Indledning

Ved georgeisme forstod man oprindeligt den teori om et politisk og socialt system, der byggede pa den amerikanske okonomiske tsenker Henry Georges ide om jordrenten som eneste statsindtaegt. I Danmark er der opstaet nogen begrebsforvirring, idet der i 1919 dannedes et politisk parti, Retsforbundet, der dels byggede pa Henry Georges jordrentelaere og dels pa den danske laege Severin Christensens ideer om retsmoralen, udtrykt i bogeme »Naturlig Ret« (1907) og »Retsstaten« (1911). Dette har medfort, at georgeismen ofte er blevet identificeret med Retsforbundets politik, men i denne afhandling skal imidlertid ved georgeisme forstas den »rene georgeisme«, som den blev udtrykt af Henry George i dennes hovedvserk »Progress and Poverty* fra 1879. Denne bog oversattes til norsk allerede i 1886 af den norske hojskoleforstander Viggo Ullmann, en oversaettelse der ogsa kom til at danne grundlaget for de forste danske georgeisters arbejde, idet den naeste oversaettelse forst kom med Jakob E. Langes fra 1905. Pa grund af dette pionerarbejde er der derfor al mulig grund til at karakterisere Ullmann som den danske georgeismes egentlige banebryder, en karakteristik der kun yderligere understreges af hans senere indsats for sagen.

Georgeismens første år

Det blev ogsa Viggo Ullmann, der forste gang fremsatte Georges synspunktermundtligt

punktermundtligti Danmark; det skete i September 1887 pa en laengereforedragsturne i landet. Netop pa denne tid var »det sociale sporgsmal«blevet et almindeligt forhandlingsemne isaer ved hojskolernes efterarsmoder,og dette emne var en god anledning til at behandle Henry Georges program.

Det vides med sikkerhed, at Ullmann i hvert fald fire steder holdt foredrag om George, nemlig i Kobenhavn, hvor han i dagene 16., 17. og 19. September holdt tre moder om »det sociale sporgsmal«, ved Mellerup Hojskoles efterarsmode (ved Randers) fra den 21. - 23. September, ved efterarsmodet pa Vestbirk Hojskole ved Horsens fra 23. - 25. September og endelig ved efterarsmodet pa Stenurn Hojskole fra 29. September til 1. oktober.

Isaer det store tredagesforedrag i Kobenhavn vakte opsigt. Modet var arrangeret af »Kvindelig Fremskridtsforening«, der var stiftet aret for af en gruppe misfornojede medlemmer af den upolitiske foremng Danmarks Kvindesamfund. Den nye forening mente, at den politiske situation nodvendiggjorde en partipolitisk stillingtagen, og dens arrangementer blev modt med stor opmaerksomhed i pressen. Dette var ogsa tilfaeldet med Ullmanns foredrag, idet det foruden at blive refereret af de store kobenhavnske morgenaviser Politiken, Morgenbladet og Socialdemokraten ogsa refereredes i de fleste venstreblade landet over.

Deter et gennemgaende traek, at Ullmanns moder var meget velbesogte.I Kobenhavn hortes han den forste aften af ca. 400 tilhorere, hvilket vil sige fuldt hus, og det samme gselder ved moderne pa de forskelligehojskoler; i Stenum hortes han af ca. 700 mennesker, det samme antal kom i Mellerup, hvor en masngde matte sta uden for de abne vinduerfor at komme til at hore 1. Alle disse mennesker var dog ikke kommetaf braendende interesse for de sociale sporgsmal, eller fordi de var specielt interesserede i georgeismen. Det har nok i forste raskke vaeret personen Ullmann, der trak; men deter ikke utaenkeligt, at Ullmann har ovet stor indflydelse pa forsamlingen ved sine fremragende talegaver.I hvert fald sa samtidens konservative blade med adskillig betsenkelighedpa Ullmanns foredragsrejse. Det vakte saledes almindelig munterhedi venstrepressen, at redaktor Grove ved Dagbladet den 18. Septemberforlangte Ullmann udvist af landet for landsskadelig virksomhed. »Hr. Ullmann star naeppe til at redde«, skrev Politiken² ironisk et par dage efter; men det kom dog ikke til at ga sa gait, Ullmann gennemforte,

---

1. Horsens Folkeblad 1887, 19. sept., Vendsyssel Tid. 1887, 3. okt. og Randers Dagblad 1887, 23. sept.

2. Politiken 1887, 19. sept.

som deter fremgaet, sin turne og forlod ganske frivilligt landet den 2.
oktober. »Derved vaeltedes en tung byrde af Gamlegroves aengstede
sind« 3.

Det blev altsa pa tre danske hojskoler, at Henry Georges tanker forste gang fremdroges i Danmark. Det var for sa vidt ganske naturligt, da det var Ullmann, der var budbringeren, for han var allerede i 1887 en kendt taler i danske hojskolekredse, men selv bortset fra dette, er det sandsynligt, at miljoet pa en hojskole var gunstigt for fremssettelsen af Georges tanker som af andre nye tanker. A. Pontoppidan Thyssen taler saledes om hojskolen »hvis energiske ungdom var interesseret i alt nyt, og hvis laerere derfor havde saerlig grund til at folge med tiden« 4. Denne udtalelse er dog nok et vidnesbyrd om et for idealistisk billede af datidens hojiskoleungdom. Der var ogsa dengang mange, der kom pa hojskole uden saerlig andelig drift; saledes kunne forstander Ludvig Schroder, Askov, tale om, at de storste vanskeligheder i elevflokken var raheden og slovheden, og ogsa drikkeri modte man; et par karle fra Askov blev saledes bortvist, da de drak sig fulde en dag, de var sendt ud for at hente posten og i fuldskaben smed brevene bort⁵.

Datidens hojskoler havde altsa ogsa sine vanskelige elever; men selv om det ma erkendes, at det nok kun var et fatal, der havde forhandskendskab til tidens nye tendenser, ma hojskolen alligevel have vaeret et gunstigt miljo for nye tanker i kraft af sin undervisningsform, der hovedsagelig bestod af samtale og foredrag. Laereren matte altsa regne med muligheden for, at han kunne blive stillet over for tidens nye tanker, som vel til enhver tid is;aer griber fat i ungdommen.

En pioner i arbejdet for at bringe de sociale problemer ind i hojskolens faste timeplan var Jakob E. Lange, der allerede i 1888 optog faget socialokonomi pa timeplanen pa Dalum LandbrugsskoleC. Deter ikke sandsynligt, at andre hojskoler fulgte eksemplet sa tidligt; men da Lange i 1890 udgav sin lserebog i socialokonomi specielt beregnet til undervisningen pa hojskolerne, blev den hurtigt udsolgt og udkom i nyt oplagi 1894.

Ellers ma man regne med, at de sociale problemer isaer behandledes pa hojskolernes efterarsmoder, der, efter at de var startet af Ludvig Schroder pa Askov i 1874, efterhanden var blevet en fast tradition ogsa pa landets ovrige hojskoler. Her modtes hojskolens nuvaerende og gamle

---

3. Aarhus Folkeblad 1887, 3. okt.

4. Thyssen, s. 470.

5. Lund, s. 112.

6. Lange, s. 73.

elever med egnens befolkning for som regel i tre dage i September eller oktober at hore de indbudte foredragsholdere. I Hojskolebladet sendte georgeisten Fernando Linderberg i 1888 en opfordring til hojskoleforstanderneom at behandle de sociale sporgsmal specielt georgeismen pa efterarsmoderne,og den senere socialdemokratiske redaktor P. Sundbo belaertesamme ar hojskoleforstanderne om endelig ikke at holde sig til georgeismen, men ogsa at tage socialismen op⁷. Opfordringen blev mange steder fulgt; emnet »det sociale sporgsmal« ses ofte som forhandlingsemneved efterarsmoderne de kommende ar.

Hojskolerne i Stenum, Mellerup og Vestbirk var, da Ullmann besogte dem, blandt de mest ansete og mest besogte i landet nsest efter Askov. I Mellerup var det ikke ussedvanligt i den dygtige forstander Jens Beks tid, at skolen havde op imod 200 elever om aret, medens tallene for Stenum la noget lavere. Vestbirk Hojskole var forst blevet grundlagt i 1884, men opnaede stserk fremgang, efter at Gronvald Nielsen i 1886 havde overtaget skolens ledelse, og efter arhundredskiftet var den mellem de tre storste i landet. For georgeismen fik Vestbirk Hojskole saerlig betydning, idet Gronvald Nielsen selv sluttede sig til Georges ideer, og da tillige lederen af skolens handvaerkerafdeling, arkitekt Anton Hansen, var georgeist, er det klart, at tankerne havde gode muligheder for at blive fremfort pa denne skole. Deter muligt, at Gronvald Nielsen er blandt dem, der blev pavirket af Ullmann i 1887; i hvert fald skrev han i december samme ar en artikel i Horsens Folkeblad om fattigdom, hvor han sluttede med varmt at anbefale Henry Georges bog »Fremskridt og Fattigdom«.

At Georges tanker var genstand for diskussion blandt hojskoleelever ogsa uden Ullmanns mundtlige impuls, viser efterarsmodet i Odder den 27. og 28. September 1887. Her talte Ullmann ganske vist om eftermiddagen den 28. September, dog ikke om Henry George, men om aftenen, da Ullmann var rejst igen, havde forsamlingen en diskussion om Georges samfundsopfattelse, ledet af redaktor N. Joh. Laursen, Arhus Folkeblad 8.

Det var ingenlunde alle hojskoler, der var Georges tanker venligt stemte. Vigtigst er det her, at den storste af dem alle, Askov Hojskole, stillede sig fjendtligt. Jeppe Aakjaer, der var pa hojskolen som elev i 1887-1888, tog saledes initiativ til at stifte en diskussionsforening, hvor man droftede »alle de sporgsmal, der i tavshed blev forbigaet i timerne,

---

7. Hojskolebladet 1888, sp. 1196 og sp. 1275 f.

8. Aarhus Folkeblad 1887, 29. sept.

sasom darwinisme, georgeisme . . .«. Dette ville skolens ledelse ikke tolerere, og Aakjser blev kaldt ind til den midlertidige forstander, Poul la Cour, da Ludvig Schroder var i Landstinget. Denne advarede ham kraftigt mod »tidens nedbrydende tendenser«. Om denne episode skriver Aakjaer:» . . . Da det i samtalens 10b kom for lyset, at videnskabsmanden la Cour ikke havde laest en stavelse af Ch. Darwin, ligesalidt som han kendte det ringeste til Henry George, hvilke to forfattere jeg dengang kunne pa mine fingre, tabte jeg den sidste gran af respekt for den rigoristiskepaedagog, der stod med den loftede pegefinger over mit ungdommeligtkrusede hovede«⁹. Deter nok muligt, at Aakjsers tydelige antipatimod Askov Hojskole har givet skildringen en ekstra drejning; men episoden med diskussionsforeningen stottes tillige af udtalelser fra en af de yngre lserere pa skolen, den senere forstander for Frederiksborg Hojskole,Holger Begtrup 10.

Poul la Cour opretholdt gennem hele sit liv modstanden mod Henry George, hvilket fremgar af en avispolemik i Morgenbladet i 1890 og en diskussion i Hojskolebladet i 1908. Ludvig Schroder har sa vidt vides ikke udtalt sig offentligt om georgeismen; men han interesserede sig dog for sociale problemer og holdt allerede i 1886 foredrag om »sociale sporgsmal« pa skolen. Det ser ikke ud til, at han har talt om Henry George; men foredragsraekken er dog kun omtalt med en enkelt linie i arsskriftet n. Der berettes ikke i det folgende ar om foredrag af social karakter pa skolen, heller ikke ved efterarsmoderne.

Grunden til den forskel, der er at finde i de forskellige hojskolers stillingtil de problemer, der er fremme i tiden, kan maske ligge i den strid, der var i midten af 1880'erne mellem isaer Ludvig Schroder og hojskoleforstanderMorten Pontoppidan, Frerslev Hojskole i NordsJEelland. Det var Morten Pontoppidans hensigt at fa hojskolen til at ga naermere ind pa samtidens problemer. Han mente, at mange hojskolefolk var for tilbojeligetil at hygge sig i fortiden, uden at deres tale fik perspektiv i samtidensliv. I denne strid havde Ullmann taget ivrigt del pa Pontoppidans side, f. eks. havde han i 1883 spurgt, hvorfor man skulle dvaele udforligt ved Themistokles' og Perikles' politik, men tie med Johan Sverdrups, der dog la laerlingene langt naermere. I Danmark forte denne strid til, at hojskolerne sa at sige blev delt i to lejre, den ene ville fore Askov-linienvidere, medens den anden ville indfore Pontoppidans linie. Med provisoriet i 1885 kom striden op pa det storre politiske plan, idet en

---

9. Aakjaer: D. og k., s. 194.

10. Holger Begtrup: Levned, bd. 2, s. 72.

11. Askov Hojskoles arsskrift 1886, s. 14.

del hojskoleforstandere havde sluttet sig til riffelbevsegelsen. Kultusministerentruede nu med at fratage hojskolerne statsunderstottelse, hvis de pagaeldende hojskoleforstandere ikke meldte sig ud af riffelforeningeme.Da dette ikke skete, blev i 1885 otte hojskoler slettet af ministerietsliste over anerkendte hojskoler, heriblandt Vestbirk. De mistede altsa deres stat3understottelse, og de fleste lokale myndigheder fulgte statens eksempel og afslog at yde tilskud. I 1886 blev ogsa Mellerup og Stenum slettet af fortegnelsen 12.

Det vil altsa sige, at netop de tre hojskoler, pa hvilke Ullmann forste gang fremdrog Henry Georges laere, alle havde mistet deres statsanerkendelse og tilsluttet sig den »politiske linie«, som Ullmann ogsa tilhorte. Ved en sammenligning af 12 »hojreskoler«s elevtal med 10 udelukkede, viser det sig dog, at det var de udelukkede, der klarede sig bedst, idet de undgik de store svingninger i elevtallet, som »hojreskolerne« maerkede. Over for Henry Georges laere ma det formodes, at det mest modtagelige elevklientel fandtes pa de udelukkede skoler, hvis elever kom fra de mest politisk og socialt bevidste hjem. I arene 1888-90 ebbede striden langsomt ud, idet mange af de udelukkede hojskoler blev optaget pa listen igen. Blandt de sidste var Stenum og Mellerup, der forst optoges i 1890.

Georgeismen var noget, man diskuterede overordentlig livligt i de forste ar, efter at tankerne var blevet introduceret. Den offentlige debat i aviser og tidskrifter ebbede imidlertid hurtigt ud, og en undersogelse af Hojskolebladets annoncer og avisernes referater fra efterarsmoderne viser, at georgeismen faktisk ikke mere behandledes selvstaendigt pa disse moder i 1890'erne. Dog vedligeholdes der en vis aktivitet i enkelte egne af landet hele tiden gennem 1890'erne, indtil bevaegelsen fik en ny renaessance after arhundredskiftet med stiftelsen af Henry George Foreningen i 1902. Men hvad kan man nu slutte ud fra den manglende offentlige interesse for sagen og den manglende behandling pa hojskolernes offentlige moder? Betyder det, at georgeismen herefter var afdebatteret pa hojskolen, eller betyder det tvaertimod, at den var optaget som et led i den daglige undervisning? Deter kildemaessigt et vanskeligt problem! men en klarlaegning er vigtig, fordi hojskolens pavirkning maske kan vaere forklaringen pa de dygtige ledere, bevaegelsen fik efter arhundredskiftet.

Man ma forst gore sig klart, hvordan undervisningen foregik pa en

---

12. Roar Skovmand, s. 331, 356 f, 371 fog 387. Desuden Ricard Andersen: Hojskolens klassiske kritikere i »HoJskolen til debat«, red. af Joh. Rosendahl. Kbh. 1961.

hojskole. Karakteristisk var foredragets centrale placering; men undervisningsformenvar dog ingenlunde en ensidig pavirkning fra laerer til elev. Hojskoleforstander Gronvald Nielsen, Vestbirk, siger saledes, at »det horer nemlig med til hojskolens andsfrihed, at man sporger sig frem, nar der er noget, man ikke forstar; en stor del af vor undervisning er samtale mellem laerere og laerlinge, og deter laereren en glaede, nar hans laerlinge begynder at kunne sporge eller sige imod« 13. Samtalens, diskussionens, led i undervisningen er vigtig, nar man vil klargore, om tidens problemerbehandles, for denne form bevirkede, at eleverne automatisk fik en storre indflydelse pa undervisningens indhold, idet de kunne dreje samtalen i en bestemt retning.

Endvidere ma man vaere opmaerksom pa hojskolelaerernes frie stilling og ofte staerkt engagerede undervisning. Elevernes alder og dette, at de var kommet til skolen af egen fri vilje, bevirkede, at der ikke blev stillet de samme krav om en orientering i et fast defineret stofomrade som i underskolen. Valdemar Bennike, lserer ved Vallekilde Hojskole, udtrykker det saledes, at »det, der er styrken i hojskolens undervisning, er, at laererne giver sig selv, meddeler det andelige liv de lever, sa helt og fuldt og fortroligt som muligt til de unge. Og er laereren da selv sa optaget af Karl Marx', Henry Georges, Tolstoys eller Krapotkins tankegang, at de . . . har uddannet og uddybet hans anskuelse af det hoje og dybe i menneskelivet, da kan han selvfolgelig ikke lade vaere med at tale til de unge om dem« 14.

Deter abenlyst, at eventuelle georgeistiske laerere havde rige mulighederfor at bringe deres hjertesag pa bane under en sadan skoleform, og den folgende rundtur til en raekke kendte hojskoler vil vise, at der faktisk sad en del georgeister som laerere rundt omkring i landet, og det endog pa nogle af de storste og mest betydningsfulde hojskoler. Sandsynligvisvar der mange flere, end deter muligt at se nu, for efterhanden som man kom frem i 1890'erne, var der en vis fare for nedgang i elevbesoget,hvis la^rerne agiterede alt for ivrigt for georgismen. »Det kan ikke naegtes, at der har vist sig en vis omtalelighed blandt besidderne eller brugerne af jorden over for fremhaevelsen af samfundets part i jordretten.Og det har fort til, at hojskolemaend, der uden at gore nogen roverkule af deres hjerte, offentligt slog til lyd for denne jordrets praktiske indforelse efter Henry Georges tanker, kom til at maerke folgerne deraf i en begraensning af elevflokken, der ikke stod i forhold til, hvad de i ovrigtsad

---

13. Aarhus Folkeblad 1890, 19. juni.

14. Hojskolebladet 1902, sp. 14.

rigtsadinde med« 15. Disse udtalelser af forstander Anders Vedel, Krabbesholm,er sandsynligvis korrekte. Ganske vist er der ikke sporet eksemplerpa nedgang i elevbesoget pa grund af en georgeistisk laerer, men Kristen A. Lange gor i sin bog om Gronvald Nielsen opmaerksom pa, at skont denne vedblev at vsere sin ungdoms ideal, Henry George, tro, mente han for sin skoles skyld at matte holde sig i baggrunden, nar det gjaldt at agitere derfor, og i sine senere ar talte han mindre og mindre derom IC. Ganske den samme indstilling havde forstander Axel Axelsen, Sailing Hojskole, der havde vseret ordstyrer ved det forste George-stsevne i Danmark i 1889. Han gjorde straks indsigelse, da han, som ordstyrer i en politisk diskussion i Jebjerg, blev betegnet som det radikale partis forer. »Det kan jeg nemlig umulig vaere, thi aldrig har nogen hort mig holde et politisk foredrag, og aldrig er jeg optradt i nogen politisk stilling.Jeg er i det hele taget ikke politiker jeg er udelukkende skolemand«17.

Selv om hojskolel3ererne altsa matte udvise en vis forsigtighed udadtil, var der frit spillerum pa selve skolen, hvis eleverne opfordrede til diskussion om sager som f. eks. georgeismen, og det skal nu vises, pa hvor mange hojskoler en georgeist underviste i disse ar, hvor georgeismen ikke udadtil spillede nogen rolle.

Storst betydning for georgeismen fik Valdemar Bennikes virksomhed i Vallekilde, fordi denne hojskole i 1890'erne var en af de mest besogte i Danmark med undertiden over 300 elever i et enkelt skolear (sommer - og vintesrkole) 18. Valdemar Bennike var blevet ansat pa. skolen i 1878. I begyndelsen var hans fag jordbeskrivelse og retsskrivning; men efter fa ars forlob overtog han regneundervisningen og overgav retsskrivningentil en anden. Han var blevet bekendt med Henry Georges tanker ved at overvaere Ullmanns foredrag pa efter arsmodet i Mellerup i 1887, og tankeme greb ham straks stserkt og bevarede sin tiltraekningskraft pa ham resten af livet. Bennike erklaerer selv, at Henry Georges grundtanke »er blevet den rode trad, der holder mit undervisningsfag sammen og giver noglen til forstaelsen af sa uhyre meget i folkelivet trindt om i alle jordens lande« 19. Og skolens forstander, Povl Hansen, fortseller om Bennike, at nar han i jordbeskrivelsen naede til Amerika, sogte han

---

15. Grundskyld 1934, s. 68.

16. Kr. A. Lange, s. 137 ff.

17. Skive Folkeblad 1891, 25. sept,

18. Arsskriftet »Fra Vallekilde Folkehojskole« 1894-1905.

19. Valdemar Bennikes barndomsminder i »Fra Vallekilde Folkehojskole« 1905, s. 56 ff.

meget snart Henry George op, »og det kunne da vare en god stund, inden han derfra gik til det nseste punkt pa dagsordenen«. I elevflokken gik det ofte saledes, at tilhorerne deltes i to staerkt modsatte, stridende lejre, og modsaetningen kunne undertiden blive sa skarp, at forstanderen pa et tidspunkt frygtede for, om kammeratskabet kunne tale det, og han droftede det med Bennike. Denne naerede ikke en sadan frygt, idet han pastod, at det han talte om ikke var politik, men en pavisning af »de livets store grundlove, som Gud havde givet os«, ja, han satte endog sin stilling ved skolen i:nd for denne sag: »Den sag ma jeg i skolen have lov til at tale om og arbejde for; thi den er for mig blevet et kabinetssporgsmal;med denne frihed i min virksomhed star og falder jeg som laerer ved Vallekilde folkehojskole,« skal han have sagt ifolge Povl Hansen, der tilfojer, at »selvfolgelig« fik Bennike lov til at fortsaette arbejdetfor den sag, han tillagde sa stor vasrdi²⁰. Valdemar Bennikes indsatsfor georgeismen i disse ar, hvor der ellers foregik sa lidt, ma derfor ikke undervurderes, isa^r ma man i denne forbindelse laegge maerke til, at Vallekilde Hojskole er en af de danske skoler, hvor fremmodeprocentenaf husmandsborn var hoj. Beregnet for samtlige hojskoler i landet udgjorde husmandsbornene i 1890-91 og i 1900-01 henholdsvis 21 % og 24 % af det samlede elevtal, medens husmandsbornene pa Vallekilde i gennemsnit i perioden 1894-1900 udgjorde 35 % af det samlede elevtal21. I det hele taget ma man, nar man skal forklare, at husmandsbevaegelsensenere tager georgeismen pa sit program, vaere opmaerksom pa husmaendenes forholdsvis staerke tilknytning til bestemte danske hojskoler,hvor der i reglen kan pavises tilstedevaerelsen af en georgeistisk lasrer.

Et arbejde af tilsvarende omfang blev udovet af Jakob E. Lange pa Dalum Landbrugsskole. Hans arbejdsbetingelser var dog, set fra et georgeistisksynspunkt, ringere end Bennikes, fordi de fleste elever kom fra de store garde. Alligevel fik hans undervisning stor betydning for den del af elevskaren, der var lydhore for hans synspunkter, bl. a. naevner Bertel Dahlgard, den senere radikale minister, at »han var den forste ungdomslaerer, der ved sin personlighed fik blivende betydning for mig« 22. Han horte ikke til den slags laerere, der en hel vinter var midtpunktetfor elevernes kritiklose forgudelse, snarere forargede han ved at

---

20. Povl Hansen: Valdemar Bennike i »Fra Vallekilde Folkehojskole« 1924, s. 62 f. 56 ff.

21. Stat. Med. 4. R. 23, 1907.

22. Grundskyld 1942, s. 9 f.

sige sin mening usminket, og den bevaegelse, han skabte pa skolen, gik lige sa hyppigt imod hans egne anskuelser som med dem. Grundlaget for Langes undervisning i socialokonomi var nok Henry Georges grundsyn;men efterhanden som han fik tilrettelagt undervisningen nojere, tradte de historiske perspektiver mere og mere i forgrunden, hvilket ogsa kan ses i de senere udgaver af socialokonomilaerebogen; dette bevirkede sikkert, at hans undervisning fik noget lettere ved at blive akcepteret.

Pa Vestbirk Hojskole var der gode muligheder for georgeismen, idet skolens forstander fra 1886-1920, Gronvald Nielsen, som nsevnt blev grebet af georgeismen, allerede da Ullmann besogte skolen i 1887, og lederen af handvaerkerafdelingen fra 1886, arkitekt Anton Hansen, ogsa var georgeist. I hvert fald var han i 1906 formand for den lokale Henry George Forening. Deter tidligere naevnt, at Gronvald Nielsen, skont han var en af landets flittigste foredragsholdere, for sin skoles skyld ikke holdt offentlige georgeistiske foredrag. At han gerne sa georgeismen behandlet pa skolen, fremgar imidlertid af en mindeartikel om Gronvald Nielsen af den senere meget ivrige georgeist Kr. Kolding. Da denne skulle vaere laerer i samfundskundskab pa skolen, udtrykte han sin angst derfor over for Gronvald Nielsen, da han aldrig havde laest dette fag; men Gronvald Nielsen trostede ham med, at det gik nok, og opfordrede ham til at tage fat pa Henry George. Kr. Kolding laeste derefter for forste gang Henry George, og dennes grundsyn kom for fremtiden til at praege hans hojskolegerning 23.

Ogsa Dalbyneder Hojskole havde en georgeistisk indstillet forstander, idet en af de georgeistiske pionerer, C. C. Egens, ledede skolen indtil 1898, da han solgte den til forfatteren og hojskolemanden Marius Moller. De to ledede derefter skolen i fsellesskab, idet Egens fortsatte som medforstander indtil 1918. Dalbyneder Hojskole var en af tidens mange sma hojskoler, hvor det arlige elevbesog la omkring 50, og som hovedsagelig daskkede den lokale egn. Det ma formodes, at skolen hele tiden har vaeret aben for en georgeistisk diskussion, idet C. C. Egens vanned bade i den tidligere og den senere George-bevaegelse.

Pa Sailing Hojskole var Axel Axelsen forstander fra 1884-1906. Det vides ikke, om Axelsen onskede, at georgeismen vandt indpas pa skolen; men han var i hvert fald selv en ivrig georgeist, der havde staet som medindbyder ved de forste staevner i 1889 og 1890, og deter sandsynligt,at han ogsa stillede sig positivt til, at eleverne blev orienterede herom,

---

23. Avisudklip fra Gronvald Nielsens arkiv (RA), A8 udateret.

idet Fernando Linderberg allerede i 1889 holdt to foredrag pa skolen
om Henry George. Endvidere var den socialt interesserede grundtvigske
praest Kr. Glud i Jebjerg tilknyttet skolen 24.

I 1893 blev N. Nielsen forstander for Jandrup Hojskole ved Varde. Forstander Nielsen var til stede ved et George-stsevne i Arhus i 1894 og forsvarede under diskussionen kraftigt georgeismen over for Fernando Linderbergs indlaeg for socialismen. Det var samme N. Nielsen, der i 1890 udgav den georgeistisk praegede bog »Sociale stromninger i nutiden«. Da N. Nielsen overtog skolen i 1893, var den inde i en krise, hvad elevtilgangen angiir; men i 1890'erne blev skolen dog stabiliseret, selv om den stadig horte til de mindste i landet.

I aret 1900 blev Harald Balslev medbestyrer for Übberup Hojskole, der altsa dermed blev en af hojskolerne med en georgeistisk forstander. Harald Balslev karakteriseres af Lange, som »den af mine jaevnaldrende venner, der bedst forstod og delte mit af Henry George praegede samfundssyn« 25.

Med Balslev harder altsa i denne periode siddet fern georgeister som forstandere for danske hojskoler foruden de to georgeistiske laerere, Valdemar Bennike i Vallekilde og Jakob E. Lange i Dalum. Desuden kan naevnes en raekke andre skoler, hvor der var muligheder for tankernes indtraengen. Vigtigst er det her, at forstander Holger Begtrup, Frederiksborg, »var sympatisk stemt« over for Henry George, selv om han aldrig egentlig tilsluttede sig hans tanker, men efterhanden blev Lange fast gsest som foredragsholder pa hans vinterskole, og dette er vigtigt, fordi Frederiksborg Hojskole fra 1905, hvor der haves tal for elevbesoget, til 1910 rangerer sammen med Vestbirk og Vallekilde og Askov som de eneste hojskoler med et arligt elevbesog pa rnellem 300 og 400 26.

Af andre hojskoleforstandere kan naevnes Jens Nielsen, der var forstander for Klank Hojskole i Arhus amt, og som ifolge Kr. Kolding var georgeist 27. Han har ikke deltaget i den offentlige debat om sagen, men var i 1906 formand for Klank-kredsen af Henry George Foreningen. Han blev i 1910 forstander for Borris Landbrugsskole.

Hojskoleforstander Kristensen-Randers i Ollerup ved Svendborg stillede
sig ogsa positivt. I 1890 udtalte han ganske vist, at han ikke var Georgetilhaengeri
den forstand, at han turde patage sig at forsvare hans system,»men

---

24. Skive Folkeblad 1894, 13. okt.

25. Lange: Erindringer, s. 100.

26. Stat. Med. 4. R. 23 og 4. R. 39.

27. Kr. Kolding, s. 52.

stem,»menjeg kan tilfoje, at hans tanker mere og mere giver mig den
anelse: her er stedet, her skal der springes« 28.

Nar man tillige betaenker, at valgmenighedspraest Vilh. Mailing, Odder, der var blandt indbyderne til George-stsevnet i 1894, var laerer ved Odder Hojskole, og at Ullmann i realiteten kom og holdt foredrag pa Vra Hojskole mindst en gang om aret, ma man regne med, at der var rige muligheder for unge mennesker, der var optaget af georgeismen, til at komme pa en hojskole, hvor disse tanker kunne uddybes. Det forekommer utaenkeligt, at en George-venlig laerer ikke greb chancen til at fa en diskussion i gang, hvis der blot var en enkelt elev, der bragte tanker pa bane.

Til slut skal det undersoges, om den forende hojskole, Askov, havde aendret sin stilling. En undersogelse af arsskrifterne for disse ar viser, at man ikke pa efterarsmoder eller lignende behandler de sociale problemer. Deter tidligere nsevnt, at forstander Ludvig Schroder havde vist en vis interesse for samfundsproblemerne; men man ma give Askov Hojskoles historiker, Hans Lund, ret, nar han siger, at denne interesse vaesentlig var af filantropisk art; og det samme gjaldt de ovrige laerere; der var ingen af dem, der gik ind for en bestemt losning af disse problemer. og de tog dem ikke gerne op i det daglige arbejde 29.

Dette, at man ikke tog samfundsproblemerne op i undervisningen, bevirkede, at de private diskussionsklubber florerede som under Aakjsers besog. Martin Andersen Nexo, der var pa skolen fra november 1891 til april 1893, naevner en sadan kreds pa en halv snes stykker, der samledes til debatter hos hinanden. Skolen var ikke glad for dette, specielt var man bange for, at de skulle tage kristendommen op til droftelse; men det, de droftede mest ivrigt, var ifolge Andersen Nexo socialismen, som, selv om den var lagt grundigt for had pa landet, abenbart alligevel har pirret yed bondesonnernes videbegaerlighed. Nexo nsevner ikke, om man har diskuteret georgeisme pa disse diskussionsaftener, men skridtet dertil var naerliggende 30.

Derimod ved vi, at man i en tilsvarende diskussionsklub i 1895-96 diskuterede Henry George. I klubben var nemlig den senere formand for Henry George Foreningen, senere grosserer J. L. Bjorner. Den bestod mest af byfolk og blev ledet af den senere handelsminister og redaktor ved den socialdemokratiske presse C. N. Hauge. Klubben, der kaldtes »Jakobiner-klubben«, var kommet i stand, fordi »politik, for ikke at

---

28. »Programmet« 1890, 25. nov.

29. Lund, s. 284.

30. Andersen Nexo, s. 27 ff.

tale om socialokonomi. (var) en lukket bog pa hojskolen«. Pa ciisse privatemoder diskuterede man bl. a. Henry George, som J. L. Bjorner ikke havde hort om f0r³¹. Saledes blev det paradoksalt nok pa Askov Hojskole, at en af det 20. arhundredes mest fremtraedende georgeister stiftede bekendtskab med tankerne.

Meget tyder altsa pa, at Jakob E. Lange har ret, nar han om Ludvig Schroder siger, at »den luft, hvormed han omgav Askov, var noget indestaengt. Hvad der ikke bar Askovstempel var uden interesse, og alle staerke stromninger udefra ledtes omhyggeligt udenom«. Navnlig er han utilfreds med, at Henry Georges tanker afvistes og erstattedes af »social oplysning« om Danmarks nseringsveje, levnedsskildringer af storkobmaend o. 1. »Hvad en mere vovemodig ungdom matte betragte som h0 for grses, om ikke som stene for brod« 32.

Alt i alt ma man, nar bortses fra Askov, tale om en staerk georgeistisk tilknytning til hojskolen ogsa i 1890'erne, specielt set i forhold til den indflydelse andre af tidens sociale bevaegelser opnaede her, f. eks. socialismen. I det folgende skal der forsoges en vurdering af de forklaringer, der i tidens 10b er givet pa dette faenomen.

Fra georgeistisk side er der en forklaring, der naesten er blevet en standardforklaring, nemlig det andelige slaegtskab mellem Grundtvig og Henry George. Ullmanns foredrag matte »naesten naturnodvendigt vaekke genklang i hojskolekreclse . . . Det var jo faktisk laerefaderen Grundtvigs egne tanker, uddybet og fort ud i nutidslivet,« pastod saledes Jakob E. Lange 33.

Pa det mere generelle plan er der det lighedspunkt, at de begge forkyndtefrihedens betydning; men georgeisterne peger ogsa pa udtalelser, Grundtvig har fremsat ved flere lejligheder om sit syn pa ejendomsretten.Det citat, der oftesit bruges af georgeisterne, stammer fra en artikel »Herremaend og bonde:r i Danmark«, som kom i tidsskriftet Danskeren den 1. September 1849. Baggrunden var forhandlingerne om faestes overgangtil selveje, og Grundtvigs indlseg drejede sig bl. a. om, hvem der havde ejendomsret til faestejorden, godsejeren eller faestebonden. I denne forbindelse hedder det bl. a.: »Deter nemlig ikke blot altid übilligt, altsa i grunden uretfaerdigt, at jorden, som vi alle skal leve af, falder i nogle fa rigmaends eller herremaends haender, sa hele det ovrige folk ma leve af handen i munden; men deter tillige nuomstunder, som man ser i andre lande rent odelaeggende . . .« og senere hedder det: »Man gar

---

31. Bjorner, s. 25 t

32. Lange: Erindringer, s. 99 f.

33. Lange: Erindringer, s. 204.

nemlig ud fra to forudsaetninger, som er lige falske og lige fordaervelige, det ene, at det kan vaere det samme, hvem der ejer jorden, nar den blot er fri ejendom og skal ikke bortfasstes, og den anden, at hvem der har lovligtinglaest skode pa et jordbrug, har ogsa fuld ejendomsret derover, om sa end hele folket, pa nogle fa herremaend naer, derved berovedes deresfaedreland.

Begge dele er grundfalske og fordaervelige, thi ethvert folk er sit fsedrelands grundejer ... og kan aldrig retsmaessig ved nogen lov tabe sin ejendomsret, sa deter kun nytten og brugen af jorden, der retsmsessig kan fordeles ved landsloven og blive genstand for kob og salg.« Til sidst det ofte citerede: »Hvad juristerne kalder fuld ejendomsret, som man kan have over sine penge, sine klaeder og sit boskab, det har ingen selv over sit hus og ingen uden hele folket over jorden.« Citaterne er her bragt mere udforligt end normalt, for at de skal kunne ses i deres sammenhseng, som de sa ofte er blevet losrevet fra.

Sporger man nu, om Grundtvig var georgeist, ma svaret selvfolgelig blive et nej, hvad georgeisten Kr. Kolding ogsa ma mene, nar han siger, at Grundtvig ikke tog skridtet fuldt ud og gjorde opmserksom pa, hvorledes folkets ejendomsret til jorden kunne forenes med den besiddelsesform, der var i den vestlige verden, et problem, som han mener blev Iost af George 34. At der imidlertid er et vist slsegtskab med den tankegang, der ligger til grund for georgeismen, f. eks. i synet pa ejendomsretten, kan ikke naegtes; men derfra og til at have pavist, at Grundtvigs udtalelser var baggrunden for georgeismens tilknytning til hojskolen er et langt stykke, for der er ikke fundet vidnesbyrd om, at man overhovedet har vaeret opmaerksom pa denne lighed i 1890'erne. Citatet bliver forst almindeligt benyttet, efter at det har vaeret bragt i en pjece, udgivet af Henry George Foreningen efter arhundredskiftet.

Deter derfor ikke saerlig sandsynligt, at Grundtvigs syn pa ejendomsretten, selv om det stemmer overens med Georges, har vaeret en saerlig vigtig baggrund for den tidlige georgeismes forbindelse med hojskolen, storre betydning har det nok haft, at Grundtvigs syn pa friheden deltes af George. Han stod derfor hele anden i hojskolen naermere end f. eks. Karl Marx.

Ogsa folk fra hojskolens egen kreds har udtalt sig om dette problem. Hojskoleforstander Anders Vedel, Krabbesholm, mener ikke, at dette tilhorsforholder sa underligt, »thi Henry Georges samfundssyn indeholder den forening af personlig frihed og social forpligtelse, som enhver, der

---

34. Kolding, s. 39.

vil tale til ungdom i Norden om folkeligt liv, uundgaeligt ma stile efter«. Og hojskoleforstander Uffe Grosen, Vallekilde, inener, at det, der greb mange, var, at »Henry Georges hele kamp var baret af et stserkt etisk syn« 35. Man kan maske nok ikke betragte hverken Anders Vedel eller Uffe Grosen som helt neutrale iagttagere, idet Vedel var naert knyttet til George-bevajgelsen, og Uffe Grosen sa at sige var vokset op med georgeismen, idet hans fader, husmand Jens Grosen, Ega, vanned blandt de forste pionerer for sagen. Der er dog grund til at tro, at deres forklaringerdaekker en del af sandheden pa grund af deres store kendskab til bade hojskolemiljoet og til georgeismens livssyn. Samrne forudsaetninger havde sadan set Kr. Kolding, der ogsa havde kontakt med begge lejre, og interessant er hans pastand om, at det isaer la hojskolens historikere nser at studere Henry George, bade fordi han paviste fejlene i den Malthus- Darwinske laere, at kampen for tilvaerelsen er en livsnodvendighed for menneskene, og fordi han fastslog, at Marx havde uret i den pastand, at menneskenes onsker om materielle goder bestemmer den historiske udvikling. Kolding har uden tvivl ret i, at enhver form for marxistisk historieskrivning la datidens hojskole uendeligt fjernt, og det kan ikke udelukkes, at bevaeggrunden for nogle hojskolefolks beskaeftigelse med George var, at man her sa et kserkomment alternativ til Marx, yderligere var det i denne forbindelse et plus ved George, set med en grundtvigianskhojskolemands ojne, at Georges boger i modsastning til Marx' var skrevet ud fra en afgjort kristen grundindstilling, og at hans system kunne indpasses i datidens samfund uden nogen egentlig revolution.

At sa mange valgte Georges losning, haenger nok bl. a. sammen med de naevnte forhold, men sandsynligvis ogsa med noget rent stilistisk og paedagogisk.Deter et gennemgaende traek, at George selv af sine kritikere roses for sin klare fremstillingsmade. Allerede Ernst Brandes fremhaevede dette i sin anmeldelse fra 1886 ved at bruge det billede, at George skrev som en fransk forfatter, medens Marx skrev som en tysk professor, og J. L. Bjorner er af ganske samme opfattelse: »Denne enkelhed i fremstillingsmadener det, man sa dybt savner hos Marx« 36. Blandt anmelderne af Langes oversaettelse i 1905 var den storste autoritet nationalokonomenL. V. Birck, der i en ellers kritisk artikel fremhaevede Georges samfundskaarlighed, hans evne til at holde en ide fast, hans kritiske og agitatoristiske evne, men ogsa hans ensidighed og mangel pa logisk skarphed; men »hvor bogen har sin vaerdi, er i dens dramatiske sprog,

---

35. Grundskyld 1934, s. 68 og Danmarks Folkehojskoler 1944, s. 147 f.

36. Politiken 1886. 26. april, og Bjorner, s. 181.

den hjertevarme, der gennemstrommer den.« Og Berlingske Tidende er
nsesten betasnkelig ved Georges fremstillingsevne: »Vaerket fremtraeder
endog ligesom i flatteret form, hvilket naesten rummer en fare« 37.

Pa grund af det enkle sprog og de mange eksempler fra dagliglivet var »Fremskridt og Fattigdom« i modssetning til de fleste socialokonomiske vaerker anvendelig i undervisningen pa en hojskole og var i hvert fald et godt udgangspunkt for en diskussion.

Endelig kan det tsenkes, at Henry Georges mangel pa faglig okonomisk uddannelse kan have tiltalt en og anden forfaengelig hojskolelaerer, der maske selv var i samme situation. Manglen af en akademisk grad kan i hvert fald naeppe betragtes som et handicap i forholdet til hojskolen.

En faktor, som man hidtil ikke har vaeret opmaerksom pa, er den tilsyneladende sammenhaeng, der er mellem hojskoler, hvor der underviste en georgeist, og en stor besogsprocent af husmandsborn. I 1890'erne kendes dog foruden Vallekilde kun tallene for Vra Hojskole, og begge steder er det en forholdsvis stor procentdel af eleverne, der kom fra husmandshjem (hhv. 36,8 % i Vra og 35 % i Vallekilde, mod det normale landsgennemsnit 21 %).

Tager man imidlertid de hojskoler, der tidligere er naevnt, fordi de havde en georgeistisk indstillet lserer, og undersoger husmandsbesoget i 1904 og 1905, da tallene forste gang offentliggjordes, ses det af hosstaende tabel, at hvis man beregner tallet for alle 9 hojskoler, bliver husmandsbornenes fremmodeprocent 26,3, men hvis man kun medregner de mest »sikre« georgeistiske skoler (de 6 forstnsevnte) 33 %.

---

37. Nationaltidende 1905, 16. nov., Berlingske Tidende 1905, 8. dec.

Sammenlignet med tallet beregnet for samtlige hojskoler i disse ar (24%), er der altsa storre husmandsbesog pa de valgte hojskoler³⁸. Tendensen er sa tydelig, at man kan regne med nogenlunde det samme billede i 1890'erne, hvad i hvert fald de to stikprover ogsa viser. Deter da naerliggende at se en sammenhaeng mellem disse mere socialt interesserede hojskolers husmandsbesog og husmandsbevaegelsens senere tilslutning til georgeismen. Impulsen kan vaere kommet fra hojskolen.

Status ved det nye århundredes første årti

Det forste tiar af det nye arhundrede kan naesten kaldes georgeismens blomstringstid i Danmark. Pludselig voksede bevaegelsen frem igen med stiftelsen af egen forening i 1902 og en vis politisk indflydelse gennem husmandsbevaegelsen og Det radikale Venstre. Dette kan ikke udelukkende forklares som en folge af gunstige politiske og sociale betingelser i samtidens Danmark, der ma have vaeret en bagved liggende kraft, og deter naerliggende at bringe hojskolen ind i denne sammenhaeng. Dette, at sa forholdsvis mange hojskolelaerere sluttede sig til tankerne, bevirkede, at de i virkeligheden allerede var bekendte i vide kredse, da betingelserne pludselig, bl. a. som folge af skattelovsforslaget i 1901, blev sa gunstige, og hojskolerne bakkede sagen op; aldrig havde interessen for georgeismen vaeret storre, hvilket kan ses af de »folketingsvalg«, man omkring 1905 begyndte at afholde pa hojskolerne, ja, ogsa Askov lukkede nu georgeismen ind. Det forste »valg«, der holdtes der, var netop bemaerkelsesvaerdigt, fordi georgeisterne opstillede deres egen liste med den senere minister Bertel Dahlgaard som spidskandidat; han opstillede ogsa det naeste ar og fik begge gange en stor andel af stemmerne, hvad der fik mange til skammeligt at pasta, at han havde kobt pigernes stemmer for napoleonskager! Tallene for aret 1908, hvor man ikke kan give personen Bertel Dahlgaard skylden for georgeistemes andel i stemmerne, eftersom han var rejst fra skolen, er imidlertid lige sa bemaerkelsesvaerdige: Venstre 90, Georgeisterne 63, Socialdemokraterne 42, Radikale 31 og Hojre 14 39.

Dog - georgeismen opnaede aldrig sa stor tilslutning i Danmark, at
man kan tale om en folkebevaegelse, den naede ikke i de forste 30 ar
af dens historie op pa mere end ca. 2.000 organiserede medlemmer.

---

38. Stat. Med. 4. R. 23, 1907.

39. Bertel Dahlgaard, s. 14 f. og Hans Lund, s. 313.

Men det gennemgaende traek i hele perioden er tilslutningen fra en kreds
af idealistisk sindede hojskolefolk, som ogsa holdt liv i tankeme i de ar
i 1890'erne, hvor der ellers var stille om bevaegelsen.

For at blive i Ernst Brandes terminologi kan man altsa sige, at forste omgang af kampen mellem georgeismen og marxismen om hojskolens gunst blev vundet stort af »den franske forfatter«, til gengseld tyder vore dages ungdomsopror pa, at anden omgang er vundet klart af »den tyske professor*.

Litteratur:

J. L. Bjorner: Dagvserk, 1939.

Bertel Dahlgaard: Kamp og samarbejde. 1964

Jakob E. Lange: Erindringer fra halvfjerdsindstyve ar. 1938.

H. Rosendal: Danmarks folkeb.ojskoler og landbrugsskoler. 1894.

Anders Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske bevaegelse. 1957.

Desuden en raekke boger, aviser og hojskolearsskrifter, hvor der ma henvises til
noterne.