Bibliografi og Ikonografi 1864. Udgivet af Det kongelige Bibliotek, København, og Det Slesvig-Holstenske Landsbibliotek, Kiel. (Karl Wachholtz Verlag, Neumunster, 1970). 361 s. + 47 tvlr.

Denne dansk-tyske coproduktion i anledning af 100-aret for krigen 1864 har vaeret otte ar undervejs. Indsamlingsarbejdet blev begyndt 1962, og redaktionen blev afsluttet 1965 - idet dog en del publikationer fra 1966 senere er medtaget. Fra dansk side har ledelsen vzeret lagt i haenderne pa

- for bibliografiens vedkommende - afdelingsleder Mogens Haugsted og forstebibliotekar Nils-Henning Jeppesen, Det kgl. Bibliotek, for ikonografien konservator Jesper Engelstoft og forstebibliotekar Bjorn Ochsner, ligeledes KB, fra tysk side henholdsvis professor Olaf Klose og biblioteksreferent Heinz Rautenberg. Endvidere har historikere og biblioteksfolk fungeret som radgivere. I to fortraeffelige indledninger skildrer professorerne Troels Fink og Alexander Scharff de politiske og folkelige forudsaetninger for begivenhederne i 1864.

Bibliografien rummer i over 3.400 titler »med tilnasrmelsesvis fuldstaendighed« alle trykte vaerker m. v., som behandler tiden 13. november 1863 (Novemberforfatningens vedtagelse) til 16. november 1864 (udvekslingen af fredstraktatens ratifikationer), dog kun for savidt de er udsendt i Danmark, Tyskland og ostrig. Fra andre europaeiske lande er stof medtaget i det omfang, det findes pa Statsbiblioteket i Arhus samt KB og SHL. Handskrifter er udeladt og desuden skonlitteratur (hvad der egentlig ville have vseret morsomt at have med), praedikener og avisartikler. Af de to sidste grupper er en del siden kommet i bogform og er sa naturligvis registreret. streret.Det bor fremhaeves, at man fra tysk side har medtaget disputatser (dissertationer), ogsa udtrykte.

Vaerkets virkelige nyindvinding er vel den, at der til bibliografien er fojet en ikonografi. Den fortegner samtlige billeder uanset grafisk teknik (kobberstik, radering, traesnit, fotografi, fotogravure savel som maleri). Datidige billeder er blevet systematisk eftersporet i Danmark, Slesvig-Holsten, Hamborg og Wien. Senere »historiemalerier« er holdt udenfor, selv om graensen er flydende.

Bibliografien er forsynet med et alfabetisk forfatter- og titelregister, ikonografien med et tilsvarende over billedserier, billedtitler, forfattere, forlaeggere, kunstnere, personer, steder, stikord, trykkere samt tidsskrifter og vaerker, fra hvilke billeder er medtaget.

En diskussion om dette pragtvaerk - for et pragtvaerk er det - vil nok vaere halslos gerning med sa mange eksperter som implicerede. Man kunne maske sporge, om sagen er sa megen kraft vaerd. Interessen er nok begrsenset, sa meget mere som vel storsteparten af titlerne i forvejen ikke var utilgaengelige, omend nok spredte. Som et eksempel pa. en emnebibliografi, der bor fa. efterfolgere, er bogen imidlertid fornem. Ikke mindst giver de 47 sider billedtavler et udmaerket indtryk af ikonografiens mangfoldighed.