Kersten Krüger: Die Einnahmen und Ausgaben der dänischen Rentmeister 1588-1628. Ein Beitrag zur frühneuzeitlichen Finanzgeschichte. (N. G. Elwert, Marburg, 1970). 330 s.

Kersten Kriigers bog, en Hamburgerdissertation fra 1968, indledes med en redegorelse for det stade, som dansk okonomi havde naet omkring ar 1600. Derpa folger en skildring af administrationen og finansforvaltningen genunder Christian IV. Begge disse afsnit er bredt anlagte, der traekkes hardt pa. vasrker som Poul Johannes Jorgensen: Dansk Retshistorie og Knud Fabricius' afsnit i Den danske Centraladministration (1921). I sin behandling af Rentekammerets historie og regnskaber 1588-1628 tager Kersten Kriiger, som rimeligt er, udgangspunkt i et referat af Johan Grundtvigs og Troels Lunds diskussion for snart 100 ar siden om den forstes bog Frederik den Andens Statshusholdning. Troels Lund paviste i denne diskussion, at Grundtvig tog fejl, nar han mente, at rentemesterregnskaberne i hovedsagen viste summen af den danske stats indtaegter og udgifter. Grundtvigs fejltagelse beroede ifolge Troels Lund navnlig pa, at han ikke medregnede vaerdien af de anvisninger, som af Rentekammeret udstedtes direkte pa lenene, og som derfor ikke kom til at figurere i rentemesterregnskaberne. Kersten Kriiger har taget Troels Lunds synspunkt til sig, og understreger derfor i sin indledning staerkt, at hans egne beregninger over Rentekammerets indtaegter og udgifter ikke viser statens samlede indtaegter og udgifter, men netop kun de dele deraf, som passerede Rentekammerets kasse. Kriiger har dog sogt at fa. tag om anvisningernes summer, som han laegger til rentemesterregnskabernes, hvorved han mener alligevel at kunne na et resultat, hvorpa. der kan sluttes om den danske stats finansielle situation.

Maske af forsigtighedshensyn udtrykkesdette ikke eksplicit, men at deter tilfaeldet, ses meget tydeligt i afsnittet om overslagene fra arene 1600 til 1608. Kersten Kriiger kommernemlig i store vanskeligheder, da han skal forklare, at overslagenes storesummer ikke pa. nogen made kan bringes til at passe med de betydeligt

mindre belob, som han har konstatereter gaet gennem Rentekammeret,eller som Rentekammeret har disponeret over ved hjaelp af assignationer.Kriiger nar til, at overslageneer kilder, som ma behandles med en del forsigtighed, og han bebrejderi ret overlegne vendinger danske historikere, at de kritiklost har lagt overslagene til grund ior vurderinger af omfanget af rigets indtaegter og udgifter.

Ved udarbejdelsen af overslagene i Rentekammeret har renteskriverne imidlertid medregnet vaerdien af naturalie-indkomsterne i lenene. Hovedparten af lensindkomsterne var i naturalier, som anvendtes dels til bortassignationer, dels til hoffet og fladen. Disse naturalie-indkomster kan lige sa lidt som assignationerne ses af rentemesterregnskaberne. Mens Troels Lund tilsyneladende var af den opfattelse, at rentemesterregnskaberne navnlig var misvisende som udtryk for rigets samlede ordinaere indkomster og udgifter, fordi de ikke medtog assignationerne, sa har Astrid Friis aeren af som den forste at have set betydningen af naturalie-indkomsterne: »Over det samlede naturalieforbrug i statshusholdningen vil det kun vaere muligt at opstille en skonsmaessig beregning fordi kun et forholdsvis ringe antal lensregnskaber, der alene kan give eksakte oplysninger herom, er bevaret fra Christian III.s regeringstid {Rigsraadet og Statsfinanserne i Christian III.s Regeringstid, Historisk Tidsskrift, 10. rk. VI s. 123 ff, hvor Astrid Friis analyserer rentemesterregnskabet fra 1556). Astrid Friis' undersogelse gaelder 16. arhundredes midte, men forholdene var de samme i Christian IVs regeringstid. Dette ville Kersten Kriiger kunne have konstateret, hvis han havde benyttet resultaterne fra Hans H. Fussings store undersogelser over Stjernholms lens regnskaber, men han fejer dem af bordet med en bemaerkning om, at bogen hovedsageligt beskaeftiger sig med lokalhistorie, siger meget lidt om forholdet mellem lokal- og centraladministration og i ovrigt pa grund af beregningen af indkomster og udgifter i tonder hartkorn unodigt besvaerliggor sammenligninger med de centrale regnskabers angivelser. Havde Kriiger gjort sig den ulejlighed at regne blot et par af Fussings hartkorns tal om til mont, var han antagelig blevet sparet for at bega den fejltagelse, som gor hans bog til en misforstaelse af regnskabsmaterialet pa linje med Grundtvigs. Det maerkelige er blot, at ligesom Kriiger i sin indledning understreger, at hans tal viser indkomst og udgift i Rentekammeret, men i selve bogen behandler dem som om de var tal for rigets samlede indkomster og udgifter, pa samme made synes at have erkendt, at en losning pa gaden om overslagenes tal kunne findes ved hjaelp af lensregnskaberne. Tilsyneladende er Kriiger veget tilbage fra at drage konklusionen af sin erkendelse, som er den, at hans egne mojsommeligt beregnede tal over Rentekammerets indtaegter og udgifter i virkeligheden er ret intetsigende.

Bogens noget pompose undertitel: Ein Beitrag zur fruhneuzeitlichen Finanzgeschichte burde kraeve, at Kriiger havde forsogt at saette sine resultager ind i en bredere sammenhaeng. Resultaternes art taget i betragtning, fristes man til at bemaerke, at det er et held, at han ganske har afstaet herfra.

Deter sjaeldent, at man udefra interesserersig for aeldre dansk historicDeter derfor kedeligt at matte tage sa megen afstand fra storstedelenaf

lenafdenne bogs resultater. Til gengaelder det sa glaedeligt at kunne anfore,at Kersten Kriiger hvad angar et enkelt punkt er naet laengere end nogen dansk historiker hidtil. Det drejer sig om afsnittet, der behandlerKongens eget Kammer. Kriiger har behandlet Christian IVs optegnelserom indtaegt og udgift i skrivbogerneog nar rigtigt til, at Kongenseget Kammer ikke var en institutionsom Rentekammeret med saerligtpersonale og egen regnskabsforing,men et begreb, der anvendtes, hvor kongen uden om Rentekammeretmodtog eller udgav midler hidrorendehoved>;ageligt fra oresundstoldeneller hertugdommerne. Det kan ligeledes til forsvar for Kersten Kriigers bog siges, at han, selv om han har tolket sine tal forkert, dog har givet en udmaerket oversigt over storrelsen af de belob, som passerede gennem Rentekammeret, og som registreredesi ne.SomKriiger selv bemaerker i sine afsluttende ord, vil det vaere muligt at bygge videre herpa under inddragelseaf et mere omfattende materialeend