Institutum Historicum Polonicum Romae: Elementa ad fontium editiones. Res Polonicae ex Archivo Regni Daniae. Vol. XX, II pars. Vol. XXIV, HI pars. Vol XV, IV pars. Ed. Carolina Lanckoronska et Georgius Steen Jensen. Romæ 1969, 1971 og 1971. 324, 301 og 244 s.

Det polske historiske institut i Rom fortjener, at man laegger maerke til dets store udgivervirksomhed. Fore- Iobig er der kommet 23 bind i Elementa-serien, omfattende utrykte Polonica fra 14. til 17. arh. fra bl. a. Vatikanet, Simancas, Public Record Office og British Museum i London og Rigsarkivet i Kobenhavn.

De her udgivne aktstykker findes i Rigsarkivet i Tyske Kancellis udenrigske Afdeling, Speciel Del i serien Polen A I 2 og 3 og omfatter arene 1577-1696 (Vol. XX, II), dertil i Polen A II 7 daekkende arene 1419-1562 XXIV, III) og de vigtige krigsar 1563-1572 (Vol. XV, IV). Tidligere blev i samme Elementa-serie (Vol. IX, I 1964) af L. Koczy udgivet aktstykkerne i Polen All, omfattende tiden 1526-1572.

Polen A I omfatter brevvekslingen mellem fyrstehusene, brevene (i reglen i original) fra de polske fyrster, dertil nogle bilag, samt de sporadisk bevarede koncepter til svar fra de danske konger. Polen A II omfatter akter og dokumenter vedr. det politiske forhold til Polen, hyppigst kreditiver, rekreditiver, propositioner og resolutioner vedr. danske og polske gesandtskaber.

Bindene, der gengiver aktstykkerne in extenso og er forsynet med et indgaende og godt tekstkritisk noteapparatur, har desvaerre kun fa og yderst kortfattede realnoter, hvilket vanskeliggor brugen af udgaven. Udgiverne givernehar af og til gjort opmaerksom pa, hvem der har skrevet og pategnet aktstykkerne, ofte er det ikke sket. Nu kan det vaere svaert, og af og til umuligt, at hitte handen, hvis den stammer fra en eller anden übetydelig kancellisekretaer, men ofte er det muligt, bl. a. ved hjaelp af den store og udmaerkede, om end ufuldkomne, xeroxgraferede fortegnelse over haender, der fas til brug pa Rigsarkivets laesesal. I en tid, hvor historikernes opmaerksomhed i stigende udstraekning centreres om beslutningsprocessen og dens natur, ville det vaere af virkelig vaerdi at vide, at f. eks. de vigtige koncepter til Christian IVs brev af 11. maj 1624 (Vol. XX, II s. 80 ff) om osterso- og oresundsproblematikken begge var skrevet af den danske kansler Christen Friis til Kragerup, og at i ovrigt de fremtraedende tyske sekretaerer Frederik Gunthers og Nicolaus Eggebrechts haender ofte spores pa den tids polsk-danske aktstykker. Sadanne oplysninger ville f. eks. kunne bruges som brikker til belysning af, hvorledes magtforholdet mellem Tyske og Danske Kancelli egentlig var.

Disse betragtninger leder ind pa udvaelgelseskriteriet for denne udgavesaktstykker. Interesserer man sig ikke blot for den polske side, men vil se hele sammenhaengen i de polskdanskerelationer (og det synes at vaere et mal for udgiverne, nar de overhovedet og sa omhyggeligt aftrykkerogsa de danske koncepter til svar) er det ikke saerlig konsekvent, at man kun har medtaget de aktstykker i Rigsarkivet, der tilfaeldigvis befindersig i Polen A I og 11, men udeladerden raekke aktstykker (isaer kopier af breve fra de danske konger til Polen),der findes forst og fremmest i de bekendte kopiboger Svenske Act a og Latina, men ogsa i Realia 0

oresundstold i TKUA Aim. Del 3. Man havde gerne til fordel for en gengivelse af disse undvaeret den overflodige og meget pladskraevende fortegnelse over de aftrykte aktstykkerbag i bindene (»Index chronologicus«med udgivernes regest, - der i forvejen findes over selve aktstykkerne).Sa var sammenhaengen i udgavenblevet sa stor, som det ville vaere muligt, nar udgiverselskabet uheldigvis ikke er anerkendt af den polske stat og vel sagtens derfor ikke har kunnet medinddrage det materialei selve Pol en (koncepter til skrivelserog instrukser fra de polske konger etc.), som ville have vaeret relevant for udgaven.

I ovrigt er der grund til at glaede sig over ikke blot det gode udgiverarbejde, der er praesteret, men ogsa over, at forskningen med disse bind har faet et nyttigt redskab i haende til belysning ai en raekke okonomiske, sociale og isaer politiske forhold i Balticum-regionen i arhundreder, hvor dette omrade undergik sa mange og betydningsfulde aendringer.