P. H. Sawyer: The Age of the Vikings. Second Edition. (Edward Arnold, London, 1971). 275 s., xiv tavler.

»The main argument of this book is that the Scandinavian activity of the Viking period is not so much inexplicable as misunderstood«. Saledes indleder Peter Sawyer, der for nylig er blevet professor ved universitetet i Leeds, sin The Age of the Vikings, der udkom forste gang i 1962. Bogen vakte dengang mere opmaerksomhed og diskussion, end deter de fleste videnskabelige vaerker beskaret. Den fik straks en central placering i debatten, og Sawyer tilkommer utvivlsomt en ikke ringe del af aeren for, at vikingetiden i det seneste arti er blevet sa grundigt debatteret, som tilfaeldet har vjeret. Enhver, der har villet ytre sig om emnet, har mattet tage stilling til hans teser, og han har provokeret adskillige til stillingtagen. Det provokerende er et fremtraedende track ved bogen, der frimodigt saetter sporgsmalstegn ved alle de mest veletablerede trossaetninger om vikingetiden, men deter at miskende Sawyer, hvis man tror, provokationen er noget mal i sig selv for ham. Han skal tages gravalvorligt, ogsa hvor han tager fejl.

Sawyer's udgangspunkt er, at han ikke er tilfreds med de hidtidige forklaringer pa vikingetiden, eller rettere med det J'orhold, at ingen har ment at kunne praestere en fyldestgorende rendeforklaring, forst og fremmest pa omfanget af vikingernes togter og kolonisering i Vesteuropa. Han underk aster derfor den hidtidige opfattelse af vikingetiden en sonderlemmende kritik, begynder med at behandle kildegrundlaget og viser, hvorledes misforstaelserne groft set skyldes mangelfuld kildekritik, og derpa soger han at skitsere en ny opfattelse af vikingetidens begivenheder og sammenhaenge. Man kan kort resumere modtagelsen af forsteudgaven saledes, at Sawyer's destruktive arbejde, hans kritik af den hidtidige brug af kilderne og de opfattelser, som denne brug havde resulteret i, stort set vandt anerkendelse og accept, medens hans konstruktive bidrag modtes med mere behersket begejstring. Specielt hans benyttelse af det numismatiske materiale og af det linguistiske stof gav anledning til skarp kritik; Sawyer matte hore for ikke at leve op til sine egne hoje kildekritiske

Den nye udgave afspejler dette forholdret noje. Introduktionen og det mesterlige kapitel om de skriftlige kilder, som man laeser med stigende fornojelse, jo mere ens eget kendskabtil stoffet fordybes, er medtaget uden aendringer, og der er kun ganskeminimale aendringer i kapitlerne om det arkaeologiske kildemateriale og om byer og handel. I de ovrige kapitler har Sawyer taget hensyn til den fremforte kritik og pa mange punkter taget ved laere. Kapitlet om skibene baerer saledes praeg af hans forbedrede kontakter med dansk forskning, og det samme gor behandlingenaf Trelleborgene. Udnyttelsen af montfundene er blevet mere forsigtig,og deter interessant at bemaerke,at den bolinske tolkning af nedlagte skatte som vidnesbyrd om urolige tider og overfald er blevet

suppleret af en anden og ofte mere naerliggende mulighed, nemlig at en del skatte snarest er nedgravet af folk, der forlod deres hjem og ikke vendte tilbage fra deres rejse eller togt. Man kan ande lidt lettet op pa gotlaendernes vegne; maske har de haft det knap sa uroligt, som montfundenehidtil har »vidnet« om. Kapitletom bosaettelserne emu begraensettil bosaettelsen i England, og var det det mest provokerende i 1962, er det nok ogsa her, Sawyer i storst udstraskninghar mattet modificere sine teser og praestere nye argumenter for dem, han vil fastholde. Deter specieltnavneforskerne Kenneth Cameronog Gillian Fellows Jensen, der med deres arbejder (for en del endnu ikke publicerede) har ovet indflydelse pa Sawyer's opfattelse. Den er ikke fundamental aendret, han mener fremdeles, at bosaettelsen alene skyldesrelativt sma haere og har haft et vaesentlig mindre omfang end hidtil antaget, men den fremtraeder nu mere nuanceret og sammenhaengende.

Det afsluttende Survey of the Viking Period er helt nyskrevet, men som i forste udgave er det forsoget pa at give en i det vaesentlige okonomisk forklaring pa. vikingetiden, der er det baerende. Forfatteren opfatter det arabiske solv og i 11. arhundrede specielt Englands rigdom, som han selv har dokumenteret i en mindre afhandling i Transactions of the Royal Historical Society 1965, som de afgorende faktorer.

The Age of the Vikings har hele tiden vaeret en god og inspirerende bog, og man kan med god samvittighed fastsla, at med anden udgave er en god bog blevet bedre. Og alligevel, man kan ikke vaere sa uenig med den reviderede Sawyer som med den originale, og deter skade.