Birte Andersen: Adelig opfostring. Adelsbørns opdragelse i Danmark 1536-1660. (Institut for dansk Skolehistorie, Gad, 1971). 167 s.

I betragtning af den dominerende stilling, adelen havde i det danske samfund i 1500- og 1600-arene, politisk og socialt, i administrationen, i kulturlivet, er det af vaesentlig betydning at fa dens opdragelses- og uddannelsesforhold belyst. I bogen »Adelig opfostring« giver cand. mag. Birte Andersen en detaljeret redegorelse for adelige borns opdragelse i Danmark i tidsrummet 1536-1660, adelsvaeldens tid. Kildematerialet er for en vaesentlig del det store antal trykte ligpraedikener, der kendes fra dette tidsrum, og tidens paedagogiske litteratur, men i ovrigt er en omfattende laerdomshistorisk, personalhistorisk og lokalhistorisk litteratur udnyttet.

Forst belyses borneopdragelsens forskellige former: opdragelsen i adelige hjem, hos foraeldre, slaegtninge eller andre standsfaeller, i klostre, hos professorer og ved hoffet og skolegangen i forskellige skoler, katedralog latinskoler, Herlufsholm, Frederiksborg og Soro, og hos private praeceptorer. Opdragelsen i adelige hjem spillede en vaesentlig rolle, og det pavises bl. a., at de foretrukne plejeforaeldre fandtes i foraeldregenerationen, mostre, farbrodre osv., ikke i bedsteforaeldregenerationen, som man har haevdet. Adelsdrenges skolegang i katedral - og latinskoler betegner Birte Andersen som ret almindelig hele perioden igennem, idet hun dog har fundet flere eksempler pa denne skolegang fra det 16. end fra det 17. arhundrede. Af bilag 4, en liste over adelsdrenge i katedral- og latinskolerne, fremgar dog, at der er tale om en vaesentlig forskel pa tiden for og efter 1600, og i virkeligheden kan forholdet ses som yderligere et udtryk for den adelige isolation, der ogsa. afspejles i fundatsen for Soro Akademi 1623 og i adelens forhold til menighed og befolkning i ovrigt.

Efter gennemgangen af borneopdragelsens former folger en skildring af indholdet i opdragelsen og undervisningen, dannelsesreglerne og de forskellige fag for piger og drenge. Hermed belyses ogsa denne eliteklasses hele kultur- og livssyn.

Desvaerre omfatter bogen ikke en behandling af de ofte lange udenlandsrejser,hvormed de 15-20-arige adelsdrenge i almindelighed afsluttedederes

dederesuddannelse. Der foreligger vel allerede flere afhandlinger om dette emne, men ingen tilfredsstillendesamlet behandling. For en forstaelseaf adelens stilling er disse rejser af vaesentlig betydning.

Bogen afsluttes med en raekke vaerdifulde bilag, med opregning af de forskellige adelspersoner under de forskellige opdragelsesformer og skoler og ved hoffet, og nogle tekster med redegorelser for og anvisninger for bestemte personers opdragelse og undervisning. I litteraturlisten har man en nyttig fortegnelse over de ca. 350 dels trykte, dels utrykte ligpraedikener, der er gennemgaet til brug for arbejdet.

Med denne bog om adelig opfostring kommer man ret naer ind pa livet af 1500-1600arene, yderligere fremmet gennem illustrering med talrige adelige barneportraetter. Men adelen udgjorde trods alt kun en del af samfundet. Man kunne onske, at Institut for dansk Skolehistorie ville bringe lignende behandlinger af tidens opdragelse og undervisning af borgerlige og gejstlige born.