Brudstykker. Holger Friis tilegnet. (Historisk Sam fund for Vendsyssel, 1971). 130 s.

Deter med god grund, at tandlaege Holger Friis har faet sit store arbejde for Vendsyssels historiske Museum fremhaevet ved et festskrift. Fa har gjort sa stort et arbejde som han for at fjerne den provinsialisme, der alt for laenge har praeget mange sma samlinger uden for hovedstaden. De fleste afhandlinger behandler forhistorien, hvori Holger Friis og hans museum har lagt det storste arbejde og kan fremvise de vigtigste resultater, men i dette tidsskrift er der mere grund til at gore opmaerksom pa de bidrag, som vedrorer historien.

Per Lysdahl har i en veldokumenteretredegorelse udskilt Vendsyssel som en afgraenset kulturprovins i aeldrejernalder med strejftog til Himmerlandog Ommer syssel og rejser til slut sporgsmalet, om der er en sammenhaengmellem de vekslende gravtyperog sysselinddelingen. Deter et problem, forskningen ofte har beskaeftigetsig med uden at kunne fremvise et anerkendt resultat. Syslerneer forst bevidnet i Kong ValdemarsJordebog og i samtidige islandskekilder, mens de af Per Lysdahlbeskrevne kulturprovinser er 1000 ar aeldre. Dermed bliver man straks skeptisk, selv om det nok er

muligt, at den inddeling af Jylland, der kendes fra det 13. arhundrede, gar meget langt tilbage, men den har sikkert i romersk jernalder vaeret anderledes,end den senere kendes, og der ma have vaeret meget andet end gravritus, der adskilte syslerne, hvad Per Lysdahl ogsa synes at mene. Man kan vel ogsa med rette rejse det sporgsmal, hvor fremtraedende kulturforskellener i Jylland. Andet, der ikkehar sat sig spor i arkaeologien, kan have vaeret mere afgorende. Alt viser at det bliver mere og mere patraengendeat tilvejebringe en modsigelsesfrikorrelation mellem arkaeologi og historie.

Axel Steensberg behandler betydningen af forleddet i stednavnet Trelleborg og naevner bl. a., at trael maske er et folkenavn, ikke en betegnelse for en social klasse, eller at det kan vaere navn pa en enkelthed i konstruktionen af de huse, der var bygget i den sjaellandske vikingeborg. Ingen af de Iosninger, han anforer, tilfredsstiller dog ham og andre, og navnets oprindelse er stadig lige gadefuld.

Holger Rasmussen beskaeftiger sig med de skinker og andre sager, der saerlig er fundet i garde i Vendsyssel. De er blevet opfattet som »gardfetischer«, der skulle afvaerge ulykker fra gardens beboere og besaetning, mens andre har givet en mere jordbundet forklaring og opfattet dem som forglemte fodevarer eller übrugelige sager, der af en eller anden tilfaeldig grund ikke var kastet bort. Holger Rasmussen gor opmaerksom pa, at ingen af disse forklaringer virker overbevisende, og at sporgsmalet ma ses i en storre sammenhaeng. Selv om disse ting tilsyneladende kan fores ind under en forklaring, der daskker dem alle, er det imidlertid muligt, at de skal behandles lesenkeltvis, og at enhver af dem skal forklares ud fra sin egen baggrund.

Alle de her tre fremdragne emner viser tydeligt, at der endnu er meget at gore, og at den saedvanlige historiske forklaring ikke slar til, men at deter nodvendigt at drage sprogforskning ind i studiet for at na til fuld forstaelse.