Jacob Kronika: Den sidste slesviger og Ulsnæsmordene. (Forlaget Skandia, Flensborg, 1971). 156 s.

Jacog Kronika, tidligere redaktor for Flensborg Avis, kendt bl. a. for sine boger med dagbogsoptegnelser fra 30'ernes og de forste krigsars Berlin, har i det her foreliggende vaerk tegnet et portrait af den saerpraegede nordslesvigske praest Nic. C. Nielsen (1848-1932).

Kronikas interesse for »Den sidste Slesviger«, som Nic. C. Nielsen kaldte sig selv, er ikke af ny dato. I Flensborg, hvor Nic. C. Nielsen tilbragte sit otium, boede forfatteren som ung mand dor om dor med ham og laerte ham personligt at kende. Siden har Kronika gennem mange ar samlet materiale til belysning af »Den sidste Slesviger«s levned, holdt flere foredrag om ham og endelig nu ladet sin optagethed munde ud i den foreliggende bog. Ud over sine personlige indtryk og samtaler med andre, der har kendt Nic. C. Nielsen, har Kronika kunnet bygge pa dennes egne skrifter og efterladte dagbogsoptegnelser.

Nic. C. Nielsen var fodt i Logumkloster i en familie af »dannede helstatsfolk, med staerke tysk-sprogede kulturtendenser, dog ikke pa nogen som heist made »anti-danske««. Han gik i den tvesprogede danske realskole i Flensborg. Efter familiens onske matte han opgive en plan om at udnytte sit sceniske talent til en teateruddannelse i Kobenhavn for i stedet at laese til prasst. Med tysk studentereksamen fra Plon studerede han da teologi ved universiteterne i Leipzig, Berlin og Kiel. Bag sig havde han yderligere, da han i 1872 begyndte sin lange praestegerning i en raekke fortrinsvis nordslesvigske sogne, to begivenheder, der satte dybe skel i hans personlige og religiose udvikling: en dybt tragisk kaerlighedsoplevelse og indtrykkene fra den fransk-tyske krig, som han deltog i som frivillig sanitetssoldat.

Kirkeligt var Nic. C. Nielsen orienteret mod pietisme og indre mission. Med sin forkyndelse gjorde han et stasrkt indtryk pa folk. »Han taender, fordi han selv braender,« sagde man. Som sjaelesorger havde han en sjaelden evne til at pavirke og stotte betraengte mennesker.

Et godt eksempel herpa er hans omvendelse af gerningsm_anden til de i titlen omtalte Ulsnaes-mord. Det drejer sig om et fire-dobbelt drab, begaet i 1922 af en kun 18-arig tjenestekarl i en lille landsby ved Slien. Morderens forhaerdede holdning under retsforhandlingerne foltes af den pensionerede Nic. C. Nielsen som en personlig udfordring. Det lykkedes ham at skaffe sig adgang til den unge mand i tugthuset i Rendsborg og bringe ham til anger og tro.

Intens religiositet optog saledes en naesten altdominerende plads i Nic. C. Nielsens bevidsthed. Hans identifikation med Vorherres rige var sa staerk, at det giver ringe mening, haevder Kronika, at forsoge at placere ham nationalt. I det store og hele naegtede han at tage stilling mellem dansk og tysk og bekendte sig i stedet for til sin hjemstavn, hvad han i sit »Credo« bevidst understregede ved at kalde sig »Den sidste Slesviger«, en karakteristik, Kronika stort set synes at kunne tilslutte sig.

Pa dette punkt opponerer Kronika mod det levnedsbillede, Jens Holdt har tegnet af Nic. C. Nielsen (Sonderjyske Arboger 1958, s. 1 ff.). Sammenfattende har Jens Holdt udtrykt sit standpunkt sadan: »Men han kan alligevel ikke lobe fra, at han netop som slesviger i forbindelse med sin pietistiske og ovrighedstro holdning var og forblev tysk indstillet, selv om folk undertiden i betragtning af hans imodekommenhed over for danske onsker kunne mene, at han i grunden var dansk, som det af og til blev sagt.« (Ibid. s. 24).

Nservaerende anmelder skal ikke her domme de to synspunkter imellem. En stillingtagen vil overvejende vaere bestemt af, hvilke kriterier der anlaegges. Pa den ene side er det, som Kronika papeger, bemaerkelsesvaerdigt, at Nic. C. Nielsen pa trods af sin tyske uddannelse pa en del for ham selv vaesentlige punkter i tilvaerelsen foretrak dansk sprog og dansk skik for tysk. Pa den anden side kan det ikke naegtes, og Kronika forsoger det naturligvis heller ikke, at »Den sidste Slesviger« i flere nationalpolitisk betydningsfulde situationer identificerede sig, om ikke direkte med det tyske folk, sa dog i hvert faid med det tyske kejserrige.

Misvisende er maske til en vis grad betegnelsen »Den sidste Slesviger«. Som slesvigere har man vel navnlig betegnet de dele af landsdelens befolkning, som i de ar, hvor den nationale bekendelse fik greb i flere og flere befolkningslag, i det store og hele endnu ikke havde faet nogen egentlig identifikation med suveraene magter, det vaere sig dennesidige eller hinsidige. Med andre ord, de dele af den slesvigske befolkning, som endnu ikke havde gennemgaet nogen egentlig politisk socialiseringsproces og derfor hverken var blevet mobiliseret til fordel for dansk eller tysk. Men den pavirkning, som ikke eller kun i ringe grad havde naet disse slesvigere, havde Nic. C. Nielsen i fuldt omfang vasret udsat for og maske pa grund af sin intense religiositet til en vis grad modstaet.

Bogen er som de fleste, der er kommet fra Kronikas pen, staerkt subjektiv. Den er skrevet i en for forfatteren karakteristisk, naesten suggestivstil. Gennem denne engageredeskildring af Nic. C. Nielsen, hans

stilling mellem dansk og tysk og ikke mindst hans psykiske udvikling og virke som praest, fores man ikke blot taet ind pa livet af et faengslende graenselandsmenneske, men far ogsa et umiddelbart indtryk af sider af Kronikas egen personlighed.