Claus Tiedemann: Die Schiffart des Herzogtums Bremen zur Schwedenzeit (1645-1712). (Selbstverlag des Stader Geschichts- und Heimatvereins, Stade, 1970). 209 s.

Med sin disputats om hertugdommet Bremens skibsf art i svensketiden, 1645 -1712, har den tyske historiker Claus Tiedemann sat sig det mal at belyse den rolle, som skibe, der sejlede under svensk bekvemmelighedsflag, havde i den samlede skibsf art. I 1645 havde svenskerne erobret aerkebispedommet Bremen fra den danske prins Frederik, den senere Frederik 3., og ved freden i Osnabriick i 1648 blev omradet som et verdsligt hertugdomme overgivet til den svenske krone som et len af det tyske rige. Ved tilhorsforholdet til Sverige fik hertugdommets skibsfart senere i arhundredet mulighed for en betydelig opblomstring. Under de engelsk-nederlandske krige 1665-67 og 1672-74, den pfalziske arvefolgekrig 1691-97 og den spanske arvefolgekrig 1701— 10 loste et stort antal fremmede skippere, isaer fra Nederlandene og Emden, borgerskab i hertugdommet, hovedsagelig i byerne Stade og Buxtehude, hvorefter de kunne erhverve svenske sopas og sejle som neutrale under svensk flag.

Claus Tiedemann gennemgar Stade-regeringensmeget lempelige procedureved denne trafik og dens folger,dels for Stade og Buxtehude, dels for Elbmarsken og Wesermarsken. Det naevnes, at den lasteevne, omradetshandelsflade havde, i de bedste ar udgjorde mere end 10 pet. af den samlede »tyske« handelsflades. Og i en raekke bilag bringes resultaterne af en statistisk behandling af sopas, kaemnerregnskaber og toldregnskaber,herunder Et omfangsrigt bilag giver en raekke

data fra godt 1.000 sopas fra StadeogBuxtehudeskippere fra arene 1619 -1711, med oplysninger vedrorende skippere, redere, skibe og rejser. Materialeter hentet i arkiver i Stade, Buxtehude og Stockholm. Danske lokaliteterforekommer vel kun enkeltegange, men en stor del af skibsfartenhavde kontakt med Danmark gennem oresundstolden, og de fleste af skibene sejlede pa. omrader, som Danmark havde naere okonomiske og kulturelle forbindelser med.