Ole Feldbæk: Dansk neutralitetspolitik under krigen 1778-1783. Studier i regeringens prioritering af politiske og økonomiske interesser. (Københavns Universitets Institut for okonomisk Historie, publikation nr. 2, Gad, 1971). 212 s.

I slutningen af 1770'erne trak det for alvor op til endnu en styrkeprove mellem England og Frankrig. Anledningen var De nordamerikanske Koloniers brud med moderlandet i 1776, men de vaesentlige arsager la som bekendt langt dybere. Freden i Paris 1763 havde ikke resulteret i en endelig afklaring af forholdet mellem de to vestmagter, og den efterfolgende tid fik naermest karakter af en vabenstilstandsperiode. Denne bragtes til ophor i februar 1778 ved Frankrigs anerkendelse af De forenede

Skont Danmark-Norge allerede fra efteraret 1775 havde mattet tage hensyn til striden mellem England og dets nordamerikanske kolonier, blev det dog Frankrigs indtraeden i krigen, der for alvor skabte problemer for landets handel og skibsfart.

At dobbeltmonarkiet matte fastholde sin tidligere neutralitet var givet, men hermed fulgte ogsa den traditionelle neutralitetspolitiks dilemma: en noje overholdt neutralitet, der sikrede landet mod at blive inddraget i krigen, ville saette snsevre graenser for dets udnyttelse af krigskonjunkturerne, ja i visse tilfaelde endog stille det endnu ringere i det internationale handels- og fragtsamkvem, end tilfaeldet var i fredstid. Deter dette dilemma og den dansk-norske regerings forsog pa at Iose det i perioden 1778-1783, dr. Feldbaek har sat sig som mal at belyse med den foreliggende bog.

Forfatteren, der har disponeret sit stof pa en overordentlig klar og paedagogisk made, gor i kapitel I rede for materiale, definitioner og mal. Som det fremgar af bogens undertitel, er det regeringens prioritering af de okonomiske og politiske interesser, der har Feldbaeks opmaerksomhed. Den afgraensning, der ligger heri, og den ret skarpe skelnen mellem de to grupper af interesser rummer en risiko for, at ikke alle relevante aspekter kommer i betragtning, og at sammenhaengen mellem dem til en vis grad overses. Forfatteren er ingenlunde blind for faren ved en opdeling i politiske og okonomiske interesser, men han finder dog metoden acceptabel under forudsaetning af, at den anvendes med »varsomhed«. Det bor da ogsa med det samme slas fast, at betaenkeligheden ved den ovenfor skitserede metode svinder ved laesningen af bogens ovrige kapitler, idet forfatteren bade formar at drage andre sider end de rent okonomiske og politiske ind i sin behandling af dobbeltmonarkiets forhold til udlandet (isaer retsaspectet) og at binde de diplomatiske og okonomiske aspekter sammen pa en overbevisende made.

Nar deter lykkedes Feldbaek trods det centrale emne og det omfattende materiale at gore bogen sa prisvasrdigkort, skyldes dette forst og fremmest,at han i udstrakt grad nojes med henvisninger i de tilfaelde, hvor der foreligger daskkende behandlingeraf bestemte begivenheder eller aspekter (deter isaer tilfaeldet for den diplomatiske historie, hvor der navnlighenvises til Edvard Holm og Aage Friis). Denne i sig selv udmaerkedefremgangsmade stiller betydeligekrav til laeserens baggrundsviden, et forhold der forekommer at vaere en smule i strid med bogens pasdagogiskesigte. I denne forbindelse er

der grand til at traekke et tilfaelde frem, hvor henvisning efter anmelderensmening ikke er tilstraekkelig; det drejer sig om neutralitetsbegrebet, som Feldbaek behandler i kapitel I.

Det ma indledningsvis siges, at forfatterens redegorelse for neutralitetsbegrebet er imponerende kort og klar i betragtning af, hvor kompliceret et sporgsmal der er tale om; men om den konkrete baggrund: det eksisterende monster af bilaterale traktater, hvori Danmark-Norge var part, gives der ingen oplysninger. (Der havde her isaer vajret behov for en omtale af 1670-traktaten mellem Danmark-Norge og England, idet justeringerne af denne traktats §§ 3 og 16 spillede en afgorende rolle i den dansk-norske regerings forhold til England i den omhandlede periode).

Feldbaek understreger med rette, at forholdet til England var det centrale punkt i Danmark-Norges neutralitetsproblem, men man savner en naermere redegorelse for den forudgaende udvikling af neutralitetsbegrebet. Englands dominerende rolle som somagt stillede nemlig dette land i en afgjort modsaetning til de tendenser, der i 17. og 18. arh. gik i retning af at skabe gunstigere betingelser for den neutrale skibsfart. Medens England formelt - og i mange situationer ogsa i praksis - henholdt sig til Consolato del Mare som gaeldende international soret, sa flere og flere europaeiske stater deres interesse i at fa lagt princippet »free ships, free goods« til grund for det internationale

Denne udvikling fik en vis betydning for den europaeiske handel, for selv om det heller ikke i 18. arh. lykkedes at na frem til en alment accepteret international soret, blev princippet »free ships, free goods« allerede fra midten af 17. arh. i stigende gendegrad lagt til grand for bilaterale traktater (saledes anforer Madariaga, at af 51 traktater indgaet i perioden 1650-1780 var de 36 baseret pa princippet om, at »flaget daekkede ladningen«, medens kun 15 fastholdt Consolato del Mare's bestemmelse om, at fjendtligt gods altid var god prise)^l.

Kontrabandesporgsmalet, der var snaevert knyttet til kravet om »frit skib, fri ladning«, udgjorde endnu et stridspunkt. For England matte det vaere af afgorende betydning, at begrebet kontrabande defineredes sa omfattende som muligt, et synspunkt, der naturligvis var i direkte modstrid med de neutrale staters og de ovrige krigsforende magters interesser.

Ved krigsudbruddet i 1778 bestod der saledes afgorende uoverensstemmelser mellem den dansk-norske og den engelske opfattelse af de neutrale staters rettigheder. Danmark-Norge fremforte fra starten savel det principielle krav om »frit skib, fri ladning« som onsket om en klar og snaever fortolkning af kontrabandebegrebet. Londons kategoriske afvisning af det principielle krav allerede i slutningen af 1778 resulterede imidlertid i, at den dansk-norske regering i praksis lagde dette sporgsmal pa hylden og koncentrerede sine bestraebelser om at opna en acceptabel kontrabandedefinition. De efterfolgende komplicerede forhandlinger herom udgor en vassentlig del af Feldbaeks analyse.

Gennem en omhyggelig behandling af det omfattende kildemateriale belyserforfatteren den dansk-norske regeringsbalancegang over for England.Interessen

---

1. Isabel de Madariaga: »B,ritain, Russia, and the Armed Neutrality of 1780« (New Haven 1962), p. 61, note 12.

land.Interessensamler sig navnlig om de begivenheder i foraret og sommeren1780, der forte til afslutningenaf en kontrabandekonvention med England, umiddelbart for Danmark-Norgematte tiltrsede det vaebnedeneutralitetsforbund. Her kollideredehensynet til sikkerhedspolitikken(dvs. forholdet til Rusland) for alvor med de staerke okonomiske interesser.Feldbaeks analyse af den dansk-norske regerings diplomatiske dobbeltspil ved denne lejlighed er et af de bedste eksempler pa, med hvilkendygtighed og omhu man i Kobenhavnforstod at vurdere den internationalesituation og udnytte den til den yderste graense af det forsvarlige.

Forfatteren konkluderer i kapitel X, at det vasbnede neutralitetsforbund sandsynligvis var mere til skade end til gavn for dobbeltmonarkiet, og at det var via direkte forhandlinger med England, de vaesentligste resultater opnaedes under krigen. Danmark-Norge havde naturligvis ingen okonomisk interesse i en russisk dirigeret neutralitetspolitik, der baserede sig pa principper, England allerede klart havde afvist, en afvisning den dansk-norske regering, som nasvnt, tidligere havde affundet sig med. Tilslutningen til forbundet skete da ogsa alene ud fra sikkerhedspolitiske hensyn.

Nar det i denne periode lykkedes Danmark-Norge at presse stormagten England til sa betydelige indrommelser og derigennem at udnytte konjunkturerne i langt hojere grad, end det havde vaeret tilfaeldet i tidligere krigssituationer, skyldtes det dels Englands isolerede position, dels en fast, men smidig ledelse af den dansk-norske undenrigspolitik, gennemfort trods indre uoverensstemmelser bade blandt personer og kollegier.

Dr. Feldbaek harmed den foreliggende bog leveret en fin og veldokumenteret studie i dansk-norsk neutralitetspolitik i en central periode; man ma habe, at han vil finde lejlighed til at tage neutralitetsproblemet op til en lignende grundig behandling ogsa for andre tidsafsnit.

Bogen afsluttes med en oversigt over udstedte algierske sopas i perioden 1778-1785 samt et kombineret navne- og stedregister, der ogsa daekker det omfattende noteapparat.