Bernhard Hansen: At sejle er nødvendigt ... (Forlaget Skandia, Flensborg, 1971). 194 s.

Med den her foreliggende bog har den tidligere leder af det danske skolevassen i Sydslesvig Bernhard Hansen udgivet sine erindringer om sine mange ar i det danske arbejde syd for graensen. Med valget af den manende titel har han villet understrege, at det for ham mere kommer an pa sagen end pa personen, at arbejdet for de danske skoler i Sydslesvig gar forud for mennesket Bernhard Hansen. Denne holdning har ikke blot vaeret bestemmende for hans lange virke i Sydslesvig, forst som ung laerer fra 1922-1934 og siden efter nogle ar i Odense og Sonderborg fra 1941 som rektor for Duborgskolen, samt fra 1946 til 1961 som direktor for hele det danske skolevaesen i Sydslesvig. Den har ogsa i hoj grad sat sit praeg pa hans her foreliggende erindringer.

Mens der i mange memoirer gor sig en tendens gaeldende til at bibringe lasseren overdrevne forestillinger om forfatternes centrale placering og store betydning, gar Bernhard Hansen i sin erindringsbog nasrmest i den stik modsatte retning. Og deter en skam. For Bernhard Hansen var jo en af noglepersonerne i det danske arbejde i Sydslesvig i de forste betydningsfulde ar efter 2. verdenskrig. Han har vaeret involveret i vidtraekkende kendedroftelser og beslutninger, vel ikke kun pa det snaevert skolepolitiske omrade, men ogsa for sa vidt angar den egentlige graensepolitik. Om sin deltagelse i betydningsfulde forhandlinger og afgorelser meddeler Bernhard Hansen kun fa oplysninger. Som et enkelt eksempel kan der blot peges pa, at det af en af de i ovrigt darligt udforte fotoplancher, der skaemmer bogens ellers sa gedigne og smukke udstyr, fremgar, at forfatteren deltog i det mode, som statsminister Knud Kristensen og udenrigsminister Gustav Rasmussen i januar 1946 havde med den sydslesvigske danskheds ledere, og det uden at det med sa meget som et eneste ord omtales i teksten. For historikere ville bogen have vaeret mere nyttig, om Bernhard Hansen havde lagt flere oplysninger frem om sin deltagelse i begivenheder som denne. Nu bliver det ikke sa meget i kraft af sine kontante meddelelser, bogen vil interessere, selv om det skal indrommes, at der bringes en del nye enkeltheder frem om tiden efter 1945.

Dens vaerdi ligger forst og fremmest i formidlingen af Bernhard Hansens personlige oplevelse af det i forvejen i hovedtraekkene kendte begivenhedsforlob. Uden at laegge fingrene imellem fremsaetter han sine vurderinger af begivenheder og mennesker. Den bevidst utilslorede subjektivitet heri er pa samme tid bogens styrke og svaghed.

Svagheden ligger i, at personkarakteristikkerneer holdt overvejende i enten sort eller hvidt. Dette rigoristiskeven-fjende-skema gor maske til en vis grad nogle af de portrastterede uret og, hvad mere er, resulterer vel ogsa i, at personer, der ikke umiddelbartpasser ind i skemaet, fremstarmindre skarpt eller maske slet ikke er afbildet. Eksempelvis ville det

have vaeret interessant, ved siden af pa den ene side de fortrinsvis usympatiskfremstillede CDU-politikere med ministerpraesidentC. W. Liibke i spidsen samt officererfra den engelske besaettelsesstyrkeog pa den anden side de generelttiltalende ledere for den danskefolkedel i Sydslesvig, ogsa at fa Bernhard Hansens vurdering af de vigtigste af de danske politikere, han har haft beroring med.

Styrken ved fremstillingens staerke subjektivitet er heroverfor det umiddelbare indtryk, laeseren far af Bernhard Hansens personlighed. Netop fordi han hverken har villet eller kunnet stille sine personlige opfattelser i baggrunden, men lader i hvert fald en del af dem fremsta. med alle deres skarpe kanter, lykkes det ham at formidle noget af sit engagement i de danske sydslesvigeres sag og give et indblik i drivkraften bag den energi, han har lagt i arbejdet for de danske skoler syd for graensen.

I sin opbygning er bogen traditionel. Den folger kronologisk Bernhard Hansens virke i Sydslesvig fra hans ankomst i 1922 til hans afsked i 1961. Skildringen af arene frem til 1945 omfatter en ganske betydelig del af bogen. Ud over selve erindringerne rummer den i et tillaeg ogsa teksten til en tale, forfatteren holdt ved begravelsen af 15 danske bornehaveborn, der omkom ved bombeangrebet pa Flensborg 19. maj 1943, endvidere manuskriptet til den prasdiken, pastor H. F. Petersen holdt ved en gudstjeneste i Gottorp Slotskirke i forbindelse med de sydslesvigske laereres fest for Bernhard Hansen ved afskeden i 1961, samt endelig den hilsen, formanden for Skoleforeningen Frederik Mommsen skrev til ham ved samme lejlighed.

Traditionel kan man derimod naeppe kalde bogens sproglige form. Bernhard Hansen bruger en til tider underfundig, til tider ogsa overordentlig kompakt metaforisk stil, der nok kan gore det nodvendigt for mangen lasser, inclusive naervaerende anmelder, at gentage laesningen af en del passager, for meningen begynder at udkrystalliseres.