Lars hinge: Grdnshandeln i svensk politik under äldre Vasatid. (Bibliotheca Historica Lundensis XXIII, (Gleerup, Lund). 1969. 450 s.

Problematikken i graensehandelen fra slutningen af middelalderen til Kalmarkrigen har for Linges akademiske afhandling kun vaeret behandlet ret sporadisk, enten i forbindelse med afgraensede geografiske omrader, isaer i tilknytning til lokalhistorien, eller i rigshistorisk sammenhaeng for enkelte tidsafsnit, Sturetiden og Karl IXs tid.

Nar dertil kommer, at det hidtil benyttede kildemateriale dels ikke har vaeret intensivt nok udnyttet, og andet materiale, domboger og isaer bodelister, sjaeldent har vaeret inddraget, er det kaerkomment, at Linge har rettet op herpa og tillige har formaet at give en velafbalanceret og velskreven syntetisk skildring af den svenske grsensehandelspolitik, hvad angar landgraenserne til Danmark- Norge.

Forf. har ud fra en bred definition af grsensehandelspolitikken som de politiske skridt, der overhovedet berorer grasnsehandelen, stillet sig det hovedsporgsmal, pa hvilke felter de graensehandelspolitiske foranstaltninger kom til udtryk, og hvad der la. bag disse, for derudfra at diskutere, om den af staten forte politik var udtryk for en principiel opfattelse af handelens skadelighed eller blot burde betragtes som et produkt af saerlige lokale eller tidsbestemte omstaendigheder. Med denne velovervejede problemstilling bag sig har Linge stillet sig som opgave at undersoge, hvilken stilling graensehandelsproblematikken indtog i den svenske politik, bade ud fra en handels- og udenrigspolitisk synsvinkel. Dertil har han givet en fremstilling af hovedtraekkene ogsa i den danske regerings syn pa graensehandelen, hvad den tidligere forskning naesten helt har undladt.

Blot nogle af Linges resultater skal fremhaeves. Han finder med rette,vendt mod den aeldre forskning, at eksportforbudene ikke generelt er udtryk for regeringernes straeben efterat modarbejde graensehandelen. Derimod finder han belasg for, at den svenske regering ofte viste en skarp holdning over for graensehandelen i sine bestraebelser pa at begunstige de svenske byers vaekst. Dette gaelder

ikke mindst Nya Lodose, der som centret i Sveriges andehul mod vest havde regeringens saerlige bevagenhed.Linge har tydeligere end den hidtidigeforskning set sammenhaengen mellem graensehandels- og toldpolitikken.Med oprettelsen af eksporttolden,hvormed man sogte at oge sine statsindkomster, fik svenskerne behov for at hindre graensehandelen, hvilket bl. a. skete ved oprettelsen af en graensetold. Ogsa sikkerhedspolitiskeovervejelser kunne fore til skaerpedebestemmelser om graensehandelen,idet den danske handel i Sverige under kritiske dansk-svenske forhold betragtedes som en sikkerhedsrisiko. Linge kommer ind pa sammenhaengenmellem graensehandels- og udenrigspolitikkenog fremhasver, hvor farligt det kunne vaere for Sverige at foretage radikale indgreb mod graensehandelenunder politiske kriser pa grund af den traktatmaessige frihandelmellem Sverige og Danmark-Norge.Svenskerne gjorde derfor i visse perioder, hvad de kunne, for at hemmeligholdegraensehandelsrestriktioner,sa ner,saman kunne undga danske sanktioner. Da Danmark i reglen havde fordelen af graensehandelen, undrer det ikke, at Sverige ofte sogte at fa aendringer i traktaterne, der kunne indskraenke danskernes handelsrettighederog -fordele i Sverige. Forf. betoner, utvivlsomt med rette, at man ikke ud fra protester fra dansk hold mod svenske forholdsreglerkan drage sikre slutninger derhen, at den svenske graensehandelspolitik gav praktiske resultater. Forordningertil hindring af den for beboerne pa begge sider af graenserne vigtige handel var yderst svaere at fa. gennemforti disse uvejsomme og vidtstraktetrakter og saboteredes med stor succes af disses beboere. Dertil kommer, at disse indskraenkende forordningerofte ordningerofteaf Sverige brugtes mere som midler til at skaerpe politikkenover for Danmark end til at na statsfinansielle mal. De var, sa vidt det ses, ikke uvaesentlige midler i den dansk-svenske magtkamp. Detteforhold, som ikke mindst gjorde sig gaeldende under Karl IX, har Lingedog ikke gjort nok opmaerksom pa.

Forf. konkluderer, at graensehandelspolitikken ikke prasges af storre konsekvens. Den varierede ikke blot lokalt og tidsmaessigt, men ogsa efter den sammenhasng, som den optraeder i. Mens indstillingen til grasnsehandelen pa. det diplomatiske plan var overvejende positiv, var den principielle regeringsindstilling i det hele negativ. Der er imidlertid ikke grund til at opfatte graensehandelen som et af de vigtigere handelspolitiske problemer, papeger Linge, der dermed undgar den faelde, som sa mange falder i, at overdrive deres eget emnes betydning. Ses graensehandelen som et led i den nordiske magtkamp, far den folgelig endnu mindre, i det hele kun ret perifer, betydning. Dette gaelder utvivlsomt ogsa for tiden efter Knaerodfreden, selv om de merkantilistiske ideers fremtraengen nu gav den noget mere plads i beslutningstagernes bevidsthed. Storre betydning fik den dog eksempelvis ikke for de forhandlinger, der fandt sted pa graensemodeti

Tilbage star at onske, at Linge vil fortsaette sine allerede pabegyndte studier over graensehandelspolitikken, saledes at vi ogsa far daekket perioden fra Knaerodfreden til Bromsebro- og Roskildefreden, sa billedet bliver faerdigt. Penslen kan ikke ligge i meget bedre haender.