggenhed, idet denne geografiskenogleposition har sikret Danmark stor indflydelse i nordeuropaeisk politik.

Beliggenheden udviklede sig i lobet af det 19. arh. til at blive prekaer, idet Tyskland blev samlet og pa grund af dets stormagtsbestraebelser kom i et modsastningsforhold til somagten England. Med andre ord blev Danmarks stilling pa grund af den strategiske placering forvserret i takt med den tyske flademagts opbygning og det deraf stigende modsaetningsforhold til England. En krig mellem de to ostersomagter Tyskland og Rusland ville f. eks. kun komme til at betyde noget for Danmark i det ojeblik, at den ene af parterne fik somilitaer hjaelp af en anden kontinental eller ikke-kontinental (England) stormagt.

Det, der havde betinget Danmarks stilling ved indsejlingen til Baltikum var altsa, at det pa havet var stasrkere end Tyskland. Monrad skriver i sine politiske drommerier, at de tre ting, der havde betinget Danmarks styrke over for Tyskland var: »oerne, Fladen og Tysklands Mangel pa Flade«, idet »vor flade tidligere (gjorde) oerne til uindtagelige fasstninger« 2. Disse forhold, mente Monrad i 1869-70, ville snart blive asndrede, og dermed ville der vasre »indtradt en afgorende vending i vor forsvarshistorie« 3.

Tyskland var to gange, nemlig i 1864 over for Danmark og i 1870-71 over for Frankrig, blevet haemmet i sine operationer, fordi det ingen flademagt besad. Landet satte derfor nu kraftigt ind pa etableringen af en fladestyrke. Det vil dog her vaere pa sin plads at ramme en pael igennem opfattelsen af den tyske flademagt i 1870'erne som meget storre end den danske. I virkeligheden udvikledes den tyske flade i starten fortrinsvis med defensivt materiel. Udviklingen frem til den hojsoflade, man kender fra 1890'erne og fremefter, blev endvidere haemmet i den periode von Caprivi var chef for marineministeriet (1883-88). Han gik nemlig ind for kanonbadsforsvaret og var naermest »Preussens Raasloff« - sans comparaison!

I »Faedrelandet« kunne man i 1872 4 laese om de svulstige udtalelser
om en tysk fremgang pa havet, som var faldet i forbindelse med sosaetningenaf

2. Monrad (1870) p. 36.

3. Se ogsa Fink: Admiralstatsplanerne p. 287.

4. »Fasdrelandet« 12. nov. 1872.

Side 13

saetningenafdet forste tyske panserskib HANSA 5. Forskellige lignende ytringer og notitser gjorde det forstaeligt, at man i den tyske presse efterden store sejr i 1870-71 kunne fantasere om Danmark som »tysk admiralstat« 6.

Tanken om Danmark som »tysk admiralstat« gik helt tilbage til 1840'erne og var betinget i klare strategiske forhold. Den gik ud pa. at Det tyske Forbund kunne skaffe sig adgang til havet og en flademagt ved at indlemme Danmark i forbundet⁷. Det hedder saledes ier tysk artikel fra 1842 (!), at »det ma altid for Tyskland vsere af stor vigtighed, at Danmark hverken selv optrseder fjendtligt mod det tyske sosystem, med hvilket det - ogsa hvis kongeriget Danmark ikke bliver er tysk forbundsstat - ufrivillig pa mange mader er flettet sammen, ellei at det lader sig bruge til krigsformal imod det, thi i begge tilfaelde kar det blive meget farligt for den tyske udvikling til sos« 8. Danmark befandt sig i en slags »pseudo-uafhaengighed«, idet landets forsvarsopgave - geo-strategisk set - i virkeligheden var at give Tyskland sikkerhed for at det ville modssette sig en engelsk (og fransk) neutralitetskraenkelse Ved at komme i besiddelse af Kiel i 1864 havde Tyskland faet den onskede adgang til havet, og det havde derfor ingen interesse i at fa mere at forsvare f. eks. i form af den jyske halvo. Det, Tyskland matte vaere interesseret i, var, at Danmark gennem sin neutralitet daekkede de tyske fladebaser, idet det ellers ville kunne risikere en »tofrontskrig« til sos 9

En strategi eller rettere forsvarsplan ma altid bero bl. a. pa en analyse af landets udenrigspolitiske betingelser. Troels Fink siger, at »vil man forsta den danske udenrigspolitik, er det praktisk at se den i sammenhasngmed forsvarspolitikken; omvendt er det hensigtsmsessigt at betragte de forskellige forsvarsordninger pa deres udenrigspolitiske baggrund. 10« Dette er sa at sige den betragtningsmade, Fink anvender ved sine undersogelseraf dansk forsvars- og udenrigspolitik 1894-1909. Man skulle da ogsa tro, at debatten om, hvorledes Danmarks strategiproblem 10stes,i hoj grad bevaegede sig pa et udenrigspolitisk plan, men dette er

5. De panserskibe, Preussen og Det nordtyske Forbund havde bygget i&r 1872, var bygget eller kobt i udlandet.

6. Munch, Schultz V, p. 46.

7. Se Troels Fink: Admiralstatsplanerne i 1840'erne pp. 287-303. De strategiske overvejelser, der ligger til grand for de tyske admiralstatsplaner er overordentlig vigtige og interessante ved studiet af de strategiske forudsaetninger for strategiproblemet efter 1871.

8. Her citeret efter Fink: Admiralstatsplanerne p. 291.

9. For at eliminere denne fare byggedes Kielerkanalen 1887-95.

10. Fink: Fem Foredrag p. 19.

Side 14

faktisk ikke tilfaeldet. Strategidroftelserne synes i perioden 1872-94 for storstedelens vedkommende at have bevaeget sig i et »udenrigspolitisk vacuum« n. Dette bekraeftes, nar man laeser Sjoqvists bog orn Peter Vedel.Heri hedder det, at »udenrigsministeriet blev holdt uden for alle forsvarspolitiske overvejelser. Hvor ejendommeligt det end lyder, sa er det en kendsgerning, at der ikke foreligger en eneste udenrigsministeriel betzenkning om dette for landets udenrigspolitik sa vigtige sporgsmal. 12« Man kan med Sjoqvist undre sig! Der vil derfor uden tvivl vsere grund til primaert at analysere strategidebatten her i landet ud fra militaertekniske og indenrigspolitiske forhold, selv om de forste ar af den ovennaevnte periode,1872-76, som speciel er behandlet her, vel nok frembyder flere udenrigspolitiske vurderinger i forbindelse med de strategiske overvejelser,end tilfaeldet er for resten af perioden frem til det politiske forlig i 1894.

2. Militærkommissionen af 1872

Allerede den 23. december 1871 havde krigsminister Haffner i anledning af den forestaende, lovbefalede revision af de militsere love i et brev beordret generalstabens chef, general Stiernholm, til at fremsende et responsum vedrorende de aendrede strategiske betingelser for landet til brug for de overvejelser, ministeriet nu matte foretage.

Stiernholms responsum forela den 14. februar 1872 13. I dette erkendergeneralen, at deter uimodsigeligt, at en befasstning af Kobenhavn mod landsiden er af »overv2eldende betydning«, »men ser dog sagen i et andetlys end dem, som alene heri ser midlet til Danmarks frelse.« Han foreslar derfor, at Kobenhavn kun daekkes af et antal provisoriske vaerker,mens felthasren opstilles pa Sjaelland og Fyn. Forbindelsen mellem disse to landsdele udgor egentlig forsvarets centrum og er derfor meget vigtig. Store Baelt skal derfor befaestes ved anlaeg ved Korsor, pa Sprogo og ved Nyborg samt et par andre steder for »at sikre vore troppers indbyrdesforbindelse nord etler syd for denne tvaerlinie« u. Denne strategiplanblev senere benasvnt »tvaerforsvaret« og spillede en vis rolle i debatten.Planen ma siges at indeholde strategisk rigtige tanker ud fra de

11. Se f. eks. Sjoqvists anmeldelse af Finks boger i Historisk Tidsskrift 12. Rk. 1. bd. pp. 224-37.

12. V. Sjoqvist: P. Vedel (uglebog) p. 145.

13. General Stiernholms responsum findes trykt. Et eksemplar findes i Marineministeriets Afl. 1914 pk. 54 i laegget Aggersohus. Flere andre steder, bl. a. i Krigsministeriets arkiv, stoder man pa det. Se ogsa Klein, p. 72 f.

14. Citeret efter Klein p. 73.

Side 15

givne betingelser, men svagheden ved den var vel nok, at den kraevede en staerk flade, hvad Danmark ikke havde. Klein, der er landofficer, karakteriserer ikke desto mindre Stiernholms plan med ordene: »Generalstabenvidste egentlig hverken ud eller ind og tog derfor standpunkt i midten*15.

Dagen efter, at krigsminister Haffner, der ogsa var marineminister, havde modtaget responsummet, nedsatte han, altsa den 15. februar 1872, en kommission til droftelse af forskellige sporgsmal landets forsvarsvsesen vedrorende. Kommissionen blev i kommissoriet palagt »i store traek at udarbejde et udkast til den samlede anvendelse af de to vaern og deres forskellige midler, og ligeledes i store traek at tilvejebringe en samlet erkendelse af de nodvendige, endnu manglende midler til forsvarets fuldstaendiggorelse, nar der sorn grundlag fastsasttes:

1. omtrent og hovedsagelig det nuvaerende personelle grundlag; 2. en
blot defensiv krig, hvori vi imidlertid sta alene.«

Formanden for kommissionen blev krigsministeriets direktor, davaerende oberst C. A. F. Thomsen. General Stiernholm blev ikke medlem af kommissionen, der i ovrigt kom til at besta af 10 medlemmer, 6 officerer af haeren og 4 af fladen :16.

15. Se fremdeles ibid.

16. Landofficererne: oberst J. F. M. Ernst (1820-97), ingenior, havde vaeret chef for Officersskolen og Den militaere Hojskole og overstbefalende for Kbh.s Sobefaestning under krigen 1864. Oberst W. Kauffmann (1821-92), artillerist, kommandor for Kbh.s Sobefaestn. 1868-79. Oberst A. L. Klein (1820-87). Kaptajn E. C. L. Koejoed (1830-1904), ingenior, i 1872 laerer ved Officersskolen og Den militaere Hojskole i krigsbygning, medstifter af Det krigsvidenskabelige Selskab. Oberst J. Th.Ravn (1820-1913), infanterist, i 1872 stabschef ved 2. generalkommando. Oberst C.M.V.Tvermoes (1813-98), generalstabsofficer (infanterist), i 1872 chef for generalstabens taktiske afdeling. Soofficererne: kommandor R. C Malthe Bruun (1816-95). 1871-74 chef for Sotransportvsesenet. Kaptajn W. A. Car_stensen (1828-1909) (se ogsa senere!), i 1872 nsestkommanderende og senere chef for Soofficersskolen. Redaktor af »Tidsskrift for Sovaesen«. Kaptajn N.F.Ravn (1826-1910), laerer ved Officersskolen, medstifter af Det krigsvidenskabelige Selskab. Kommandor A. C. Schultz (1813-1908), havde vasret tilknyttet Kbh. Sobefaestn., senere chef for Sotransportvaesenet 1874-79. Ovenstaende oplysninger er anfort, dels for at vise, at flere af kommissionens medlemmer senere kom til at betyde meget ved fastlaeggelsen af landets strategi, navnene vil vsere velkendte fra forsvarsdebatten specielt i 1880'erne, dels for at vise, at pafaldende mange af medlemmerne havde vaeret tilknyttet Kobenhavns

Side 16

Nar kommissionen i naervaerende afhandling benaevnes M///fa?rkommissionen og ikke Forsvarskommissionen, ligger der i denne sondring, at kommissionen af 1872 alene bestod af officerer i modsaetning til kommissionen af 1866, der bestod savel af militsere som civile.

Kommissionen er interessant derved, at den, sa vidt det kan ses, er den forste kommission til behandling af strategiske sporgsmal i moderne betydning, der er blevet nedsat i Danmark. Den skulle ikke som forsvarskommissionen af 1866 opstille styrkemal for vaernene, men netop undersoge anvendelsen af de samlede til radighed staende forsvarsmidler.

Nar kommissionens arbejde og betaenkning ikke fik den betydning, der retteligt burde have tilkommet den, skyldtes det for det forste, at betaenkningen blev stemplet som fortrolig, og derfor kun blev kendt i en snaever kreds, og for det andet, at man ikke - som i 1866 - havde inddraget politikere i arbejdet. Politikerne ville ganske givet, som det havde vaeret tilfaeldet i 1866, have folt sig bundne af de overslag, kommissionen evt. var naet frem til. N. P. Jensen har i sine erindringer givet udtryk for, at meget, efter bans mening, ville have set anderledes ud, hvis der i 1872 var blevet nedsat en sikdan faelleskommission og ikke en fortrolig officerskommission 17.

Kommissionen omtales kun sparsomt i litteraturen, og ofte refereres dens konklusioner forkert. Tilsyneladende har man almindeligvis kun kendt kommissionens konklusioner fra Thomsens forsvarsplan i 1873 18. Ved f. eks. at hese la Cours omtale af kommissionen i hans Danmarks Historie og Jens Johansens far man let det fejlagtige indtryk, at det sa at sige var denne kommission, der »opfandt« Kobenhavns befaestning til landsiden, men dette er ikke rigtigtl9.

I betaenkningen inddeler kommissionen de angreb, der kan taenkes rettet
mod Danmark i tre kategorier. Der kan blive tale om angreb fra:

1. en overlegen somagt alene,

17. N. P. Jensen 11, p. 36 f.

18. Saledes meddeler f. eks. Klein i 1915, at han ikke har kunnet finde naermere op lysninger om kommissionens sammensaetning og forhandlinger — Klein, p. 74.

19. Johansen p. 26 f. skriver saledes, at Stiernholm gik ind for, at fsestningen i Kobenhavn skulle i 2. raekke, men at kommissionen — i modsaetning til dette synspunkt - gik ind for Kobenhavns befaestning i I. raekke. Vilh. la Cour skriver i sin Danmarks Historie (indtil 1900) bd. II p. 416, at resultatet af kommissionens overvejelser var, at »forsvaret matte koncentreres pa Sjaelland, i allerforste rsekke ved Kobenhavn ... og ... at landet vest for Store Baslt blev militaert set opgivet, i realiteten ville vi sta og falde med Kobenhavn, og baelterne, som i virkeligheden var nogle-stillingen, og som havde den storste internationale betydning, ville kun vaere meget mangelfuldt sikrede.« »Det vil af det . . . fremforte fremga, at de fleste medlemmer af kommissionen, om de end med hensyn til enkelthederne have noget afvigende meninger, dog er enige om at anbefale: Forogelse af flademateriellet; Fuldstaendiggorelse af Kobenhavns befaestning mod Sosiden ved forstasrkning af de nuvaerende forter og anlaeg af en linie af fremskudte forter; Anlaeg af en befaestning af Kobenhavn mod landsiden ved fremskudte forter med en bagvedliggende enceinte;

Side 17

2. en overlegen landmagt, alene eller i forbindelse med en sostyrke,
der er vor underlegen, og endelig

3. en magt, der pa en gang er Danmark overlegen tillands og til
vands.

For at kunne modsta angreb af den forste kategori behovedes blot en stserk befaestning af Kobenhavn mod sosiden. Ved den anden form for angreb skulle forsvarets tyngdepunkt laegges pa Fyn, og fladen skulle haevde herredommet i Lille Baelt. Ved den tredie slags angreb var der to vsesensforskellige situationer, der matte tages under overvejelse, nemlig om hvorvidt vi inden for en overskuelig tid kunne vente hjaelp fra en stormagt, eller om vi stod fuldstaendig alene uden udsigt til hjaelp udefra. I det forste tilfaelde skulle Fyn stadig veere tyngdepunkt, idet man ikke mente, at Sjaelland ville vaere udsat for fare. Hovedstaden skulle blot sikres mod overrumpling ved lettere befaestninger mod landsiden. I det andet tilfaelde, som kommissionen i ovrigt mente var det sandsynligste, idet man her taenkte pa et angreb fra Tyskland, »som den modstander, pa hvilken vor opmaerksomhed fortrinsvis bor vaere rettet,« skulle forsvarets hele tyngdepunkt laegges pa Sjaelland. Tanken var den, at forsvarets 1. linie skulle udgores af fladen. 2. linie af forsvaret skulle ligge pa Sjaellands kyst og saledes ogsa ved Kobenhavns sobefaestning. Lykkedes det fjenden at gennembryde begge disse linier, skulle den mobile haer forsoge at sla fjenden i aben mark. Endelig skulle det sidste forsvar ydes umiddelbart foran Kobenhavn, der skulle have en lettere befaestning mod landsiden til at rumme den mobile haer, hvis denne fra den abne mark matte traekke sig tilbage.

Fladen skulle udgore forsvarets 1. linie, og for at forsvare Sjaelland ville det vsere nodvendigt at dele fladen i en oresund-eskadre og en Store Baelt-eskadre. Sundeskadren havde allerede en basis i Kobenhavn, men eskadren i Store Baelt matte ogsa skaffes en basis. Kommissionen anbefalede, at denne skulle placeres i Aggersosund. Konklusionen af kommissionens overvejelser skal nedenfor gengives in extenso.

Side 18

Tilvejebringelse af en stottepunkt ved Aggersosund og Kronborg samt af et
vasrk ved Lille Baelt 20.

Kommissionen har ikke anset sig berettiget til at udtale sig om tilvejebringelsen af de midler, der er nodvendige til gennemforelse af de anbefalede foranstaltninger, og den skal derfor indskraenke sig til at udhaeve onskeligheden af, at de ivaerksattes inden for en kort tidsperiode og overhovedet sa hurtigt, som det pa nogen made vil vaere muligt at gore de dertil fornodne penge disponible. Anlsegget af de fremskudte soforter om Kobenhavn kan, af hensyn til den forestaede udvikling af fladens materiel, efter de fleste medlemmers mening henlaegges til den sidste del af den naevnte tidsperiode. Anlaegget af Kobenhavns befaestning mod landsiden forudsaettes derhos gennemfort pa sadan made, at den del af anlajgget, der naermest skal tjene til at sikre hovedstaden mod overrumpling, forst kommer i betragtning, saledes at hasrens mobile styrke derved kan blive mere frigjort i sine operationer og forsvaret ved hjaelp af hser og flade i forening derved blive udstrakt om muligt til Fyn og for Sjaellands vedkommende i alle tilfaelde saledes, at et fjendtligt angreb kan imodegas savel af fladen som af den mobile haerstyrke umiddelbart under landsastningen.«

Denne konklusion turde vise, hvorledes kommissionen stiller sig til Kobenhavns befaestning til landsiden. Nar Bahnson i sin pjece fra 1896 under omtalen af kommissionens forslag, som har veeret »grundlaget for de mange til forskellige tider af regeringen pa rigsdagen fremsatte forslag om overordentlige foranstaltninger til forsvarets fremme« 21, skriver, at der blev foreslaet »en permanent befasstning af hovedstaden mod landsiden*, ligger der i ordet »permanent* ganske givet en bevidst fordrejning af sandheden. Den anviste losning pa Danmarks strategiproblem var af somilitaer karakter, idet hovedstodet skulle tages af fladen. I anden omgang skulle den mobile haerstyrke saettes ind. Endvidere skulle der oprettes mindre befaestningsanlaeg ude omkring i landet, saledes at forsvaret kunne »blive udstrakt om muligt til Fyn.«

Betaenkningen blev afleveret den 24. august 1872. Kommissionen
havde arbejdet hurtigt.

Krieger skriver i sin dagbog med henvisning til kommissionens finansielle
krav, at »overslagene er vistnok meget usikre.« Kommissionen
angav forsigtigt, at dens plan ville koste i rigsdaler:

21 mill, til Kobenhavns landbefsestning og befaestninger rundt omkring
samme, 3,5 fordelt over arene frem til 1877 og 12,7 over arene
1878-89.

20. Det fremgar af et tidligt udkast til betaenkningen, at disse fern punkter var nummererede. I det endelige udkast er nummereringen stroget, men der er ikke tvivl om, at den naevnte raekkefolge var udtryk for kommissionens prioritering.

21. Bahnson, p. 23.

Side 19

21 mill, til Kobenhavns landbefaestning og befsestninger rundt omkring
i landet - pa Sjaelland og Fyn - incl. Aggersosund-stationen.

18 mill, til Kobenhavns sobefaestning.
lalt omkring 60 mill. rdr. fordelt over 10-15 ar.

Jens Johansen skriver, at resultatet af militserkommissionens overvejelser viste, »at der bade inden for haer og flade var enighed om at lasgge hovedvsegten pa forsvaret af Sjaellands kyst, og heraf fulgte kravet om en udvikling af fladen, forstserkning af Kobenhavns Sobefaestning og anlseg af et stottepunkt for fladen i Aggersosund . . . Med hensyn til Kobenhavns landbefaestning herskede der derimod forskellige opfattelser . . .« 22. Dette ma vaere en korrekt gengivelse af kommissionens resultater.

Selv om kommissionen ikke som sadan bifaldt general Stiernholms forsvarsplan, »tvasrforsvaret«? drog den faktisk en konklusion ud fra Stiernholms praemisser₂₃. Dennes opfattelse var jo den, at hvis man lagde landet abent, saledes at fjenden forst modte modstand foran Kobenhavn, sa ville der ikke vaere noget hab. Det nyttede ikke noget, at byen var omgivet af selv den bedste og kostbareste befaestning. Spillet ville vaere ude; hjaelpen udefra ville under alle omstaendigheder udeblive, fordi en evt. hjaelpende stormagt intet sted ville have mulighed for at stige i land. Det ville derfor kun vaere et sporgsmal om tid! Konklusionen af dette synspunkt, som kommissionen drog, var, at hovedopgaven ikke blev forsvaret af K.obenhavn, men af Sjaelland. »Forsvaret af Sjaelland var netop en betingelse for, at Kobenhavn kunne sikres mod erobring fra landsiden« 24.

Efter at betaenkningen var afgivet, blev denne droftet pa moder mellem
5 af haerens og 5 af fladens hojeste officerer under forsaede af krigs- og marineministeren
25. Moderne foregik i September 187226.

Haffner gik derefter i gang med at udarbejde et forslag. I oktober fik Krieger, der var finansminister, forelagt de forste finansielle overslag fra Haffners side. De faldt ikke i god jord hos Krieger, hvilket bevirkede,at Haffner ogsa modte modstand hos andre ministre. Det viste sig

22. Johansen, p. 26

23. Ibid. p. 22 f.

24. Se ibid.

25. Se Haugner p. 43, jfr. protokol i Krigsmin. Arkivalier 1869-99 4. K. 4 - 208-10. Deltagerne i moderne med Haffner var: Fra haeren: Steinmann, Dreyer, Scharffenberg, de Jonquieres og Stiernholm, og fra sovaernet: v. Dockum, Wulff og Gottlieb, samt direktorerne for de to militasre ministerier.

26. Se Krieger under 23. sept. 1872, jfr. ogsa note 28.

Side 20

nemlig, at Haffner faktisk over for de hoje officerer havde bundet sig til gennemforelsen af en forsvarsplan, der prioriterede Kobenhavns landbefaestninghojere, end militaerkommissionen havde gjort27. Krieger ville ikke akceptere, at Haffner pa forhand kunne binde regeringen finansielt til en bestemt forsvarsplan. De fleste i regeringen gav Krieger medhold og onskede, at befaestningen af Kobenhavn til landsiden skulle udskydes for at fa fordelt bevillingerne. Selv kongen udtalte til Haffner, at han ikke onskede storre befaestningsanlaeg (sic!) 28. Haffner vaklede, og hans dage pa taburetten var take.

3. Strategidebatten i 1872

Under indtryk af den forestaende revision af de militaere love og i et
muligt forsog pa at pavirke den siddende militaerkommission tiltog indlseggene
i antal i strategi- og forsvarsdebatten.

Vigtigt i denne sammenhaeng er oprettelsen af Det krigsvidenskabelige
Selskab og rekonstruktionen af Soe-lieutenant-Selskabet, der fandt sted
i 1871.

Under indtryk af den fransk-tyske krig og den uomtvistelige made denne havde godtgjort den overordentlige indflydelse pa en krigs udfald, som forberedelsen har, stiftede en kreds af laerere ved Officersskolen et selskab, hvis formal var at fremme »den militaere videnskabelighed« 29. Det stiftende mode blev afholdt 31. oktober 1871. Deter vserd at bemaerke sig stifternes navne, disse var nemlig Bahnson (kaptajn i artilleriet, Irgens-Bergh (ritmester), L. Koefoed (kaptajn i Ingeniorkorpset), N. F. Ravn (kaptajn af fladen), Baron Haxthausen (kaptajn i fodfolket), Zachariae (kaptajn i fodfolket) og Baron Guldencrone (premierlojtnant i artilleriet). Disse personer synes at have udgjort en slags »klike«. Dens virksomhed er desvaerre ikke undersogt naermere, men det skal her antydes, at hele ideen med befaestningen af Kobenhavn fra landsiden og den strategiopfattelse, der havde denne som hovedpunkt, pa en eller anden made udgar fra denne klike eller »arrogante clique«, som den senere blev benae-vnt. Saledes skriver Sophus Hogsbro i sin dagbog fra 1900 i forbindelse med en samtale, han havde med Baron Guldencrone, at denne fortalte, at det var Bahnson, L. Koefoed og ham selv, »som i mellemtimerne lagde planerne om at hjaelpe hinanden frem og at fa Kobenhavn befestet til lands og til vands, hvad de ogsa fik held til(!)« 30.

27. Ibid. 18. nov. 1872.

28. Ibid. 15. nov. 1872.

29. MiliUert Tidsskrift 1871-72 p. If.

30. Hogsbro, breve, II p. 294.

Side 21

Kliken var indstillet pa at propagandere for sine ideer. N. P. Jensen beretter, at »chef en for Officersskolen, oberst E. A. Lundbye, og to af laererne, kaptajn Bahnson af Artilleriet og kaptajn Koefoed af Ingeniorkorpset, enedes om at fremsaette forslag til forsvarssagens Iosning med oberst Lundbye som krigsministeremne 31. Kaptajn Koefoed gjorde begyndelsen ved under navn at skrive om »Danmarks Faestningsvaesen«. Lundbye skrev »Bemaerkninger om Hserlovens Revision*, en pjece, der end ikke var forsynet med maerke, og »en seldre militaer« (pseudonym for Bahnson) skrev »Ogsaa et Par Bemaerkninger i Anledning af Haerlovens

Koefoeds artikel stod i »Tidsskrift for Krigsvaesen« 32. Den synes ikke ved sin fremkomst at have vakt storre rore, men den er interessant ved at vaere den forste formulering af den landmilitaere strategiopfattelse, der byggede pa Kobenhavns forsvar som eneste og vigtigste punkt. Mange af de argumenter, som »faestningstilhaengerne« senere benyttede, er hentede fra denne artikel.

Koefoed siger i sin artikel, at da ethvert angreb pa Danmark i fremtiden vil blive fort af en magt, der er os overlegen til sos, spiller fladen ikke mere den store rolle, og det ma derfor nu blive haerens opgave »ikke alene (at) sorge for forsvaret af landegraensen, men ogsa hovedsageligen overtage forsvaret af oerne« 33. Videre hedder det, at »bemaegtiger en fjende sig pludselig Kobenhavn, vil et fortsat forsvar af Danmark vaere en umulighed, selv om ikke een fjendtlig soldat har sat sin fod pa Jyllands eller Fyns grund ... Kobenhavns forsvar vil altsa vaere hovedsagen i Danmarks forsvar, det mal, hvorom alle kraefter bor samles, det mal, hvorimod alle bestraebelser i fredstid bor rettes. Og fra mangfoldige sider erkendes det nu ogsa, at sikringen af Kobenhavn er en nodvendig betingelse for landets forsvar.«

E. A. Lundbyes pjece er ret intetsigende og kommer heller ikke ind
pa strategiske sporgsmal34. Hovedsynspunktet er, at der skal skabes
en effektiv liniehaer pa 20.000 mand, som skal vaere veludrustede.

Koefoeds bemaerkninger om fladens reducerede betydning skulle ikke laenge komme til at sta uimodsagt. Svaret kom i form af den pjece, premierlojtnant af fladen S. Bojesen under maerket -j- udgav med titlen »Flaade og Haer, ikke: Haer og Flaade« 35. N. P. Jensen skriver om denne pjece,

31. N. P. Jensen II p. 37 f.

32. 1871 pp. 249-69.

33. Ibid. p. 252.

34. Bemaerkninger i Anledning af Haerlovens Revision, Kbh. 1872, 25 s.

35. Kbh. 1872, 66 s.

Side 22

Skema over de fremsatte forslag til lov om overordentlige bevillinger til forsvarsvaesenets

x) Eet flydende fort. 2) To flydende forl:er.

at den var fremkaldt af Koefoeds og Lundbyes virksomhed, og at titlen tilstrsekkeligt forklarer indholdet. »Dermed var der mellem haerens og fladens officerer rejst den strid, der har vseret til sa übodelig skade for land og folk« 36.

Bojesen polemiserer mod den opfattelse, der vil basere forsvaret pa Kobenhavns forsvar, og hovedsynspunktet er, at »den forste betingelse for vort kraftige forsvar er og bliver et kraftigt sovsern, naest efter kommer Kobenhavns befaestning« 37. Pjecen korn midt i »kliken«s propagandafremstod. Skriftet vakte opsigt og i »Tidsskrift for Sovaesen« udtryktes glaede over, at der nu endelig ogsa hortes roster fra Somilitaer side i debatten 38.

36. N. P. Jensen II p. 37 f.

37. Ibid. p. 43.

38. T. f. S. 1872 pp. 213-23.

Side 23

fremme i perioden 1873-76. Alle belobene er angivet i kroner

Bahnson havde netop faerdigudarbejdet sit indlaeg i debatten^so, da Bojesens skrift kom 40. Deter bygget op pa samme made som Lundbyes og Koefoeds. Pjecen udlasgges af M. Rovsing i de artikler, denne skrev i »Morgenbladet«, og som senere i 1880 udsendtes i et lille saertryk 41, som »planen« for det voldsomme propagandistiske felttog, der blev indledt i forbindelse med hserlovens revision₄₂. Rovsing skriver, at denne plan er »bleven gennemfort med stor ihaerdighed og dygtighed, og hvis deter sandt, hvad der siges, og hvad der ogsa er nogen rimelighed for, at forfatteren . . . »en aeldre militaer« med assistance af et par krigs-

39. Ogsaa et Par Bemaerkninger i Anledning af Haerlovens Revision. Af en seldn Militaer, Kbh. 1872, 42 s.

40. Se ibid. Efterskriftet p. 41 f

41. »Artillerikrigen og Landets Velfaerd. Af en gammel Militaer* Kbh. 1880, 52 s »Artillerikrigen« henviser til klikens virksomhed.

42. Ibid. p. 5 ff

Side 24

videnskabelige kolleger alene har rejst hele det militaersagkyndige uvejr,
der har raset omkring i hojrepressen og i pjecer . .., sa fortjener denne
energi virkelig en hoj grad af beundring.«

Bahnson harcelerer i sin pjece over, at sagkundskaben i forsvarskommissionen af 1866 var I »fodt minoritet«, og at kommissionen pa den besynderligste made lod det vigtigste sporgsmal forblive ulost, nemlig sporgsmalet om anlaeg af faestninger. Argumentationen er i ovrigt den samme som Koefoeds.

Med Bahnson-Koefoeds og Bojesens indlaeg i debatten markeredes klart to losninger pa Danmarks strategiproblem, en sfimilitcer og en landmilitcer. Af naturlige grunde fandt den forste sine tilhaengere blandt soofficererne og den anden sine tilhaengere blandt haerens officerer.

Det krigsvidenskabelige Selskab, der hurtigt skulle blive arnestedet for den landmiliteere strategiopfattelse, fik kort efter sin oprettelse en somilitser pendant, idet det gamle Soe-lieutenant-Selskab, stiftet 1784, efter en del ars stilstand genoptog sin virksomhed i slutningen af 1871 43. Dette selskabs formal var »ved udveksling af tanker, anskuelser og oplysninger at fremme de kundskaber, som kunne nytte den danske soofficer.« Tidspunktet for rekonstruktionen af selskabet ma siges at have vaeret gunstigt pa grund af den tiltagende debat om strategiske og militaere

Kaptajn af fladen H. G. F. Garde, der havde vaeret drivkraften i Soe-lieutenant-Selskabets rekonstruktion, foreslog i dec. 1871, at selskabet udsatte et prissporgsmal til besvarelse blandt medlemmerne, i hvilket man bad om en »Beskrivelse af den kejserlige tyske flades skibe (i vandet eller under bygning). Deres svage og deres staerke sider« 44. I forlaengelse heraf holdt han selv i marts 1872 over tre modeaftener et foredrag »Om hvorledes en fjendtlig flade (saerlig med den nordtyske for oje) matte antages at ville landssette en haer pa Sjaelland og om hvilke opgaver, der stilledes til vor flade for at tilintetgore fjendens mulige planer og levere ham slag med udsigt til et heldigt udfald.« Man var saledes hos soofficererne med det samme in medias res. For aret 1872 udskrev selskabet bl. a. et prissporgsmal som:

At angive, hvilke forholdsregler Preussen, som vor eventuelle fjende, vil kunne traeffe for hurtigst muligt, sonderfra, at transportere og landsaette 30.000 mand med artilleri og tilbehor pa Sjaellands kyst, samt: angive, hvor lang tid, der hertil vil udkraeves under almindelige omstaendigheder fra ordre til angreb gives og til manovren fra vor side vil fore med sig 45.

43. Om dette selskabs historie se Soe-lieutenant-Selskabet 1784-1934, Kbh. 1934.

44. Ibid. p. 378.

45. Ibid. p. 380.

Side 25

Af ovrige debatindlaeg i aret 1872, medens man ventede pa militaerkommissionens betaenkning og regeringens udspil, kan naevnes Vilh. Birkedals »Norden, Tydskland og Bjornstjerne Bjornson«, en staerkt emotionelt praeget pjece imod ideen med at »aendre signaler« over for Tyskland, samt pjecen »Kan Danmark bestaae som selvstaendig Stat?« af I. V. 46.

Desvaerre kender vi ikke meget til den diskussion, der i 1872 over to moder foregik i Det krigsvidenskabelige Selskab. Diskussionen, der blev indledt af premierlojtnant af fladen F. H. Johnke, »drejede ... sig om nodvendigheden af Kobenhavns befaestning, om maden, hvorpa denne burde udfores, samt om den rolle, der bor tildeles sovaernet ved forsvaret af Sjaelland og Kobenhavn« med udgangspunkt i Koefoeds omtalte artikelfra 1871 47.

Selv om der sad en militaerkommission, som forberedte en ny strategi,
og haerloven stod over for revision, er der forbloffende lidt avisstof om
de strategiske sporgsmal i aret 1872.

4. Regeringens 1. forslag til en forsvarsplan 1873. Den politiske strategidebat

Haffner var i slutningen af 1872 kommet i modvind med sit lovforslag om befsestninger. Folgen blev, at C. A. F. Thomsen den 23. dec. overtog krigs- og marineministerposten i ministeriet Holstein-Holsteinborg. Thomsen havde som direktor vaeret formand for militaerkommissionen af 1872.

Pa grundlag af kommissionens betaenkning udarbejdede Thomsen et »forslag til lov om en overordentlig bevilling til forsvarsvaesenets fremme«, der fremsattes i folketinget 8. januar 1873 1. Lovforslaget, i hvilket befaestningen af hovedstaden til landsiden indtog en mindre fremtraedende rolle, gik ud pa en bevilling pa 17.350.000 rdr. til krigs- og marineministeren til ekstraordinaere forsvarsforanstaltninger (angaende de enkelte posteringer se skemaet, kolonne I)². Forslaget var i realiteten et forslag til en forsvarsplan, hvad ogsa tydeligt fremgar af bemserkningerne til det.

I folge bemaerkningerne skulle forsvarets mal vaere at bevare landets
neutralitet, hvorfor grundlaget matte vaere rent defensivt. Videre hedderdet,
at »forsvarsordningen bor ... vaere sa staerk, at den gor en

46. Det vides ikke, hvem der har skrevet pjecen, som er udgivet i Aalborg okt. 1872.

47. Militaert Tids. 1871-72 p. 525.

1. Findes i R. F. 1872/73 Till. A. sp. 2906-2915.

2. Hos Johansen p. 24 hedder det om forslaget, at det »i det hele indskraenkede sig til en femarsplan, der kun omfattede det i ojeblikket absolut fornodne, (og det) sluttede sig i hovedsagen til den af generalstaben (Stiernholms) forfaegtede anskuelse.« Dette kan dog ikke vaere en helt praecis karakteristik!

Side 26

kraenkelse af landets neutralitet mindre sandsynlig, og den bor straebe hen mod det mal, i tilfselde af ufrivilligt fredsbrud at kunne sikre landets eksistens sa laenge, at der kan komme hjaelp fra sadanne andre magter, der ma antages ikke at ville tale, at et territorium med vort lands og vore vandes geografiske beliggenhed kommer i fremmed besiddelse« 3. Derefter gennemgas meget detailleret, under hvilke former forsvar kan taenkes: 1) Forsvar mod en overlegen somagt, 2) Forsvar mod en overlegenlandmagt, der kun rader over en sostyrke, som er vor underlegenog 3) Forsvar mod en magt, der pa en gang er Danmark overlegen til lands og til vands.

Strategien, der foreslas i bemaerkningerne, er den somilitaere. Forsvarets hovedvaegt skulle laegges pa Sjaelland. Fladen skulle vaere forsvarets 1. linie og Kobenhavn den sidste. Vendingen »Sjaelland er Danmarks naturlige faestning« er ganske vist ikke brugt, men dette ma vsere en tilfaeldighed, for deter hovedsynspunktet i dette forslag. Vendingen blev faktisk brugt af Thomsen under debatten i folketinget til at karakterisere den strategiopfattelse, der la bag forslaget. Saledes udtalte Thomsen: »det er, for at samle det med et par ord, den grundbetragtning, at vort land ma opfattes pa den made, at Sjcelland er landets naturlige fcestning, at Sjcelland, omgivet af sunde og baelter, er en fsestning, der har brede, vade grave om sig, bag hvilke vi, nar vi nodsages dertil, kunne traekke os tilbage for at mobilisere vor flade og vor hser, at vi skulle forsvare denne fasstning pa sadan made, at vi, sa laenge deter muligt, ogsa forsvare dens udenvaerker, som er Fyn og de andre oer, sa laenge vi kunne det« 4.

Strategidebatten blev med dette forslag fort ind i folketinget. Selv om den saledes derved blev politisk, indebar det ikke pa dette tidspunkt, at den blev politiseret. Partierne blev tvungne til at beskaeftige sig med de strategiske problemer og behandlede dem ud fra deres politiske grundindstilling. Debatten blev endnu ikke benyttet som skyts i den politiske kamp, hvilket ogsa blev umuliggjort af partiernes darlige forberedelse af disse sporgsmal.

Nar Hvidt skriver, at »fra 1872 indtradte forsvarssagen i en ny fase: Hojre saetter ind med kravet om befaestning omkring Kobenhavn,« er det ikke klart, hvad der hentydes til⁵. Hverken venstregrupperne eller Hojre synes at have gjort deres stilling op med hensyn til, hvorledes strategiproblemet skulle loses. Venstres manifest fra 23. marts 1872

3. R. F. 1872/73 Till. A. sp. 2908 f.

4. R. F. 1872/73 sp. 1219. Kursiveringen er foretaget af mig.

5. Hvidt, p. 32.

Side 27

indeholder ingen »strategiske krav«. Det hedder kun her i forbindelse med den forestaende revision af de militaere organisationslove, »at der (skal) sikres landet et efter dets storrelse og forhold afpasset vaern.« Det eneste man i Venstre havde foretaget sig, var at Frede Bojsen i 1871 havde foretaget en studierejse til Schweiz for at studere »folkevsebning«. Med denne rejse startede Bojsen, der foruden at vaere cand. theol. var officer af uddannelse, sin »karriere« som »Venstres forsvarsminister« c.

Da 1. behandlingen af lovforslaget begyndte i folketinget, lagde Bojsen for. Hans tale var meget negativ. »Svagheden i vor stilling nu«, siger Bojsen, »forekommer mig at vsere den, at vi famle og famle og kunne ikke vselge noget. Vi famle efter en feltarme, men na den ikke; vi famle efter et kystforsvar, men na heller ikke det, og vi famle efter en kampflade . . .« 7. Hvidt mener, at Bojsen savnede en »optimistisk and« i forslage t⁸. Bojsen siger et sted, at »det, som medforer, at vi ma forsvare os, er simpelthen det, at vi ikke kan andet, sa sandt som deter en folelse, der lever i hver dansk mands bryst« 9. Talen rober under alle omstaendigheder Bojsens egen store usikkerhed med hensyn til hvilke principper, der skal anlaegges i strategisporgsmalet.

Soofficeren J. Tuxen fremhaevede, at fladen var det vassentligste vaern, og »stille vi disse to ting lige over for hinanden: Kobenhavns befaestning og fladens udvidelse, sa kan der jo ikke vasre tale om nytte af Kobenhavns befaestning, for fladen er slaet« 10. Tuxens udtalelser viser, at soofficererne i folketinget overforte argumenter fra den militaere debat til den politiske.

Venstres uldne stilling til lovforslaget og dets uvilje mod at diskutere konkrete problemstillinger i forbindelse med fastlaeggelsen af strategien var ganske givet en folge af dets egen usikre holdning til problemet. Dette viste sig tydeligt, da lovforslaget skulle overga til 2. behandling. Det lykkedes nemlig her Bojsen at fa vedtaget, at forslaget gik til finansudvalget og ikke til det siddende haerlovsudvalg. Venstre opnaede dermed en udskydelse af de egentlige strategiske droftelser. Ved at fa det henvist til finansudvalget kunne Venstre skyde sin modstand ind under finansielle forhold. Dette taktiske fif kalder Krieger »en ganske snild vending af Venstre« n.

6. Om studierejsen se Bojsen, p. 51.

7. R. F. 1872/73 sp. 1368.

8. Hvidt, p. 40 f.

9. Se note 7 op. cit.

10. R. F. 1872/73 sp. 1155.

11. Krieger V under 24. jan. 1873, se ogsa Hvidt, p. 41.

Side 28

I kolvandet pa lovforslagene til bevillinger til forsvarcts frcmme og
de militasre organisationsforslag, der var blevet fremsat samtidigt, fulgte
selvfolgelig en maengde debatindlaeg.

A. F. Tscherning havde allerede i 1872, mens revisionen af forsvaret og strategien stod for doren, skrevet indlaeg i »Berlingske Tidende«, i hvilke han udtrykker bekymring for, at den forsvarsplan, der vil blive foreslaet, vil fremskynde en »deling« af Danmark¹². Hvis Kobenhavn, siger Tscheming, kun er »strategisk vigtig«, fordi vi har lagt de militaere oplagssteder og depoter i denne by, sa foreslar han, at disse flyttes til en anden landsdel, som geografisk mere er at betragte som forsvarets knudepunkt end hovedstaden, der ligger »pa rigets omkreds«.

Tschernings bange anelser slog til. Efter lovforslagenes fremkomst rettede han skarpe angreb mod disse i »Norrejydske Tidende«. Han siger her, at »de, der foreslar at indskrsenke Danmarks forsvar vaesentlig til Sjaellands forsvar, det vaere sig nu ved Kobenhavn som staerk fsestning eller ved en stor flade, skylde at vise, hvorledes de herved kunne fremtvinge tilbagegivelsen af riget vest for Store Baelt, dersom dette er indtaget af en overmaegtig fjende ... sa laenge det ikke er godtgjort eller dog idet mindste antydet, hvorledes en fjende, der har besat landet vest for Store Baelt, kan drives ud derfra, sa lasnge er det vildledende at kalde forsvaret af Sjaelland med opgivelse af resten for Danmarks forsvar« 13.

I januar 1873 skrev Carl Ploug i »Faedrelandet«, der var Kobenhavns avis par excellence, artikler, i hvilke han klart gik ind for »Sjaellands forsvar« 14. Hans synspunkt var, at hvis forst Sjaelland, »Danmarks hjerte«, angribes, sa er det en fjendes hensigt at udslette vor eksistens som selvstaendig stat. Ploug slar fast, at »Kobenhavns befaestning emu engang ikke noget populaert sporgsmal, og deter ingenlunde blot partianden, der forkaster det, deter en vis sund sans hos folket«, »vi er vegne fra Slesvig, og vi er vegne fra Jylland, skal vi nu ogsa vige fra Sjaelland (nemlig ved at gore Kobenhavns forsvar lig med Danmarks forsvar), sa er det forbi med os.«

M. Rovsing var igen pa fasrde med sin skarpe pen. I begyndelsen af
1873 udsendte han en pjece, hvori han kritiserede de fremsatte befsestningsforslag15.

12. Berlingske Tidende 29. okt. 1872.

13. Norrejydsk Tidende 18. og 22. jan. 1873. Artiklerne er ogsa gengivne i Om Danmarks Forsvar. Udtalelser fra Aarene 1872-73 af oberst A. F. Tscherning, Kbh. 1875. Se i ovrigt om Tschernings synspunkter Tormod Jorgensen: A. F. Tscherning.

14. Gengivet i uddrag hos Klein p. 82 ff.

Side 29

ningsforslag15.Rovsing akcepterede, at det ikke laengere var muligt at forsvare Jylland, og at Sjaelland skulle vasre forsvarets »hovedfaestning«. Hovedforsvaret skulle nu, efter hans mening, laegges pa Sjsellands kyst, hvor haeren kunne blive stottet af fladens lavtgaende kanonbade, »vor arme, kampberedt opstillet pa Sjaelland, er en faktor, som enhver magt, vaere det den staerkeste og farligste, ma ganske saerlig tage med i sin beregning«16.

De fremsatte forslag til en forsvarsplan, der indebar en udvidelse af flademateriellet, en styrkelse af Kobenhavns sobefaestning og en fladestation i Store Baslt, men ikke en stasrk befaestning af Kobenhavn til landsiden, ma have virket som en kold douche pa kliken pa Officersskolen. Malet var jo at gennemfore en staerk befaestning af Kobenhavn til alle sider. Klein bruger det udtryk, at faestningstilhaengerne i 1873 sikkert har anset krigsministeriets stilling til forsvarssagen pa dette tidspunkt, »som en slags fortrolig fiasko« 17. Man havde fra Bahnsons side i 1872 harceleret over, at forsvarskommissionen af 1866 havde ladet befaestningssporgsmalet ligge og undskyldt dette med, at sagkundskaben her havde vasret i »fodt minoritet«. Men nu var altsa en overordentlig sagkyndig kommission af officerer kommet til et resultat, der gik i en anden retning end de synspunkter, kliken havde. Bahnson synes ikke at have anerkendt dette forhold. I sin redegorelse fra 1896 antyder han, at hvis der nogensinde er blevet fremsat forslag fra regeringens side, der ikke laegger hovedvaegten pa Kobenhavns befasstning, beror dette pa politisk taktik og ikke pa helhjertede, strategiske overvejelser fra de ledende militaeres side (!)¹⁸. Deter ogsa pudsigt i omtalte pjece at se, hvorledes vendingen »Sjaelland er Danmarks naturlige faestning« kun naevnes i forbindelse med omtalen af Venstres »forsvarstilbud« i 1875-76.

5. Den landmilitære kontra den s_ømilitære strategiopfattelse

I rivaliseringen mellem den landmilitaere og den somilit£ere strategiopfattelsela vel ogsa den naesten traditionelle rivalisering mellem de to vaern, haeren og fladen. Man kan finde nogle af forudsaetningerne for rivaliseringeni 1870'erne mellem land- og soofficererne her i landet i den polemik,der

15. Forslagene om Forsvarsvaesenets Ordning, kritisk belyste af en gammel Militaer, Kbh. 1873.

16. Ibid. p. 89.

17. Klein p. 87.

18. Forsvarsvaesenets Udvikling i den sidste Menneskealder af J. J. Bahnson, Kbh. 1896 - se isaer p. 23.

Side 30

lemik,derfandt sted i begyndelsen af 1830'erne1. Denne polemik udvikledesig
til en strid om, hvorvidt haeren eller fladen var det vigtigstevsern
for landet. Altsa stort set de samme emner som i 1870'erne.

Samtidig med denne militaere strategidialog foregik der en diskussion
mellem to forskellige skoler inden for den somilitaere strategiopfattelse.
Denne vil senere blive berort.

a. Sjællands strategiske betydning

Troels Fink karakteriserer de to hovedopfattelser saledes: »Det ene forslag gik ud pa at basere det danske forsvar pa et bade til lands og til vands staerkt befaestet Kobenhavn, medens efter det andet forslag forsvarets tyngdepunkt skulle laegges pa Sjaelland, saledes at Sjaellands forsvar blev stottet af en ganske let befsestning omkring Kobenhavn til landsiden og en staerk befaestning til sosiden.²« Det, der pa korrekt made bliver karakteriseret her, er henholdsvis den landmilitcere og den somilitcere strategilfisning pa Danmarks forsvarsproblem efter 1871. Debatten kan - karakteriseret ved de to hovedopfattelsers objekter - simplificeres i problemet Sjcellands forsvar kontra Kobenhavns forsvar, selv om det ma indrommes, at der netop derved vil vaere tale om en simplificering, idet Sjaellands forsvar i sig selv ogsa indebar et forsvar af Kobenhavn.

I 1870'ernes forsvars- og strategidebat naevnedes 5 magter fra hvilke vi teoretisk ville kunne vente angreb: Rusland, Frankrig, England, Sverige-Norge og Tyskland. De 4 forstnsevnte magter ville kun kunne angribe os sovasrts, mens den femte - Tyskland - tillige kunne angribe os over vores sydgrasnse 3. Ud fra disse prsemisser kunne man komme til den konklusion, at forsvarets tyngdepunkt skulle vaere Sjaelland, da et sov£erts angreb nodvendigvis ville blive sat ind mod denne 0, dels pa grund af dens geografiske placering dels pa grund af Kobenhavn, ligesom man mente, at Tyskland, for at fremtvinge en hurtig afgorelse i en evt. krig med os, ikke forst ville spilde tiden med at sende tropper op gennem Jylland, men straks angribe Sjaelland.

I virkeligheden havde betaenkningen fra forsvarskommissionen af 1866
lagt grunden til dette synspunkt, idet man jo her var gaet ind for, underindtryk
af Tysklands stigende flademagt og deraf folgende overlegenhedpa

1. Det vil fore for vidt her nsermere at komme ind pa denne strid. Der kan henvises til H. B. Dahlerup: Mit Livs Begivenheder 1815-48, Kbh. 1909 p. 125 f. - og Samling af Discussioner om Land- og Soemagt 1831 og 32, Kbh. 1832.

2. Fink: Fern Foredrag p. 23.

3. Se f. eks. herom Thomsen (1875) p. 10.

Side 31

genhedpahavet, at dele landet strategisk ved Store Baelt i to forsvarsmasssigtset
adskilte dele, som i tilfaelde af krig skulle have hvert sit sa at
sige selvstaendige forsvar.

Sjaslland var noglen til den pa samme tid prekaere og gunstige strategiske position, der sikrede Danmark en stilling som selvstaendig stat midt mellem stormagter, idet gennemsejlingsfarvandene ville kunne beherskes fra denne 0.

Ved fastlaeggelsen af et lands sikkerhedspolitik ses det ofte, at man opererer med enten et eksistensjorsvar eller et neutralitetsjorsvar som malsaetning for den strategi, der anlaegges. De to forskellige malsaetninger udelukker ikke hinanden, idet et neutralitetsforsvar ved en naermere betragtning vel ogsa ma indebaere et eksistensforsvar, selv om et eksistensforsvar maske ikke behover at indebaere et neutralitetsforsvar. Flere forfattere har saledes ment, at der i Danmark efter 1864 og op i det 20. arh. langsomt skete en aendring i den sikkerhedspolitiske malsastning fra eksistensforsvaret til neutralitetsforsvaret, og at aendringen isaer skulle have fundet sted i 1890'erne. Neutralitetstanken er bl. a. nedfseldet i det »storpolitiske« forlig 1894 4. I dette forhold har flere sogt begrundelse for gennemforelsen af Kobenhavns landbefaestning i 1880'erne, idet der ud fra et eksistensforsvarssynspunkt var god mening i at befaeste Kobenhavn og kun lade forsvaret af Danmark forega her. Sa lasnge Kobenhavn ikke var erobret, var Danmark heller ikke erobret og matte siges at eksistere (!). Nar Thorsoe skriver i forbindelse med en redegorelse for forsvarsproblemet, at »den danske hovedstad skulle . . . befaestes saledes bade mod s0- og landsiden, at regeringen kunne fa sin neutralitet respekteret«, ma dette siges at vaere.uden mening₅. Danmark ville aldrig kunne hsevde sin neutralitet eller fa den respekteret ved at lsegge alt forsvar i og omkring Kobenhavn, sa laenge gennemsejlingsfarvandet Store Baelt var det eneste sted, hvor neutraliteten ville blive kraenket.

Ved en naermere betragtning af de forslag til forsvarsplaner, der fremkomi perioden 1872-76, vil man ikke kunne opretholde det synspunkt, at indtil 1890'erne var det strategiske grundlag for vore forsvarsplaner og militaere lovforslag eksistensforsvaret over for et tysk angreb. For f. eks. Thomsens forslag fra 1873 er neutraliteten klart udtrykt som malsaetning.For dette forslag og de andre fra perioden frem til 1876 var der

4. Johansen p. 41.

5. Thorsoe: Rigsdagen og Udenrigspolitikken p. 125. Selv Bahnson skriver i 1896, i et forsog pa at pavise, hvor stor betydning Kbh. s. befaestning har for landets neutralitet, at deter »ad indirekte vej, faestningen styrker vort neutralitetsforsvar« (sic!), Bahnson p. 138 f.

Side 32

i hvert fald tale om et kombineret neutralitets- og eksistensforsvar.
Malet for dansk udenrigspolitik efter 1871 var at bevare neutraliteten 6.

Neutraliteten ville som naevnt primaert blive krsenket i Store Bselt, og
da endvidere Kobenhavn la pa Sjaelland, er det klart, at derine 0 indtog
en central stilling i savel neutralitets- som eksistensforsvaret.

Sjaelland udgjorde ved sin beliggenhed en naturlig faestning, og de brede vande, der omgav denne 0, virkede som store voldgrave, saledes at den fra naturens side fik »den gode defensive egenskab, at der til dens erobring horer en forening af stridskraefter, der savel til sos som til lands ma vaere vor flade og vor haer vaesentlig overlegne, og til hvis samlede overforelse til oen der altid vil behoves en laengere tids storre forberedelser« 7.. Det man, ved at laegge hovedvaegten i forsvaret pa Sjaelland, ville opna, er det, man i moderne terminologi ville benaevne »det tilbagetrukne periferiforsvar«. Ved dette forstar man en strategi, der gar ud pa at laegge en sa stor geografisk hindring og afstand mellem sig og fjenden inden hovedkampen, idet man laegger forsvaret »i periferien« og derved opnar stor dybde i sit forsvarssystem. At forslaget om at gore forsvaret af Sjselland til det centrale for landets forsvarssystem, under de givne strategiske og politiske forudsaetninger, var rigtigt, anerkendes selv af en moderne dansk militaerstrategisk forfatter. Da forsvaret pa grund af den geo-strategiske afhaengighed af Tyskland i realiteten blev vendt mod nord (mod et engelsk angreb), mener Eggert Petersen, at der var god mening i at vaelge Sjaelland til forsvarets hovedomrade og ad den vej forsoge at beskytte Kobenhavn, »thi i den situation far man den storste dybde i forsvaret ved at vaelge Sjaelland, og man far den eneste geografiske hindring af betydning, vi har, nemlig de indre danske farvande, mellem os og angriberen (England)* 8. De her anforte betragtninger ma vel ogsia siges at gaelde i tilfaelde af et tysk angreb.

Det vil selvfolgelig kunne haevdes, at Kobenhavns landbefaestning i hoj grad var udtryk for et tilbagetrukkent periferiforsvar. Sagen er imidlertid den, at populaert sagt afstanden Skelskor-Kobenhavn ikke ville udgore nogen yderligere geografisk hindring for en fjende, idet denne enten ville bombardere Kobenhavn fra sosiden eller landsaette tropper i Koge Bugt, som uhindret var naet frem, fordi man havde bygget en faestning i stedet for en flade. Opgivelsen af Sjaelland til fordel for en landbefaestningaf Kobenhavn betod absolut ikke en forbedring af denne bys

6. Fink: Fem Foredrag p. 21.

7. Thomsen (1875) p. 28 f.

8. Eggert Petersen: Det tilbagetrukne Periferiforsvar, T. f. S. 1959 pp. 364 f. Blev af Soe-lieutenant-Selskabet prisbelonnet.

Side 33

strategiske stilling, snarere tvaertimod! Ingen somagt ville ulejlige sig til Kobenhavn »for at skyde genvej til Danmarks undertvingelse«, hvis den sa laenge og sa tit den onskede med sine krigsskibe kunne kraenke Danmarksneutralitet i Store Baelt og bruge de sjaellandske fjorde og ankerpladsersom baser for angreb pa fjenden. Den strategi, der satte Sjaellandsforsvar som hovedpunkt, matte nodvendigvis vaere af somilitaer karakter.

Deter tidligere naevnt, at der i Soe-lieutnant-Selskabet for aret 1872 blev udskrevet et prissporgsmal, om hvilke forholdsregler, der skulle traeffes af Tyskland for at kunne overfore tropper til Sjaelland9. Prissporgsmalet blev besvaret af kaptajn CA. Garde. Afhandlingen er overordentlig interessant, idet den viser, hvor sikker faestningen Sjaelland i virkeligheden var pa dette tidspunkt. Ved at samle storstedelen af den danske haer pa Sjselland ville 30.000 mand for fjenden vaere et absolut minimum for at vsere sikker pa et heldigt udfald af operationen, isasr hvad angar selve landgangen og det slag i aben mark, der ville folge efter. Gardes oplysninger og betragtninger gor det endvidere klart, hvor sarbar en sa stor transportflade var og hvor let spil kombinerede haer- og fladeoperationer fra dansk side ville have under den fjendtlige landstigning.

b. Københavns strategiske betydning

Egentlig var det kun noget formelt statsretligt, nar man ville hsevde, at Danmark stadig eksisterede som selvstaendig stat, sa laenge Kobenhavn ikke var taget. Sagen var imidlertid ogsa, at Danmarks hovedstad i kampen for landets eksistens har den allerstorste betydning vel at mcerke for os; for en stormagt, der vil fore krig i ostersoen, har byen kun ringe strategisk betydning¹⁰. Den ringe dybde i Drogden syd for Kobenhavn (dengang 22-23 fod) bevirker den dag i dag, at byen kun kan besejles af store skibe nordfra. Hovedstaden ville derfor formentligt vanskeligt kunne bruges som operationsbasis af en stormagtsflade, saledes som det ses haevdet i debatten. Tschernings betragtninger om hovdstadens kunstigt skabte strategiske betydning er allerede tidligere refereret".

General Stiernholm, chefen for Generalstabens taktiske sektion, var
en af de mest hardnakkede modstandere af at laegge hovedvaegten i forsvaretpa
Kobenhavn. Allerede i 1865 frakendte han i et fortroligt notat

9. Prissporgsmal 2/1872. Findes i Soe-Heutenant-Selskabets arkiv (nr. 289 og 290).

10. With: Danmarks Sovaern p. 12 f.

11. »Berlingske Tidende« 29. okt. 1872.

Side 34

om »Bemaerkninger om Danmarks militaire Stilling og Forsvar efter Wienerfredenaf 30.. Okt. 1864« Kobenhavn enhver strategisk betydningl2. Dette gjorde han ligeledles i et notat, som han blev bedt om at udarbejde i juli 1874 om »Betragtninger angaaende Danmarks Forsvar nsermest med Hensyn til permanent Befaestningsanlaeg* 13. Heri hedder det:

Kobenhavn savner altsa alle betingelser for at kunne betragtes som et strategisk hovedpunkt eller centrum i det compleks af landsdele, som Danmark nu omfatter. En befaestning her vil derfor sa at sige kun daekke den plet jord, hvorpa den anlaegges, af hele det ovrige land daekker den intet og kan for forsvaret deraf ingen direkte betydning tillaegges uden i alt fald som fladestation i Sundet. Punktets adkomst til at betragtes som hovedpunkt i forsvarssystemet henter det alene fra den omstaendighed, at deter landets sociale centrum, braendpunkt for nationens politiske liv og det sted, hvor statens skatte og etablissementer vistnok i en utilborlig grad i tidens 10b ere blevne ophobede . . . Medens vort social-politiske centrum forblev hvor det var, forlagdes derimod ved tabet af de tidligere danske provinser pa den skandinaviske halvo Danmarks strategiske centrum fra den smalle deel af oresund til den smalle deel af Lille Baelt. Om end dette punkt med Wiener-Freden i 1864 i een retning mistede sin centrale charakter sa er det dog her at vor nuvasrende storste, vor continentale provins slutter sig til oerne, og her at landets to hovedoperationslinier, den nordlig-sydlige igennem halvoen og den ostlig-vestlige over oerne modes . . .

Deter karakteristisk for debattens to hovedopfattelser, at »faestningsvennerne«, dem, der gik ind for soloforsvaret af Kobenhavn, nar de ved hjaelp af historiens »kendsgerninger« ville bevise deres synspunkters rigtighed, henviste til Kobenhavns belejring i 1658, medens »fladevennerne«, der gik ind for Sjaellands forsvar, i deres historiske »bevisforelse« henviste til kanonbadskrigen 1807-14. Begge lejre kunne saledes bevise, at historien gav dem ret! En naermere undersogelse af de strategiske og andre forhold, der gjorde sig gaeldende i de pagaeldende tidspunkter, vil naturligvis afslore, at en jaevnforelse ikke er holdbar.

Argumentation en for en staerk befaestning af Kobenhavn var hos nogle, at den ville forlsenge forsvaret af Sjselland, indtil der kom hjaelp, og at den i ovrigt var nodvendig, hvis man ville gore sig hab om at frigore den mobile haer til kystforsvaret og kampen i aben mark 14. Man glemte imidlertid her, at de to ting faktisk udelukker hinanden. En permanent, kraftig faestning omkring hovedstaden ville kraeve et sa stort mandskab og

12. Krigsm. 4. kontor pk. 4-209 (I, II).

13. Ibid. pk. 4-210.

14. Johansen p. 32.

Side 35

sa meget materiel, at det ikke med landets begraensede ressourcer ville vaere muligt at opstille en slagkraftig haer. Pa den anden side var det ogsa en absurd tanke, at man skulle have en stor, torn faestning staende, som den mobile hser kunne forskanse sig i, nar den var slaet i aben mark.

»Faedrelandet«, en avis i hvilken man i disse ar finder det varmeste forsvar for den somilitaere strategiopfattelse og for Sjaellands forsvar, skrev, »at Kobenhavn kan befasstes saledes, at fjenden kan standses der for en laengere tid, betvivle vi aldeles ikke, men vi sporge: hvorlaenge? Man svarer, til vi far hjaelp. Men er der nogen sandsynlig udsigt til at fa hjaelp, dersom Tyskland angriber Sjaelland? Vi mene nej. Enten angriber Tyskland aldrig Sjaelland, fordi det veed, at Rusland ikke vil lukkes inde i ostersoen og i den sag utvivlsomt far Sverige og Norge med sig, eller ogsa har Tyskland affundet sig med Rusland i forvejen og angriber os med dets samtykke, og Rusland er den eneste magt, af hvem i dette tilfaslde hjaelp med grund kunne paregnes. Sker altsa det befrygtede, det af befasstningsivrerne som det sandsynligste forudsatte, sa. fa vi ingen hjaelp, og hvor laenge kan da det befaestede Kobenhavn holde sig?« 15. Man skulle tro, at denne nationalliberale logik havde betaget adskillige lysten til yderligere at argumentere for en staerk befaestning af Kobenhavn, som kunne sikre et »henholdende« forsvar!

Den strategiopfattelse, der haevdedes af »faestningsvennerne«, forekom de somilitaere direkte fornuftstridig, og blev iovrigt ogsa af mange opfattet som en abenlys mistillidserklaering til sovaernet. Fra somilitaert hold spurgte man efter den garanti, der matte vaere den nodvendige forudsaetning for den landmilitaere strategi, og man indvendte, at hvis man lod hele landet ligge abent og kun befaestede Kobenhavn over for en fjende, der var os overlegen savel til lands som til sos, ville man eo ipso afskaere sig selv muligheden for hjaelp fra en stormagt, idet den eneste vej en sadan hjaelp kunne komme var sovaerts, hvor fjenden besad et herredomme, og det brohoved, Kobenhavn skulle have vaeret, var spoleret ved en f jendtlig cernering.

c. Strategidialogen mellem hæren og flåden 1874

Efter at vaere kommet sig oven pa det chok, som Thomsens lovforslag
i 1873 havde vaeret for »fsestningsvennerne«, udsendte disse i September
1874 pjecen »Kan Danmark med nogen udsigt til et gunstigt Resultat

15. »Faedrelandet« 28. jan. 1875.

Side 36

forsvare sin Selvstaendighed, og hvis saa er, hvorledes bor Forsvaret da
indrettes? - Et Ord til Overveielse for alle Fredsvenner, af Miles.«

Sidelobende med Bahnson-Koefoed-klikens virksomhed var premierlojtnant P. Nieuwenhuis begyndt at samle officerer til diskussioner om, hvad der kunne gores for, at tanken om et staerkt forsvar kunne vinde udbredelse i befolkningen. Nieuwenhuis, der gjorde tjeneste i generalstaben, var fodt i Holland og havde derfor kontakt med, hvad der skete i dette land pa det forsvarspolitiske omrade. Tanken om et staerkt forsvar var i Holland blevet modt med modstand i repraesentationen, og som folge heraf var en kreds af officerer tradt sammen for at vsekke det hollandske folks interesse for denne sag. Kredsens arbejde havde givet store resultater IC. Det var naerliggende for Nieuwenhuis at forsoge det samme her i landet. Han fik samlet en lille kreds bestaende af kaptajn L. Koefoed, der var en bekendt »faestningsven«, kaptajn Baerentzen (af Infanteriet), premier] ojtnant baron Giildencrone, der ligesom Koefoed tilhorte kliken pa Officersskolen, samt kaptajn N. P. Jensen (af Infanteriet). Bahnson blev ret hurtigt tilknyttet gruppen, sandsynligvis pa initiativ af Koefoed. Bahnsons og Koefoeds medlemskab medforte, at det efterhanden blev »faestningsteorierne«, der kom til at dominere. Gruppen blev senere, i 1878, udvidet betydeligt og ma betragtes som udgangspunktet for den militaere del af den store forsvars- og befaestningsbevasgelse i 1880'erne.

I lobet af foraret 1874 gennemdiskuterede denne kreds af officerer det danske forsivarsproblem og hvilken strategi, der burde folges. Formalet med samtalerne var, at de skulle danne grundlag for et propagandafremstod. N. P. Jensen lagde for i »Dagbladet« 17. juli samme ar. Det forste store resultat var imidlertid den omtalte pjece »af Miles«. I denne haevdes det, at »Sjaelland savner alle forudsaetninger for at vsere Danmarks naturlige faestning.« Videre hedder det, at da vi aldrig vil kunne forhindre en landgang pa Sjaelland, fordi vi aldrig vil genvinde herredommet til sos, ma savel forsvarets forste som sidste linie falde i og omkring Kobenhavn. I pjecen hedder det endvidere meget overraskende, at »kunne man end onske en heldigere strategisk beliggenhed for landets hovedfaestning, dersom man havde frit valg (sic!), sa medforer dog Kobenhavns beliggenhed den fordel, at en allieret somagt let vil kunne bringe understottelse og undssette faestningen, nar den er belejret«! 17.

Svaret pa Miles pjece, der vel nok ma anses for at vaere et af de

16. N. P. Jensen II p. 38 f.

17. Miles p. 28.

Side 37

mest prsegnante udtryk for den landmilitaere strategiopfattelse, lod ikke vente laenge pa sig. I oktober samme ar udkom pjecen »Et Par Ord om Flaadens Betydning for vort Forsvar, til Overveielse og Veiledning for Ikke-sagkyndige af -e-« 18. Den er uden tvivl skrevet af davaerende premierlojtnantaf fladen C. G. Middelboe. Han blev senere marineministerefter N. F. Ravn og var som sadan den sidste hojre-marineminister inden systemskiftet 1901 19. Middelboe opfatter forsvarets hovedobjektfor at vasre Sjaelland og mener, at fladen som folge heraf skal udbygges.

Naesten samtidig med denne pjece blev to store artikler offentliggjort i »Tidsskrift for Sovaesen«, »Vort Soforsvar« af W. A. Carstensen og »Om Forsvarssagen« af J. E. V. Hansen 20. Carstensen var chef for Soofficersskolen og konservativ landstingsmand. J. E. V. Hansen var leerer pa Soofficersskolen og arbejdede taet samrnen med Carstensen. Disse to artikler repraesenterer en kulmination i kravet om en forsvarsplan domineret af den somilit£ere strategiopfattelse. Allerede aret efter skete der som folge af forskellige politiske forhold en daempning. Carstensen gar staerkt imod faestningsbestraebelserne og plsederer for en »offensiv forsvarskrig« stottet pa fladen. Begge forfattere gar varmt ind for anlgeggelsen af en befaestet fladestation i Store Baslt ved Aggersosund.

Der kan hentes adskillige eksempler fra aviserne pa indlseg i strategidebatten.I »Dagbladet« plaederedes for »faestningsvennerne«s landmilitaerestrategiopfattelse, medens »Faedrelandet« haevdede den somilita2re strategi med Sjeelland som forsvarets hovedobjekt og kritiserede »faestningssygen«.Her skal isaer peges pa. de fern store artikler, der i november 1874 under titlen »Vort Forsvar« offentliggjortes i »Fsedrelandet« 21. Man gennemgar her de forskellige forslag til forsvarsplaner, der har vaeretfremme i rigsdagsdebatten, samt de forskellige muligheder for angreb,som kan taenkes rettet mod Danmark. Pa et vist tidspunkt konkludererforfatteren til artikelserien, at vi bliver nodt til at have en forsvarsplan,der

18. Hved titlen angar, er forfatteren maske blevet inspireret af den af svenskeren C. G. Lindmark i 1873 udgivne »Hvad Vigt och Betydelse har Sjovapnet for vart Lands F6rsvar?« - se i ovrigt om denne pjece Krieger V, p. 331.

19. Oplysningen om, at deter C. G. Middelboe, der daekker dette pseudonym, stammer fra Marinens Biblioteks eksemplar af bogen. Middelboes navn er skrevet til med blyant.

20. T. f. S. 1874. Den forste artikel (pp. 461-97) er anonym, den anden (pp. 498-508) er skrevet under maerket »M. N.«. Oplysningerne om, hvem forfatterne er, stammer fra et register til T. f. S. 1853-1878, udarbejdet af H. E. Foss, Kbh. 1956.

21. »Faedrelandet« 18., 20., 23. og 26. nov. 1874. Artiklerne »Vort Forsvar«.

Side 38

svarsplan,dertager hensyn til alle muligheder . . . »desvaerre har vi
jo intet Thermopylae . . .« 22.

En af artiklerne brugte »Faedrelandet« til at gore op med »Miles« i, og i den afsluttende artikel hedder det, at »efter vor opfattelse er Sjaelland den faestning, som nodvendigvis ma forsvares, ifald den angribes, ikke ved hjaelp af kystbatterier eller ved at klatte vore tropper omkring som feltvagter, for at blive oprevne sektions- eller peletonsvis, ligesom pa Als, men derved at vor flade holder vagt ved kysterne og gor sit muligste for at hindre eller vanskeliggore en landgang, rnedens haeren holdes samlet pa eet punkt, hvorfra den sa hurtigt som muligt kan mode de landsatte tropper og kaste dem tilbage« 23.

Ligesom general Thomsens forslag pa grundlag af betaenkningen af 1872 var udtryk for en somilitaer strategiopfattelse, saledes haevdes ogsa denne strategi i den pjece, Thomsen udsendte i 1875. Pjecen fik stor udbredelse og blev betragtet som en meget sagkyndig redegorelse for emnet og problemerne ?A.

Thomsens hovedide er tanken om »Sjaelland som faestning«. Han foreslar tre
tempi ved udviklingen af vort »selvforsvar«:

A. Foranstaltninger, som kan og bor gennemfores straks:

1) gennemforelse af de militaere organisationslove, for at sikre »£orsvarets
levende kraft« 25.

B. Foranstaltninger, der bor pabegyndes straks og allerede i den forste arbejdsperiode:

2) Fladens udvikling, navnlig ved anskaffelse af panserskibe.

3) De nuvaerende soforters forbedring.

4) Kobenhavns befasstelse mod landsiden, i form af en forelobig sikring,
navnlig mod overrumpling.

5) Anla3g af mindre forter eller batterier ved Lille Baelt og til beskyttelse af Store Baelt; udforelse af de vigtigste arbejder ved Aggersosund, saledes at denne indrettes til en mindre fladestation; foranstaltninger til Helsingor havns spaerring.

22. »Faedrelandet«: 20. nov. 1874. »Vort Forsvar* 11.

23. Ibid. 26. nov. 1874. »Vort Forsvar« V.

24. Et Par Ord til overveielse vedrorende Sporgsmaalene angaaende Landets Forsvarsvassen ved General u. N. C. A. F. Thomsen, Kbh. 1875. D. G. Monrad skriver om denne pjece i Politisk Brev nr. 6 til sin fingerede ven, at »dette er uden tvivl det betydeligste indlaeg, der i de senere ar er fremkommet om vort forsvarsvaesen, og gor efter mit skon general Thomsen til forsvarsvennernes naturlige forer. Deter en bog, du ma laese to gange ...«

25. Et udtryk, der bruges om den mobile hser og fladen i modsaetning til befsestningsvaesenet.

Side 39

C. Foranstaltninger, der kunne udsaettes til den anden og afsluttende arbejdsperiode:

6) fladens fortsatte udvikling af panserskibe og kanon- og torpedobade

7) fuldforelse af Kobenhavns landbefaestning, saledes at der der kan ydes
et kraftigt forsvar over for en belejring

8) fuldforelse af den mindre fladestation ved Aggersosund

9) anlaeg af et sofort til beherskelse af Drogden.

Med hensyn til fordelingen mellem vaernene fastslar Thomsen, at der ikke er
tale om et enten-eller, men om et bdde-og.

Thomsens forslag, som ogsa »fladevennerne« fuldt ud kunne ga ind for, er bl. a. interessant ved at indeholde befaestninger ved Helsingor og Drogden, foranstaltninger, som faktisk kunne have sikret Kobenhavn mod bombardement fra sosiden. Disse ville have kunnet standse panserskibe og monitorer pa vej op eller ned gennem Sundet.

d. Den s_ømilitære strategiopfattelses to skoler

I de somilitaere indlaeg mserker man allerede i 1874 en vis indbyrdes rnodsaetning,
der, efterhanden som forsvarssagen udviklede sig, skulle komme
til at svsekke soofficerernes politiske stilling.

I ethvert land, der har haft et udviklet sovsern og har foretaget rationel bygning af krigsskibe, harder med mellemrum staet en strid mellem tilhaengere af store og sma krigsskibe under en eller anden form. Her i Danmark kendes problemstillingen i »galejstriden« i 1700-tallet, senere i »kanonbadsstriden«. I maritim litteratur vil emnet normalt blive behandlet som striden mellem »la veille ecole« og »la jeune ecole« efter de betegnelser, man i Frankrig i 1890'erne brugte om de to retninger. Deter almindeligvis lidet paagtet, at der her i landet rasede en »kanonbadsstrid« i 1870'erne, som faktisk var en del af den her behandlede strategidebat. De to skoler vil i det folgende blive kaldt henholdsvis for den offensive (store skibe) og den defensive (sma skibe).

General Raasloffs strategiopfattelse og hans »12-fods-system« var et eklatant eksempel pa den opfattelse, den defensive skole havde. Meget tyder pa, at Raasloff har vaeret igangsaetteren af »kanonbadsstriden« i 1870'erne²⁶. Skont hans ideer i starten ikke havde mange tilhaengere

26. Se f. eks. »Fasdrelandet« 16. maj 1873, hvor det haevdes, at »ingen har i grunden middelbart gavnet marinen mere end general Raasloff ved sit 12 fods forslag; ikke derved, at dette i og for sig var godt og kunne sta sin prove, men derved, at det fremkaldte en alvorlig interesse og livlig droftelse derved, at det satte den hos de fleste menigmaend noget slove og slappe patriotiske folelse i bev32gelse; det fremkaldte et ojeblik, da marinen kunne fa bevilget, hvilket skib det skulle vaere, undtagen et 12 fods«.

Side 40

blandt soofficererne, kastede den dog en brand ind blandt disse. En af
de fa hojtstaende soofficerer, som stottede Raasloff, var marineministerietsdirektor,
Kommandor O. C. Pedersen27.

Pa grund af den uro, diskussionen om 12-fods-systemet havde vakt i somilitaere kredse, nedsattes den 12. marts 1870 en kommission af soofficerer for at tage under overvejelse, »hvilke opgaver sovsernet vil have at Iose i en kommende krig med en storre Somagt, og hvilket materiel, der for tiden bor anskaffes, for at kunne lose disse opgaver, nar der gas ud fra, at herredommet i vore egne farvande i videre forstand ikke tilstraebes, og at den indre vandvej imellem sund og bselter skal kunne befares« -8. Desvzerre har det ikke vseret muligt at finde arkivalsk stof om denne kommission, der tilsyneladende er et af de forste steder, de to somilitaere opfattelser for alvor konfronteredes i denne periode. Vi ved dog, at der ikke opnaedes enighed i kommissionen, »idet den delte sig i et flertal, der mente, at den indskraenkning, som den sidste passus i kommisoriet nodvendiggjorde i dybgaende, ville fore til et materiel, som ikke kunne fyldestgore sovsernets opgaver, medens et mindretal naerede den anskuelse, at man ved at opgive noget enten i hurtighed eller i panservaegt ville fa skibe, der kunne gore fyldest« 29. Med andre ord, kommissionen havde delt sig i en offensiv og en defensiv fl0j!

Venstre erkleerede sig allerede tidligt for tilhaengere af kanonbade. Fra december 1871 kender vi en skarp ordveksling i folketinget om kanonbades betydning for Danmarks forsvar mellem Frede Bojsen og Tuxen, en af folketingets soofficerer 30. Tscherning, hvis synspunkter vandt genklang i visse venstre-fraktioner, vendte sig ogsa imod de store skibe. Han troede lige sa lidt pa »store, omfattende, slet beliggende faestninger til forsvar for vort lille land« (Kobenhavn) som »nytten for os ved at have enkelte meget store krigsskibe« 31.

I 1873 blev der savel i Soe-lieutenant-Selskabet som i Det krigsvidenskabeligeSelskab udskrevet et prissporgsmal om, »hvilken betydning kan man tillaegge kanonbade i Danmarks forsvar, og hvilke egenskaber bor de besidde« 32. Initiativet skyldtes sikkert den senere marineministerF.

27. »Faedrelandet« 20. nov. 1872.

28. T. f.S. 1871 p. Bf.

29. Ibid.

30. R. F. 1871/72 sp. 2932 og 2964.

31. I et brev til Oberst Beck, gengivet Tscherning (1875) p. 40.

32. Soe-lieutenant-Sdskabet 1784-1934 p. 382. Formuleringen, Det krigsvidenskabelige Selskab benyttede, hed blot »ved Danmarks Forsvar« - se Militaert Tids. 1872-73 p. 177.

Side 41

sterF.H. Johnke, der var medlem af begge selskaber og en varm tilhsengeraf den defensive skole inden for den somilitaere strategiopfattelse. Prissporgsmalet blev i Soe-lieutenant-Selskabet besvaret af O. F. Irminger.Besvarelsen opbevares stadig i selskabets arkiv og er et glimrende udtryk for de tanker, der rorte sig blandt den defensive skoles tilhaengereblandt soofficererne. Diskussionen om, hvorvidt besvarelsen skulle prisbelonnes eller ej, blev et stormfuldt opgor mellem de to skoler. Fra 20. januar til den 19. marts 1874 diskuterede medlemmerne af selskabetdette emne pa i alt 17 moder³³. Efterhanden som diskussionen udvikledesig, blev henholdsvis Carstensen og Johnke hovedordforere for hver af skolerne. Striden blev bitter og udviklede sig til et personligt uvenskabmellem de to soofficerer. Den sluttede rned en sejr for den offensiveskole. Irmingers afhandling blev ikke belonnet, og Johnke meldte sig ud af Soe-lieutenant-Selskabet. Uoverensstemmelserne fik imidlertid ogsa en vis politisk betydning, idet Carstensen i »Tidsskrift for Sovaesen«,som han var redaktor for, fortsatte med at genere »kanonbadsvennerne«,som han beskyldte for at undergrave marinen. Johnke forlagde sin virksomhed til Soofficersforeningen og Det krigsvidenskabelige Selskabog stillede sig villigt til radighed for venstrepolitikerne, da disse sogte sagkyndig bistand pa det sornilitaere ornrade. En medvirkende arsagtil dette har det sikkert vseret, at Carstensen - som tidligere naevnt - var konservativ landstingsmand.

Hvor N. F. Ravn stod i denne strid er ikke klart belyst³⁴. I 1874, da han altsa var marineminister, udtalte han, at den anvendelse, han havde tiltaenkt fladen i landets forsvar »stod i overensstemmelse med general Raasloffs plan, kun var tanken om det 12 fods dybgaende en fejl, som denne vistnok senere havde erkendt« 35. Pa den anden side forsogte han flere gange at gore bevillingen til et panserskib til et kabinetssporgsmal.Panserskibet

33. Kilden er selskabets forhandlingsprotokol fra 1874, som meget udforligt refererer de forte diskussioner.

34. Nar det i 1873 blev N. F. Ravn, der fik marineministerposten og ikke W. A. Carstensen, der var konservativ landstingsmand, kan det undre, men regeringen var pa dette tidspunkt mere nationalliberal end h.ojre-konservativ. Ravn karakteriseredes bade som »fuldblods nationalliberal* og som »fuldblods hojremand, men samtidig udpraeget demokratisk.« Krieger (14. og 16. maj 1873) siger, at Ravn var Andraes »opfindelse«. Nar det atter blev Ravn, der blev foretrukket i 1879 i stedet for Carstensen, skyldes det nok, at denne var en fremtraedende modstander af Kobenhavns befaestning, »En kraftigere talsrnand for vort soforsvars betydning ville ikke vaere blevet talt inden for det estrupske og de senere hojreministerier« (D. Biogrf. Haandlek. bd. 3 p. 187).

35. T. f. S. 1876 p. 28.

Side 42

netssporgsmal.Panserskibetvar et af kardinalpunkterne for den offen
sive skole.

e. »Kystforsvarsstrategien«

Ved siden af de to omtalte konkurrerende strategiopfattelser ses til tider
ogsa omtalt en tredie, som man naermest kan kalde den kystforsvarsstrategiske

V. A. C. Klein har i sin bog om »Forsvarssagen efter Krigen 1864« fra 1915 forsogt at finde frem i tidens pjecer og artikler, hvor denne strategiopfattelse dukker frem. Han mener, at kystforsvarsstrategien havde vseret losningen pa Danmarks strategiproblem, og at de praemisser, officererne selv opstillede, burde have medfort en kystforsvarsstrategi som konklusion. Nar opfattelsen ikke blev knaesat eller tydeligt formuleret som selvstaendig strategiopfattelse i samtiden, skyldes det efter Kleins mening, at sagkundskaben her i landet i midten af 1870'erne enten var udygtig eller userlig!^3<i. Kystforsvarsstrategien er, sa vidt det kan ses, tydeligt formuleret i en pjece af E. Suenson fra 1889 37.

Kystforsvarsstrategien ville laegge forsvarets hovedlinie pa kysten, hvor haer og flade havde mulighed for direkte at virke sammen under krigsmaessige operationer. Opfattelsen skal imidlertid ikke behandles naermere her, da den ikke pavirker de analytiske problemer i naervaerende redegorelse. Inden for den landmilitaere strategiopfattelse ses kystforsvarsstrategien haevdet af den svage sakaldte »mobile skole«, der ville laegge storre vaegt pa den mobile del af haeren end pa befaestningsvaesenet. Inden for den somilitaere opfattelse haevdedes den af den defensive skole, som den i realiteten var identisk med. Flere af de pjecer, der papeger betydningen af det kombinerede faellesforsvar pa kysten, vil udmaerket kunne opfattes som defensorater for den somilitaere strategiopfattelse 38.

f. Aggersøsund-stillingen 39

Fladestationen i Aggersosund er et af de vigtigste karakteristika for den
somilitaere strategiopfattelse. Savel den defensive som den offensive skole

36. Se f. eks. Klein p. 92.

37. E. Suenson: Haer, Flaade og Befaestning. Et Indlaeg i Forsvarssagen bestemt for Alle baade Sagkyndige og Ikke-Sagkyndige, Kbh. 1889. (se ogsa Klein p. 157 ff.)-

38. F. eks. B. C. M. Aaroe: Et indlseg i Forsvarssagen, Kbh. 1881, isaer p. 8

39. Der findes en rsekke mindre pjecer, som belyser Aggersosund-problematikken der er uloseligt forbundet med den somilitaere strategiopfattelse. - En Soofficier: Aggersosund, udg. af »Faedrelandets Forsvar« nr. 29. Kbh 1890. - m (J. Nyholm): Aggersosund, Kbh. 1893. - W. Hovgaard: Om et befaestet Stottepunct for vor Flaade i Store Baelt - samme; Aggersosundstillingen. I Marineministeriets Afl. 1914 pk. 54 ligger en del materiale.

Side 43

haevdede betydningen af en fladebase i Store Baelt, derfor forener den
ogsa de to skoler.

Aggersosund-stillingen dukkede frem under droftelseme i militaerkommissionen 1872, i forbindelse med hvilke der blev nedsat et underudvalg under N. F. Ravns ledelse, som skulle afgive betaenkning »angaende en befsestet fladestation ved Store Bselt«. Aggersosund blev naevnt i kornmissionens konklusion og kommer forste gang offentligt frem i Thomsens forslag i 1873. Den naevnes i samtlige befaestningsforslag, dog undtaget Steinmanns »lille befaestningsforslag*, som kun omfattede Kobenhavns sobef£estning, i perioden 1873-82, inklusive Venstres »forsvarstilbud«. Efter midten af 1880'erne gled stillingen ud af befaestningsforslagene i takt med gennemforelsen af Kobenhavns landbefaestning og er sa at sige tegnet pa, hvorledes den somilitaere strategiopfattelse taber terraen over for den landmilitaere, som derefter bliver den dominerende. I 1890'erne gjorde soofficererne et stort arbejde for at fa folketinget til at tage denne op til fornyet overvejelse, idet man sikkert har ment, at den megen tale om et neutralitetsforsvar ville give Aggersosund-stillingen fornyet aktualitet.

Pa grund af den noglestilling, henholdsvis Aggersosund og Kobenhavn indtog i de respektive strategiopfattelser, blev debatten til tider simplificeret ved problematikken Aggersosund kontra Kobenhavn. Isser synes »faestningsvennerne« at have vaeret ivrige efter at understrege denne problemati k⁴⁰. Avispolemikken omkring denne problematik var til tider kraftig. Alle angreb pa Aggersosund-stillingen blev som regel besvaret af »Faedrelandet« 41.

I februar 1876 kom pjecen »Om Danmarks Forsvar og dets Understottelse ved Faestningsvaerker. Af en civil Mand«. Pjecen er skrevet af den kendte professor J. N. Madvig og er bl. a. interessant ved at baere folgende undertitel: »For det Centrale mod det Adspredte, for udholdende Kamp i stedet for Tillid til faa Dages Udfald, for Kjobenhavn mod Aggersosund«! Pjecen er meget frasepraeget, og man er ikke fri for at mene, nar man har laest den, at den laerde professor ukritisk har ligget under for tidens propagandatrommer! Der kan ikke vaere tvivl om, at Madvig ma have vaeret en flittig lasser af »Dagbladet«.

40. Se »Dagbladet« 11. nov. 1875.

41. Se f. eks. »Faedrelandet« 3. dec. 1875 og 6. marts 1876.

Side 44

6. Regeringens 2. forslag til en forsvarsplan 1875 Den politiske debat

a. Forslagets behandling af regering og folketing

Efter at Bojsen i 1873 havde faet listet Thomsens forslag over i finansudvalget,
kom det ikke lsengere.

Samtidig med lovforslagene til forsvarsvaesenets fremme var de militaere organisationslovsforslag blevet fremsat og disse nod abenbart mere fremme end fasstningsforslagene. Flertalsbetsenkningen fra haerlovsudvalget, som stort set skyldtes Bojsen, foreslog i samlingen 1872/73 nedskaeringer i de foreslaede militsere organisationslove. Hovedideen bag Bojsens aendringsforslag var »folkevaebningstanken«, selv om dette ikke ligefrem blev foreslaet. Hvidt siger, at de vaesentlige nedskaeringer, flertallet foreslog, var det blevet inspireret til af oberst Lundbyes anonyme pjece 1. Dette er sikkert rigtigt, hvad de pengemaessige belobsstorrelser angar, men dermed ma inspirationen ogsa have hort op. Lundbyes tanker gik jo naermest i retning af en professionel haer pa 20.000 mand!

I folge Hvidt var der allerede i foraret 1873 sa smat ved at ga »politik« i forsvarssporgsmalet². Han henviser til udtalelser af Berg, i hvilke denne giver udtryk for, at Venstre ville vaere villigere til at yde forsvarsbevillingerne, hvis regeringen kunne anvise en skattereform, der mere blev lagt pa skatteevnen, i forbindelse med de forogede udgifter. Det politiske skulle, iflg. Hvidt, dukke frem under behandlingen af bevillingen til et nyt panserskib pa finansloven, idet Berg her udtalte, at »de politiske hensyn i dette tilfaelde er fuldstaendig berettigede« 3.

Deter imidlertid et sporgsmal, om dette er hele sandheden! Som omtalt kulminerede striden inden for den somilitaere strategiopfattelse netop i disse ar. Det var en kendt sag, at Venstre tidligt havde taget parti i denne strid og saledes gik ind for Raasloffs ideer om kanonbadens betydning for forsvaret. Nar det ses anfort med hensyn til bygningen af krigsskibe i dette tidsrum, at »politikerne i flere tilfaelde mente sig befojet til at blande sig i sporgsmalet om, hvilke skibstyper marinen burde have« 4, »og det endda i en overgangs- og udviklingsperiode, hvor sagkundskaben i forvejen var stillet over for vanskelige problemer«, sa var dette en folge af soofficerernes egne slridigheder om kanonbadene og sagkundskabens manglende evne til at give eentydige indstillinger til politikerne. I »Dansk

1. Hvidt p. 42, N. P. Jensen. II p. 37. Pjecen er tidligere blevet behandlet

2. Hvidt p. 42 f. Bergs udtalelser se R. F. 1872/73 sp. 4542.

3. R. F. ibid. sp. 4573.

4. R. Steen Steensen: Vore Panserskibe p. 244.

Side 45

Folketidende« kan man ogsa i disse arse flere udtalelser til fordel for
kanonbadens betydning 5.

Der er derfor meget, der tyder pa, at panserskibsbevillingen ikke bare har vaeret et tilfaeldigt brugbart angrebspunkt, som Venstre ville udnytte politisk til at chikanere regeringen med. Venstre mente simpelthen, at en panserskibsbevilling ville stride mod de politiske og ideologiske ideer, det kaempede for! Talen var jo netop om, hvorvidt pengene i stedet skulle ga til flere mindre skibe. En koncentration af magten indebar for Venstre et uantageligt forsvarsprincip.

Det lykkedes ikke Thomsen at bringe panserskibsbevillingen i havn. Dels pa grund af dette, dels fordi han havde modt en del modstand i regeringen med sine finansielle overslag tradte han tilbage, dog kun som marineminister, idet han beholdt krigsministerposten6. Ravn efterfulgte ham som marineminister.

Oppositionens hovedkrav var som bekendt indforelsen af det parlamentariske princip. Den 31. marts 1873 vedtog folketinget en adresse til kongen, i hvilken man udtalte sin mistillid til den siddende regering, og gav udtryk for, at man mente, at det var »opfyldelsen af det konstitutionelle monarkis nodvendige krav, at regeringen er i overensstemmelse med det af den almindelige valgret udgaede ting.« Landstinget svarede med en modadresse, og regeringen blev pa taburetterne. Kredse i Venstre arbejdede for, at man nu naegtede finanslovens vedtagelse af politiske grunde, men dette lykkedes det dog ikke at samle flertal for i Venstre.

Venstre fik sit eget blad i hovedstaden i efteraret 1873, da Berg begyndteudgivelsen af »Morgenbladet«, samtidig med at samlingen 1873/ 74 tog sin begyndelse. Efter en hektisk debat under behandlingen af finanslovsforslagetnasgtede folketingets flertal dettes overgang til 2. behandling.Regeringen svarede med at udskrive valg. Dette fandt sted 14. nov. 1873. Venstre tabte en kreds, men ellers skete der ingen forskydninger.Den ringe fremgang virkede afdaempende pa Venstre, og den efterfolgende samling fik et forholdsvis roligt forlob. »Eksperimentet«med finanslovsnaegtelsen ville ikke blive forsogt igen, erklaerede I. A. Hansen. I foraret var der dog en del uro omkring den sakaldte kongelige handskrivelse, som af Venstre blev opfattet som en inddragen af kongensperson

5. Se f. eks. »Dansk Folketidende« 20. marts 1873.

6. Iflg. N. P. Jensen II p. 38 skaffede dette Thomsen tilnavnet »den forste parlamentariske minister* blandt Venstre. I Kriegers dagboger kan man for april og maj 1873 folge slagets gang i kulisserne. Modstanden synes vsesentligt at vaere kommet fra Krieger.

Side 46

genspersoni stridighederne mellem folketinget og regeringen og landstinget.Finansloven blev vedtaget i foraret 1874, dog ncegtede jolketingetsjlertal stadig at bevilge penge til panserskibet. Hvidt mener, at det er tydeligt, at Venstre i denne samling er bange for at »blive politisk« 7.

Marineminister Ravn havde vseret indstillet pa at fore en sej kamp for panserskibet, men synes siden at give kob 8. Problemet omkring denne bevilling skabte en del interne vanskeligheder i ministeriet⁹. I statsradet klagede kongen over, at det ikke var blevet til noget med panserskibet 10.

Ministeriet Holstein var efterhanden kort fast, intet synes at ville lykkes for det. Ministrene var ogsa indbyrdes uenige om den politik, der skulle fores over for oppositionen. Krieger mente, at det var pa tide, regeringen gik af, og denne opfattelse bredte sig efterhanden ogsa til de andre ministre n. Der matte et nyt ministerium til, som kunne forhandle tingene igennem oppositionens modstand. P. Munch karakteriserer forholdet meget godt, nar han skriver, at »fra april til juni (1874) var der stille ministerkrise« 12.

Efter en del vanskeligheder lykkedes det at fa Fonnesbech til at danne ministerium. Ministeriet blev karakteriseret som »tyndere the pa de samme blade«, men det skulle have gode muligheder for at fa Venstre i tale. Fonnesbech var kendt som en modstander af for store forsvarsbevillinger. Ministeriet tiltradte 14. juli. Ravn fortsatte som marineminister, og efter nogen tid lykkedes det at fa P. E. Steinmann til at tage krigsministerposten. Denne var i ovrigt kendt for ikke at vsere nogen tilhaenger af Kobenhavns landbefaestning. Der var altsa lagt op til virkelig gode forhandlingsmuligheder!

Et af samlingen 1874/75's hovedpunkter blev forsvarssporgsmalet. Thomsens forslag var blevet syltet og derefter kvalt af folketinget. Den nye krigsminister agtede atter at fremsaette et forslag, der kunne lose det stadig uloste strategiproblem.

Sammen med de nu naesten obligatoriske fremsaettelser af de militaere organisationslove fremsatte krigsministeren og marineministeren i jan. 1875 henholdsvis »forslag til lov om en overordentlig bevilling til befaestninger«og »forslag til lov om en overordentlig bevilling til oprettelsenaf

7. Hvidt p. 45.

8. Krieger skriver »Ravn vil atter slas pa det store skib«, 12. marts 1874.

9. Se Krieger marts 1874.

10. Krieger 21. mails 1874.

11. Ibid. 25. marts 1874.

12. Schultz' Danmarkshist. V. p. 268.

Side 47

telsenafen fladestation i Aggersosund« pa henholdsvis 11,8 mill, og 5
mill. kr. i».

Steinmanns forslag ses ofte karakteriseret som vserende forskelligt fra Thomsens, idet de var »betydelig billigere og anlagt efter en helt anden forsvarsplan« og ment som imodekommende over for Venstres krav U. Det eneste punkt, hvori Steinmanns forslag adskilte sig fra Thomsens, var Kobenhavns landbefsestning, og heri la imodekommenheden over for Venstre. Den forsvarsplan, Steinmann foreslog, var imidlertid nojagtig den samme, som Thomsen foreslog. Der la den samme strategiopfattelse bag, nemlig den somilitaere! Thomsen havde forlangt lettere befsestninger til landsiden ved Kobenhavn. Steinmann udtrykte onsket om, selv om det ikke star nsevnt i forslagets bemaerkninger, at der udarbejdedes planer til en feltbefsestning omkring Kobenhavn, »som hurtigt skulle kunne rejses i tilfaelde af krigsfare« 15. Der vanned andre ord fra hans side ogsa tale om lettere befsestninger ved forsvarets sidste linie, Kobenhavn.

Deter ikke rigtigt, nar Hvidt skriver, at princippet for Steinmanns forslag var, »at man i modsaetning til forslaget 1872/73 ikke ville koncentrere styrkerne pa Sjaelland alene, men udvide forsvaret til ogsa at gselde Jylland og Fyn« 16. Dette var nemlig ogsa tanken i Thomsens forsvarsplan. Han talte om, at Sjsellands udenvserker (Fyn og oerne) skulle forsvares sa laenge som muligt. Af befsestninger ud over Kobenhavn og Aggersosund indeholder begge forslag kun befsestninger ved Lille Bselt, og de belob, der onskes dertil er faktisk lige store (se skemaet).

Nar befaestningsforslaget, som Steinmann fremsatte, trods alt ikke blev modt med begejstring hos Venstre, skyldtes det nok, at der var tale om bejcestningsjorslag. Venstre var ikke glad ved faestninger i det hele taget. Endvidere var Steinmann sa uforsigtig at udtale under forelseggelsen, abenbart for at gore forslaget sa appetitligt for begge parter som muligt, at de foreslaede anlaeg ikke »la i vejen for nogetsomhelst fremtidigt« 17. Men det var netop dette forhold, der gjorde det uacceptabelt for begge parter. F. Bajer udtrykker dette, ved i sine svenskskrevne, politiske breve at karakterisere forslaget, som »en antik torso, som den ene politiske billedhugger skulle kunne restituere til en Artemis, den anden til en Ceres, den tredie til en Ariadne eller en anden mytologisk skikkelse« 18. I

13. Forslagene findes i R. 1874/75 till. A sp. 2241-2256.

14. Hvidt p. 47.

15. Ibid. p. 48.

16. Ibid. p. 47.

17. Se »Morgenbladet« 20. jan. 1875, citeret hos Hvidt p. 48.

18. F. Bajer: Befastningsfragan ... p. 28.

Side 48

Venstre gav Steinmanns udtalelser befaestningsassociationer, og man frygtede,at
forslaget kun var det A, der ville tvinge Venstre til at sige B - B
for befaestning af Kobenhavn til landsiden!

Under forslagenes 1. behandling i folketinget 19. jan. 1875 fremkom Bojsen i en laengere tale med sine synspunkter pa forsvarsproblemet og de fremsatte forslag 19. Deter interessant at sammenligne denne tale af Bojsen med den tale, som han holdt under behandlingen af Thomsens forslag i 1873, hvor han tydeligt manglede et standpunkt til de behandlede problemer. I denne tale fra 1875 har Bojsen fundet sit standpunkt til problemerne.

Bojsen forlangte forst de to militaere ministerier slaet sammen. En tanke, Venstre
allerede havde vaeret inde pa i forsvarskommissionen af 1866.

Bojsen stillede derefter krav om, at der blev taget et endeligt standpunkt i strategidebatten og, at man derved fandt ud af, hvilket af de to vaern hovedvaegten skulle laegges pa, Han mener, at den sidste krig ma give den erfaring, at sporgsmalet ma, ford! et »fastlandsforsvar« ikke laengere er muligt, afgores i »den retning, at fladen, som naturligt er for et land, der i sa betydelig grad som vort er et oland, ma anses som vort vigtigste vaern.« Det tredie krav, Bojsen opstiller, er en definitiv opgivelse af Kobenhavns befaestning mod landsiden i forbindelse med et forandret forhold til Tyskland, da en overrumpling af Kobenhavn uden varsel kun er taenkelig fra denne magts side. Deter Bojsens opfattelse, at man gar over til at anvende torpedovaben. »Deter mig bekendt . . . at der foreligger en plan til et fuldstaendigt forsvar (af Kobenhavn) ved hjaelp af dette nye vaben, et forsvar, som maske har en sadan fremtid for sig, at det for en vaesentlig del vil kunne aflose hele det ovrige forsvar . . . Jeg forstar godt den uvilje, som er fremkommen imod torpedoforsvarets udvikling, thi der er ikke meget tiltalende derved; der er noget uridderligt ved denne made at kaempe pa (!); der er noget uhyggeligt ved pa den made at kaempe med undersoiske miner, men det star ikke til at hjaelpe ... Nar vi endelig overvejer, hvilket vaern vi skulle tillaegge den storste vaegt, enten haeren eller fladen, tror jeg, vi ma komme til det resultat, at vi ma. Icegge hovedvcegten pa fladen.«

I slutningen af sin tale kommer Bojsen ind pa det ikke uvaesentlige, hvor pengene til gennemforelsen af forsvarsplanen skal komme fra. Bojsens synspunkt er det i og for sig rimelige, at ekstraordinaere foranstaltninger krsever ekstraordinaere indtaegter. Han var klar over, at reservefondens ca. 20 mill, kr. ville kunne anvendes til disse ekstraordinasre formal, men han mente ikke, at dette var formalet med de midler, der stod i denne reservefond. Denne skulle nemlig vaere statens driftskapital, hvorfor den matte anbringes i produktive

Bojsen sluttede sin tale med at sige, at »jeg ma derfor anse det for rigtigst, at der, nar der fremkommer fordringer om sa betydelige udgifter som dem, hvoromdet her gaelder, jaevnsides dermed fremkommer forslag om en ekstraordinaerbeskatning pa det eneste rationelle grundlag, der findes, nemlig en skat

19. R. F. 1874/75 sp. 2854-66.

Side 49

pa formue og indtaegt. Da vil ogsa proven blive stillet om, hvem der er de beredvilligstetil at bcere udgifterne i dette ojemed, og jeg tror ikke, at den del af befolkningen, som man tillaegger det svageste onske og den mindste lyst i den retning, vil komme til at sta tilbage.«

Der er en anderledes fast linie over denne tale i forhold til 1873-talen. Med hensyn til det sidste siger Hvidt, at »her saetter taktikken ind: skattesporgsmalet var nemlig et omt punkt hos Hojre, der til en vis grad nod godt af det seldgamle grundskattesystem« 20. Venstre havde dog allerede i sit historiske partiprogram fra marts 1872 haft det som et krav, at »ligev£egt imellem statens indtaegter og udgifter tilvejebringes ved en indkomst- og formueskat.« Dette synspunkt, at ekstraordinaere foranstaltninger kraevede ekstraordinaere midler, kunne man fa selv en Jacob Scavenius til at ga ind pa, hvis befaestningen ad denne vej kunne bevilges og etableres 21. Det ma i denne forbindelse ogsa naevnes, at Venstres broderparti i Sverige, lantmannapartiet, pa samme tid ogsa kraevede forsvarsudgifterne daekket med ekstraordinaere skatter²². Forbindelsen mellem de nordiske venstrepartier har sandsynligvis opmuntret det danske til at prove det samme.

Lars Dinesen udtalte under debatten, at efter hans mening burde begge vaben udvikles lige meget. Fr. Bajer mente, at »et bedre vaern for Danmark end dets haer og flade og befaestninger er uden tvivl en fornuftig udenrigspolitik.« Venstremanden N. Jensen gik ind for, at Kobenhavn befaestedes mod sosiden ved hjaelp af flydende batterier i stedet for faste, saledes at disse, i tilfaelde af, at vi blev truet andetsteds, ville kunne flyttes. Tvermoes opridsede de to strategiopfattelser - Sjaellands forsvar kontra Kobenhavns 23. Som afslutning pa 1. behandlingen sagde C. Berg, at »Sjaelland bor vaesentlig betragtes som vor faestning, da denne faestning har saerdeles gode betingelser for forsvaret. Lad os da udvikle vort artilleri og fladevaesen med det for oje, at vi gor landstigningen umu- Hg24.

Dagen efter fulgte en meget kort behandling af Aggersosund-forslaget.
Alle havde sagt, hvad de mente om de fremsatte forslag under
behandlingen af krigsministerens lovforslag.

b. Hærlovsudvalget og Venstres »forsvarstilbud« 1875

Efter 1. behandlingen i folketinget gik forslagene i det sakaldte haerlovsudvalg,der

20. Hvidt p. 51.

21. Krieger VI, 20. jan. 1875.

22. Se Hvidt p. 57.

23. R. F. 1874/75 sp. 2907 f.

24. Ibid. sp. 2992.

Side 50

udvalg,deri forvejen behandlede organisationslovene. Berg var formandfor
dette udvalg.

Venstreflertallet fulgte de tanker, som Bojsen havde fremsat under sin store tale ved 1. behandlingen, op pa et af de forste moder i februar, idet man her behandlede »et af formanden (Berg) forelagt udkast til en skrivelse til konseilspraesidenten angaende tilvejebringelsen af de fornodne midler til forsvarsvaesenets udvikling, hvorved regeringen opfordres til at forelaegge rigsdagen et forslag til lov om indforelsen af en formue- og indkomstskat.« Efter en kengere diskussion blev skrivelsen vedtaget med 8 stemmer imod 6, idet een, Termansen, undlod at stemme 25. Pa samme mode forelagde Berg endvidere udkastet til et brev til regeringen med anmodning om, at denne ville forelaegge for udvalget »en sadan samlet plan for udviklingen af vort forsvarsvaesen, der i alt fald for en lsengere tid, matte anses for tilfredsstillende efter vore forhold.« Denne skrivelse vedtoges enstemmigt²⁶. Venstre ville altsa nu have en afgorelse pa strategisporgsmalet.

Den 24. februar spillede Venstre for alvor ud. Bojsen fremlagde pa
et mode i udvalget et amdringsforslag til det af regeringen fremsatte forslag.
Bojsens aendringsforslag vedtoges med 8 stemmer imod 7.

Bojsens forslag er kendt under betegnelsen »Venstres forsvarstilbud«. Det gik for det forste ud pa, at krigsministerens og marineministerens forslag skulle slas samimen, hvad der henset til begge lovforslags bemaerkninger var ret naerliggende. For det andet ville Venstre foresla en bevilling pa ialt 30 mill. kr. til udvikling af fladens materiel, en fladestation ved Aggersosund, sominemateriel, Sjaellands kystforsvar og et flydende fort til Kobenhavns Sobefaestning etc. (se de enkelte poster i skemaets kolonne III). Daekningen af disse udgifter skulle iflg. forslagets § 2 tilvejebringes ved en skat pa indtaegt og formue, der arligt beregnedes at ville indbringe ca. 3 mill. kr. Ingen af de i forslaget naevnte belob ville kunne afholdes, for end denne skat var tradt i kraft. I finansaret 1875/76 skulle 3 mill, anvendes, hvorefter de folgende belob forst ville kornme til udbetaling efter saerlig bevilling pa finansloven 27.

Hasrlovsudvalgets formand, Berg, blev i ovrigt angrebet skarpt i »Faedrelandet«
for at sylte sagerne, men dette afvistes i en erklaering fra det
samlede udvalg.

Den 10. marts konfererede udvalget med Fonnesbech. Denne mente,

25. 3. februar 1875, Hasrlovsudvalgets forhandlingsprotokol 1874/75, Folketingets Bibliotek og Arkiv.

26. Ibid.

27. Her gengivet efter T. f. S. 1876 pp. 43-52.

Side 51

at flertallets forslag mere havde politisk og finansiel end militaer betydning.Det, regeringen gik ind for i forste raekke, var Kobenhavns befsestningtil sosiden ved et fast fort pa Middelgrunden og en udbedring af de nuvaerende forter, som tiden var lobet fra. § 2 gjorde i det hele taget det samlede forslag absolut uantageligt for Fonnesbech.

Et par dage efter konfererede udvalget i samme anledning med marineminister Ravn. »Han kunne tiltraede udvalgets anskuelse om, at Sjaelland matte betragtes som vor naturlige faestning (!) Fladens opgaver opfattede han naermest som at vaere:

1) at forhindre en fjendtlig landgang pa Sjaelland,

2) sa vidt muligt vedligeholde forbindelsen mellem landsdelene og

3) at afvserge et angreb pa de mest sarbare steder, navnlig Kobenhavn.

Ravn gik altsa i 1875 ind for den somilitaere strategiopfattelse. Han vendte sig imod Venstres tanker om »Kobenhavn som en aben by«. Angaende sporgsmalet om det flydende fort, Venstre havde foreslaet, var dette projekt endnu uprovet, hvorfor han ikke turde anbefale det i stedet for et fast fort pa Middelgrunden. Ravn mente dog, at der burde foretages forsog med flydende forter for at komme til klarhed over anvendeligheden. Hvor meget han end matte paskonne den udvikling af fladen, flertallets forslag tilsigtede, matte han dog holde pa, at bygningen af det ene store skib pabegyndtes, uanset sporgsmalet om tilvejebringelsen af midlerne ved den antydede skattereform. Med hensyn til befaestningen af Aggersosund-stillingen mod landsiden var det hans opfattelse, at denne godt kunne komme i anden raekke, idet det matte »anses for mere patraengende nodvendighed at fa et fast stottepunkt for haeren pa Sjaelland.« Deter tydeligt, at Venstres laeggen hovedvaegten pa fladen, synes at gore marineministeren usikker.

Den 15. marts 1875 afgav haerlovsudvalget betaenkning. Udvalget havde (jfr. afstemningerne) delt sig i et venstreflertal og et hojremindretal.Flertallet, de 8 venstremedlemmer, afviste kategorisk Kobenhavns landbefaestning, men mente, at den stilling, Kobenhavn indtog i de fremsendteforslag, abnede mulighed for »frugtbare forhandlinger« 28. Videremente flertallet, »at erfaringen har laert, at Danmarks skaebne ikke er afgjort, fordi en storre del af dets omrade er besat af fjenden . . . Sjaelland, mod hvilket det afgorende angreb ma ventes fort, har derimodgunstige betingelser for et kraftigt forsvar i de det omgivende brede vande, der synes at begunstige et efter jarvandenes beskaffenhed afpassetsoforsvar

28. Betaenkningen findes R. 1874/75 till. B sp. 1021-42.

Side 52

setsoforsvar. , . Man ma derfor fastholde som grundlag for vort forsvar,at
Sjcelland er Danmarks naturlige fcestning« 29.

Forsvaret skulle saettes ind pa de tidspunkter, hvor fjenden er svagest, nemlig efter flertallets mening, 1) medens den fjendtlige transportflade fores over vandet navnlig, nar den befinder sig sammentrsengt i de snaevrere farvande, og 2) medens landgangskorpset udskibes pa kysten. Derfor: »vore krcejter bor koncentreres pa at gore forsvaret i jorste linie sd stcerkt som muligt ... I hvert fald vil der altsa tilfalde fladen en meget vaesentlig del af forsvarets opgave, og deter derfor vor mening, at der ved overvejelsen om vore forsvarskrasfters fordeling mellem de to vsern bor laegges en forholdsvis storre vaegt pa fladens udvikling, end denne fordeling hidtil har medfort.« Betaenkningen kommer derefter ind pa, at Kobenhavn bor gores »til en fra alle sider aben by«, af hvilken grund man ikke vil tilrade faste forter, men blot onsker »et midlertidigt forsvar« af Kobenhavn, »der senere ville kunne anvendes pa andre punkter, om man matte komme til det resultat at opgive ethvert befaestet forsvar for byen.« »Et sadant middel tror man at have fundet i en for 2 ar siden fremkommen plan, der gar ud pa at anvende sominer efter en udvidet malestok, stottet af flydende forter med panserbrydende skyts. Udvalget har modtaget tegninger og overslag til denne plan, hvoraf det fremgar, at der vil kunne bygges 6 flydende forter for den sum, der er paregnet til det ene faste fort pa Middelgrunden . . .« »Den fuldstsendige plan til et somineforsvar med tilhorende flydende forter pa Kobenhavns Red vil udfordre 5 sadanne forter. Da tanken imidlertid er ny og ihvertfald hos os uprovet, tor man ikke tilrade allerede nu at binde sig til planens fuldstaendige gennemforelse, men anbefaler at lade et sadant flydende fort bygge pa Orlogsvaerftet til prove.«

Endelig udtalte venstreflertallet, at en sa stor ekstrasum som 30 mill, kr. nodvendigvis matte kraeve en ekstraordinser indtasgtskilde. Man refererede i betaenkningen den korrespondance, der var fort med Fonnesbech om denne sag, af hvilken det fremgik, at regeringen ikke ville ga ind pa disse betingelser.

Udvalgets hojremindretal, 7 medlemmer, kunne ikke ga ind for flertalletssynspunkter, idet man navnlig i befaestningssagen matte stille krav om et forsvarligt stottepunkt for haeren pa Sjaelland. Man stillede sig endvidere tvivlende over for, om de flydende forter ville kunne erstatte faste forter, og mente i ovrigt, at dette projekt var sa lidet provet, at det ville vaere uforsvarligt at basere en meget vigtig del af forsvaret pa

29. Ibid. sp. 1023.

Side 53

denne slags forsvarsforanstaltninger. Tanken, der la til grand for projektetmed flydende forter, fandt man imidlertid heldig, hvorfor man opfordrederegeringen til at have sin opmaerksomhed alvorligt henvendt pa denne sag.

Ved starten af 2. behandling i folketinget 12. april stillede Winther et kompromisforslag. Forslaget gik ud fra den samme belobsramme som Venstres »forsvarstilbud«, men det blev nu praeciseret, at pengene skulle ga til et forsvarsvaesen »beregnet pa en neutral stilling for landet« - og de skulle ikke skaffes ved en scerlig skat. Forslaget fik dog ingen betydning.

I en stor glimrende tale uddybede Bojsen, der var flertallets ordforer i denne sag, sine synspunkter og forklarede de tanker, der la bag flertallets »tilbud« 30. Han nsevnede tre forsvarsplaner, som udvalget var blevet praesenteret for. Den af disse planer, som man naermest havde fulgt, og som i hvert fald udvalgets flertal mente at turde stotte sig til, hed det om, at »den er fremsat af en autoritet i haeren, som man vel bor anse for den mest kompetente, og den gar ud pa, at det, som det forst og fremmest gaelder om at forsvare, er Sjaelland« 31. Endvidere kom Bojsen med det interessante synspunkt, at Venstre var gaet ind for upansrede kanonbade, sa laenge forsvarets tyngdepunkt skulle vaere Kobenhavn og Kobenhavns Red, »men i det ojeblik, da vi tilrade at forlsegge fladens forsvar ogsa til Store Baelt (saledes som Venstre gjorde det i sit forslag), star dette i uadskillelig forbindelse med anlasgget af en fladestation der og da ligeledes i forbindelse med bygningen af storre pansrede skibe. Dermed er jo ingenlunde sagt »store« skibe, da graensen for skibenes storrelse, saledes som det i sin tid i forsvarskommissionen og ogsa senere blev erkendt, netop bestemmes af farvandet i Store Bselt, hvorved man altsa er kommen til en begraensning af dybgaendet med 18 fod. Forsavidt er det altsa ikke nogen optagelse af den gamle plan om sogaende skibe i egentlig forstand, deter ikke nogen opgivelse af general Raasloffs plan i det princip . . .« 32. Nar Venstre gik ind for de flydende forter, var det for at opna, at fladen ikke blev »laenkebunden« til Kobenhavn.

Modstanden i Hojre var stor mod den skattereform, der var betingelsenfor »tilbuddet«, som Venstre havde fremsat, og som var 9 mill. kr. storre end det lovforslag, de to militaere ministre havde fremsat. Men i folketinget var det Venstre, der bestemte farten, og forslaget blev vedtaget28.

30. Ibid. sp. 5435-5460.

31. Ibid. sp. 5451, se ogsa Haugner p. 53-55.

32. Ibid. sp. 5454.

Side 54

taget28.april med 77 stemmer mod 5 og derefter sendt videre til landstinget.Oversendelsen til landstinget skete imidlertid pa et sa sent tidspunkti samlingen og under sa spaendte politiske forhold, at der ikke var store chancer for en hurtig og positiv behandling der.

Soofficeren W. A. Carstensen, der jo var medlem af landstinget, skrev i en kommentar i »T. f. S.« til dette eklatante eksempel pa somilitaer strategiopfattelse, som folketinget havde vedtaget, at »bestemmelsen om indkomstskatten forvandlede forslaget til et lig med sin ligbaerer, og man kunne i sandhed ikke forlange af (lands)tinget, at det skulle spilde sin tid pa anatomiske studier« (!)³³. Nar Carstensen er negativt indstillet, fristes man naesten til at tro, at ligbaereren for Carstensen i virkeligheden var posten med Johnkes flydende fort!

Nar man betragter Steinmann-Ravns forslag og Venstres »forsvarstilbud«, bliver man forbavset over, at de strategiske tanker naesten er identiske, og der faktisk kun er uenighed om Kobenhavns Sobefaestning (de faste kontra de flydende forter). Nar det ikke lykkedes at na til enighed, skyldes det det darlige politiske klima. Venstre og Hojre var stodt sammen i sporgsmalet omkring dyrtidstillaeggene til embedsmaendene og praestelonningerne. Den sakaldte Keldernaes-sag havde heller ikke virket befordrende pa den politiske temperatur i folketinget. Hvidt har utvivlsomt ret, nar han skriver, at det naermest havde vaeret ligemeget, hvad regeringen var fremkommet med, det ville have modt modstand under alle omstaendigheder hos oppositionen.

c. Den civile debat og forsvarsadresserne

Man forstar den akutte forvirring og forbavselsen hos de konservative og nationalliberale blade, efter at Venstres »forsvarstilbud« var blevet kendt i offentligheden. I disse blade havde man jo gennem flere ar forsogt at banke det ind i laeseren med syvtommersom, at Venstre ikke ville ofre noget for forsvaret og hellere hengive sig til svasrmerier som at laegge landet abent og i stedet opna garanteret neutralitet hos stormagterne. Nu fremkom Venstre med et forslag, der ikke alene indeholdt en samlet forsvarsplan med klare strategiske overvejelser bag, men som oven i kobet, hvad belobsstorrelsen angik, var storre end regeringens forslag.

Det letteste var selvfolgelig at kalde det taktik og, at den megen forsvarsvenlighedblot var det sukkerovertraek, der skulle fa indkomstskattentil lettere at glide ned. »Faedrelandet« karakteriserede simpelthen Venstres forslag som »humbug«. En lasser, der var enig med redaktionen

33. T. f. S. 1876 p. 52.

Side 55

i dette, mente imidlertid, at efter at Venstre nu tilsyneladende havde skiftetopfattelse, var der virkelig tale om »en folkestemning« for forsvarssporgsmaletslosning, og regeringen matte derfor »stille sig sdledes, at jolkestemningen ikke koles igen og forvirres, men tvcertimod styrkes og klares - og benyttes til sagens hurtigst mulige fremme.« Indsenderen mente i ovrigt at vide, at grunden til, at Venstre pludselig havde sendret holdning, skyldtes de forsvarsadresser, som var blevet indleverede i vinteren1874-75. Igennem disse havde Venstre faet ojnene op for, at stemningen i befolkningen var for et forsvar³⁴.

De her omtalte forsvarsadresser skyldtes den sakaldte civile forsvarsbevaegelse, som man mener at kunne datere fra maj 1874, da en landsbylaerer, J. Hansen, fra Kirke Flinterup ved Soro i »Dansk Ugeblad«, inspireret af meddelelserne om den fremgang, forsvarsbevaegelsen havde haft i Holland, skrev et indlaeg, i hvilket han tog til orde for dannelsen af jorsvarsjoreninger. Efter forskellige samtaler med folk af samme opfattelse, satte han en adresse i omlob i begyndelsen af december 1874. Underskriverne af denne, den sakaldte Soro-adresse, udtrykte bekymring over, at der ikke foretoges noget i forsvarssporgsmalet, et sporgsrnal, som burde vaere haevet over alle partihensyn. Det hed saledes heri, at »vort fsedrelands vaern, savel til lands som til vands, har i de senere ar langt fra faet en udvikling, der kan tilfredsstille nutidens krav til et kraftigt forsvar, og navnlig mene vi, at vort sovaern og vore befaestninger i sa henseende lade meget tilbage at onske.« Man opfordrede derfor kongens regering og folkets udkarne maend til at gore alt, hvad der stod i deres magt, for at fremme denne sa vigtige sag 35.

Venstrebladene opfattede denne adresse som et hojre-fif, og da adressenudtrykkelig naevnede befaestningerne, modarbejdede de den pa alle taenkelige mader. »Faedrelandet« benyttede disse venstre-angreb pa adressentil at illustrere, hvorledes Venstres stilling var til forsvaret, og hvorledesman i denne sag tydeligt fulgte snaevre partihensyn, selv om det gjaldt »folkets frelse«. Soro-adressen var en virkelig udfordring til Venstre, mente »Faedrelandet« under overskriften »Faedreland og Parti«, fordi »denne adresse ikke er kommen fra partiets modstandere, ikke fra de forhadte »dannede«, ikke fra det ilde omtalte Kobenhavn 36. Fire af de 10 indbydere er landbrugere af bondestanden, to er friskolelaerere, een skolelaerer, een hojskoleforstander; altsa er de otte af indbyderne maend, der efter den almindelige opfattelse ma betragtes som »folkelige«, og af

34. »Fsedrelandet«, 5. april 1875, »Forsvarssagen og Regeringen«.

35. Rambusch p. 161, se ogsa Haugner p. 91 ff.

36. »Faedrelandet«, 23. dec. 1874.

Side 56

de to andre er den ene virksom som leder af en af de meget aktive amtsskytteforeningerog
den anden formand for vabenbrodrenes store selskab,
ogsa de har altsa i det mindste en tanke af »folkelighed.

Venstres svar pa denne udfordring udeblev ikke. En kreds af venstrevaelgere pa Fyn udsendte den sakaldte Fyns-adresse eller fynske adresse. En af initiativtagerne var K. Berntsen, der bl. a. var virksom i den fynske

Den fynske adresse er interessant derved, at den ved en sammenligning med Soro-adressen viser, hvorfor Venstre fandt denne farlig. I Soroadressen bad underskriverne om befaestninger og et kraftigt sovaem uden naermere specifikation. I den fynske adresse hed det, at »en almindelig folkevaebning bor vaere det mal, som aldrig ma tabes af sigte, om der end kun langsomt kan arbejdes hen derimod.« I denne forbindelse skal der laegges vaegt pa, at a) de unge, der gennem skytteforeningerne eller ad anden frivillig vej har erhvervet sig en fordannelse til haeren, far visse lettelser m. h. t. den tvungne tjeneste, og at b) garnisonslivet indskraenkes mest muligt, og at c) der gives lettere adgang til at kunne blive officer og underofficer. »Til opbevaring af krigsmateriel og til stotte for haer og flade border anlsegges en eller flere befaestede pladser pa steder i landet, som bedst vil egne sig til sadanne anlaeg. Sfivcernets jremtidige udvikling bor ga i reining af et kraftigt kystforsvar. 37«

Soro-adressen samlede ca. 27.000 underskrifter og indleveredes til rigsdagen den 22. marts 1875. Den fynske modadresse samlede kun ca. 10.000 underskrifter og indleveredes allerede i slutningen af januar samme ar. Nar den sidste adresse ikke samlede flere underskrifter, skyldtes det sikkert, at man i Venstre lagde stor vaegt pa, at adressen kom sa hurtigt ind som muligt, saledes at den kunne gore sig gaeldende under haerlovsudvalgets behandling af sporgsmalet, der jo vsesentligt kom til at forega i februar.

Hvor stor indflydelse disse forsvarsadresser har haft pa f. eks. Venstresstillingtagen kan selvfolgelig diskuteres. Mange i samtiden folte sig overbeviste om, at Venstres pludselige optraeden som forsvarsven var direkte dikteret af den stemning i befolkningen, adresserne havde konstateret,og den vaekkelse deres omlob medforte. Vi mangier imidlertid kildemateriale til at kunne udtale os yderligere om dette. Hojre stemplededen fynske adresse som en udpraeget »parti-adresse«. Pa en made kan man sige, at Venstres udsendelse af den fynske adresse, automatisk gjorde begge adresser til »parti-adresser«. Begge adresser var i hvert

37. Citeret efter den originale adresse i Folketingets Bibliotek. Udhaevelsen af forf.

Side 57

fald indlasg i strategidebatten, som de i ovrigt ogsa synes at have stimuleret. Set fra et somilitaert standpunkt placerede de to adresser sig i hver sin skole, Soro-adressen i den offensive og den fynske i den defensive.

I »Morgenbladet« bebudede Horup under overskriften »Venstre og forsvarssagen« den 9. marts 1875, at alle inden lsenge ville fa at se, hvorledes Venstre stillede sig til forsvaret. I artiklen hedder det naesten »profetisk«, at »dersom kampen mellem Hojre og Venstre i forsvarssagen ville komme til at stille sig saledes, at det forste parti ville gore meget for denne sag og det sidste lidt eller intet, sa var der ganske vist de bedste udsigter til, at Venstre ville lide et nederlag, og det fortjente i sa fald ikke bedre; men saledes stiller sagen sig ikke. Vi have al grund til at antage, at der i de naermeste dage vil foreligge vidnesbyrd om, at Venstre ikke vil vise sig karrigt med sine bevillinger til landets forsvar. At partiet vil fastholde den af flere af dets medlemmer tidligere udtalte anskuelse om, hvorledes disse midler bor skaffes til veje, er rimeligt nok, og det vil da blive hojremasndenes sag at bevise det »uretfaerdige« i, at den, der har bedst rad dertil, ogsa kommer til at yde forholdsvis mere til denne sag, end den, der har lidt eller intet at undvaere. Man kan ogsa vsere overbevist om, at der vil blive gjort mange »aedle« anstrengelser i den retning« 38.

d. Ministeriet Fonnesbech forhandles bort

Ministeriet Fonnesbech stod ikke til at redde. Foruden striden omkring de fremsatte forsvarsforslag og den deraf folgende strid om panserskibsbevillingen, som var gaet i arv fra det tidligere ministerium, kunne man heller ikke blive enige om et tillaeg til embedsmaendenes Ionninger. Med hensyn til panserskibet havde Ravn allerede i januar erklaeret, at han dette ar ikke ville finde sig i, at panserskibet blev stroget i finansloven39. Senere erklaerede Fonnesbech ligefrem, at regeringen ikke ville modtage en finanslov, hvorpa panserskibet ikke var bevilget4o. Panserskibet var altsa faktisk gjort til et kabinetssporgsmal.

Da landstinget forsogte at bringe sagen om indlasgget til embedsmandslonningernetilbage til det af regeringen onskede, gik sagen og finansloveni tingenes fsellesudvalg. Over for dette erklaerede Fonnesbech, at regeringen, for at lette en overenskomst, ville ga af pa betingelse af, at han ville kunne forelaegge kongen en af begge ting vedtagen finanslov,der

38. »Morgenbladet«, 9. marts 1875.

39. Krieger 22. jan. 1875, se ogsa R. F. 1874/75 sp. 3038 f.

40. Krieger 23. febr. 1875.

Side 58

lov,derindeholdt panserskibsbevillingen. Efter at Bojsen havde udtalt sig for et 18-fods system, var mange i Venstre indstillet pa, at panserskibetdette ar skulle bevilges, men det skulle vel at maerke ikke vaere et sogaende panserskib. Raasloffs defensive ide skulle fastholdes!

Kredse inden for Venstre var kommet i kontakt med Mellempartiet, som var blevet bange for, at Fonnesbech, tvunget af omstaendighederne, ville udstede en provisorisk finanslov. Da det yderligere viste sig, at ministeriet ikke nod saerlig popularitet hos landstingets Hojre, som var indstillet pa at saelge ministeriet, hvis man kunne fa noget for det, var regeringens skaebne beseglet.

Ministeriet blev derefter faeldet ved en overenskomst mellem landstingets Hojre, Mellempartiet og den bojsen-hogsbroske floj af Det forenede Venstre, der talte 30 folketingsmedlemmer. De 22 andre venstremaend, som nasrmest ma betegnes som den Berg-J. A. Hansenske floj, var blevet holdt uden for forligsdroftelserne og stemte imod finansloven i folketinget.

Striden mellem »de 22« og »de 30« varslede pa kort sigt Venstres splittelse, som den skete fa iir efter, og pa laengere sigt nye skel i dansk politik. I virkeligheden afslorede denne strid allerede pa dette tidlige tidspunkt dyb uenighed i Venstre, men den faelles ydre trussel fik dog bruddet midlertidigt helet. Sandsynligvis har ministeriet Fonnesbechs svaghed forledt »de 30« til at tro, at sejren matte vaere naer.

Monrad beskriver i et af sine politiske breve, hvorledes »ministeriets afgang solgtes af landstinget og kobtes af folketinget« 41. Det, der kom ud af transaktionen, var den vedtagne finanslov, som udkom 15. maj 1875, hvorefter samlingen sluttede. Den 19. maj indgav ministeriet Fonnesbech sin demissionsbegsering.

I somilitaere kredse, isaer inden for den offensive skole, sporedes en
vis optimisme, efter at panserskibsbevillingen endelig var gaet igennem
42,

41. Politisk Brev nr. 6 dat. 26. febr. 1876.

42. Se bl. a. Carslensens kommentar i T. f. S. 1876 p. 18. Bevillingen gik til det 5480 ts. store panserskib HELGOLAND, der blev sat pa stabelen 20. maj 1876 og sosat pa 14-arsdagen. for slaget ved Helgoland. Venstre var jo gaet op til et 18 fods system for skibe, der skulle operere i Store Baelt, men man havde nok ikke ved forligets indgaelse forestilkt sig, at der skulle komme et sa stort skib ud af det. HELGOLAND er indtil dato det storste skib, den danske flade har haft, og det var gennem hele sin levetid op til 1906 det storste krigsskib i Norden! Hvidt (p. 89) ved at berette, at Bojsen, som jo havde spillet en stor rolle ved forhandlingerne, der forte til bevillingen, naesten symbolsk under en provetur med HELGOLAND blev syg, og senere af denne grund matte pa et laengere rekreationsophold i Syden (!).

Side 59

7. Regeringens 3. forslag til en forsvarsplan 1875-76 Strategidehatten politiseres

a. Haffners forslag

Forst den 11. juni 1875 tiltradte det nye ministerium. Dannelsen var blevet forsinket ikke alene af det svensk-norske kongepars besog, men ogsa af vanskelighedeme med at finde en ny konseilspraesident. Kongen havde forespurgt Holstein-Holsteinborg, men denne havde afslaet. Man havde derefter atter spurgt J. B. S. Estrup. Han havde flere gange vaeret spurgt ved regeringsdannelser efter 1870, men hver gang afslaet. Denne gang slog han imidlertid til.

Estrups ministerium blev faktisk det forste godsejer-ministerium efter 1866. Krigsminister blev godsejeren, general W. Haffner, som en overgang havde vaeret indenrigsminister i ministeriet Frijs og siden i to ar havde vaeret krigsminister i ministeriet Holstein. Der er tidligere gjort rede for nans afgang.

Havde striden mellem »de 22 « og »de 30« i Venstre raset gennem sommeren og saet splittelse, fik ministeriet Estrups entre til gengaeld de uenige venstregrupper til at soge sammen igen. Den nye konseilspraesident startede 4. oktober med at udseette samlingen i 2 maneder til den 29. November, hvad der kom som et chok for oppositionen. Begrundelsen var, at krigsministeren ikke var faerdig med sine forslag. Da samlingen sa startede, fik man det naeste chok. Estrup ville soge kongen om, at samlingen, der kun med dennes tilladelse matte vare over to maneder, matte vare til den 29. marts.

Haffner havde i den forste tid af denne sin anden krigsministerperiode ladet indhente responsa fra en rsekke hoje officerer forst og fremmest fra ingeniorkorpset, artilleriet og fladen vedrorende de i den forrige rigsdagssamlingfremlagte forslag bl. a. fra oppositionen. Ingeniorgeneralen havde oversendt et forslag fra oberst Ernst, i folge hvilket det fremgik, at de penge, der blev foreslaet af oppositionen til spredte forsvarsforanstaltninger,ville komme til mere nytte ved at blive anvendt til Kobenhavnslandbefaestning 1. Disse responsa indicerede en forsvarsplan til

1. P. Munch skriver (Schultz' Danm. Hist. V. p. 277), at »et udvalg af officerer« mellem rigsdagssamlingerne 1874/75 og 75/76 havde arbejdet med en samlet plan til ekstraordinaere forsvarsforanstaltninger. Deter ikke lykkedes at finde nogen oplysninger andre steder om et sadant udvalg, og der ma sandsynligvis vaere tale om en fejl. Nar Hvidt (p. 66) skriver. at »Haffners forslag i 1876 udgik af et ... udvalg med kronprinsen som formand«, er dette forkert. Hvidt forveksler her ~ maske inspireret af Munch - de militsere responsa med den militserkommission, der blev nedsat i 1879 med kronprinsen som formand.

Side 60

115 mill. kr. eller 67 kr. pr. indbygger i landet, som Klein skriver 2. Haffnerreducerede dog dette overslag til et lovforslag pa 71 mill. kr. I forsteomgang forlangte regeringen kun bevillinger til det allermest nodvendige(se skemaets kolonne IV), som udgjorde 33 mill. kr.³. Blandt disse allermest nodvendige foranstaltninger fandtes Kobenhavns landbefsestningikke!

I bemserkningerne til lovforslaget erkendte regeringen, at et direkte forsvar af Jylland ikke mere var muligt, men nok et indirekte. Fyn og Sjaelland kraevede ifolge sine geografiske forudsaetninger i virkeligheden det samme forsvar og hver for sig den samme troppestyrke til forsvar. Pa grund af de ressourcer, landet radede over, matte der traeffes et valg mellem Fyn og Sjaelland. Dette valg matte selvfolgelig sa falde pa Sjaelland. Det grundlaeggende i hele landets forsvar var derfor Sjaellands forsvar. Der foreslas derfor en forogelse af fladen og oprettelse af en fladestation i Store Bselt. Derefter udvikles det i bemserkningerne, hvorledes deter nodvendigt, at haeren har et stottepunkt, som det i vserste fald kan traekke sig tilbage til, og at der »ved Kobenhavn anlaegges befaestninger, som kunne beskytte staden mod overrumpling fra landsiden af en mindre styrke,« og samtidig gores det gaeldende, at man ved anlasgget af en storre faestning om Kobenhavn »ville binde over halvdelen af felthaeren foruden sa godt som alle de egentlige besaetningstropper«, hvilket ville stride mod det, som regeringen laegger vsegt pa, nemlig »at forsvare Sjcelland og dermed hovedstaden, men ikke hovedstaden alene« 4.

Haffners forslag er udtryk for en somilitaer strategiopfattelse og adskiller
sig ikke ret meget fra Venstres »forsvarstilbud«, som det tydeligt
nok skulle konkurrere med.

I overensstemmelse med den somilitaere opfattelse af strategien ville regeringen forst i anden raekke etablere en befaestning af Kobenhavn mod landsiden. I lovforslagets motiver og bemaerkninger opstillede krigsministeren anden etape af opbygningen af forsvaret. Denne skulle koste 51 mill. kr. (se skemaets kolonne VI). Af disse skulle i alt 25 mill, bruges til en fortsat udvidelse af Kobenhavns sobefaestning, hvorimod der kun skulle anvendes 14 mill, til anlaegget af en landbefaestning ved Kobenhavn. De ovrige belob skulle ga til befaestninger bl. a. ved Store og ved Lille Baelt.

Man kan vist godt sige, at de to partiers forsvarsopfattelser aldrig har
vaeret sa naer ved hinanden, som de var det i samlingen 1875/76, nar

2. Se Klein p. 94.

3. Se forslaget og motiverne R. till. A sp. 1211-1226

4. Fremhaevet af forf.

Side 61

man betragter perioden 1864-1901 under et. Bojsen fortrod ogsa senere, at man pa grund af de politiske spaendinger have kort linien helt ud i 1876, idet han senere skrev, at »en overenskomst om et sofort og en formue- og indtaegtskat ville have afvaerget hele konflikten og medfort en ny regering« 5. Sandsynligvis skal det forstas saledes, at Venstre skulle have givet sig med hensyn til de flydende forter og Kobenhavns Sobefaestningog Hojre med hensyn til skattereformen. Var der tale om almindeligtbagklogskab, eller kunne en politisering af forsvarssporgsmal virkelig vsere bleven undgaet ved en sadan gensidig eftergiven? Vi kan selvfolgelig ikke give noget svar!, men man kan have sine tvivl. Den antimilitaristiskefraktion i Venstre, omend den ikke var saerlig stor pa dette tidspunkt, stottede kun 30 mill, forslaget, fordi det indebar skattereformen.Dette krav var, efter de antimilitaristiske venstremaends mening, det eneste, der afholdt »de krigslystne grundtvigianere« fra at gamed regeringen, og derfor skulle de holdes fast pa dette sporgsmal. Det haevdes almindeligvis - og med rette - at den mindste eftergivenhed hos parterne havde medfort en splittelse af Venstre.

Ifolge Krieger havde Estrup i manederne inden samlingens begyndelse i oktober vaeret i syv sind, om hvorvidt han skulle ga ind pa Venstres krav om en saerbeskatning til fremskaffelse af midlerne til befaestningerne 6. Haffner og Nellemann havde nemlig den opfattelse, at forsvarssagen var sa vigtig, at man ikke bestemt skulle vaere imod indkomstskatten, hvis denne sag til gengaeld kunne Ioses. Estrup bar savel krig som fred i sin toga, da han tradte frem for folketinget! Krieger skildrer konseilsprsesidentens dilemma med ordene: »enten ma han overvinde sig selv og ga ind pa en indkomstskat, hvis han vil saette noget igennem, eller han star lige overfor et kompakt flertal i folketinget. Han har da to alternativer: et afgjort brud eller en ynkelig afgang« 7. Det standpunkt, som Estrup abenbart valgte i den 11. time, satte sig spor i de folgende tre decennier i det danske folks tilvaerelse. Den drevne politiker grev Frijs praedikede for dove oren, da han i januar 1876 foreholdt Estrup det betaenkelige i forud for en oplosning af folketinget, at denne erklaerede sig for en bestemt modstander af en skattereform 8.

Behandlingen i folketinget af forslagene begyndte 14. december 1875.
Berg og Bojsen gik skarpt imod Kobenhavns landbefaestning, skont den
forst skulle gennemfores i anden raekke og kun som en lettere befaestningimod

5. Bojsen p. 30.

6. Se f. eks. Krieger 12. okt. 1875.

7. Ibid. 2. dec. 1875.

8. Ibid. 6. jan. 1876.

Side 62

ningimodoverrumpling. Man mente, at forslaget var for dyrt, og at det nemt kunne ende med at lobe op til 150 mill, kr., inden man var faerdig. Mens Berg og Bojsen godt kunne se betydningen af sobefaestningen,sa ville Holstein-Ledreborg, der under denne folketingsdebat virkede som en glimrende debattor for Venstre, slet ingen faestninger have. Han mente, at man enten matte vsere for eller imod faestninger. Man kunne ikke ga ind for sobefsestningen og tage afstand fra landbefaestningenpa samme tid. Man fristes naesten til at sige, at Holstein- Ledreborg her havde et »renere« venstrestandpunkt end Bojsen og Berg! Den videre behandling henvistes til haerlovsudvalget.

Udvalget afgav betamkning 4. februar 1876, og venstreflertallet tilbod lige som det foregilende ar en bevilling en gang for alle pa 30 mill, kr. til forsvarsforanstaltningerne pa betingelse af, at midlerne fremskaffedes ved en formue- og indtaegtskat. Forskellen pa Venstres »forsvarstilbud« i 1875 og 1876 var blot, at man i det sidste havde flyttet 3 mill, kr. fra posten »fladens udvikling« over til posten »flydende fort«, som man nu tilbod to af. Haugner gor opmaerksom pa, at folketingets flertal pointerede, at de to flydende forter delvis skulle anvendes til forsog, saledes at man kunne fa erfaring med dette vaben 9. De fern flydende forter, som Venstre havde erkendt, at der behovedes til at befaeste Kobenhavn effektivt mod sosiden, skulle bevilges over de arlige budgetter og var saledes ikke med i »tilbuddet«. Tages dette med i betragtningen, kommer Venstres »forsvarstilbud« faktisk op pa ca. 45 mill, kr.!

Udvalgets mindretal gik ind for regeringens forslag og anbefalede, at man pabegyndte en fuldstaendig landbefaestning af hovedstaden. Med hensyn til indkomstskatten herskede der uenighed hos mindretallet. Dinesen, Gad og Termansen stillede forgaeves et kompromisforslag, der indebar, at regeringen i nceste samling skulle fremkomme med et skatteforslag.,

Estrup udtalte sig bestemt mod indkomstskatten, og Haffner ville ikke
vide af de flydende forter.

Deter ejendommeligt at se, hvorledes regeringen og dele af Hojre nu far alle »sagkyndige« af hus for at nedgore betydningen af de flydende forter, et projekt, som siden 1872 var blevet rosende omtalt af flere militaere kommissioner 10. Efter at Venstre havde adopteret ideen, var der ikke det, som ikke var gait ved disse flydende forter!

2. behandlingen af Venstres forslag sluttede med, at overgangen til

9. Haugner p. 57.

10. Se f. eks. Bajer: Befastningsfragan ... p. 21 f.

Side 63

3. behandling blev vedtaget 17. februar med 53 stemmer mod 40. Det var for denne afstemning, at Berg under et angreb pa planerne om en befsestning af Kobenhavn til landsiden udtalte, at Venstre ville arbejdehen mod noget, der var vigtigere end Kobenhavns befaestning, »nemlig at skabe et Dannevirke i enhver dansk mands bryst«, og han lukkede af for videre forhandling ved at udtale, at selv om man var blevet enig med regeringen om forsvarsforanstaltningernes beskaffenhed, sa naerede folket en sadan mistillid til den siddende regering, at det simpelthenikke turde betro denne de mange mill. kr. n. At der var ved at ske en politisering af forsvarsdebatten var nu tydeligt!

Efter 3. behandlingen blev forslaget vedtaget med 71 stemmer imod 10 (!) og oversendtes derefter til landstinget. I dette ting returnerede Estrup den bold, Berg havde givet op med folgende skaebnesvangre udtalelse: »selv om det skulle lykkes at tilvejebringe enighed om selve forsvarsforanstaltningerne, sa vil regeringen dog ikke kunne ga ind pa, at ivaerksaettelsen af disse forsvarsforanstaltninger gores afhaengig af vedtagelsen af en denne sag uvedkommende lov« 12. Kanonerne var hermed kort i stilling pa begge sider. Debatten synes nu at dreje sig om noget helt andet!

Et af de mest bemaerkelsesvaerdige indlaeg under landstingets behandling af sagen, var en tale af Andrae. Han talte kraftigt imod Kobenhavns befaestning og dem, der ville gore Kobenhavns forsvar til landets forsvar. Saledes sagde han, at »skulle vi tale om, hvem der ikke vil forsvare riget, da tror jeg, man kunne vende vabnet mod dem, der vil opgive de to trediedele af landet uden at markere selv det mindste terrsen.« Selv om Andraes tale ogsa var vendt mod Venstre, sa ramte den frygteligt hardt hos Hojre og isaer hos »faestningsvennerne«. Her stod en hojremand, der ikke alene var meget anset, men ogsa repraesenterede den storste sagkundskab pa teknisk-militaere sporgsmal og undsagde Kobenhavns befaestning. Deter forstaeligt, at Venstre senere ligefrem brugte dette Andrae-citat som et slags motto for dets forsvarsvenlighed i modsastning til Hojre, der kun ville forsvare Kobenhavn.

Landstinget sendte forslaget i udvalg, der afgav betaenkning 16. marts 1876. Hojreflertallet sluttede sig til regeringens forslag og venstremindretallettil folketingets forslag. Efter at forslaget dermed var blevet bragt tilbage til sin oprindelige form med übetydelige aendringer, vedtog landstingetdet 23. marts med 29 stemmer mod 11. Forslaget sendtes dereftertilbage

11. R. F. 1875/76 sp. 1518-19.

12. R. L. 1875/76 sp. 678.

Side 64

tertilbagetil folketinget. Et udvalgsflertal anbefalede her, at lovforslagetatter skulle fremssettes i den af Venstre foreslaede form. Dette vedtogesmed 56 stemmer imod 39. Forslaget kom derefter til endelig afstemningi den oprindelige »folketingsform«. Ved denne afstemning, der skete ved navneoprab, forkastede tinget sit eget oprindelige forslag med 47 stemmer mod 47!!

Der var sket der paradoksale, at den antimilitaristiske venstrefloj havde
slaet sig sammen med hojremindretallet for at markere sin utilfredshed
med, at Venstre ville straekke sig sd langt m. h. t. forsvarsbevillingerne 13.

Situationen var hermed kaos. Folketinget havde forkastet savel landstingets forslag som sit eget. Regeringen oploste efter dette folketinget og udskrev valg. I det kgl. abne brev fra 30. marts meddeles det, at kongen har besluttet at oplose folketinget,

da Vi ikke ansa det forsvarligt laengere at udsaette pabegyndelsen af de nodvendige overordentlige foranstaltninger til forsvarsvaesenets fremme, og da der ikke har kunnet opnas overensstemmelse mellem folketinget og Vor regering om det dertil sigtende lovforslag, idet tinget foruden at forkaste den nodvendige og mest patraengende af de overordentlige forsvarsforanstaltninger, nemlig Kobenhavns beskyttelse mod sosiden ved tidssvarende faste soforter, har villet gore pabegyndelsen af forsvarsforanstaltningerne afhaengig af det i og for sig uantagelige vilkar, at en disse uvedkommende og under landets nuvaerende finansielle forhold unodvendig lov om en ny skat forud er vedtagen og tradt i kraft.

De to grunde, som blev givet til oplosningen, var altsa, at oppositionen ville have flydende forter i stedet for faste ved Kobenhavns sobefaestning, og at den ville have, at midlerne til de ekstraordinaere forsvarsforanstaltninger skulle skaffes ved en mere retfaerdig skattefordeling! Estrups officielle begrundelse for at ga imod indtaegtsskatten var, at den var unodvendig, salsenge man radede over en rneget stor reservefond, hvorfra midlerne til forsvaret kunne skaffes.

Man kan med Bojsen undre sig over det tema, Estrup havde valgt at ga. til valg pa. len artikel »Faste eller flydende?« i »Morgenbladet« udtryktehan sin forbavselse over, at valget ikke drejede sig om de flydende forters mangier og fordele, men derimod om Kobenhavns befaestning, idet det var denne, der la bag det ene fort, regeringen onskede pa Middelgrunden14. Sagde man forst ja til eet fort, ville alle de andre rundt

13. I Berg: Fra Rigsdagen p. 18 er navnene pa de ni, der pludselig aendrede holdning, naevnt, i blandi: dem er Winther og S. Kjaer.

14. »Morgenbladet« 4. april 1876. Monrad skriver i efterskriftet til Politisk Brev nr. 7, dat. 1. april 1876: »Kan hi- storien opvise et eksempel pa, at vaelgermassen nogensinde er blevet kaldet til at udtale sig om et sadant teknisk sporgsmal?«.

Side 65

om Kobenhavn savel til landsiden sorn til sosiden folge efter. En fuldstaendigbefaestning omkring Kobenhavn vil »indsnaevre blikket og folelsen i stedet for at udvide; den gor Danmarks forsvar kobenhavnsk i stedet for at gore det nor disk.«

Savel de flydende forter som formue- og indtaegtsskatten viste sig at vaere glimrende agitationsobjekter for Venstre i den valgkamp, der fulgte. Valget fandt sted 25. april, og det forbavser ikke, at Venstre ved dette vandt 16 mandater, saledes at dette parti havde 71 stemmer ud af folketingets

Gustav Philipsen skrev i 1907 i »Det ny Aarhundrede«, at »valget var et meget kraftigt antimilitaristisk votum fra vselgerne, staerkere end maske Venstre i sin davserende sammensaetning onskede det«, og at Horups politik blev fodt ved dette valg 15. Dette synspunkt ma imidlertid tilbagevises! Deter rigtigere, nar P. Munch skriver, at valget »blev et valg om militaervaesenet og navnlig om faestningen«, idet det nemlig var denne, der klart blev sagt nej til, men ikke til militaervsesenet som sadant - tvaertimod kan man nsesten sige₁₆. Kun hvis man saetter faestningstanken lig med militarisme, kan Philipsens synspunkt opretholdes. Sandheden turde nemlig vaere den, at det danske folk ved valget i 1876 maske aldrig hverken for eller siden har vist sig sa forsvarsvenligt! Det stemmer ogsa ret godt med, at den antimilitaristiske tendens i Venstre i slutningen af 1870'erne efter dette valg til en vis grad uddode og forst atter dukkede frem i 1880'erne 17.

b. Estrup lader forsvarsspørgsmålet falde

Efter valget tradte rigsdagen sammen den 15. maj til en overordentlig samling. Regeringen fremsatte det af landstinget vedtagne forslag til befaestninger. Ved fremlaeggelsen den 18. maj udtalte Estrup, at regeringen havde anset det for dens pligt, forinden den lod en sa vigtig sag falde, at forsoge at na til enighed med folketinget - men det skulle altsa vaere pa regeringens betingelser!

Venstre, der hojlydt undrede sig over at se de samme maend pa taburetterneefter et sa eklatant nederlag, foreslog, at der nedsattes et udvalg,som skulle forhandle med regeringen pa grundlag af »forsvarstilbuddet«pa de 30 mill. kr. - altsa pa folketingets betingelser. Regeringen

15. Det ny Aarhundrede 1906-07 II p. 143 ff.

16. Schultz V, p. 277.

17. Se Hvidt, p. 67.

Side 66

onskede ikke at forhandle med et sadant udvalg, da den ikke under nogenomstaendigheder
hverken ville basere Kobenhavns sobefsestning pa
flydende forter eller lade midlerne fremskaffe ved en indkomstskat.

Folketingets udvalg blev dog nedsat alligevel og afgav betaenkning den 18. juni. Hojremindretallet foreslog et kompromisforslag, der indebar en bevilling pa. 37 mill, til savel faste som flydende forter til Kobenhavns sobefasstning; et forslag, der var overordentlig sagligt begrundet. Venstreflertallet derimod foreslog at standse behandlingen og i stedet vedtage folgende motiverede dagsorden:

Idet folketinget udtaler, at deter villigt til at bevilge et belob af ca. 30 mill, kr., tilvejebragt ved en skat pa indtaegt og formue, til gennemforelsen af en formalstjenlig forsvarsplan, der udelukker Kobenhavns befaestning ved faste vaerker og medtager et militaert stottepunkt i Jylland - gar tinget over til den nseste sag pa dagsordenen.

Forslaget blev vedtaget med 62 stemmer imod 24. Det kunne vist ikke have vaeret sagt tydeligere. Udtalelsen var sa at sige Venstres fortolkning af valgsejren i april. Man havde utvivlsomt store dele af befolkningen bag sig med denne udtalelse. Dagen efter vedtagelsen af denne dagsorden, den 24. juni, vedtog folketingets 71 venstremsend, medens hojremaendene udvandrede, en erklaering, som gav udtryk for, at en regering, der udelukkende var et udtryk for landstinget, men ikke sogte sin styrke i et tillidsforhold til folketinget, var ude af stand til at Iose de opgaver, der var af storste og mest indgribende betydning for samfundet. Samme aften sluttede samlingen!

c. Strategidebatten politiseres

Ved disse begivenheder fodtes det »uvorne drengebarn forsvarssagen«. Der var fra begge parter under samlingen 1875/76 kommet udtalelser, som tydeligt viste, at strategi- og forsvarsdebatten ville blive udnyttet politisk og brugt i Venstres kamp for at fa magten, og for Hojres vedkommende for at beholde den. Estrup lod forsvarssporgsmalet falde, et sporgsmal, han kort forinden havde erklaeret for uopsaetteligt og havde oplost folketinget pa. Denne handling var startsignalet pa »forsvarssagen«. Der var nu ingen tvivl om, at Estrup ville bruge forsvaret og sasrlig Kobenhavns landbefaestning til at betvinge Venstre politisk med. Midlet var ham underordnet! Pa den overordentlige samling 1876 faldt maskerne! For at bruge Horups meget harde ord, sa var Estrup som en mand, »der har kastet faedrelandets forsvar i grams pa en valgdag, som man kaster en handfuld skidne penge pa et spillebord, for derefter at drive over til en anden sport, da han havde tabt indsatsen.«

Side 67

Deter pa den anden side klart, at begge parter omhyggeligt havde sorget for at spserre vejene for hinanden videre frem; bl. a. ma de tidligere refererede udtalelser om regeringen, som folket ikke turde betro sa mange penges forvaltning, selv om der skulle opnas enighed om de enkelte poster i forsvarsplanen, som Berg kom med, have virket staerkt udfordrende pa regeringen og Hojre. Hvem af parterne, der startede med at udnytte strategidebatten politisk kan vel ikke siges, men ved Estrups handling var den imidlertid blevet politiseret. Med dette udtryk menes her, at formalet med strategidebatten sa at sige var blevet »udskiftet«, selv om debatten bibeholdtes. Malet havde fra starten vseret at lose Danmarks strategiproblem, og dette havde man diskuteret pa et »sagligt« grundlag i et par ar. Begivenhederne i samlingen 1875/76 bevirkede imidlertid, at striden gik op i den overordnede politiske strid om parlamentarismens indforelse og folketingets prseferencestilling, som billedligt talt »iforte sig« argumentationen fra den militsere strategidebat. Man blev stadig ved med at tale om folkevaebning og Kobenhavns landbefestning, men man mente i virkeligheden noget helt andet denned!

Ovenstaende opfattelse samstemmer med den, som den nationalliberale folketingsmand og energiske forkaemper for forsvarssagen, oberst N. P. Jensen, gav udtryk for pa taersklen til provisoriearene. Han mente i 1883, at ministeriet Estrup bar skylden for at have »politikeret« forsvarssporgsmalet og tilfojet dette übodelig skade ved at oplose folketinget i 1876 og derved gore forsvarssporgsmalet til et politisk kampsporgsmal mellem partierne 18.

Estrup forsogte senere, Krieger mener efter tilskyndelse fra C. Ploug gennem Frijs¹⁹, at moderere sine udtalelser om at lade forsvarssporgsmalet falde derhen, at han havde ment, at den nu i stedet matte gennemfores stykkevis. Men det nyttede ikke noget. Estrups politik var blevet demaskeret, der var ingen vej tilbage for ham, han havde valgt det afgorende brud!

8. Venstres strategi- og forsvarsopfattelse. Venstre og sagkundskaben

Efter at strategidebatten i 1876 var blevet politiseret, vil det vaere vanskeligtat karakterisere de to partiers eller partigruppernes strategiopfattelser.Kampen var for og imod Kobenhavns befaestning, men da denne nu kun sa at sige havde symbolsk betydning, var der ingen af parterne,

18. Ministeriet og Forsvarssagen belyst af Kjendsgerningerne, 1883, p. 6 f. - Se ogsi Hvidts opfattelse i Hvidt, p. 205.

19. Krieger.

Side 68

som strategisk begrundede deres standpunkter! I perioden 1872-76 er
det derimod muligt at tale om en forsvars- og strategiopfattelse hos partierne,i
hvert fald for Venstres vedkommende.

Hojre og Mellempartiet, der jo i denne periode heller ikke dannede egentlige partiorganisationer, formulerede ikke selvstaendige strategiopfattelser. Disse grupper fik deres standpunkter i debatten gennem de til tider meget personlige synspunkter, som deres militate medlemmer haevdede. Ved at de fleste officerer var f. eks. hojremaend, blev disses synspunkter

Selv om det til en vis grad kan haevdes for alle tre partigrupperinger, Hojre, Mellempartiet og Venstre, at strategiopfattelsen udgik fra meningsdannende personer eller kredse, sa var der isaer for Venstres vedkommende tale om en partimaessig meningsdannelse i moderne betydning. Da perioden 1872-76 er Det forenede Venstres storhedstid, blev den forsvars - og strategiopfattelse, partiet haevdede, i vid udstrsekning udtryk for et samlet synspunkt, der som sadan stottedes af de forskellige fraktioner.

Det ses tit haevdet, maske inspireret af 1880'ernes stserkt politiserede debat, at Venstre egentlig ikke havde nogen forsvars- og strategiopfattelse, i modsastning til regeringen og Hojre, der jo havde »sagkundskaben« pa sin side. Hvidt karakteriserer saledes Venstres forsvarspolitik i disse armed et citat fra Krieger, i hvilket denne siger, at »ojensynligt ligger Venstres hele styrke i negationen; det positive, det skal frembaere, er kun affald fra Tscherning og Grundtvig« i. Kriegers bemaerkninger stammer fra januar 1873 og er nedskrevet i anledning af behandlingen af de militaere organisationslove, og altsa ikke ved behandlingen af forsvarsplanerne. Citatet karakteriserer Venstres usikkerhed ogsa med hensyn til de strategiske sporgsmal i begyndelsen af 1873, saledes som Bojsens meget svaevende tale, der tidligere er omtalt, er et udtryk for. Men citatet vil ikke kunne karakterisere Venstres forsvarspolitik i hele perioden 1873-76, idet Venstre fra 1874 gik overordentlig konstruktiv til vaerks.

Bruger man Kriegers bemaerkninger til at betegne Venstres forsvarspolitiskeindsats, er det klart, at partiets »forsvarstilbud« fra 1875 og 1876 vil volde vanskeligheder, fordi det slet ikke synes at passe ind i sammenhaengen.Samtidige hojremaend og nationalliberale mente at have gennemskuetVenstre; forslaget var kun stillet, fordi man vidste, at regeringenikke ville acceptere det, og at man derved ville have et glimrende

1. Hvidt p. 43 f. Citatet fra Krieger 23. jan. 1873.

Side 69

udgangspunkt i en valgkamp, da det ville vsere muligt at spille pa Hojresojensynlige ulyst til at bevilge penge til forsvaret!². Hvidt rnener ogsa, at det var taktiske hensyn, der gjorde sig gaeldende, og mener ogsa: »at det . . . delvis var af taktiske grunde, at Venstre fremhaevede fladensbetydning frem for haerens, ma anses for givet; derved borede det en kile ind mellem haerens og fladens officerer og kunne maske opna, at fa fladens »sagkyndige«, der ikke var übetingede tilhsengere af Kobenhavnslandbefasstning, over pa sit parti« 3. Hos Haugner hedder det ogsa, at da landbefaestningen blev et symbol for bevillingskraenkelsen, blev fladen og tildels sobefaestningen den modvaegt, sorn forsvarsvenligevenstremaend benyttede i agitationen⁴. Det synspunkt, som bl. a. Haugner og Hvidt haevder, skal der her saettes sporgsmalstegn ved!

I ethvert ideologisk parti, der isaer er bygget op pa en enkelt mands tanker og meninger, vil der pa et vist tidspunkt opsta et dilemma, fordi man skal tage stilling til problemer, som ophavsmanden til ideologien ikke har forudset og derfor ikke har udtalt sig om. Folgen vil blive, at ophavsmandens skrifter og taler bliver endevendt for om muligt at finde en Iosning, der vil vaere i den pagasldendes and. Som en naturlig folge af dette vil der ogsa opsta en strid om, hvad ophavsmanden egentlig mente og hvem, der er de rette til at fortolke hans skrifter 5. Netop dette dilemma indtradte for grundtvigianerne med hensyn til forsvars- og strategiproblemet. Dette opstod jo forst i og efter 1872, samtidig med Grundtvigs dod! Dilemmaet, som voldte mange grundtvigianere vanskeligheder, far man et levende indtryk af i et brev, som pastor F. E. Bojsen (Frede Bojsens fader) skrev til Hogsbro i 1876, hvori det hedder:

Det har vaeret en umadelig streng rigsdagssession for mig, thi det forsvarsvaesen
er mit omme punkt. Jeg har sa ofte taenkt pa, hvorledes Grundtvig ville
have stillet sig til denne sag. Det har for mig en umadelig betydning °.

Man kan levende saette sig ind i pastor Bojsens ideologiske kvaler! Meget
var det nemlig ikke, Grundtvig havde sagt om forsvaret og den
strategi, der burde anlaegges.

I en tale i den grundlovgivende rigsforsamling havde Grundtvig udtalt
sig om den almindelige vcernepligt 7. I talen gik han imod denne, fordi

2. Se f. eks. N. P. Jensen II p. 49. Hvidt passim.

3. Hvidt p. 68.

4. Haugner p. 40 f.

5. Se Lindberg. Forordet, hvem er de rette arvtagere af Grundtvigs synspunkter?

6. Hogsbro 11, 20. marts 1876.

7. Lindberg p. 158 ff.

Side 70

den indebar den staende hcer, sessionsvcesenet, garnisonstjenesten og kasernejcengslet,med eet ord den unaturlige krigstand i fredstid⁸. »Var talen . . . om almindelig folkevcebning og alle voksne karles hjemlige vabenovelse i fredstid med forpligtelse til, nar Faedrelandet truedes, pa forste oprab at samles under Dannebrog og byde fjenden spidsen . . . da skulle ingen tale ivrigere derfor end jeg . ..« 9. En staende haer ville i sig selv indebsere noget offensivt og en folkevaebning noget defensivt. Sit synspunkt sammenfattede Grundtvig i ordene: »Ingen almindelig vsernepligtmed trseldom, men folkevsebning med frihed«. Det i denne tale fremsatte stemmer noje overens med de udtalelser fra Grundtvig om forsvaret,som »Morgenbladet« i begyndelsen af 1875 gengav fra en ikke holdt tale af Grundtvig,

Hogsbro kunne ogsa acceptere, at dette havde vaeret »Grundtvigs syn pa forsvaret«. Dette giver han udtryk for i det brev, hvormed han besvarede det ovenfor citerede af pastor Bojsen, og som vi er sa heldige at have bevaret ordlyden af. Brevet er nemlig ogsa et vigtigt vidnesbyrd til forstaelsen af Venstres strategisynspunkt, saledes som det blev hsevdet i denne periode. I brevet hedder det:

Kasre Pastor Bojsen . . . Med hensyn til haerordningen kan vi trygt stole pa at have haft Grundtvig med, da han var en afgjort modstander af garnisonslivet og den overdrevne militate tvangsovelse og en bestemt tilhaenger af folkevaebningstanken. Kobenhavns befaestning har Grundtvig tidligere vaeret en veri af, men han har ganske visit ingensinde taenkt sig anlaeg af sa udstrakte forter og faestningsvaerker, som der nu er tale om, og som vil binde hele haeren til Kobenhavn, laegge de andre landsdele blot og selv i fredstid kraeve en forlaenget garnisonstid af hele landets mandlige ungdom i en sa fordaervet by som Kobenhavn. Han lagde altid fortrinsvis vaegt pa fladen (!) og havde meget imod, at man siden krigen syntes at give haeren overvaegten pa fladens bekostning. Dette ved jeg sa meget sikrere, som jeg netop ikke kunne folge ham i denne henseende og derfor ogsa har haft megen betaenkelighed ved at stemme for Deres sons forslag om at ga bort fra den tidligere vej og laegge vaegten pa fladen 10.

Brevet giver Venstres forsvarspolitik i denne periode i en noddeskal!

a. Forsvarsplanen af 1866, Tscherning og Raasløff

Med Grundtvigs udtalelser om folkevaebning og den and, der skulle
vaere tilstede, hvis landet skulle kunne forsvares, var udgangspunktet givetfor
Venstre i dets syn pa forsvaret. Folgen af dette var bl. a., at man

8. Ibid. p. 160 f.

9. Ibid.

10. Hogsbro 11, 24. marts 1876.

Side 71

fik sendt Frede Bojsen til Schweiz for der at studere folkevaebning, saledesat
man var »rustet« til den forestaende revision af de militsere organisationslove,som
man ville pavirke i den grundtvigske retning.

Selv om Bojsen og dermed Venstre nogenlunde havde fundet sit standpunkt m. h. t. haerorganisationen, hvad der gav sig udtryk i den betasnkning fra folketingts haerlovsudvalg, som kom i samlingen 1872/73, og som udelukkende var Bojsens veerk, sa havde man abenbart ikke vaeret forberedt pa de strategiske sporgsmal, der kom op i forbindelse med Thomsens befaestningsforslag. Folgen var som omtalt en stor usikkerhed, som Venstre fik tilsloret ved at sende forsvarsplanen i finansudvalget! Den eneste strategiske grundsaetning, Venstre kunne tolke ud fra Grundtvigs udtalelser var i grunden kun det defensive princip.

For Venstre og Bojsen kom forsvarskommissionen af 1866, Tschernings
tanker og - general Raasloffs forsvarsplan til at betyde overmade meget.

Forsvarsplanen af 1866 (eller af 1867 som den ogsa ses benaevnt) gik som tidligere omtalt ud pa, at da man ikke mere kunne vaere sikker pa herredommet til sos, matte landet deles i to strategiske dele ved Store Baelt som en konsekvens af dette. Hver af de to dele skulle sa at sige have sit selvstaendige forsvar. Maske har det betydet noget, at venstremaend i denne kommission selv havde vseret med til at udforme strategien. I hvert fald blev strategien af 1866 energisk hsevdet af venstremaend. Tscherning var saledes til sin dod en varm fortaler for den. Kaptajn C. Th. Sorensen, der senere kom til at spille en rolle som »Venstres sagkundskab«, ses allerede tidligt at have haevdet denne strategiopfattels eⁿ, ligesom der findes adskillige eksempler pa, at denne var Bojsens strategiske udgangspunktl2. I »Dansk Folketidende« skrev Bojsen f. eks.: »Ved at grunde forsvaret pa muligheden af, at forbindelsen mellem landsdelene kan blive afbrudt, grunder man det pa selve landets strategiske natur; og det strategiske er naesten lige sa uforanderligt som den geografiske form.« 13 Ethvert strategisk system, der ikke byggede pa dette grundlag, var efter Bojsens mening falsk.

Nar Venstre i sine flertalsbetaenkninger i 1875 og 1876 gik ind for
»Sjselland som Danmarks naturlige fsestning«, gik det ind for den alment
accepterede Somilitßere strategiopfattelse 14. Saetningen og den strategiopfattelse,den

11. Se artikelserien i »Dansk Folketidende« »0m Danmarks Landforsvar« - af ei tilhaeneer af Planen 1867, som menes skrevet af C. Th. Sarensen.

12. Se f. eks. artiklen »Rigets Faestning« i »Morgenbladet« 11. ian. 1876

13. »Dansk Folketidende« 14. spril 1876

14. Johansen p. 27.

Side 72

fattelse,dengiver udtryk for, synes imidlertid ogsa at vaere resultatet af et kompromis mellem Berg og Bojsen 15. Den sidstnsevnte gik som nasvnt ind for 1866-grundlaget, mens den forstnaevnte abenbart ikke kunne frigore sig fra den enorme betydning hovedstaden trods alt havde, hvorfor han mente, at Sjaelland i realiteten betod mere for landets eksistensend Jylland-Fyn, fordi det var det eneste sted, det ville vaere muligtat opretholde et forsvar, som ikke blev lobet over ende med det samme. Nar Bojsen kunne ga ind pa, at hovedvaegten blev lagt pa Sjselland,var det dels, fordi det ikke stred imod strategien af 1866, og dels, fordi der til forslaget blev knyttet planen til en stserk udvikling af fladen.Dette sidste erkendte Berg ogsa nodvendigheden af. Bojsen fralaeggersig udtrykkeligt i sine erindringer ansvaret for den »beromte saetning«om Sjaelland som Danmarks naturlige faestning. Tanken var ingenlundeny; Hojre havde laenge haevdet synspunktet, og i en artikelraekke»Om vort Soforsvar«, som Hogsbro bragte i foraret 1870, skrev han bl. a. »folketinget har fulgt regeringen i det hab, at vi i Sjaelland skulle have en slags naturlig faestning« 16. Som tidligere naevnt brugte Thomsen vendingen til at karakterisere den strategi, der la bag hans forslagi 1873, nemlig den Somilitaere strategiopfattelse. Udtrykket havde Venstre imidlertid - meget karakteristisk - fra Raasloff. Bojsen skrev i 1879 i »Dansk Folketidende«, at saetningen oprindeligt stammede fra Raasloffs forsvarsplan (!) 17.

En noje gennemgang af Venstres forsvars- og strategiopfattelse vil afslore, hvor meget Raasloffs strategitanker betod for Venstre. Der er tidligere her gjort rede for Raasloffs strategisyn, og det ma indrommes, at det passer som hand til handske i Venstres grundtvigianske forsvarsprincip. Raasloff ha;vdede jo netop det defensive princip, den mobile haer (det, der kom najrmest folkevaebningen), kystforsvaret bl. a. i form af monitorer og sma billige kanonbade (Raasloff gik skarpt imod de store panserskibe), Kobenhavns sobefaestnings betydning og sidst, men ikke mindst - nedlaeggelse af Kobenhavns landbefaestning (Raasloff tog initiativ til at saslge fasstmngsomradet omkring Kobenhavn) (sic!). At opremse hovedpunkterne i Raasloffs strategiopfattelse er som at opremse Venstres forsvars - og strategiopfattelse!

Kendskabet til Raasloffs ideer og deres videre udbredelse hos Venstrekan
meget vel taenkes at vaere sket bl. a. gennem den hos Hvidt

15. Se Bojsen p. 67' f. »Alk:rede den beramte saetning om Sjaelland som landets naturlige faestning var en indrommelse i tendensen«.

16. Hvidt p. 53.

17. »Dansk Folketidende« 21. nov. 1879.

Side 73

omtalte artikel af Hogsbro fra 187018. I denne artikel haevdes alle
Raasloffs ideer med hensyn til Sjsellands forsvar, kanonbadenes betydningog
de muligheder, der ligger i det nye torpedovaben.

I en artikel i »Dansk Folketidende« i 1874 siges det om dem, der gar ind for Kobenhavns befaestning og store panserskibe, at de ma »altsa anse sig for mere sagkyndige end f. eks. general Raasloff, ti han ansa det for aldeles urigtigt at befaeste Kobenhavn fra landsiden og at bygge storre krigsskibe end med 12 fods dybgaende.« 19 Raasloffs ord var altsa uigendrivelige sandheder for venstremaendene! Dette stemmer ogsa udmaerket med, at Venstre ret tidligt tog parti for Raasloffs kanonbadsideer og derved kom til at blande sig i den interne strid mellem de to skoler inden for soofficererne. Denne strid var jo ligefrem startet af Raasloff!

Venstremaendene synes at have vzeret helt bjergtaget af denne Raasloff og hans strategiopfattelse. Interessant er det, nar Krieger i det hektiske forar i 1876 gengiver en udtalelse fra »Kreuz-Zeitung«, en tysk avis, hvori Raasloff betegnes som Danmarks eneste redningsmand2o. Hvor meget Raasloff selv har vaeret klar over den indflydelse, han ovede pa maendene i Venstre, eller hvor meget han selv har forsogt at intrigere, vides ikke. Krieger skriver i hvert fald lidt senere hen i det samme forar, at »man er her i visse kredse tilbojelig til at tro, at Raasloff sidder (i udlandet!) og venter pa gennem Venstre at fa en kaldelse« (!)²¹.

En enkeltperson, hvis tanker ogsa kom til at betyde noget for Venstre i dets forsvarsopfattelse, var Tscherning og hans tanker om at gore Kobenhavn til en fra alle sider aben by. Tscherning mente, at by ens »strategiske betydning« kun la i, at man der havde placeret alle de militaere depoter; geo-strategisk la den darligt, og dens strategiske vigtighed var af kunstig natur. Planen synes vanskelig at realisere, men da Venstre blev gjort bekendt med Johnkes »flydende forter«, et projekt, der i ovrigt ogsa byggede pa det defensive princip, kanonbade og torpedovaesenet, tog Venstre ideen op igen, da den nu synes realisabel! De flydende forter gjorde det muligt »at flytte sobefaestningen«, nar man havde faet etableret Kobenhavn som en aben by.

b. Jøhnke og de flydende forter 22

I 1872 nedsattes en sominekommission faelles for haeren og fladen. I

18. Ibid. 18. marts 1870.

19. Ibid. 11. dec. 1874.

20. Krieger 18. marts 1876.

21. Ibid. 25. maj 1876.

22. Tegninger og oplysninger i Marinens Kortsamling, Reg. 154 a, XXXVI nr. 81 Rigsarkivet. Udkast til et flydende fort med minestation af premierlojtnant ai fladen Johnke. Dateret 23. nov. 1872 - tillige med betaenkning over bemeldtc udkast afgiven af den for haeren og fladen faelles Sominekommission 20. feb 1873, samt et indlaeg af Johnke 13. febr. 1873. Foruden denne trykte beteenkning henvises til: F. H. Johnke: Flydende Forter, Kbh. 1876, F. H. Johnke: Min Virksomhed i Marinen fra 1870, i Rigsarkivet, samt lsegget »Flydende Forter« i pk. nr. 54 i Marineministeriets Afl. 1914, Rigsarkivet.

Side 74

denne havde bl. a. premierlojtnant F. H. Johnke saede. Kommissionen beskaeftigede sig bl. a. med, hvorledes man kunne sikre Kobenhavn til sosiden. Johnke indsendte til behandling i kommissionen et »udkast til et flydende fort med minestation«. Forslaget gik ud pa at lose hovedstadensbefasstningsproblem til sosiden ved minefelter, der skulle bevogtesaf armerede minestationer (flydende forter). 4 flydende forter skulle dsekke de nordlige indlob, 1 det sydlige. Efter at forslaget - med visse sendringer - var blevet behandlet i sominekommissionen samt tilligei en saerlig kommission, der afgav betaenkning i 1874, udtalte savelmarineministeriet som krigsministeriet rosende og anerkendende ord om projektet. Johnke modtog fra begge ministerier et pengebelob som en anerkendelse. I 1876 udsendte Johnke en lille pjece om »FlydendeForter«.

Da Johnkes ide blev en af grundpillerne i Venstres strategiopfattelse, er det af interesse at komme til klarhed over, hvilken forbindelse, der var mellem Venstre og Johnke. Deter ovenfor blevet refereret, hvorledes Johnke var kommet i modsaetningsforhold til Carstensen og den offensive somilit£ere skole. Hvor rneget har Johnke imidlertid selv bidraget til, at Venstre optog nans ide? I en redegorelse, som Johnke har efterladt sig, nedskrevet 1898, hedder det:

I 1875 forberedtes den forste anskaffelse af whiteheadske torpedoer. Det skyldtes vistnok i nogen grad mig, at der hurtigt af rigsdagen gaves en stor bevilling i dette ojemed, idet jeg i et foredrag om torpedoer, som jeg holdt for rigsdagens Venstre efter davaerende direktor Ravns anmodning, meget indtraengende anbefalede sagen. Det vil maske endnu vaere i erindring, hvor staerk en misfornojelse, der fra flere sider kom til orde imod mig i anledning af dette foredrag og af min udgivelse af pjecen »Flydende Forter«, en misfornojelse, der, som det sikkert nu vil indrommes, savnede al grund. Man oversa eller var übekendt med, at mit foredrag havde til hensigt at stotte vedtagelsen af en stor og nodvendig bevilling, at foredraget blev holdt efter udtrykkelig tilladelse af marineminister Steinmann, og at ligeledes direktor Ravn - under 9. maj 1876 - skriftligt havde givet mig ministeriets sanktion til udgivelsen af den naevnte afhandling ... da planen, der var fremsat i pjecen om de flydende forter, af Venstre blev benyttet som politisk program - en benyttelse, for hvilken jeg i hvert fald var uden ansvar (!), blev den i forvejen pa visse hold fremtrasdende misstemning imod mig ikke mildere . ..« 23

23. Jehnkes redeggtrelse i Rigsarkivet, jfr. note 22.

Side 75

Man kunne af denne redegorelse, der har vaeret forseglet indtil 1965, vaere tilbojelig til at tro, at kontakten til Venstre var sket ved det ointalte foredrag. Dette kan imidlertid ikke vsere tilfaeldet; kontakten ma vaere sket for. Redegorelsen indeholder i ovrigt adskillige unojagtigheder og giver i det hele taget et uvederhaeftigt indtryk! Venstre og Johnke ma have haft kontakt med hinanden pa et tidligere tidspunkt. I Bojsens erindringer finder man folgende passus: »i denne vinter (1874-75), da jeg boede i Amaliegade 6 ... var jeg mest beskaeftiget med forsvarssagen, savel haerloven som faestningsloven .. . Nar jeg om morgenen kom hjem fra ridning, sad kaptajn Johnke ofte og ventede pa mig - han gik der forbi daglig pa vejen fra Norrebro til Vaarftet. Den lille tjener lukkede ham ind, og sa droftede vi forsvarssagen og saerlig planen med de flydende forter« (sic!). Her i Amaliegade kom Berg og de ovrige venstremedlemmer af haerlovsudvalget, og her blev Venstres forsvars- og strategiopfattelse til. At venstremaendene har plejet omgang med Johnke savel for som efter 1875, turde vaere haevet over enhver tvivl²⁴. Johnke blev da ogsa marineminister i det forste venstreministerium.

At Venstre med sit forsvarstilbud har villet bore en kile ind mellemhasren og fladen for at udnytte uenigheden, er naermest utaenkeligt. Kilen blev, hvis dette skulle vaere tilfaeldet, plantet det mest uheldige sted, der taenkes kan! Venstre kom nemlig ikke til at blande sig i striden mellem haeren og fladen, men i den interne strid inden for de somilitaere kredse, mellem den defensive og offensive skole. Hvor farligt dette var, hvis det var uenigheden mellem haeren og fladen, Venstre ville udnytte, ma Johnke have foreholdt »strategismedene« i Amaliegade! Pa lang sigt fik dette, at det fremsatte »forsvarstilbud« havde vasret et indlasg i den interne strid i sovaernet, til folge, da strategidebatten politiseredes, at hele den offensive skole af soofficerer med Carstensen i spidsen blev kasteti armene pa »faestningsvennerne«, som de af et inderligt hjerte hadede.Over for den aktivitet, »faestningsvennerne« udovede, var disse soofficerer magteslose, og den endelige udgang af alt dette blev, at fladenblev stedbarn igennem alle provisoriearene og naermest indtog en passiv stilling i striden om forsvaret i slutningen af forrige arhundrede.

24. Muligvis er Bojsen og dermed Venstre kommet i forbindelse med Johnke gennem grev Holstein-Ledreborg. Se saledes Bojsens aldrig offentliggjorte nekrolog over grev Holstein i Hist. Tids. 10. Rk. 4. bd. p. 348. I Dansk Biogr. Leksikon skriver Niels Neergaard, der jo kendte Bojsen saerdeles godt, at »i marinesporgsmal plejede (Bojsen) et naert sarnarbejde med davserende kaptajn, senere marineminister Johnke«. Johnke ses ogsa pa et fotografi sammen med venstrefolk til middag hos Bojsen 1899, se Bojsen p. 496 - om middagen se Hogsbro II p. 280.

Side 76

De turde ikke gore for kraftig modstand mod befaestningen af Kobenhavn,som de fandt tabelig, af frygt for at blive udskreget som venstremaendalle til hobe 25! Ville Venstre have haft de dominerende og ledendei fladen i tale, skulle det have gaet ind for store panserskibe! Derfor var et frieri uden disse skibe pa forhand sikker pa at fa en kurv som resultat.

I maj 1876 kom Johnkes pjece om de flydende forter. Emnet var nu blevet dagligt samtaleemne, og kulminationen naedes, da de flydende forter blev angivet som den ene grund til oplosningen af folketinget. Valgkampen dette ar drejede sig i hoj grad om disse »forter«, og Venstre beklagede staerkt, at pjecen ikke var kommet inden valgkampen, idet man mente, at den ville have givet et par mandater ekstra. Sa vidt det kan ses, er Johnke den eneste »sagkyndige«, Venstre i 1874-75 har plejet omgang med; der er i hvert fald intet belaeg for, at general Stiernholm skulle have vaeret Venstres radgiver til befsestningsforslaget, saledes som Hvidt skriver 2(_\

c. Frede Bojsen, »Venstres forsvarsminister«

Den, der formede og samlede Venstres strategi- og forsvarsopfattelse i arene 1873-76, var par excellence politikeren Frede Bojsen. »For sa vidt har ordet om sablen og den blode hat taget rigtigt mal af Bojsen. For ham var virkelig haeren og hojskolen i forbund med hinanden. Begge var de folkeopdragelse, begge rummede de samme lighedsfordring, og begge skulle de Iofte bonden over almuens horisont,« som E. Henrichsen rammende skriver 27. Savel den teologiske som den militaere uddannelse, Bojsen havde gennemgaet, gjorde ham vel skikket til at forme og basre Venstres strategiske opfattelse.

Bojsen selv betonede flere gange nodvendigheden af et forsvar og eksistensen af et »forsvarsinstinkt«, der var conditio sine qua non for det nationale liv. Dette var ikke kun »et middel«, men intet mindre end realisationen af nationalfolelsen. Bojsen var som grundtvigianer imod en staende haer, befaestninger og alt, hvad der smagte af »en unaturlig krigsstandi fredstid«. I Venstre var der jo tradition for sparsommelighed

25. Se f. eks. bema;rkningerne hos Ingvard Kieler: Forende Konservative og Nationale Skikkelser 1864-94. Bd. I. Tonder 1924 p. 170 f.

26. Hvidt p. 54. I en fodnote henvises der til en side i Bojsens erindringer (afskriften). Det har imidlertid ikke vaeret muligt i de udgivne erindringer at finde oplysninger om Stiernholm i denne forbindelse.

27. Henrichsen: Mzendene fra Forfatningskampen I, p. 189.

Side 77

i statens tjeneste, men det var ikke af den grund, at Bojsen ingen befaestningerville have. Forsvaret som »institution« stred simpelthen imod hans livsanskuelse. Om hvorvidt man kan pasta, at Bojsen ikke kunne se nytten af forsvaret, afhsenger i hoj grad, om man opfatter »forsvaret*som »begreb« eller som »institution« 28. Det forste kunne Bojsenutvivlsomt se nytten af, men ikke af det andet.

Et hoveddokument til Bojsens strategiopfattelse og dermed til Venstres i denne
periode er en artikel, som han skrev i »Dansk Folketidende« i 1879 29.

Artiklen er fremragende og meget klar i sine strategiske rassonnementer. Bojsen gor meget noje rede for, hvorfor forsvaret af strategiske grunde ikke skal placeres i Kobenhavn, og hvorfor 1866-strategien er den eneste rigtige, og hvad han laegger i saetningen »Sjaelland er Danmarks naturlige faestning.« Denne saetning opfatter Bojsen ikke som vaerende ensbetydende med, at Sjaelland er lig med Danmark, »fordi en enkelt landsdel saerlig egner sig til forsvar, behover det ovrige land, hverken direkte eller indirekte at lades forsvarslost.«

Bojsen gor rede for, hvorfor hovedvaegten skal laegges pa fladen. Vores indre farvande er som skabt til »guerillakrigen til sos«, og rent opdragelsesmaessigt, sa far ungdommen mere ud af solivet end det lumre kaserne- og garnisonsliv - altsa synspunkter helt i grundtvigiansk and! »Under alle de hensyn, som jeg her kun Ioselig har antydet, forekommer det mig vel begrundet, at Venstres tidligere forsvarsplan var stottet til f laden« ... »Laegges hovedvaegten pa landforsvaret, sa. er alle enige om, at kampen i Sjaelland kun vil vaere et kort forberedende moment for angrebet pa Kobenhavn, og rigsdagen vil da naeppe kunne vaegre sig ved at give haeren det stottepunkt, som alene kan muliggore nogen modstand. At man samtidig dermed ikke alene opgiver ethvert direkte forsvar for de ovrige landsdele, men navnlig ogsa forbindelsen mellem disse, er en selvfolge« . . . »Jeg har i disse linier skarpere end tidligere betonet fladens betydning for forsvaret. Deter ganske vist, at Venstres forsvarsplan hidtil har bygget pa samme forudsaetning, men jeg skal ogsa indromme, at udtalelserne herom i de tidligere betaenkninger har vaeret noget mere afdaempede, en naturlig folge af, at de skulle vaere faellesudtryk for flere afskygninger af samme grundtanke.«

Forsvarstilbuddet i 1875 var saledes udtryk for en strategiopfattelse, som langsomt havde udviklet sig hos Venstre. Der gar en lige linie og klar forbindelse fra Grundtvig og Tscherning over 1866-strategien og Raasloff til Johnkes projekt! Venstres forsvarstilbud var ikke en taktisk bestemt tilfaeldighed, som deter blevet hsevdet. Der er ingen spring i Venstresforsvars - og strategiopfattelse fra 1866 til 1876. Efter 1872 stod man et ojeblik vaklende over for strategiske sporgsmal, men man dannede

28. Hvidt p. 49.

29. »Dansk Folketidende« 21. nov. 1879.

Side 78

sig en mening, helt pa egne forudsaetninger. Ud fra strategiske overvejelsersluttede
man sig faktisk til den somilitaere strategiopfattelse.

Selv en mand som Bahnson anerkendte den dygtighed og saglighed, hvormed Venstre 1873-76 behandlede de strategiske sporgsmal. Han skriver, at i modseetning til perioden 1881-84 (hvor strategidebatten var blevet politiseret) havde behandlingen fra Venstres side af forsvarslovene i 1873-76 en ganske anden karakter. »Dengang stillede man (Venstre) sig afvisende til sporgsmalet om hovedstadens befaestning, man bestred dens militaere betydning og betragtede dens gennemforelse som uoverkommelig i finansiel henseende; man opstillede selv en art forsvarsplan og fremsatte forslag til forsvarets udvikling i overensstemmelse med denne. Det var i det hele en ret rationel fremgangsmade for et politisk parti« (!) so.

Berg var utvivlsomt den, der fra Venstres side vanned til at skabe de situationer, der til sidst medforte en politisering af strategidebatten. Savel hans provokerende udtalelser, som hans usikkerhed med hensyn til strategiske sporgsmal var medvirkende arsager. Selv om Berg tordnede mod Kobenhavn og kobenhavneriet, moder man hos denne ledende skikkelse en ejendommelig »hang til Kobenhavn og befaestningen«. »Sjaelland som Danmarks naturlige faestning« havde vasret en eftergiven fra Bojsens side til Bergs »kobenhavner-tendens« 31. Det var denne »anden fra 1658«, der sammen med de antimilitaristiske tendenser og strategidebattens politisering var arsagerne til, at Venstres strategiske synspunkter ikke kom til at gore sig gaeldende i sidste halvdel af forrige arhundrede!

IV. Sammenfatning

Efter freden i Wien 1864 og etableringen af Det nordtyske Forbund i 1866 opstod der et strategiproblem for Danmark. I danske officerskredse begyndte man ret hurtigt efter krigen at diskutere, hvilke folger denne havde for strategien og forsvarets opbygning og sammensaetning. I almindelighed gjorde man sig dog ikke den aendrede strategiske situation klar, revanchetanken florerede overalt, og man satte sit hab til, gennem en franskvenlig politik, at vinde Sonderjylland tilbage. Erkendelsen af de aendrede strategiske forhold og betydningen af disse forhold for landets sikkerhedspolitiske stilling ma forst siges at have fundet sted omkring 1871-72, efter Frankrigs nederlag.

30. Bahnson p. 42.

31. Se f. eks. Klein p. 128.

Side 79

Fra 1872 blussede debatten om disse sporgsmal for alvor op i militasre og politiske kredse. Arsagerne til dette - ud over Frankrigs nederlag - ma soges i den i 1872-73 lovbestemte revision af de militere organisationslove fra 1867-68, samt i Det forenede Venstres erobring af flertallet i folketinget med det deraf hasvdede krav fra dette parti om dette tings fortrinsstilling i Rigsdagen.

Forudsaetningerne for forsvarssagen — saledes som problematikken kendes fra 1880'erne - var politiseringen af den strategidebat, der var foregaet i arene 1872-76. I denne periode foregik debatten ud fra saglige kriterier, men da debatten atter dukkede op i 1880'erne, udnyttedes dens forskellige forslag og synspunkter som kastebolde i det politiske spil uden megen hensyntagen til de saglige forudsaetninger for debatten. Parlamentarismens indjorelse og forsvarssporgsmalet blev gjort til to sider af den samme sag. Befaestningen af Kobenhavn blev gjort til stridens genstand, og denne blev gennemfort af den siddende hojre-regering pa trods af venstregruppernes hardnakkede modstand og disses forgaeves henvisninger til, at hojre-regeringerne og disses militaere radgivere i arene 1872-76 havde forkastet det grundlag, som befaestningen af Kobenhavn og den deraf folgende nedprioritering af fladen og infanteriet blev gennmfort pa.

De fremsatte forslag og indlaeg fra civile forfattere, folketingspartier og regeringerne til Iosning af Danmarks strategiproblem kan for den omhandlede periodes vedkommende opdeles - reelt og analytisk - i to hovedopfattelser: den somilitcere og den landmilitcere strategiopjattelse. I naervaerende afhandling er disse opfattelser sogt beskrevet og analyseret.

Strategidebatten og revisionen af de militaere organisationslove tvang de politiske partier til at beskaeftige sig med strategiproblematikken. Venstre-partierne, der ikke talte mange officerer mellem sine politikere, var darligst forberedt. Imidlertid gik man i Venstre efter 1873, vsesentligt pa politikeren Frede Bojsens initiativ, i gang med udformningen af et »strategisyn«. I 1874-75 var den endelige udformning tilendebragt hos Det forenede Venstre. I naervaerende afhandling haevdes det - i modsaetning til tidligere haevdede opfattelser - at denne udformning helt skete pa Venstres egne forudsaetninger og i harmoni med dets politiske grundindstilling. Det sakaldte »30 mill. forsvarstilbud«, som partiet fremsatte, var kun meget lidt begrundet i politisk-taktiske hensyn. Midlerne til dette forslag, der var lidt af en overraskelse for samtiden, skulle skaffes gennem en indtaegts- og formueskat. Dette var uakceptabelt for Hojre og regeringen, der repraesenterede de okonomisk bedst stillede i samfundet. Selv om der i 1875-76 ikke var meget, der skilte Venstres forslag fra regeringens, hindrede dette punkt, at enighed blev opnaet.

Side 80

Ud fra kildemateriale, der ikke hidtil har vaeret tilgaengeligt, redegores der i afhandlingen for den opsplitning, der skete af den somilitaere strategiopfattelse i en defensiv og en offensiv skole; et forhold, der i hoj grad svaekkede positionen over for tilhaengerne af den landmilitaere strategi. Soofficererne W. Carstensen og F. H. Johnke var eksponenter for de to skoler, og gennem Venstres forbindelse med Johnke ma denne uenighed siges at have faet en vis politisk betydning.

1872-76 er den somilitaere strategiopfattelses glansperiode i sidste halvdel af forrige arhundrede. Savel Venstres »forsvarstilbud« som samtlige forslag, der kom fra regeringerne, var i denne periode udtryk for denne strategiopfattelse. Alligevel - i 1880'erne og 1890'erne blev den fuldstaendige befaestning af Kobenhavn gennemfort. Hojres og regeringens syn pa strategien var altsa skiftet pa dette tidspunkt. En analyse af debatten i 1872-76 er nodvendig for at forsta denne aendring, lige som den giver et fingerpeg om, hvem og hvad der stod bag disse forhold.

En gruppe af laerere pa Hserens Officersskole, med J. J. Bahnson i spidsen, var de egentlige fanebaerere for den landmilitaere strategi. Utraetteligt haevdede denne gruppe i artikler og smaskrifter betydningen af Kobenhavns fuldstasndige befaestning, men i den ornhandlede periode matte den gang pa gang se sig traengt tilbage af den dominerende somilitaere strategiopfattelse. Forst i 1880'erne traengte gruppen igennem med sine synspunkter inden for Hojre, uden tvivl som en folge af strategidebattens

Kilder og litteratur

(i parentes er angivet forkortelsen)

I. Utrykte kilder

a. Rigsarkivet

F. H. Johnkes arkiv. F. H. Johnke: Min virksomhed i Marinen fra 1870 (maskinskreven
redegorelse fra 1890'erne).

C. Bergs arkiv (indeholder dog ikke noget originalt stof, hvad forsvarssagen
angar).

L. Dinesens arkiv.

Krigsministeriet, arkivalier 1869-99, 4. kontor, 4-(208-

Marineministeriets af levering 1914, pk. 54.

Marinens Kortsamling, Reg. 154 a, XXXVI, 81 (projekter).

Det S</>e-Militaire Kaart-Archiv og Bibliotheks-Selskabs arkiv.

Soe-lieutenant-Selskabets arkiv. Prisafhandlinger og forhandlingsprotokoller
1872-76.

En samling af love om Sovaernets Ordning, udkast og forslag til samme
1868-1937. Pakke under Forsvarsproblemer D.

»Forskellige forslag og betsenkninger fra forsvarskommissionen 1872«. Pakke
under Forsvarsproblemer D.

F. H. Johnke: Bemaerkninger ved »Forslag til Lov om Sovaernets Ordning«
(manuskript til 2 foredrag holdt i 1873).

P. C. Weilbach: Danmarks Marinepolitik fra 1864 og indtil nu. (Elevforedrag
holdt pa Sovaernets Officersskole 17. dec. 1927).

c. Folketingets Arkiv og Bibliotek.

Forsvarsvaesen, B. nr. 1. bilag 1, 1. bd. 1866-96; A. nr. 16. bilag 1. 1. bd.
1872-83; A. nr. 1. bilag 2, 2. bd. 1873-80.

II. Trykte kilder

a. Kildesamlinger (alfabetisk ordnede).

Betaenkning afgiven af den til Overveielse af Landets Forsvarsvaesen ved Allerhoieste
Resolution af 2den Februar 1866 nedsatte Commission 1866.

Frede Bojsens Politiske Erindringer, udg. ved Kristian Hvidt 1963, (Bojsen).

Sophus Hogsbros Brevveksling og Dagboger, udg. v. Hans Lund, I—II. 1924-25.
(Hogsbro).

A. F. Kriegers Dagboger 1848-1880. Udg. af Elise Koppel, Aage Friis og P.
Munch, bd. I-VIII. 1920-43. (Krieger).

Aksel Nellemann: Kilder til dansk Udenrigs- og Forsvarspolitik 1870-1914.
Historiske laesehefter for gymnasiet 1961.

Rigsdagstidende (R. F. = for Folketinget, R. L. = for Landstinget).

Statsraadets Forhandlinger om Danmarks Udenrigspolitik 1863-1879. Uddrag af
Statsraadsprotokollerne. Udg. af Aage Friis 1936, (statsradsforhandlingerne).

Th. Thaulow: Konseilspraesident J. B. S. Estrup og Forhandlingerne om nordisk
Neutralitet i 1878. Danske Mag. 7. Rk. II p. 257-65.

Tre Venstremsend. En brevveksling mellem Frede Bojsen, Klaus Berntsen og
Niels Neergaard, udg. ved Harald Jorgensen 1962.

b. Pjecer og skrifter fra samtiden (kronologisk ordnede).

(M. Rovsing:) Danmark som Krigsmagt. Til Overveielse for Militaire, Politikere
og Statsborgere. Af en gammel Militair 1867.

D. G. Monrad: Om Politiske Drommerier 1870.

A. F. Tscherning: Om Danmarks Forsvar. Udtalelser fra Aarene 1872-73 1875.

(E. A. Lundbye:) Bemaerkninger i Anledning af Haerlovens Revision 1872.

j. (S. Bojesen:) Flaade og Haer og ikke: Haer og Flaade 1872.

(J. J. Bahnson:) Ogsaa et Par Bemaerkninger i Anledning af Haerlovens Revision.
Af en aeldre Militaer 1872.

Birkedal: Norden, Tydskland og Bjornstjerne Bjornson 1872.

I. V.: Kan Danmark bestaae som selvstaendig Stat? 1872.

C. Beck: Det alvorsfulde oieblik. En Tidsbetragtning 1873.

(M. Rovsing:) Forslagene om Forsvarsvaesenets Ordning, kritisk belyste af en
gammel Militair 1873 (Rovsing 1873).

Steen Bille: Nogle Bemaerkninger til Forslag til Lov om Sovaernets Ordning 1873.

D. G. Monrad: Politiske Breve Br. 1-4 1874 (Politisk Brev).

(Nieuwenhuis, Bahnson m. fl.:) Kan Danmark med nogen Udsigt til et gunstigt
Resultat forsvare sin selvstaendighed, og hvis saa er, hvorledes bor Forsvaret
da indrettes? Et Ord til Overveielse for alle Fredsvenner af Miles 1874.

-e- (C. G. Middelboe): Et Par Ord om Flaadens Betydning for vort Forsvar til
Overveielse og Veiledning for Ikke-Sagkyndige 1874.

Vilh. Birkedal: En Enkeltmands Adresse til Rigsdagen og Regjering 1875.

C. A. F. Thomsen: Et Par Ord til Overveielse vedr. Sporgsmaalene angaaende
Landets Forsvarsvaesen 1875 (Thomsen 1875).

C. A. F. Thomsen: En militaer-finansiel Indsigelse 1875.

P. N. Nieuwenhuis: Om Muligheden og Nodvendigheden af Kobenhavns Forsvar
(Fra Videnskabens Verden Nr. 16) 1876.

N. Lindberg: Grundtvigs Politiske Stade 1876.

D. G. Monrad: Politiske Breve Br. 5-7. 1876.

F. H. Johnke: Flydende Forter. 1876.

Fr. Bajer: Befastningsfragan, Parlamentarismen och Den forenade Venstren
i Danmark, Politisk Bref. Helsingborg, 1876.

c. Aviser og tidsskrifter.

Berlingske Tidende, Dagbladet, Dansk Folketidende, Faedrelandet, Morgenbladet,
Noirejydsk Tidende.

Militaert Tidsskrift, Tidsskrift for Krigsvaesen, Tidsskrift for Sovaesen (T. f. S.),
Vort Forsvar.

III. Litteratur

(Oversigtsvaerker og handboger er ikke medtaget)

Frode Aagaard: Venstres Historie. 1949.

B. C. M. Aaroe: Et Indlaeg i Forsvarssagen. 1881.

Arendrup: Om Danmarks Forsvar og om Forsvarets Stotte ved Befaestningsvaerker.

Povl Bagge: Nationalisme, Antinationalisme og Nationalfolelse i Danmark omkring
1900 (i Festskrift til Astrid Friis pp. 1-28). 1963.

J. J. Bahnson: Forsvarsvaesenets Udvikling i den sidste Menneskealder. 1896
(Bahnson).

C. Berg: Fra Rigsdagen. 1879.

Frede Bojsen: Til Oplysning om Haerlovsforhandlingerne. 1881.

K. G. Brondsted: J. B. S. Estrup. 1925.

Bor vort Soforsvar opgives? En Overveielse af flere Soofficerer. 1880.

Johs. Clausen: Om vort Fasdrelands Forsvar. 1879.

W. Dinesen: Danmarks Forsvar. Haeren - Flaaden - Kjobenhavns Befaestning,
I. Kbh. 1879, 11. 1881.

-»-: Et Par Ord om »de militaire Sagkyndige«s Foredrag, 1882.

V. Edsberg: De Sagkyndiges Optraeden i Forsvarssagen. 1882.

En Soofficer: Aggersosund (udg. af »Faedrelandets Forsvar«), 1890.

P. Engelstoft: Skellet i dansk historie efter 1864 (i Festskrift til Kristian Erslev
den 28. dec. 1927 pp. 558-68). 1927.

Et Par Ord om Oppositionens militaere Program. Til Belysning af Forsvarssagens
nuvaerende Standpunkt. Af en Forsvarsven. 1887.

Troels Fink: Admiralstatsplanerne i 1840'erne (i Festskrift til Erik Amp, pp.
287-303). 1946. (Admiralstatsplanerne).

-»-: Fern Foredrag om Danmarks Udenrigspolitik efter 1864. 1948. (Fink:
Fern Foredrag).

-»-: Ustabil Balance. Dansk udenrigspolitik og forsvarspolitik 1894—1905. 1961.

Fritz E. Giese: Kleine Geschichte der deutschen Flotte. Berlin 1966.

C. C. Haugner: Forsvarssagens Kaerne. En historisk-politisk Fremstilling af Faestningssagens
Udvikling gennem hundrede Aar. 1907 (Haugner).

(E. Haugsted:) Forsvarssagen, Fyrretyve Aars Kampe for og imod. 1908.
(Forsvarssagen, 1908)-

E. Henrichsen: Maendene fra Forfatningskampen I—II, 1913-14.

L. Holstein-Ledreborg: Det forenede Venstre i Rigsdagssamlingen 1877-78. 1878.

A. N. Hvidt: Kobenhavns Befaestning 1886-1962 (i Hist. Medd. om Kbh. Arbog
1964 pp. 90-35). 1964.

Kristian Hvidt: Venstre og forsvarssagen 1870-1901. 1960. (Hvidt).

-»-: Den unge Bjornson og dansk politik. Studier i Signalfejdens forudsastninger
og eftervirkninger 1870-79. Jyske Saml. Ny Rk. VI. Bind. pp. 333-78.
1962-65.

Sophus Hogsbro: Mit Forhold til Grundtvig, Tscherning og Monrad. 1902.

(N. P. Jensen:) Ministeriet og Forsvarssagen belyst af Kjendsgjerningerne. 1883.

N. P. Jensen: Erindringer bd. 11. 1916 (N. P. Jensen).

Jens Johansen: De militaere, strategiske Overvejelser angaaende Danmarks Forsvar
i Tiden 1864-1922 (i Det krigsvidenskabelige Selskab 1871 - 31. oktober
- 1946, pp. 13-60). 1946 (Johansen).

T. Jorgensen: A. F. Tscherning. 1938.

V. A. C. Klein: Forsvarssagen efter Krigen 1864. 1915 (Klein).

Helge Klint: Dansk Militaerpolitisk Udvikling 1864-1901 (dupl. kompendium
udg. af Haerstabens krigshistoriske Sektion), marts 1966.

H. Konow: Nogle Synspunkter for det maritime Forsvar. 1898.
K. Kvam: SJokrigsmateriellets utvikling etter Krimkrigen. 1963.

N. J. Larsen: Erindringer fra Kamppolitikens Dage, udg. af Svend Martin. 1923.

Troels Lund: Om Danmarks Forsvar. 1880.

-m (J. Nyholm): En Flaadestation ved Aggersosund. 1893.

N. Neergaard: Erindringer 1854-1894. 1935.

(Jan Neiiendam, meddelt ved:) Frede Bojsen og Grev J. L. Holstein-Ledreborg
(i Hist. Tids. 10. Rk. 4. bd. pp. 346-55).

F. Oldenburg: Aanden i Folket. Et Indlaeg i Forsvarssagen. 1881.

G. Philipsen: Estrups forste Tiaar 1875-1885. Oversigt og Betragtninger (i
Det ny Aarhundrede IV, 2. 1907 pp. 143-59).

Eggert Petersen: Det tilbagetrukne periferiforsvar. En diskussion af dansk forsvars
politisk-strategiske grundlag samt et forslag i store traek til en ny forsvarsordning
(i Tidsskrift for Sovaesen, 1959, pp. 313-415).

Edvard J. C. Rambusch: Vort Vaern. En Fremstilling af Forsvarssagens Udviklingshistorie
fra 1850-1884. 1885. (Rambusch).

(M. Rovsing:) Artillerikrigen og Landets Velfaerd. Af en gammel Militaer. 1880.

P. Salomonsson m. fl.: Den politiske Magtkamp 1866-1901. 1968.

S. B. (S. Bojesen): Danmarks Neutralitet og Marinens Betydning med Hensyn til
denne. 1897.

J. F. Scavenius: Danmark og det danske Folks Fremtid. 1894

Th. Schou: Om Forsvarssagen. 1880.

Viggo Sjoqvist: Peter Vedel. Udenrigsministeriets direktor, II 1865-1911. 1962
(findes ogsa i »uglebog«, 1965).

R. Steen Steensen: Vore Panserskibe 1863-1943. 1968.

E. Suenson: Haer, Flaade og Befaestning. Et Indlaeg i Forsvarssagen. 1889.

Soe-lieutenant-Selskabet 1784-1934 (red. af E. M. Dahl). 1934.

Alex. Thorsoe: Den danske Rigsdag og Udenrigspolitikken fra 1866 til 1908.
Et Bidrag til Danmarks nyeste Historie. 1913.
-»-: Grundrids af den danske Rigsdags Historie fra 1866 til 1915. 1919.

V. C. S. Topsoe: Politiske Portratstudier. 1878.

C. L. With: Danmarks Sovaern. Hvor skal det bruges og hvad det beb.over.
1897.

H. Wulff: Danmarks Vaern. 1881.

Zodiacus (P. Hansen): Parlamentariske Stjernebilleder. 1875.

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 10 (1972 - 1974) 1