Jan Hjarnø: Fremmedarbejdere; en etnologisk undersøgelse af arbejdskrafteksportens virkninger i Tyrkiet. (Nationalmuseet, 1971). 76 s.

Karakteristisk for meget af det arbejde, der er udfort i forbindelse med de foregaende ars pludselige og forholdsvis staerke tilgang af fremmedarbejdere, har det vaeret, at det har bygget pa mangelfuldt kendskab til de fremmedes sociale og kulturelle baggrund. Derfor ma man hilse naervaerende lille bog velkommen. Den er udarbejdet af Jan Hjarno, der selv har vaeret fremmedarbejder i New Zealand, for Etnografisk Samling. Hjarno har valgt kurderlandsbyen Kusca som undersogelsesomrade. Denne landsby er velegnet, for det forste fordi Tyrkiet har vaeret den storste leverandor af arbejdskraft til Danmark, for det andet fordi en meget stor del af landsbyens mandlige befolkning arbejder i Danmark.

Bogens indhold er bygget op over

en beskrivelse af Kuscas sociale og okonomiske forhold, og der tegnes et billedet af et ret tilbagestaende landbrugssamfund,staerkt konservativt i kulturel og religios henseende. Endvidereer arbejdskrafteksporten beskreveti et nationalt, tyrkisk perspektiv, belyst ved bl. a. officielt statistisk materiale.

Det mest vidtraekkende og interessante ved bogen er dog Hjarnos forslag til praktiske foranstaltninger 1 fremmedarbejderpolitikken. Han har et abent blik for de ulemper, det kan have for et udviklingsland, nar der sker stor eksport af arbejdskraft, og hans synspunkter fortjener at blive gengivet. Hjarno mener, at rekrutteringen af fremmed arbejdskraft bor ske fra udvalgte lokalomrader. Udvandrerlandet skal derefter drage omsorg for, at udvandrerne inden afrejsen tegner sig som medlem i et investeringsprojekt pa andelsbasis, som skal finansieres gennem arbejdsindkomsten i det fremmede. Deres ophold i Danmark ma ikke overstige 2 ars varighed, og Danmark skal forpligte sig til at yde ekspertbistand til projektet samt til at gennemfore relevant fritidsundervisning af arbejderne. Med dette program kan der ivaerksaettes en udviklingshjaelp med perspektiv, og fremmedarbejderen ikke blot kan, men skal vende tilbage til et meningsfyldt arbejde i hjemlandet. Endvidere loses fremmedarbejdernes fritidsproblemer, og der skulle vaere banet vej for en mere vaerdig tilvaerelse i stedet for det proletarliv, der siden steder har vaeret de fremmedes lod. Ib Gejl