Hanne Poulsen: Jes Jessen. Maleren fra Åbenrå. (Historisk Samfund for Sønderjylland, 1971). 208 s.

Den sonderjydske maler Jes Jessen har i praksis indtil nu kun haft betydning som Eckersbergs forste laeremester i arene umiddelbart for 1800. Der har vaeret uklarhed om Jessens produktion, dens omfang og karakter. Dette haenger bl. a. sammen med elevens berommelse, der medforte, at flere af Jessens malerier er blevet betragtet som Eckersbergs forste ungdoms arbe j der.

En indkredsning af Jessen er tidligere blevet delvis forsogt; men forst nu fremtraeder han klart som type; en repraesentant for en »mellemklasse«, hvis vaerdi ifolge forfatterinden er mere kulturhistorisk end direkte kunsthistorisk pa grund af arbejdernes ujaevne karakter. Denne skelnen, som implicit kommer til udtryk flere steder, forekommer i forbindelsen her ret ufrugtbar, men haenger tydeligvis sammen med det vanskelige sporgsmal med hensyn til opdeling i kunstnere og handvaerkere. Deter helt givet, at Jes Jessen, ikke som person, men netop som type i sin periode har en vigtig plads i dansk &«fwmistorie.

Jes Jessen, der i bogen karakteriseres som oplysningstidens maler, havde et alsidigt virke. Det spaendte fra alter- og pulpiturbilleder over portraetter, skilderier og prospekter til hans mest personlige bidrag: dekorationsmaleri med vaser og blomster. Et af bogens adskillige aktiver er, at Jes Jessen ikke ses som et selvstaendigt frikoblet faenomen, men netop placeres i en sammenhaeng.