I. Indledning

Med spserringen af de danske straeder i august 1914 var Englands muligheder for indtraengen i ostersoen om ikke umuliggjort sa dog ganske alvorligt forringet. Verdens forende somagt var hermed blevet frataget den frie adgang til et hav, hvis strategiske betydning ofte havde gjort det til midtpunkt for stridigheder stormagterne imellem i arene for verdenskrigens udbrud. Omdannelsen af ostersoen til et »mare clausum«, der forst havde vaeret en vigtig udenrigspolitisk malsaetning for Rusland, siden for Tyskland, og som til stadighed var blevet bekaempet af England, var med beslutningen om mineudlsegning en kendsgerning. Hvorledes kunne det ga til, at England, denned sin msegtige fladestyrke i ryggen altid havde haevdet havenes frihed, og som ved gentagne fladebesog i forskellige ostersohavne vedblivende havde demonstreret sin mteresse for dette omrade, nu uden at protestere affandt sig med den danske beslutning? Det havde dels en diplomatisk side, som i det folgende stort set vil

---

1. Se f. eks. Viggo Sjoqvist: Danmarks udenrigspolitik 1933-40, s. 13: »d< sidste ar for verdenskrigens udbrud skete det helt uventede, at England pi grund af den vaeldige tyske fladeoprustning opgav tanken om at traenge int i ostersoen.« Ogsa. Erik Rasmussen i Politikens Danmarkshistorie, bind 13 s. 38.

blive ladet ude af betragtnirg, dels en strategisk, hvis nasrmere baggrund
skal soges klarlagt i naervasre: Lde afhandling.

Deter en almindelig opfs ttelse, at udviklingen af den tyske flademagt bevirkede, at England i Irene op mod krigen gradvist matte opgive sine strategiske interesser i (Zster^en¹. Selv efter at Rusland var kommet til som en potentiel modstander pa soen, var Tyskland i kraft af den vasldige fladeoprustning i stand til a hasvde herredommet i dette hav og - ikke mindst pa grund af de fordde Kielerkanalen gav - forhindre dets farligste somilit£ere modstander, I ngland, i at gore sig gseldende i ostersoomradet. Spaerringen af strsedeme var derfor for England kun et ydre udtryk for disse reale magtforhold )g kunne hverken give anledning til bebrejdelser over for Danmare elier anfasgte forud lagte planer. Hvor rigtig denne opfattelse end matte vere som en generel betragtning (og selv som sadan kan den anfaegtes}, gwer den dog et yderst utilfredsstillende indtryk af de konkrete forhnld og overvejelser, der la bag udviklingen i de engelske ostersoplaner. Snar.;re end Tysklands voksende magtstilling var teknologiske faktorer og en intern afvejning af hasrens, fladens og den politiske ledelses interesser : relation til den nye stormagtskonstellation afgorende for den form, den engelske sostrategi antog i arene forud for krigsudbruddet.

For England kunne ak :ion ;r i ostersoen - og dermed passage gennem de danske barter - taenkes at indga. i krigsstrategien pa to principielt forskellige mader: Some: le( i egen sokrigsforelse og som et led i samarbejdet med allierede (dvs. I'rankrig og Rusland). I begge tilfaslde havde de interesser, der var forjunlet med at holde gennemsejlingen til ostersoen aben, vaeret genstand for indgaende overvejelser hos de ansvarlige myndigheder, specielt natMi^vis inden for det engelske admiralitet. I det folgende skal det forsoges at ndkredse disse interesser - hvori de bestod, hvilke aendringer de var udsa; for, hvilken styrke de havde, og i hvilken storre militaerstrategisk sanm mhgeng de skulle ses. Indledningsvis vil det dog vasre nodvendigt at omtale nogle af de generelle begrasnsninger, undersogelsen lider af.

Der er foretaget en h :>ve< mellem to alternative krigssituationer. Jeg har fundet cet lensigtsmasssigt at operere med en sadan opdeling, idet et af hovedforrialene med analysen har vasret pavisningen af en sammenhceng mellem de engelske ostersoplaner og den storpolitiske konstellation. Opdelingen gi₁ er saledes mulighed for at isolere visse faktorers indvirken pa phnlas^ningen. Dette er ogsa forsogt i det forste hovedafsnit, hvor isaer den t< knologiske udviklings betydning tages op.

Men der er ogsa ulemper torbundet med en sadan opdeling, hvorfor

den da heller ikke er fulgt helt konsekvent. Deter svaert at forsta admiralitetets stilling til ostersosporgsmalet uden at sammenholde argumentationen i begge de nsevnte krigssituationer. Dels er der tale om en sammenkasdning af de to situationer i de fleste memoranda og »krigsplaner« fra admiralitetets side, dels forekommer det nserliggende at antage, at sondringen for admiralitetet ikke udelukkende er begrundet i snaevre sostrategiske overvejelser, hvorfor sondringen i sig selv kan vaere udtryk for en bestemt strategisk opfattelse, jvf. s. 519 og s. 523. Nogle af disse trade vil blive sogt udredet i det andet hovedafsnit, hvor vi da lejlighedsvis ma vende tilbage til problemstillmgen omkring den isolerede tysk-engelske krig. Englands egen sokrigsforelse kan derfor heller ikke betragtes som helt udtommende behandlet i forste del.

Sammenhsengende med problemerne omkring hovedopdelingen er sporgsmalet om det komplicerede forhold mellem mal og muligheder. For en rationel analyse ma det normalt antages at gaslde, at malene afpasses efter mulighederne. Men af det folgende vil fremga, hvorledes ogsa mulighederne tilpasses malene. Jo staerkere interesseintensiteten er i forbindelse med et givet mal, jo staerkere er viljen til at overvinde - og maske ogsa undervurdere - vanskelighederne ved malopfyldelsen. Netop dette forhold er karakteristisk for admiralitetets tankegang i de to krigssituationer, hvilket forst rigtigt vil fremga af undersogelsens anden del.

Deter bl. a. i dette indviklede spil mellem mal og muligheder i admiralitetets strategiske overvejelser, at man skal lede efter den plads, Danmark og de danske straeder indtog i krigsplanlasgningen. For England horte det danske omrade forst og fremmest hjemme i forbindelse med diskussionen af mulighederne - strasdernes eksistens og den danske stats holdning og militasre kapacitet kunne betragtes som fremtidige forhindringer ved opfyldelsen af hovedmalet, der vedrorte krigsforelsen mod Tyskland og herunder eventuelle operationer i ostersoen. Med den svingende interesse, der kendetegnede onskerne om gennemforelse af ostersoplanerne, blev ogsa vurderingen af de »danske forhindringer« og deres omfang udsat for svingninger. Hvorledes denne sammenhasng naermere manifesterede sig under disse ars engelske krigsplanlaegning, vil det ikke vsere muligt at na helt til bunds i i det folgende; endnu mindre vil der kunne blive tale om at give et klart overblik over sammenhaengen. Men relevant materiale til belysning af problemstillingen skal soges fremdraget.

En del af afhandlingen er bygget op omkring konflikten mellem hasr og flade. Baggrunden herfor er dels det faktum, at ostersoplanerne indgik som en integreret bestanddel af denne konflikt, dels en teori om, at organisationsinteresser ma tillasgges en selvstasndig vaegt i den udenrigs-

politiske beslutningsproc es² Men denne teori - ligesom flere andre teoretiske aspekter af en met - vil der ikke blive lejlighed til at uddybe naermere. Ogsa en nojere beskxivelse af admiralitetets indre organisationsog magtforhold vil stort set >live udeladt, hvilket maske nok har fort til en overdreven monolitisV opfattelse af denne organisation.

Til slut kan der vaere grui d til at ga. lidt naermere ind pa et problem i forbindelse med anvendeism af kildematerialet. Pa trods af den opma^rksomhed ostersospoigsrrialet var viet i bade hasrens og fladens overvejelser, var der i hele pernden - i det mindste frem til 1911-12 - knyttet store usikkerheds nor tenter til den betydning, ostersoen ville fa i den samlede krigsstratec i. E enne manglende strategiske afklaring skyldtes bl. a. de planlaegningsmaessigt ikke sasrlig tilfredsstillende forhold, under hvilke strategien ble¹ _' til For en naermere diskussion heraf, se s. 524-27. Nar der i det f0 genie refereres til admiralitetets »krigsplaner«, er der saledes tale om pla ler, der hverken i militcerstrategisk eller politisk forstand er at betragte sotn autoritative. De »endelige« krigsplaner er - i den udstraekning sadanie overhovedet forela skriftligt - sjasldent at finde i arkiverne, bl. a. fo'di mange af dem blev destrueret³.

Denne begraensning i kildenaterialet er af to grunde mindre vaesentlig for analysen. For det forsts for formalet ikke sa meget vseret at fastlaegge den officielle engelske kru;sstr itegi som at afdaekke de faktorer og generelle overvejelser, der spiled? en rolle for udformningen af den. Og hertil bidrager de i det frzlgerde citerede forelobige planer, memoranda og skriftlige redegorelser melletn vsernene mindst lige sa godt som de endelige krigsplaner. 81. a. g ver de alternative forudsaetninger, der ustandselig opereres med i plar.ernr, et udmaerket indtryk af den made, de forskellige militEere aktionei pri >riteredes pa.

For det andet er der en afg^rende forskel mellem at studere en stormagts krigsplanlsegning i rslatian til en anden stormagt og i relation til en smastat som Danmark. Nek: indgik ostersoovervejelserne i planlaegningen mod Tyskland, mer. inisressen vil i det folgende i hoj grad blive rettet mod den stilling, Denmark og de danske straeder indtog som en mellemstation pa. vejen til oste-soen, se specielt afsnittet s. 514-24. Kun ved en fordybelse i krigsplailsej ningens forberedende fase er det muligt at

---

2. Netop sporgsmalet om konfliltter og samarbejde mellem vabenarterne har vaeret genstand for teorid; nne! se inden for den international politik, jvf. Ib Damgaard Petersen: Hana lingi parametre i udenrigspolitiske beslutningsprocesser (1971), s. 22. En unde rsog< ;lse af hvorledes strategiske doktriner og krigsplantegning kan fa. indflydelse i udenrigspolitikken er gennemfort af Carl-Axel Gemzell i Reader, Hitler u,id S.andinavien (Lund 1967).

3. Oplysning fra Public Reco d O "fice, London (i det folgende benaevnt P. R. O.).

na til en forstaelse heraf. Jo hojere man kommer op i hierarkiet, jo svaerere
er det at efterspore en nojere droftelse af straedeproblematikken og
Danmarks rolle som »portner«.

Det ma understreges, at afhandlingen kun delvist og mangelfuldt vil kunne besvare sporgsmalet: Hvilken rolle spillede ostersoen og de danske straeder for de engelske beslutningstagere i perioden op mod 1. verdenskrig? Kildeproblemet er ikke den eneste arsag hertil. Selve sigtet med undersogelsen er nemlig mere begrsenset. En besvarelse af ovennaevnte sporgsmal ville kraeve inddragelse af udenrigsministerielle akter, og det er - som indledningsvis naevnt - ikke blevet gjort. Hensigtsmeessighedsgrunde har her spillet ind. Men bag sondringen mellem en militerstrategisk og en diplomatisk behandling af emnet ligger ogsa teoretiske overvejelser vedrorende den rolle, rent militsere hensyn spiller i en stormagts relationer med en smastat. Bestemmes disse relationer i krigstilfaslde - og i ovrigt - pa et teknisk eller pa et politisk plan? Sporgsmalet lades her abent, men jeg haber, at det materiale, der fremdrages, vil kunne bidrage til en besvarelse 4.

II. Englands egen søkrigsførelse

1. Ændringer i blokade- og kampstrategien

Af betydning for Englands egen Sokrigsforelse var navnlig blokade- og kampstrategien. Begge havde til formal gennem neutralisering eller overvindelse af den fjendtlige flade at opna eller opretholde et sadant herredomme pa soen, at de kommercielle og strategiske fordele, der la i den frie adgang til havet, blev naegtet fjenden og samtidig forbeholdt en selv. Isasr blokadestrategien 5, der samtidig tilsigtede at afskaere den neutrale handel med de fjendtlige havne (handelsblokade), var - i form af en tact bevogtning af modstanderens kyst - i tidens 10b blevet udviklet til et yderst effektivt instrument for krigsforelsen. Under Napoleonskrigene var den med stort held blevet anvendt mod Frankrig, og den var omkring arhundredskiftet stadig udgangspunkt for de engelske fladeplaner. Endnu

---

4. Dette sporgsmal vil jeg bl. a. tage op i en teoretisk anlagt behandling af den danske beslutning om mineudlaegning i august 1914. Udgivelse forventes senere pa aret.

5. For en diskussion af den engelske blokadestrategi efter arhundredskiftet, se Arthur J. Marder: From the Dreadnought to Scapa Flow, The Royal Navy in the Fisher Era, 1904-19, vol. I (London 1961), s. 368 ff. Marder har i sine boger givet den mest grundlaeggende fremstilling af den engelske flade i denne periode. Nar der i det folgende refereres til Marder, er det ovennaevnte bind, der hentydes

under den forste verdenskri* ansa Churchill etableringen af en snaever blokade for at vasre et ufgo/ende led i forsvaret til sos 6. Men der var da indtradt den afgorende andring, at mens en sadan blokade tidligere taenktes gennemfort straks ved en krigs udbrud, var man nu indstillet pa at betragte den som et endel gt mal for sokrigsforelsen.

Det var forst og frenmes den nye vabenteknologiske udvikling, der havde gjort den snsevre blckade til et mere og mere risikabelt foretagende. Med indforelsen af dampskibene opstod et brasndstof problem, der bevirkede, at alle blokad:fartojerne ikke laengere til stadighed kunne ligge taet op af fjendens kyster, men med mellemrum matte tanke op i hjemlige havne. Af stsirre betydning var dog udviklingen af miner, torpedobade og übade, dsr 1 elt revolutionerede kystforsvaret og gjorde de blokerende skibe langt nure udsatte for angreb. Hertil bidrog ogsa fremkomsten af luftskibe der muliggjorde nojagtig lokalisering af den fjendtlige flade, der da is;er cm natten let ville kunne rammes af übade og destroyere. De aendrele fik endnu kun begraenset betydning under den russisk-japanske tcrig, der blev den sidste, i hvilken den snasvre blokade med held gt nnemfortes. Men de japanske tab havde dog vasret sa store, at marineministeren efter krigens afslutning lod det engelske admiralitet vide, at nan ikke lasngere ansa den anvendte sostrategi for hensigtsmasssig.

I England havde man selv tidligt vaeret opmserksom pa den nye udvikling. Fra 1904 blev mai. nu re og mere skeptisk over for mulighederne af at ivEerksastte en virkni.igsf lid havneblokade, og i adskillige betasnkninger fra admiralitetet papegedes de tekniske vanskeligheder. Men forst i 1912 opgav England off: del den hidtidige blokadestrategi og overgik i stedet til den sakaldte abne blokade. Den afgorende rolle, som den asndrede vabenteknologiske siti ation spillede for overgangen til den nye strategi, fremgar af en rec.ego-else, som admiralitetet i 1913 tilstillede et underudvalg under kabini > forsvarsudvalg, C. I. D. Heri blev det understreget, at den stadige udviking af minen og torpedoen gjorde en snsever blokade umulig, i det m uds :e hvis den udfortes af de store skibe. Men heller ikke torpedobaden epiece sig til blokadeformal pa grand af den forholdsvis lange af stand ]ra ien nasrmeste hjemmebase7. Da krigen i 1914 brod 10s, lod de engolskc krigsordrer pa at etablere en bevogtning af udfaldsvejene fra Nordso^n, ivilket skulle ske ved hjaelp af en nordlig blokadelinie fra Skotland til dei. norske vestkyst og en sydlig tvaers over den engelske kanal. Herred^mn et pa selve Nordsoen kunne opretholdes

---

6. Winston S. Churchill: The World Crisis, I (London 1923), s. 143.

7. Marder, s. 371.

gennem lejlighedsvise fremstod med hovedfladen; men den skulle holde
sig langt fra de tyske kyster, idet »it is at present impracticable to
maintain a perpetual close watch off the enemy's ports« 8.

Den opgivelse af den snsevre blokade, som der her var tale om, betod, at England havde forladt en arhundredgammel fladetradition, der isser var vokset op i krige mod fjender i det sydlige Europa. Men det var ikke sa meget det nye modszetningsforhold til Tyskland, som fundamentalt aendrede vilkar for krigsforelsen til sos, der gav stodet til den strategiske omstilling. Den vabenteknologiske revolution pa det maritime omrade var sterkt medvirkende til, at den engelske flade ved krigsudbruddet i 1914 indtog en principielt defensiv holdning i modssetning til tidligere tiders stserkt offensive fremfaerd.

Den nye udvikling indvirkede ikke alene pa den traditionelle blokadestrategi; ogsa selve kampstrategien fik en mere defensiv karakter. Der var ikke lasngere tale om, at man ville benytte enhver lejlighed til at optage kamp med den fjendtlige hovedflade. For dette kunne ske, matte de rette betingelser vasre til stede, d. v. s. at selv om egne styrker ansas for overlegne, var det vigtigt at undga kamp i farvande, som modstanderen var mere fortrolig med, og hvor kort afstand til hjemlige kyster og baser i kraft af den nye vabenteknik ville give ham betydelige strategiske og taktiske fordele.

I en komite nedsat af admiralitetet i 1907 blev principperne for sokrigsforelsen gennemgaet med henblik pa udarbejdelse af nye krigsplaner. Ifolge den gamle maxime var hovedformalet simpelthen at opsoge og odelaegge den fjendtlige flade. Den matte nu modificeres, og i stedet foreslog man folgende hovedprincip:

"The first aim in a naval war plan is to devise some means of forcing the
enemy's fleet to expose itself to being struck by our own, and that in waters
as unfavourable to him as possible" 9.

Selve kampen blev altsa ikke opgivet; men hensigten var at lokke fjenden sa langt ud, at de gunstige betingelser, som de hjemlige farvande bod pa, ikke kengere var til stede. Det vil nedenfor (s. 505 ff.) fremga, at den traditionelle tankegang var yderst sejlivet inden for den engelske marine, og nogen endelig beslutning om at forlade offensivstrategien blev i virkelig-

---

8. War Plans (War with Germany), July 1914, Part I, s. 5. P. R. O. Adm. 116/ 3131.

9. War Plans 1907-1911, Part I (1907), Some Principles of Naval Warfare, s. 25 P. R. O. Adm. 116/1043 B. Alle folgende citater fra admiralitetets krigsplanei er fra denne pakke.

heden aldrig taget. Men krgsc drerne var i 1914 baseret pa de nye synspunkter.

Medvirkende til at cen.en re den defensive holdning var ogsa de stigende vanskeligheder, dcr .r forbundet med indtagelse af en 0, der skulle fungere som oversjziisk base naer den tyske kyst¹⁰. Erobring af Helgoland havde i en arraikk vaeret en fast del af de engelske fladeplaner; men efterhanden som :>ade denne og tilsvarende oer langs den tyske nordsokyst blev bef<;st< stadig stasrkere, matte ogsa baseplanen laegges pa hylden (jvf. dog s. 50 ).

2. Ændringernes indvirken på Østersøplanerne

OmvEeltningen i grundlage f< den engelske sostrategi skete samtidij med, at fladen fra 1904 acme blikket mod Tyskland som den kom mende modstander pa ha vet. i forbindelse med udform ningen af krigsplanerne blev ( rfor i denne periode dobbelt vanskelige og de gav anledning til uta] ge overvejelser inden for det engelsk< admiraiiter.

Som en del af planlasgn ngi mod Tyskland indgik naturligt en dis kussion af mulighederne fcr i Itrasngen i ostersoen, og netop pa dett( punkt gjorde vanskelighederne iig i sserlig grad gaeldende. Deter indly sende, at de foran skitserecle : ndamentale asndringer i de engelske fla deplaner ikke mindst matte fa ndflydelse pa den plads, ostersoen korr til at indtage i de strategist o\ rvejelser. Men eventuelle engelske opera tioner i dette hav besvEerli; *gj( des ikke alene af den nye teknologiskt udvikling; virkningen heraf for aerkedes af de strategisk-geografiske for dele, Tyskland besad i osterso n - dels Kielerkanalen, der bevirkede, a den tyske flade uhindret kunm overflyttes mellem Nord- og osterso o^ derved tvinge England til aid( i sin, dels de smalle danske strseder, dei gjorde selve adgangen til e: p blem for engla3nderne. Man kan derfoi pa forhand stille sig skeptisl: or for, om England overhovedet pa noge tidspunkt, efter at krigspla llae ningen mod Tyskland var begyndt, pa tasnkte storre aktioner i ostcrs^ ni forbindelse med sin egen krigsforelse Af det folgende vil fremga, it c nne skepsis stort set er berettiget.

Sporgsmalet om de engclsk ostersointeresser blev akrualiseret, d; konsejlsprassident Deuntzer i 1 gyndelsen af 1904 rettede henvendelst til stormagterne om en mulig leutralisering af Danmark. Deuntzer fil aldrig svar fra England, men « ;terne i sagen ligger i de engelske arki ver n.

---

10. Marder, s. 371-72.

11. Jvf. Troels Fink: Ustabil Bclan, . s. 192-9'

I admiralitetets udtalelse af 5. marts understregede de fire admiralitetslorder betydningen af den frie adgang til ostersoen. De var derfor af den opfattelse, at »the neutrality and freedom of the Great Belt should be consistently upheld so far as the interests of this country are concerned . . .« 12. Deter dog karakteristisk for redegorelsen, at den er holdt i almindelige vendinger, og at den kun hentyder til Rusland som den t£enkelige modstander. Under en krig med denne magt var det ud fra et sostrategisk synspunkt overordentlig vigtigt for England at kunne komme ind i ostersoen, der var det eneste hav i Europa, hvorfra fladen ville kunne ga til angreb pa de russiske kyster, idet Sortehavet ansas for utilgaengeligt. Samtidig var den offensive strategi pa dette tidlige tidspunkt endnu ikke forladt.

I den udtalelse, krigsministeriets efterretningssektion (Intelligence Department) den 2. marts 1904 fremkom med i anledning af Deuntzers henvendelse, var man mere skeptisk over for mulighederne for krigsoperationer i ostersoomradet. Man mente derfor ikke, at England havde nogen vassentlig interesse i at opretholde den danske neutralitet og dermed den frie passage gennem baelterne i krigstilfaelde. Bade Tyskland og Rusland blev regnet for mulige fjender, men det understregedes, at selv om man antog, at disse lande, alene i kraft af maritime foranstaltninger sasom torpedo- og übadsangreb, ikke ville vaere i stand til at hindre englaenderne i at komme ind i ostersoen, ville det ud fra et militaert synspunkt ingen forskel gore, om Tyskland ved en bessettelse af Danmark spserrede passagevejene. Som begrundelse anfortes:

"It would be folly for us to land troops on the Baltic coast of Germany, while so long as the Kiel Canal is open Germany will have access to the North Sea, and could thus embark an expeditionary force for an attempt at invasion, if other strategical conditions were favourable" 13.

Hermed var sagen imidlertid ikke afsluttet. Den blev i lobet af 1904 gjort til genstand for yderligere overvejelser, og den 6. februar 1905 (efter at Deuntzer var gaet af som konsejlspraesident) afgav C. I. D. en udtalelse om Danmarks neutralisering til Foreign Office u. Heri stottedes tilsyneladende admiralitetets opfattelse, idet det i konklusionen hed:

---

12. C. I. D. Papers, Neutralization of Denmark. P. R. O. Cab. 38/4.

13. ibid.

14. C. I. D. var kabinettets forsvarsudvalg - Committee of Imperial Defence. For en nojere droftelse af dette organ, se s. 525. Fink synes kun at have gennemset Foreign Office' arkiv. Det folgende, der stammer fra kabinetsarkiverne, har han ikke med.

"The preservation of the neutral / of Denmark with the object of prevent
ing it from falling into the hand of Russia or Germany is therefore a mos
important British interest" 15.

Men i argumentationen br lenne opfattelse afveg forsvarsudvalget! tankegang ikke sa lidt fra ac mi litetslordernes. Ganske vist nsevntes ogse muligheden for engelsk ind:r£e ;en i ostersoen, men Danmarks betyd ning syntes forst og fremmes tat >ero pa den vasrdi, dets territorium kunne have som fremskudt base fcr 1 skland eller Rusland. Besiddelsen af er sadan base ville give fjenden < fordelagtig udgangsposition for angrel pa en engelsk flade, der bloke de indgangen til ostersoen. Opfattelser ma altsa have vaeret, at det for ] igland kunne vasre mindst lige sa vaesentligt at hindre den fjendtlige :;oti :ik ud og ind gennem de danske straedei som at opretholde den frie pa ;age med henblik pa egen krigsforelse Blokaden af de tyske og russi; e ostersohavne tcenktes at forega norc for de danske baslter, og den ille kun med stor vanskelighed kunm gennemfores, hvis et af de to h de var herre over dele af dansk territo rium, hvor England ikke selv n litert kunne 20re sig gseldende.

At C. I. D. allerede pa de :te dspunkt var stserkt pa vej til at afskrivc ostersoen som operationsfel; fc den engelske flade, fremgar ogsa af e forslag udarbejdet i oktober IS 4 om hjaelp til Finland i tilfaslde af, a dette land kom i krig med Rus nd. Heri regnede man med, at hjaslpei pa grund af faren fra Tyskla id ostersoen matte forega gennem Sverige og det selv om Tyskland fn b yndelsen skulle forholde sig neutralt¹⁶

Sammenholdes nu de ove-ve Iser, C. I. D. havde gjort sig i neutrali seringssporgsmalet, med adirira etets forste konkrete bestrEebelser pa a udforme en samlet sostrateg or for Tyskland, finder man en gansk< god overensstemmelse i grime [syi punkterne.

Forste gang der i arkiverre ( itales specifikke krigsplaner mod Tysk land er i sommeren 1904 17. I ( memorandum skrevet af admiral Loui: of Battenberg, senere First Ska I >rd, fremhaevedes bl. a. vanskelighedenK ved en blokade af de tyske o:ter fhavne, specielt Kiel. En effektiv bevogt ning af denne havn ville kraeve, .t den engelske hovedflade sendtes gen nem baelterne, hvilket i urimf lig rad ville udsaette den for tyske torpedo angreb, hvorfor en sadan akiion kke kunne tilrades. Det var dog vigtig pa en eller anden made at spa re udlobet fra Kiel for at neutralises

---

15. C. I. D. Correspondence etc., Sc; dinavia 1904-07. P. R. O. Cab. 17/59

16. ihia

17. Se Arthur J. Marder: The A late ly of British Sea Power, A History of Britisl Naval Policy in the pre-Diead night Era, 1880-1905 (New York 1940), s 479 ff.

de fordele, Kielerkanalen gav Tyskland. Den losning, Battenberg foreslog,var en spaerring af kanalens vestlige udlob, d. v. s. Elbmundingen, ved hjaelp af sunkne vrag, hvilket ville indskraenke den tyske flades operationsmulighedertil udfald gennem de danske farvande, idet havnen i Wilhelmshafen i Nordsoen samtidig skulle blokeres. Tyskerne ville hervedblive tvunget til at kaempe langt fra hjemmebaserne og i forholdsvis ugunstige farvande. De ville blive modt af den engelske flade et stykke vest for Skagen:

"The position of our main fleet would be somewhere within 30 miles of the Skaw, which would fix the position of the headquarters of the destroyers whose duty it was to deal with such of the enemy's torpedo craft as came from Kiel by the Belts, etc., or with his larger vessels emerging from the same point. This duty they would carry out not by taking up positions in the immediate vicinity of Kiel itself, as they would at Cherbourg or Brest, but by occupying positions between the Skaw and the opposite coasts, pushed more or less forward or backward as occasion demanded" (min udh.)¹⁸.

Den strategi, som Battenberg her skitserede, hvilede dog pa nogle forudsastninger, som man ikke uden videre kunne paregne opfyldt. Dels var der faren for en tysk besaettelse af Danmark og etablering af en nordligere base - en mulighed, som bl. a. C. I. D. i sin foran omtalte udtalelse pegede pa. - dels var der store tekniske vanskeligheder forbundet med den pataenkte spaerring af Elbmundingen. Men disse problemer kunne ikke mindske den engelske tilbageholdenhed over for indtraengen i ostersoen, snarere tvaertimod. I den tidligere citerede redegorelse fra 1907 om principperne for Sokrigsforelsen fremhsevedes netop de danske farvande og indgangene til ostersoen som et saerlig gunstigt krigsomrade for Tyskland. En imodegaelse af en tysk bessettelse af Sjselland og Fyn matte ske under hojst ufordelagtige strategiske betingelser for den engelske flade og burde derfor pa en eller anden made undgas. Samme synspunkt gentoges endnu kraftigere i de detaljerede opstillinger af krigsplaner mod Tyskland fra 1908. I forbindelse med gennemgangen af vilkarene for en sokrig mellem England og Tyskland alene behandledes ostersosporgsmalet i et sasrligt underafsnit, der indledtes pa folgende made:

"Consideration of a war plan for use against Germany naturally raises the
important question as to whether British forces should attempt to enter the
Baltic.

We strongly recommend that they should not, at any rate in the early

---

18. ibid, s. 480-81.

stages of war. It appears to us that any such attempt would violate the root principles on which our general strategy of defence is based: it would be carrying war into the enem/'s country, and affording him opportunities of reducing our strength by interior operations against what is probably the weakest line of communications we could possible possess" 19.

A. K. Wilson, der pa detle tidspunkt var chef for Home Fleet og indtog en central placering inden for det engelske admiralitet, ridsede i nogle bema?rkninger til planerne vjsse hovedlinier op2o. Iflg. Wilson skulle hele kampstrategien koncentrere; oin Nordsoen, hvor den engelske hovedflade taenktes at foretage store str ejftogter. Ved deling af fladen ville man vaere i stand til at afskaere en eventuel tysk fladestyrke i Nordsoen og samtidig overvinde den, idet don ene del af den engelske kampflade enten skulle spaerre indgangen til Skagerak eller forhindre den tyske flade i at vende tilbage til Nordsohavnene. Wilson regnede saledes pa forhand med, at det af Tyskland beherskede soterritorium strakte sig belt op til Skagerak.

I de samme planer fra 1908 opregnedes alle engelske fladeaktioner, der kunne komme pa tale under en krig mellem England og Tyskland. Af 10 punkter havde kun et re ation til Danmark, nemlig opsyn ved Skagera k²¹. Det skulle ske af hensyn til det mindst farlige af 6 mulige tyske mal mod England - angreb pa den engelske handel. Igen udgjorde Skagerak altsa grasnsen for den engslske interessesfsere.

Sammenhasngen mellem di enkelte dele af sostrategien var af en sadan art, at ovenstaende betragtninger vedrorende kampstrategien nodvendigvis ogsa matte tage sigte pa de engelske operationer, der havde til formal at etablere en handel:;- og fladeblokade af de tyske ostersohavne. Sandsynligheden taler for, at den snaevre blokade af den tyske kyst blev opgivet tidligere for ostersoons end for Nordsoens vedkommende. Som det vil vsere fremgaet af det foregaende, synes blokadestrategien helt fra det ojeblik, da krigsplanlasgr ingen mod Tyskland begyndte - i relation til ostersoen - at have bygget pa en engelsk fladestationering i Skagerakomradet, og da man i 1912 !orlod den snEevre blokade i Nordsoen, blev Skagerakbevogtningen forskudt til en linie fra Skotland til den norske kyst22.

---

19. War Plans 1907-1911, War Plan. Germany W. 1. (War between England and Germany alone), Ch. I - Introductory, s. 2.

20. ibid, Notes on attached »Wai Plans.*

21. ibid, War Plan. Germany W. 1., Ch. VI - Proposed Offensive or Defensive Action after Declaration of Var, s. 16.

22. Denne linie benaevnes i krigs planerne fra 1914 (se note 8) »Northern Patrol«.

3. Offensivtankegangens overleven

Alt i alt var der i den engelske fladeledelse en klar erkendelse af de store ricisi, der var forbundet med et fremstod gennem de danske barter. ostersoen og de tilstodende farvande betragtedes i hele den her onihandlede periode som et i hovedsagen tysk domineret omrade. Det var imidlertid karakteristisk for den engelske somilitaere planlsegning i tiden op mod forste verdenskrig, at den pa intet tidspunkt antog en entydig og fserdig form, selv ikke hvad angik de mest grundlseggende sporgsmal. Udviklingen siden arhundredskiftet og de aendrede vilkar for sokrigsforelsen var kun langsomt og modvilligt blevet inkorporeret i den officielle sostrategi. Elementer af den offensive tankegang levede videre bag alle redegorelser og betcenkninger om nodvendigheden af en mere defensiv holdning. Endvidere afhang strategien i sidste ende af opfattelsen hos nogle enkelte ledende personligheder, der ikke var til sinds at lade fladen spille en ren statistrolle i en fremtidig krig. onsket om at komme til et slag med den tyske flade var i disse kredse sa stort, at andre hensyn til tider skubbedes til side. Samtidig var operationer i ostersoen i saerlig grad egnet til at styrke fladens plads i den samlede krigsforelse, hvilket bl. a. viste sig under overvejelserne om, hvilken form stotten til Englands allierede skulle have. Offensivtankegangen praegede isaer den mangearige leder af det engelske admiralitet, Sir John Fisher, der var en farverig og dynamisk personlighed, og i sin tid som First Sea Lord (1904-10) satte han utallige reformer i gang. Hans naermeste medarbejder, chefen for Home Fleet, A. K. Wilson, delte fuldt ud hans strategiske konceptioner og blev for en kortere tid hans efterfolger. Men ogsa Churchill, der var marineminister fra 1911, var tilhaenger af en mere aktiv fladestrategi og havde et nsert forhold til Fisher, som han under krigen lod hente tilbage som First Sea Lord.

De formodede aggressive hensigter, der tillagdes Fisher, var en af forklaringerne pa den tyske frygt for et engelsk praeventivt angreb, det sakaldte »Copenhagen Complex« 23. Under hele opbygningen af den tyske flade herskede en udpraeget angst for, at England, inden det var for sent, ved et overraskende slag ville tilintetgore den nye trussel mod sin sikkerhed. Denne angst naeredes ikke mindst af de ofte staerkt aggressive udtalelser, Fisher fremkom med. Rent faktisk anbefalede Fisher mindst

---

23. Udtrykket »Copenhagen Complex*, der hentyder til englaendernes erobring af den danske flade i 1807, stammer fra Jonathan Steinberg. »The Copenhagen Complex*, Journal of Contemporary History, vol. I, 3 (July 1966), s. 23-46.

to gange over for kongen en »copenhagening« af den tyske flade²⁴. Forste gang (i 1904) var k^ngen helt afvisende, »My God, Fisher, you must be mad!«; anden gang (1908) synes han at have VEeret mere positiv. Til marineministeren skal Fisher i maj eller juni 1905 have udtalt: »Sir, if you want to smash up tie German Fleet, I am ready to do so now. If you wait five or six years, t will be a much more difficult job.«

Den tyske flade var i derne periode i hovedsagen koncentreret i Kiel, hvor panikreaktionerne under internationale krisesituationer ofte pa en meget konkret made kom til udtryk. Men den tyske frygt synes dog pa trods af ovenstaende ytrinj;er fra Fishers side at have vaeret aldeles übegrundet. Ifolge Marder £ik Fisher i virkeligheden aldrig alvorligt ind for et nyt 'Copenhagen', idet han var klar over, at en sadan handling ville vaere politisk utaenkelig. »It vas never considered by the Board and it was never part of British naval policy in the Fisher administration« 25.

Selv om planen om et pueventivt angreb matte anses for urealistisk, vedblev tanken om et tilintc tgorende slag mod den tyske flade at vasre hojt prioriteret i den engelske somilitaere malssetning, og det selv efter at den offensive strategi offioielt var forladt. Churchill var saledes aldrig glad ved opgivelsen af den srjevre blokade, som han mente ville udelukke den afgorende kamp med fjenden, sadan som det jo faktisk blev tilfaeldet under verdenskrigen.

I 1913 foreslog han — under bibeholdelse af en i princippet defensiv holdning - pludselige, offensive fremstod af omkring en uges varighed, evt. straks ved udbruddet af en krig 26. Som et led i hans planer indgik tanken om indtagelse af en 0 nasr den tyske kyst, selv om tilsvarende planer tidligere var blevet Dpgivet. I slutningen af januar 1913 blev admiral Lewis Bayly instrutret om at »investigate and report on the question of seizing a base on the Dutch, German, Danish or Scandinavian coasts for operations of Flotil as on the outbreak of war with Germany*²⁷. Hensigten skulle bl. a. vasre at tvinge den tyske flade ud til kamp. I forbindelse med dette projekt var der dog ikke tale om operationer i ostersoen. Derimod var Kattegat inddraget, og i sin endelige rapport i juni anbefalede Bayly Land Deep i Lasso Rende som den bedste base i dette omrade. Hermed var angivet grasnsen for, hvor langt den engelske flade realistisk regnede med at kurne ga, hvis man besluttede sig til et offen-

---

24. Marder, s. 113.

25. ibid.

26. ibid, s. 373-77. Churchills planer kritiseredes kraftigt i de overste militae<r oreaner.

27. Seizure of an advanced Base, s. 7. P. R. O. Adm. 137/452.

sivt fremstod ved krigsudbruddet. Indretning af en base ved Laeso var
det nasrmeste man kunne komme indgangen til ostersoen.

4. Sammenjatning

ostersoen var tydeligvis ikke lasngere et oplagt operationsomrade for den engelske flade i tilfaelde af en ny krig. Nye teknologiske forudsaetninger for krigsforelsen var et alvorligt slag mod den traditionelle offensive engelske blokade- og kampstrategi, hvilket ganske klart afspejlede sig i planlasgningen mod Tyskland - sa klart, at foreliggende kilder tyder pa, at man i England ikke pa noget tidspunkt efter arhundredskiftet alvorligt regnede med at ramme Tyskland i ostersoen under en krig, hvor de to lande stod alene over for hinanden. Selv hos de mest fremteedende repraesentanter for offensivtankegangen, som Lord Fisher og Churchill, var denne opfattelse fremherskende. Virkningerne af den tyske flades vaskst i arene forud for verdenskrigen synes i denne forbindelse ikke at have Vceret udslaggivende, idet de staerke forbehold over for ostersooffensiven kan spores helt tilbage til de forste overvejelser angaende en mulig krigsforelse mod den nye tyske flademagt. Eksistensen af denne flademagt, kombineret med den almindelige forvaerring af forholdet mellem de to lande i de forste ar af det nye arhundrede, var afgorende for, at det engelske admiralitet overhovedet blev nodsaget til naermere at undersoge perspektiverne for en fremtidig tysk-engelsk krig. Men efter at denne planlaegning forst var begyndt i 1904, fremgar det intetsteds af kilderne, at hensynet til den tyske flades fortsatte vaekst frem mod 1914 skulle have spillet nogen vaesentlig rolle for ostersoplanerne. Argumenterne for engelsk tilbageholdenhed byggede da forst og fremmest pa Tysklands geografiske og strategiske fordele (bl. a. som folge af Kielerkanalen) og pa den generelle teknologiske udvikling.

III. Alliancesituationen

I et forsog pa at isolere de faktorer, der knytter sig til admiralitetets opfattelse af de sostrategiske muligheder i en krig begramset til England og Tyskland, er vi da naet frem til, at ostersoens rolle som operationsfelt igennem hele den her behandlede periode pa det nzermeste synes at have vaeret udspillet. Synsfeltet udvides nu, og det skal i det folgende pavises, hvilken virkning den storpolitiske udvikling - som den kom til udtryk i dannelsen af det stadig snaevrere samarbejde mellem England, Frankrig og Rusland i Tripleententen - havde pa de engelske ostersoplaner. Der tegner sig da et noget andet billede, idet hele ostersoproblematikken ind-

tager en vaesentlig plads i ce engelske overvejelser - isaer i sporgsmalet vedrorende formen for en eventuel militaer stotte til Frankrig. I arene 1905-11, hvor dette sporg::mal militaerstrategisk og politisk endnu var uafklaret, udspandt der sig en skarp konflikt mellem haer og flade, en konflikt der ikke mindst an*ik ostersoens og de danske straeders betydning for den engelske krigs>trategi. Detaljerne i konfliktens forlob giver et interessant indblik i Danriarks placering som en lille brik i rivaliseringen mellem en stormagts militaere myndigheder. I det folgende skal forst gives en generel intro iuktion til uoverensstemmelserne mellem de to vaern og disses sammeniaeng med tilnaermelsen mellem England og Frankrig.

1. Hær-flåde konfliktens baggrund: Baltic Project vs. støtte på vestfronten

Den engelsk-franske entente var ved dens indgaelse i 1904 endnu kun udtryk for en diplomatisk torstaelse uden indvirkning pa de to landes militaere planlaegning. Det vir netop denne lose forstaelse, som Tyskland i 1905 mente at kimne bryie ved at fremprovokere den forste sakaldte Marokkokrise. Resultatet bey imidlertid just modsat det tilsigtede, idet krisen tvang englasnderne til for forste gang at overveje, hvilken form det militcere samarbejde mei Frankrig burde have under en storre europasisk krig med Tyskland.

Ogsa i offentligheden beskaeftigede man sig med dette sporgsmal. Ifolge kilder, der kunne fores tilbi ge til den i juni 1905 styrtede franske udenrigsminister Delcasse, ville England i givet fald landsaette en styrke pa 100.000 mand i Slesvig-Hol sten som en hjaslp til Frankrig i tilfaelde af et tysk angreb 28. Disse forlydi :nder, der vakte staerk tiltro i regeringskredse i savel Tyskland som Danimrk, har det ikke siden vseret muligt at bekraefte gennem studier af de engelske arkiver. Men at der nasppe har ligget handgribelige militaere realiteter bag eventuelle engelske »forpligtelser« over for Frankrig kan bl. a. illustreres med udtalelser, som den engelske viceudenrigsminister Sanderson afgav til den tyske ambassador: »To begin with we have not got one hundred thousand man to land anywhere« 29.

Hvad England imidlertid ikke havde ved Marokkokrisens udbrud i foraret 1905, var det godt pa vej til at fa ved dens afslutning i sommeren 1906. Det var isaer haeren, der som folge af erfaringerne i 1905 pressede pa for at fa skabt et regular t engelsk ekspeditionskorps til brug ved oversoiske landssetninger, og mjd den kraftfulde Lord Haldanes overtagelse

---

28. Jvf. Troels Fink: Spillet on. dansk neutralitet, s. 25-2.

29. Paul Guinn: British Strategy and Politics 1914-18 (Oxford 1965), s. 8.

af hcerministerposten i december 1905 realiseredes planerne i et hurtigt
tempo.

Den opgave haeren havde tiltaenkt B. E. F. (British Expeditionary Force) - som den nye styrke dobtes - var som stotte til Frankrig pa vestfronten, d. v. s. enten i Belgien eller i selve Frankrig. Denne tankegang kolliderede imidlertid temmelig voldsomt med opfattelsen i admiralitetet, hvor man hilste B. E. F. velkommen ud fra en helt anden strategisk konception.

I virkeligheden bragte skabelsen af B. E. F. en latent konflikt mellem haer og flade vedrorende selve grundlaget for de to vaerns krigsopgaver frem til overfladen. Englands geografiske placering og fladens stolte traditioner som forsvarer af imperiet havde aldrig efterladt nogen tvivl om den rolleprioritering, de to dele af det engelske krigsapparat var genstand for. Offentlighedens bevagenhed gjaldt fladen og ikke haeren, der til stadighed var forblevet relativt underudviklet og almindeligvis ikke blev betragtet som andet end fladens forlaengede arm; med Edward Greys ord: »The British Army is a projectile to be fired by the Navy.« Denne opfattelse fik sin teoretiske udformning hos tidens kendteste marinehistoriker, Julian S. Corbett, der betonede sammenhsengen mellem de s0- og landmilitaere operationer, og mere konkret udmontedes den i John Fishers og A. K. Wilsons fremhaevelse af traditionel engelsk amfibiekrigsforelse 30. Ha?ren indgik som et vigtigt led i Fishers sostrategiske offensivplaner. Indtagelse af fremskudte baser og erobring af brohoveder skulle til stadighed skabe usikkerhed hos fjenden og i sidste ende fremtvinge det afgorende Soslag. Fishers forkaerlighed for amfibieoperationer deltes fuldt ud af Churchill, hvilket bl. a. kom til udtryk gennem de tidligere omtalte 0-planer fra 1913, men for alvor skulle vise sig under verdenskrigen, da han forst gjorde Fishers ostersoprojekt til sit eget og siden - mod Fishers onsker - lod den katastrofale Dardaneller-ekspedition ivaerksaette.

For Fisher og hans nasrmeste inden for den britiske flade var der ingen tvivl om, hvad det nye ekspeditionskorps burde bruges til. Med B. E. F. havde man netop faet det projektil, der var nodvendigt for at gore fladen til et effektivt krigsinstrument i en moderne krig mod Tyskland. Hensynet til Frankrig var her afgorende. Igen og igen betonedes

---

30. Corbetts bog fra 1911, Some Principles of Maratime Strategy, fik stor betydning. Corbetts vsesentligste bidrag til den Sostrategiske taenknkig var fremhaevelsen af kommunikationsliniernes afgorende rolle under en krig. Hans tanker genfindes i den tyske fladeledelse for 2. verdenskrig, jvf. Gemzell, op. cit., s. 18. Om admiralitetets amfibiestrategi, se i ovrigt Guinn, op. cit., kap. 1 og Murder, s. 384-85.

det fra fladens side, at dsn franske underlegenhed over for Tyskland ikke ville kunne afhjaelpe; ved indsasttelse af britiske tropper pa vestfronten, men at Frankrig derimod ville kunne stottes langt mere virkningsfuldt ved kombineredt hcer-fladeoperationer:

"The only way in which wj could give serious assistance to France would
be by a floating army, mak:ng raids on different parts of the German coast
and so diverting troops from the main theatre of war" 31.

Iflg. Wilson skulle der slags operationer delvis forega som bluff - handlinger for at sprede de tyske forsvarsstyrker mest muligt. Med Nordsokysten som hovedo perationsomrade taenkte han sig f. eks., at et engelsk angreb pa Elb-mi ndingen kunne forega samtidig med, at man lod en storre fladestyrke som en fingeret troppetransport passere gennem Skagerak og ned i Store B;elt. Men Wilson udelukkede heller ikke virkelige angreb pa selve den tyske ostersokyst:

"If any troops were availatle beyond what was necessary to maintain our
position on the Elbe, they n light be moved round the Baltic to threaten Kiel
or Stettin from that side. . . . The ships would be very much exposed to
torpedo attack; but in view of the importance of making an effective diversion,
the risk might be 쪠ied; and if it was accompanied by a large force
of our own destroyers, it is probable that a portion of the attacking torpedo
craft would soon be got rid o::" (min udh.)32.

Dette er et karakteristisl: udtryk for den rolle, ostersoen spillede i de ledende fladekredses strattgiske overvejelser. Den afskrivning af ostersoen, vi tidligere har kunret konstatere, var ikke absolut, men forst og fremmest resultatet af en relativ afvejning af fordele og ulemper under givne betingelser. Den risilso, der var forbundet med operationer i oster- Soen, kunne opvejes, hvis fordelene for den samlede krigsforelse var tilstrcekkelig store. Det ville de vaere, hvis England var allieret med Frankrig, derimod ikke hvis England kaempede alene. Denne argumentation genfindes gang pa gang i admiralitetets udtalelser fra disse ar.

Nok udgjorde baeltpasse gen en alvorlig hindring for storre engelske indfald i ostersoen; men var man forst kommet ind, regnedes mulighederne for angreb pa den tyske kyst for yderst fordelagtige. Netop med henblik pa amfibieop srationer konstaterede man, at ostersokysten var ganske specielt sarbar 3::.

---

31. War Plans 1907-1911, P;.rt I, A.K.Wilson: »Remarks on War Plans,« (May 1907), s. 7.

32. ibid, s. 11.

33. »A careful examination )f the points of possible attack along the German coast reveals the fact that whereas the principal North Sea ports are situated far up the tidal estuaries, and protected by defences which could only be bombarded under great tactical and navigational disadvantages, the Baltic ports are without exception singularly susceptible to the operations of a hostile fleet, inasmuch as they are in all cases defended, when defended at all, by isolated groups of works in advanced positions exposed to sea bombardement under the most favourable conditions for the attack. This arises from the peculiar nature of the coast, which for a considerable portion of its length consists of long narrow strips of land dividing the sea from a series of wide shallow basins or lagoons having only very narrow outlets to the sea.« ibid, Plan (C), s. 108.

De angrebsmuligheder, som denne kyststraekning abnede, udovede en enorm tiltreekning pa de britiske fadestrateger — ikke mindst pa Fisher selv. Isser havde han stirret sig blind pa »fourteen miles of sandy beach on the Pomeranian coast only ninety miles from Berlin« 34. Der var her tale om Fishers beromte »Baltic Project«, der i forskellige udgaver dukkede op i perioden fra 1905 til et langt stykke ind i verdenskrigen. I januar 1915 blev det vraget til fordel for Dardaneller-offensiven, men igen i 1916-17 var det oppe til diskussion pa hojeste plan³⁵.

Fishers ostersoplan havde en lang forhistorie. I den skriftlige form, han gav projektet i 1914 36, refererede han udtrykkelig til Syvarskrigen (1756—63), da russerne i 1761 nser havde lobet Preussen over ende efter at vsere gaet i land i Pommern med en storre styrke. Pa tilsvarende made forestillede han sig allerede i 1905, at tyskerne ville kunne rammes i ryggen ved en engelsk landgang pa den tyske ostersokyst. Frankrig ville herved vaere langt bedre hjulpet end pa. vestfronten. Efter krigens udbrud anbefalede han igen planen for at bryde stilstanden pa de landmilitsere fronter, og denne gang var det i form af en britisk flades overforsel af russiske tropper bag de tyske linier.

Det var klart, at amfibietankegangen inden for admiralitetet og Fishers ostersoplaner kom pa tvxrs af de tanker, man i hceren gjorde sig om fladens opgaver i krigstilfaside. Med Frankrig som allieret onskede man her, at fladens hovedopgave skulle vaere at transportere tropperne over Kanalen og var i ovrigt ikke indstillet pa noget storre krigsmsessigt samarbejde mellem de to vsern. Det vil vasre almindelig kendt, at ha^rens synspunkter sejrede. I det folgende vil der blive gjort et forsog pa nojere at forfolge konfliktens historiske forlob. Herved bliver det muligt at belyse

---

33. »A careful examination )f the points of possible attack along the German coast reveals the fact that whereas the principal North Sea ports are situated far up the tidal estuaries, and protected by defences which could only be bombarded under great tactical and navigational disadvantages, the Baltic ports are without exception singularly susceptible to the operations of a hostile fleet, inasmuch as they are in all cases defended, when defended at all, by isolated groups of works in advanced positions exposed to sea bombardement under the most favourable conditions for the attack. This arises from the peculiar nature of the coast, which for a considerable portion of its length consists of long narrow strips of land dividing the sea from a series of wide shallow basins or lagoons having only very narrow outlets to the sea.« ibid, Plan (C), s. 108.

34. Marder, s. 385.

35. Om ostersoprojektets skasbne efter krigsudbruddet, se Marder: From the Dreadnought to Scapa Flow, vol. II (London 1965), kap. VIII.

36. The Baltic Project. On the possibility of using our Command of the Sea to influence more drastically the Military Situation on the Continent. Udfaerdiget i efteraret 1914. P. R. O. Adm. 116/3454. Se i ovrigt Fishers erindringer, Records (London 1919), s. 217-22.

de forhold, der var afgorende for den militaere ledelses holdning til
ostersosporgsmalet, samtid.g med at de engelske overvejelser kan ssettes
ind i en dansk sikkerhedspolitisk sammenhaeng.

Man kan passende skelne mellem 3 faser i udviklingen: ostersopro blemets opstaen i forbindelse med Marokko-krisen 1905-06, diskus sionen af Danmarks milite irpolitiske stilling og mulige engelske opera tioner 1907-08, problemets afklaring 1908-11.

2. Østersøproblemets opståen under Marokko-krisen 1905-06

Som tidligere nasvnt var d^t den forste Marokko-krises udbrud i 1905, der for forste gang aktuali serede det fransk-engelske samarbejde. I admiralitetet benyttede man lejligheden til at presse pa for at opna en storre samordning af de t> vaerns planer, d. v. s. at fa hasrledelsen til at ga ind for Fishers tanker. I begyndelsen af September 1905 modtog man i War Office (krigsministeriet) en henvendelse fra admiralitetet med »Proposals for landing a Eritish force on the German Coast.« Den tog i forste raskke sigte pa faelles haer-flade planer for operationer i ostersoen og var tydeligvis inspireret af Fisher selv37.

Henvendelsen gav anledning til en del interne overvejelser i krigsministeriet, hvoraf der til sidst udkrystalliserede sig et negativt svar den 3. oktober 38. Deter tydeligt, at man pa dette tidlige tidspunkt endnu ikke havde lagt sig fast pa, Irilken form stotten til Frankrig burde have (B. E. F. var heller ikke skibt endnu), og at man stod relativt aben over for sporgsmalet om engelsk j militate aktioner i ostersoen. Uofficielt reagerede man i forste omgan* ret imodekommende pa foresporgslen, men af de afgorende udrednin^er og af det endelige svar til admiralitetet fremgar, at man i haermini steriet ansa en faelles aktion i ostersoen for lidet formalstjenlig. Planerno afvistes.

Baggrunden for War Office' overvejelser findes i et 34 sider langt internt memorandum, der dels indgaende gennemgik hele den tyske kystlinieog kystforsvaret, dels vurderede eventuelle engelske operationers indvirkningpa den centrale kigsskueplads. Det fremhaevedes, at ostersoen langt var at foretraskke for Nordsoen som landingsomrade for en britisk styrke, men det understregei les samtidig i memorandaet, at det tyske kystforsvaroveralt var fortrasff eligt. Pa grund af den tid, det ville tage at

---

37. Marder, s. 386.

38. Sagens akter er samlet i Defence and Operational Plans (Europe), E 2/10 (Description of the North Sea Coast from the mouth of the Elbe to Danish frontier and the Baltic. - Proposals for landing a British Force on the German Coast. - France a: id England allied.). P. R. O. W. O. 106/46.

mobilisere og transportere en britisk hasr pa 120.000 mand (det antal, som W. O. maksimalt mente ville kunne vaere til radighed), ville Tyskland kunne na at forberede kystforsvaret effektivt. Men selv om det antoges, at en landing kunne effektueres, ville tyskerne kunne koncentrere numerisk overlegne tropper mod den engelske styrke uden at svaekke sig pa vestfronten. Det betod dels, at den engelske styrke efter al sandsynlighedville blive slaet, dels at den ikke ville kunne yde Frankrig nogen effektiv hjselp. Endvidere bevirkede tidsfaktoren, at krigen sandsynligvisville vaere afgjort ved sammenstodene mellem de franske og tyske haere, inden den engelske styrke var blevet landsat. I stedet anbefaledes indsats pa vestfronten, hvor man mente, at de 120.000 britiske tropper netop ville kunne gore udslaget og sikre en, fra et britisk og fransk synspunkt,hurtig og tilfredsstillende krigsafslutning.

Sporgsmalet om mulige engelske militere aktioner blev imidlertid pa denne tid ogsa diskuteret pa. hojere plan, og her stillede man sig forelobig langt fra afvisende over for operationer i ostersoen. I et mindre militaert udvalg under C. I. D. diskuteredes problemerne i december og januar 1905-06, og man var her enige om, at nok ville en britisk indsats pa vestfronten vaere at foretraekke ved en krigs begyndelse, men om ostersoen hed det i konklusionen:

"As regards the Baltic, the best place for a landing appeared to be the Island of Rugen ... A force could be landed here without difficulties under the protection of the fleet, and could be withdrawn if required. The oocupation of this island would not in itself suffice to hamper German operations at the outset of war; but, taken in conjunction with the sustained menace to the Baltic seaboard, the moral effect might be expected to be considerable. Moreover the establishment of a strong pied a terre at this point might at a later stage be utilized for the advance of a combined Anglo-French army" 39.

Iflg. udvalget kunne ostersoen altsa. pa to mader taenkes at komme ind i billedet - straks ved en krigs begyndelse i forbindelse med etablering af et mindre britisk brohoved pa oen Riigen som trussel mod den tyske ostersokyst, og i en senere fase i forbindelse med landsastning af en storre fransk-engelsk styrke, der skulle true selve Berlin. Udvalget onskede, at admiralitetet na;rmere skulle undersoge muligbederne for at opretholde en britisk fladestyrke i ostersoen om vinteren, specielt med henblik pa forbindelsesvejene gennem bcelterne 40.

---

39. C. I. D., Notes of a Conference held at Whitehall Gardens, s. 5. P. R. O. Cab. 38/11.

40. I januar 1906 besluttede C. I. D. faktisk at stotte Frankrig pa vestfronten, hvis England skulle blive tvunget ind i en fransk-tysk krig. Men admiralitetet nasgtede at medvirke {Marder, s. 119). Om den videre udvikling i denne side af konflikr.en, se nedenfor s. 531.

Problem erne omkring ostersoen som krigsskueplads var blevet aktualiseret for de engelske militaere planlaeggere, og selv om man pa ingen made lagde sig fast pa bestemte aktioner i dette omrade, blev Danmarks stilling ved indfartsvejene nu genstand for storre opmaerksomhed.

3. Danmarks stilling i hær-flåde debatten 1907-08

Fra arene 1907-08 - mens den danske forsvarsdebat var pa sit hojeste - finder man i bade admiralitetets og krigsministeriets arkiver et righoldigt materiale til belysning af problemstillingen omkring en kommende tyskengelsk krig set fra et britisk militsert synspunkt. Hvorledes engelske interesser mere nojagtigt gjorde sig gasldende i det danske omrade kom bl. a. frem under den meningsudveksling, der i disse ar fandt sted om specielt Englands militaere muligheder pa Sjadland.

Debatten begyndte i War Office, hvor man i august 1907 udarbejdede et 8-siders memorandum om »The position of Denmark and the entrances to the Baltic« 41. Heri regnede man med, at Danmark straks ved en krigs begyndelse ville blive besat af Tyskland med 350.000 mand. Sporgsmalet for War Office blev da, hvilke militsere interesser, der kunne begrunde en intervention fra engelsk side. Implicit opereredes med to mulige mal: afskaering og tilintetgorelse af en tysk styrke pa en dansk 0, sikring af den frie passage til ostersoen. Det forste mals opfyldelse var ganske abenbart afhasngjgt af det sidstes opfyldelse, og man bad da admiralitetet om oplysninger vedrorende folgende 3 punkter:

"(1)- Whether the Admiralty consider the closing of the channels into the
Baltic by Germany probable.

(2). If in that case any attempt to reopen the Baltic would be made.

(3). Whether military assistance is likely to be required for such a purpose
and what direction this would take."

I admiralitetet svarede man bekrasftende pa alle tre sporgsmal. I skrivelsen
af 16. december 1907 hed det om de danske beelter:

"There is no doubt as to the importance of these channels, and of the wish of Germany to keep them closed if possible. At the same time it must be remembered that Great Britain cannot acquiesce in any arrangement which will debar her from having free access to the Baltic at all times. This may

---

40. I januar 1906 besluttede C. I. D. faktisk at stotte Frankrig pa vestfronten, hvis England skulle blive tvunget ind i en fransk-tysk krig. Men admiralitetet nasgtede at medvirke {Marder, s. 119). Om den videre udvikling i denne side af konflikr.en, se nedenfor s. 531.

41. Defence and Operational Plans (Europe), E 2/14 (The position of Denmark and the entrances to the Baltic in the event of a war between England and Germany) P. R. O. W. O. 106/46. Ogsa admiralitetets svar findes i denne pakke.

entail active interference in Denmark at an early period of the war. It is in
fact a repetition of the conditions of a century ago.

The operations which most probably have to be undertaken would be the occupation of the island of Zealand, and for this purpose military assistance would be required. That the operations would be hazardous there is no doubt, but the possible strategical advantages would be very great, and would in all probability justify the risk."

Man lssgger her maerke til den staerke fremhaevelse af traditionelle engelske interesser i ostersoen. Over for War Office sogte admiralitetet generelt at rette opmserksomheden mod ostersoomradet. Nedenfor (s. 518 ff.) skal det pavises, hvilken dobbeltrolle ostersoen spillede i fladens interesseafvejning.

Hvad angar det landmilitasre mal - angrebet pa en tysk styrke i Danmark - papegede man i admiralitetet nodvendigheden af en besaettelse af Sjaelland. Fremhaevelsen af netop Sjadlands betydning stemmer godt overens med de overvejelser, man tidligere pa aret havde gjort sig i admiralitetet i forbindelse med udarbejdelse af krigsplaner 42. Her opererede man med 3 mulige krigsmal mod Tyskland: Handelsfladen - cnten i form af »commercial warfare* (Plan (A)) eller i form af havneblokade (Plan (B)), tyske kyster (Plan (Q), tysk hasr i Danmark (Plan (D)). Den sidste plan byggede lige som haerens memorandum pa den formodning, at Tyskland straks ved en krigs udbrud ville forsoge at saette sig fast i Danmark. Mens tyskerne let ville kunne forsvare Fyn fra Jylland, ville de pa Sjaslland vaere afhaengige af de sovaerts forbindelseslinier fra moderlandet, og en styrke her ville derfor vaere sarbar over for engelske angreb. Men de engelske muligheder for at sla tyskerne pa Sjaelland afhang i vid udstraskning af Danmarks holdning. Stillede danskerne sig venligt over for Tyskland, havde England kun mulighed for at ivasrksastte en handelsblokade af Sjaslland, men hvis danskerne derimod modsatte sig den tyske besaettelse, kunne England ved landssettelse af en haer tvinge tyskerne til overgivelse. Sejrobugten blev foreslaet som landingsplads.

Plan (D) var sa langt fra en fuldt udarbejdet plan. Der var ingen diskussion af transportproblemerne, og de nojere forhold omkring forsvaret af Sjaslland og den danske indsats blev ikke taget op. Men »planen« var udtryk for, at en britisk aktion mod Sjaelland under visse omstsendigheder ansas for en realistisk mulighed. I svaret til War Office af december 1907 blev der givet udtryk for en lignende positiv vurdering.

Sjaellands-sporgsmalet kom nu til at sta i centrum for en livlig meningsudvekslingmellem

---

42. War Plans 1907-1911, Part I, Plan (A)-(D).

udvekslingmellemde to vasrn. I begyndelsen af 1908 folte man sig i admiralitetet tilskyndet til at beskaeftige sig mere indgaende med denne problematik, og fra april foreligger en 19 sider lang redegorelse med titlen »Military Expedition to Zealand in Support of the Danes against German Invasion* 43. Man tog her sporgsmalet om betingelserne for en sadan ekspeditions succes og de mulige fordele, der var forbundet med den, op til mere detaljeret droftelse.

Der opereredes med forskellige situationer alt efter udgangspositionen for englaenderne ved ankomsten til de danske farvande. I det forste tilfselde (case I) var kun Nordjylland, Kobenhavn og det nordlige Sjaelland endnu pa danske hiender, og vanskelighederne for engelsk fremrykning bade til vands og til lands understregedes meget kraftigt. Saledes ville englasnderne i forste omgang ikke kunne gore sig hab om at traenge ind i oster- Soen. I det hele var udsigterne for en heldig gennemforelse ikke store. I det andet tilfaelde (case II) ydede Danmark storre modstand, og tyskerne naede ikke gennem baslterne, for englasnderne kom. Engelsk beherskelse af Sund og Bselter ville gore udslaget og give England afgorende fordele mcd h^nblik pa den videre krigsforelse. Om det danske forsvars rolle hed det:

"The situation assumed in this case is obviously impossible unless Denmark
brings her defences up to modern requirements.

Nevertheless the case is interesting as showing what enormous advantages we should gain over the Germans were it possible to induce the Danes to take the necessary steps for their own defence, and how simple the dispatch of a military force in their support would be. It could land almost anywhere in Zealand, and the German troops already on that island cut off from their own country, would soon have to surrender."

Styrken af det danske forsvar — og ikke kun den danske holdning - syntes altsa at spille en helt afgorende rolle for, om en hjaelpeaktion ville kunne lykkes. De konkrete onsker om forbedringer knyttede sig til forsvaret af Store og Lille Baelt og forst i anden raekke til Kobenhavn.

Denne redegorelse og de forudssetninger den byggede pa gav anledning
til en meget kraftig kritik i War Office 44. To hovedsynspunkter blev her
gjort gaeldende: 1) England har ingen mulighed for at sla Tyskland pa

---

43. Redegerelsen er udarbejdet af War College, hvortil N. I. D. (Naval Intelligence Department) sendte sager til undersogelse - (jvf. Marder s. 33) - ibid.

44. Defence and Operational Plans (Europe), E 2/15 (The position of Denmark regarding proposed attack on Zealand), P. R. O. W. O. 106/46 og E 2/16 (Proposed military expedition to Zealand), W. O. 106/47 A. D. M. O.'s notat findes i den sidste pakke.

Sjaelland, 2) England har ikke interesse i at bessette Sjaelland, derimod kun
i at stotte fladen i selve baeltpassagen.

Hasrens synspunkter ridsedes klarest op i et notat fra D. M. O. (Director of Military Operations) af 5. august 1908. Case I ansas for »hopeless from the start«, idet englasnderne ingen mulighed havde for at genere den tyske »Line of Command*, hvorfor de tyske tropper pa Sjaelland til stadighed ville kunne forblive overlegne. Case II afvistes som utopisk - englaenderne ville aldrig kunne na Store Baslt for tyskerne. Det danske forsvars styrke ville saledes ingen betydning fa. Videre kritiseredes redegorelsen for en fejlagtig forudssetning om, at tyskerne var tvunget til at invadere Danmark for at opna herredomme over Sund og Baelter. Director of Military Operations skrev herom:

"A German threat to Denmark that if she interfered she would lose her little Navy should surely be sufficient. I do not think that in any case Denmark would take active action against Germany: subsequent reprisals would be so unpleasant."

Han praeciserede derefter i hvilken retning krigsministeriets onsker gik
i hele dette sporgsmal:

"What we, the War Office, want to know from the Admiralty is how, in case of war with Germany, we could best assist the Navy either in holding the shores of the Great Belt, or how in any other way, we could make ourselves most offensive to Germany. The question as to how we could help Denmark against Germany is a different matter altogether."

Den strategi, han anbefalede, gik ud pa indirekte at svsekke tyskerne i ostersoen, enten ved at lokke dem ud gennem baelterne til et slag i Kattegat eller ved at tvinge dem til at sende dele af ostersofladen til Nordsoen gennem Kielerkanalen. Forst herefter kunne en militaer ekspedition komme pa tale med det formal at abne baelterne. Han forestillede sig en mulig engelsk bessettelse af strategisk vigtige punkter som Korsor, Nyborg og Sprogo, eventuelt kombineret med afsendelse af en storre engelsk styrke ind i ostersoen, for som han skrev: ». .. the moral effect of a large number of British military transports in the Baltic - destination unknown - might be considerable.«

Haer og flade havde saledes tilsyneladende ret afvigende opfattelser af bade mil og muligheder, nar det gjaldt engelske operationer pa dansk omrade. Men det skal nu forsoges at sammenholde denne meningsudvekslingomkring SJ£ellands-sporgsmalet med admiralitetets ostersostrategiset i en videre militaerstrategisk sammenhaeng. Den hidtil refereredediskussion

fereredediskussionhar i alt vassentligt indskrasnket sig til de mere lokalstrategiskeovervejelser.

En illustration af, at admiralitetets steerke interesse for de sjaellandske problemer hang sammen med den grundlaeggende strategiske konception, har man i en skrivelse af 19. oktober 1908, »Expedition against Zealand*, der er skrevet af I). N. I. (Director of Naval Intelligence) som svar pa War Office' ovennaevnte kritik 45. Forste del af svaret har folgende

"There seems no doubt that if Great Britain is engaged in a single-handed war with Germany, there will be no necessity for us to attempt to force our way into the Baltic, except perhaps at a late period of the war, and after a decision has been arrived at with the German Fleet. Germany also would have no excuse for attacking Denmark, or even for occupying, or obstructing, the free passage of the Belts. If she were to attempt to do this, she would run the risk of bringing in other enemies, particularly Russia, who could not stand by and see with equaniminity a German occupation of the only waterways leading to her ports. We may therefore make the assumption that Germany will not have the whole of her military resources free to operate against Denmark.

The most likely contingency that would induce us to undertake any operations in these waters would be if we were engaged as the ally of France, and, in this case, it would probably be necessary for us to run risks which would be quite unjustifiable if we were acting solely on our own account. It might be very important to keep the passage open to the German Baltic coasts, so as to force her to provide for their defence, and so prevent a certain proportion of her forces, at any rate, from being despatched to the French frontier. What that proportion would be is a matter which only the G. S. can say, but, with these coasts open and exposed to an attack anywhere, it would probably necessitate a larger force being held inactive than any that we could hope to hold when acting in other directions.

The naval difficulties are very great, as has been shown in the paper already communicated, but, at the same time, the situation will have to be faced, and we must try to find some way of minimizing these difficulties as much as possible." (mine udh.).

Hertil er for det forste at bemserke, at der i D. N. I.'s svar ikke specifikt refereredes til Sjaelland pa trods af, at skrivelsen var et led i meningsudvekslingen om dette emne. I svarets sidste del taltes der ligesom i D. M. O.'s notat om besasttelse af linien Korsor, Sprogo, Nyborg. Det kunne tyde pa, at Sjadlands-debatten for admiralitetet ogsa tjente til at understrege mere generelle synspunkter.

Afgorende for selve tankegangen i Director of Naval Intelligence'

---

45. ibid., E/2/16.

skrivelse er sondringen mellem en isoleret tysk-engelsk og en mere omfattende europseisk storkrig, hvor England har fastlandsallierede. Kun i det sidste tilfaside kunne en eventuel engelsk ekspedition komme pa tale, og den ville da - hvis heldigt gennemfort - tjene det formal, at tvinge tyskerne til at holde store styrker i beredskab pa ostersofronten. For D. N. I. var det vigtigt at understrege, at sporgsmalene omkring de danske farvande slet ikke ville blive aktuelle i tilfaelde af en isoleret krig. Dels var der for England under en sadan krig - bortset fra den sidste fase - slet intet formal med en indtrasngen i ostersoen, dels ville Tyskland af frygt for komplikationer nasppe forsoge at spasrre passagevejene. Denne argumentation ledte D. N. I. til en marginalopfattelse vedrorende Danmarks stilling under en europaeisk krig. Specielt pa grund af de russiske interesser ville Tyskland kun kunne afsaette begraensede styrker til et angreb pa Danmark. En engelsk Sjaellands-ekspeditions succes under en generel europgeisk krig blev hermed sandsynliggjort46.

En lignende understregning af sondringen mellem de forskellige krigssituationer findes i admiralitetets overvejelser vedrorende de generelle krigsplaner fra sommeren 1908. I en isoleret tysk-engelsk konflikt blev Danmarks og ostersoens betydning for England anset for ganske underordnet, og man gik endda sa vidt som at advare mod en dansk eller engelsk indgriben over for en tysk kraenkelse af dansk neutralitet.

Den opfattelse, som i krigsplanerne gores gaeldende om Danmarks militaergeografiske placering, fremgar meget godt af nedenstaende uddrag af »War Plan. Germany. W. l.« fra maj 1908, der vedrorer den begrasnsede tysk-engelske krig. Heri omtales Danmark som en lille, svag stat, der ikke er i stand til at forsvare sig selv og heller ikke vil kunne undga at blive inddraget i en krig mellem England og Tyskland. De nyligt afsluttede ostersokonventioner vil derfor heller ikke fa nogen betydning. Herefter hed det:

"If in a war between England and Germany, Denmark professes herself unable to do more than protest against belligerent operations in her territorial waters, Germany, from her proximity to them, may be in command of them before we can prevent her.

On the other hand, if Denmark attempts armed intervention, Germany

---

46. Den optimistiske vurdering af Danmarks muligheder for at undga at blive inddraget i en tysk-engelsk krig er det svaert at spore andetsteds. Ogsa inden for admiralitetet synes den modsatte opfattelse ellers at vaere fremherskende. Men Danmarks stilling i sig selv er sjaeldent i centrum for interessen. Mere vaesentligt er det at papege, i hvilken sammenhaeng en sadan argumentation fremfores. Det sker her for at understrege det skarpe skel, der hsevdes at vaere mellem Danmarks strategiske betydning i de to krigssituationer.

will secure them by invading Denmark, and will thus be more firmly in
possession than in the first case.

Crediting the Germans, as we must, with a full appreciation of the advantages which will accrue to them in virtue of their being first in the field, and the corresponding disadvantages to England which will result from German occupation of these waters, we must be prepared to find, on the outbreak of war, that our enemy has taken full advantage of his proximity to the Baltic entrances, and that he has taken steps to prevent our passage through them.

The great tactical and strategical advantages which Germany would enjoy if her naval forces were in possession of the Belts have already been emphasized in our paper dealing with the dispatch of an expeditionary force to Zealand in support of the Danes against invasion by Germany, and it is unnessary to enlarge on them again, but further contemplation of them convinces us that any attempt to force our way into the Baltic would be a strategical error.

The only conceivable case in which it would be advisable might occur in the event of general European war, when we might feel compelled to threaten the German Baltic coasts in order to lessen the military pressure upon our allies¹' 47 (mine udh.).

Igen har man afvisningen af engelske muligheder for indtraengen i ostersoen i tilfselde af en krig mellem kun England og Tyskland. Det fremgar ogsa af citatet, hvilken afgorende rolle for ostersostrategien hensynet til Englands allierede, forst og fremmest Frankrig, i givet fald spiller. Men endvidere fremgar det., at man i krigsplanen - i modsastning til redegorelsen for Sjasllands-ekspeditionen - ikke nasrede nogen illusioner om mulighederne for at forsvare det danske omrade under et tysk angreb. Det danske forsvar tillagdes ikke nogen selvstasndig rolle. Tyskland og ikke Danmark matte anses for at vsere den faktiske herre over indsejlingen til osterss?en 48. Dette var en folge af Danmarks svaghed og strategisk udsatte beliggenhed. Men heraf fulgte endvidere, at det fra et engelsk synspunkt kun ville vasre vaerre, hvis Danmark forsogte at modsastte sig en tysk neutralitetskraenkelse i basltomraderne. I sa fald ville Danmark blive besat, og Tysklands magtposition i de danske farvande ville blive endnu kraftigere cementeret.

En sadan cementering af tysk kontrol med Danmark kunne ikke vaere
i engelsk interesse, specielt ikke da man ogsa i krigsplanen holdt mulighedenfor

---

47. War Plans 1907-1911, War Plan. Germany W. 1., Ch. I - Introductory, s. 3-4.

48. Sporgsmale.t om Danmarks stilling som dorvogter ved indgangen til ostersoen spillede en stor rolle i den danske forsvarsdebat. Om P. Munchs opfattelse, se Ole Karup Pedersen; Udenrigsminister P. Munchs opfattelse af Danmarks stilling i international politik (1970) s. 426-29. Se i ovrigt nede-nfor s. 528.

hedenforengelske aktioner i det danske omrade abent i tilfaelde af, at en tysk-engelsk krig skulle udvikle sig til et generelt europasisk opgor. I admiralitetets planer vedrorende sostrategien i en krig med Frankrig sorn allieret var man inde pa tilsvarende tanker om det hensigtsmaessige i engelsktilbageholdenhed som det eneste middel til at begraense tysk kraenkelseaf dansk neutralitet. Om Danmarks holdning og engelske reaktioner over for Danmark i begyndelsen af en sadan krig hed det i War Plan W. 3 frajulil9Oßbl. a.:

"Short of the actual hostility of Denmark, the worst situation we have to contemplate is the possibility of the Danish Government adobting the policy of attempting to "run with the hare and hunt with the hounds." She may protest mildly against any infringement of her neutrality by Germany, but confess herself unable to take any active measure to prevent it. On the other hand, // we take her to task on the subject, it may only make matters worse for us, and throw her into the arms of Germany" 49 (min udh.).

Deter i ovrigt vserd at bemaerke, at der i denne krigsplan igen opereredes med alternative muligheder alt efter, hvorledes Danmark ville stille sig ved krigsudbruddet. Stillede Danmark sig fjendtligt over for England, matte alt hab om indfald i ostersoen opgives. Men bade i tilfaelde af en neutral holdning, der ansas for mest sandsynlig, eller hvis Danmark stillede sig pa Englands side, argumenteredes der for, at en engelsk aktion med held ville kunne gennemfores. Der var dog ikke som i forbindelse med Sjadlands-ekspeditionen tale om at stotte sig pa det danske militaers styrke. Det var igen Danmarks holdning - og ikke sa meget dets forsvar - der var afgorende. Det umiddelbare formal for en engelsk aktion var hverken at hindre en tysk besssttelse eller afskasre en tysk hasr i Danmark. Den engelske landsaetning teenktes at forega pa Fyn og ikke pa Sjaslland og sigtede direkte pa kontrol med baeltpassagen.

Men helt bortset fra Danmarks holdning fremhaevedes det i War Plan W. 3, hvilken afgorende betydning de allierede ville fa for Englands muligheder i ostersoomradet. For det forste nsevntes tidsfaktoren. Pa grund af krigen pa. vestfronten ville Tyskland vasre forhindret i straks efter krigsudbruddet at sende tropper til Danmark. Hvis den danske regering var villig til at samarbejde med England, ville den militasre situation efter krigens udbrud iflg. admiralitetets plan tegne sig pa. folgende made, idet det antoges, at den engelske hovedflade da straks ville blive sendt mod ostersoen:

---

49. War Plans 1907-1911, War Plan. Germany W. 3., Part 11, Ch. I - Introductory, s. 5.

"The object oi the German Fleet will be to delay the British until the German troops are ready, and our object must be to scatter the German Fleet and clear the way for British troops to be thrown into the Island of Fyen.

With the French Army engaging their attention on the Franco-German frontier, the Germans could not mobilize troops for an advance in Denmark under ten days, and it is during this period that the British Fleet must take advantage of its opportunity" ;iO.

Med tyske tropper ti dage forsinkede ville England have en maske afgorende fordel pa. dansk territorium. Men en rnindst lige sa vaesentlig faktor var Ruslands eventuelle indgriben i krigen pa fransk-engelsk side. Ruslands forholdsvis svage somilitaere stilling omtaltes. Men marginalt ville den russiske flade kunne fa stor betydning i ostersoen:

"Nevertheless, even with her existing naval forces in the Baltic, Russia's assistance might make all the difference to us between obtaining access to the Baltic or not. If the Russian Baltic Fleet and flotillas could entice German naval forces from the Great Belt only for a short time, or attack them in rear, while the British Fleet advances against them, Germany's position in the Baltic would be lost. Of course, Denmark would necessarily be involved, but she can hardly expect to excape a general European conflagration" 51. (min udh.)

Med alle disse argumenter sogte admiralitetet at understotte det synspunkt, at amfibi ekrigsforelse i ostersoomradet var mulig, og de opstillede krigsplaner kan da meget vel ses i sammenhasng med det grundlaeggende modsastningsforhold mellem de to v£ern. Ikke mindst i slutningen af redegorelsen for War Plan W. 3 afslores en sadan sammenhasng. Her hed det, at hvis Danmark stillede sig positivt over for englaenderne, burde alle engelske tropper sendes til Danmark og ingen til stotte for Frankrig pa vestfronten. Og i de afsluttende konklusioner fremhaevedes amfibiestrategien:

". . . whatever the Danish and Russian attitudes may be, a strong military force, distinct from the troops intended for the reinforcement of the French Army, must be mobilized in England immediately on the outbreak of war, or before that if possible. The troops must be embarked and held in readiness for any oversea operation that suits the circumstances" 52. (min udh.)

Nar der til tider i admiralitetets overvejelser kunne komme noget n£ermest
ulogisk ind i argumentationen vedrorende engelske militeere mulighe-

---

50. ibid., s. 9-10.

51. ibid., Part I, Ch. I - Introductory, s. 5.

52. ibid., Part 11, Ch. I - Introductory, s. 12.

der i det danske omrade, hang det bl. a. sammen med denne staerke interesse for at understrege den grundlseggende strategiske konception og sammenhaengende hermed onsket om sa skarpt som muligt at skelne mellem de to krigssituationer, hvor England henholdsvis stod alene, og hvor det havde allierede pa fastlandet. Vurderingen af Danmarks strategiske betydning blev da afgorende pavirket af »uvedkommende« hensyn, der i sidste ende kan spores tilbage til admiralitetets egne organisationsinteresser.

Med udgangspunkt i de to krigssituationer kan man da fra det materiale, der foreligger om engelske militsere overvejelser i arene 1907-08 konkludere, at admiralitetet i tilfselde af en isoleret tysk-engelsk krig ansa Danmarks stilling for hablos, og at en engelsk stotteaktion dels ikke ville vaere mulig, dels ikke ville vaere pakrsevet ud fra Englands egne strategiske interesser. Hvis krigen derimod ogsa involverede Frankrig og evt. Rusland, ville England have en interesse i at forcere de danske baelter, og en engelsk militser aktion med henblik herpa ville, pa grund af tyske handicaps ved at have Frankrig og muligvis ogsa Rusland som fjender, have gode udsigter til at lykkes. Her ville det dog spille en rolle, hvilken holdning den danske regering indtog over for de krigsforende. Kun i til— faslde af abent fjendskab fra dansk side ville englaenderne blive tvunget til at opgive ostersostrategien. Selve omfanget af det danske forsvar var af underordnet betydning.

For War Office stillede situationen sig nasrmest lige modsat. Med Frankrig som allieret udelukkede man pa forhand, at ostersoomradet og herunder Danmark kunne fa nogen vaesentlig strategisk betydning for England. England matte da koncentrere hele sin forsvarsindsats omkring hjgelpen til Frankrig pa. vestfronten, og hertil krssvedes ogsa fladens assistance. Kun i forbindelse med en isoleret tysk-engelsk krig sa man i krigsministeriet nogen mulighed for, at dansk territorium kunne fa interesse for England. Krigen ville i sa fald blive af ren maritim karakter, og det afhang da af admiralitetets bedommelse, om hseren eventuelt skulle assistere ved besaettelse af strategiske punkter ved indsejlingen til ostersoen. Da admiralitetet under en krig begraenset til England og Tyskland ikke fandt det hensigtsmaessigt at forsoge et indfald i ostersoen, kan man sige, at Danmark under alle omstasndigheder ud fra haerens synspunkt ville komme til at udgore et marginalt omrade, der ikke ville blive inddraget i de egentlige krigsbegivenheder.

Det skal nu undersoges, hvorledes striden mellem de to vsern manifesterede
sig i forbindelse med fastlaeggelsen af den samlede engelske
krigsstrategi i arene 1908-11, hvorledes striden »afgjordes«, og hvilke

konklusioner deter muligt at drage heraf vedrorende den plads, ostersoen
og dansk omrade kom til at indtage i Englands alliancestrategi i de
sidste ar for 1. verdenskrigs udbrud.

4. Politisk ajklaring 1908-11

De uoverensstemmelser - med udlobere i ostersoproblematikken - der eksisterede mellem haer og flade, angik pa ingen made uvsesentlige sporgsmal, selv nar de ses i relation til fastlseggelsen af den generelle engelske udenrigspolitiske kurs i tiden op til 1. verdenskrig. For det forste vedrorte de et fundamental militasrstrategisk valg, der i sig selv var et stykke udenrigspolitik, al den stund en militaerstrategi altid til en vis grad vil vaere en afspejling af bestemte relationer stateme imellem. Men for det andet, og mere konkret, var de na^vnte uoverensstemmelser noje forbundne med overvejelser vedrorende et afgorende sporskifte i engelsk udenrigspolitik. Skulle England allerede i fredstid lade sig binde til at stotte en bestemt stormagt pa fastlandet i krigstilfaelde? Noget sadant ville vasre ikke mindre end et grundkeggende brud med den udenrigspolitiske

Nar man tager disse udenrigspolitiske implikationer i betragtning, virker det maske umiddelbart ejendommeligt, at uoverensstemmelserne mellem de to vaern uden nasvnevaerdig indblanding ovenfra fik lov at hensta uafklarede i laengere tid, samt at striden knap nok pa noget tidspunkt kan siges at vsere blevet endelig afgjort. Nar det gik sadan, hang det imidlertid bl. a. sammen med de betingelser, hvorunder datidens engelske udenrigspolitik blev til. I det folgende skal kort omtales et par af de forhold, der stillede sig hindrende for en klar politisk standpunkttagen enten til fordel for haerens eller til fordel for fladens synspunkter.

For det forste kan der vsere grund til at understrege det generelle forhold, at den militasre sagkundskab dengang indtog en helt anden plads i den udenrigspolitiske beslutningsproces, end den normalt gor i vore dage. I England var der maske ikke - som tilfaeldet var i Tyskland - tale om, at militseret organisatorisk indtog en saerlig stserk magtposition inden for det politiske system. Snarere herskede der en anden opfattelse af, hvad der var militate, og hvad der var politiske sporgsmal, end den vi kender i dag. Selv militate anliggender af forholdsvis stor raekkevidde kom sjaddent op til »politisk« afgorelse, idet de i vid udstrsekning betragtedessom tekniske sporgsmal, som de professionelle embedsmaend kunne tage sig af. Netop fastlaeggelsen af den militaere strategi - selv om den var af nok sa grundlasggende karakter - betragtedes som et sadant teknisk sporgsmal, der egnede sig til losning ad professionel vej.

Ogsa for det militaere omrade havde det betydning, at demokratiseringsprocessenendnu
ikke havde naet udenrigspolitikken.

Forholdet mellem den militaere sagkundskab og den politiske ledelse havde indflydelse pa de institutionelle rammer, inden for hvilke den strategiske planlaegning foregik. Som overste organ for forsvarsplanlaegningen havde man i 1904 skabt den flere gange omtalte Committee of Imperial Defence, C. I. D. - et regeringsudvalg, hvor ogsa repraesentanter for vaernene sad som medlemmer. Denne komite fungerede imidlertid i begyndelsen slet ikke efter hensigten. Man opnaede hverken den koordination mellem den politiske og den militaere ledelse eller mellem de to vaern indbyrdes, der var tilstrsebt ved udvalgets nedsasttelse. Om C. I. D.'s forste ar har en amerikansk forsker bema2rket:

"While the Committee of Imperial Defence brought the professional leaders into organized relation with the statesmen, the experts appeared as individual advisers on problems connected with their services, and not as members of a collective military advisory organ encompassing both services. This left strategic plans somewhat compartmented" 53. (forf. udh.)

Det var sjaeldent, at vaernenes krigsplaner blev bragt frem til diskussion i dette forum, og det var derfor ogsa sjaeldent, at der var lejlighed til at opna en udligning af synspunkter. En medvirkende faktor var den herskende utilbojelighed - isaer inden for admiralitetets ledelse - til at kommunikere krigsplanerne videre, og det gjaldt bade opad og nedad. Hvor lidt kontrol, der fra C. I. D.'s side havde vaeret med udarbejdelsen af admiralitetets krigsplaner, fremgar af situationen i forbindelse med Agadir-krisen i 1911, hvorom Marder skriver:

"The Cabinet was shocked and amazed to find, during Wilson's absence, that the Admiralty could produce no war plan for the Navy. It was so secret that only the First Sea Lord knew what it was! It was locked up in his own brain, though one story has it that it was scratched out on a single sheet of paper locked up in a safe to which only he had the key."

Videre hedder det om Fisher og Wilson:

"They believed that war plans must be prepared in the greatest secrecy by
the First Sea Lord alone, kept to himself, lest there be a leak, and divulged
to the Army only on the outbreak of war" 54.

I sine memoirer skriver Fisher, at kun han selv og Sir Arthur Wilson
kendte fladeplanerne, mens han var First Sea Lord.

---

53. Citeret efter Marder, s. 384. Se i ovrigt hos Guinn, op. cit., s. 22-25.

54. S. 244 og s. 247.

Fishers og Wilsons onske om sa vidt muligt at hemmeligholde krigsplanerne afspejledes bade i deres modstand mod enhver form for samarbejde med franskmaendene og i deres modstand mod skabelsen af en effektiv planlaeggende stab inden for admiralitetet. Efter pres udefra var der i 1909 blevet skabt et »Navy War Council*, der skulle tage sig af strategiske problemer, herunder krigsplaner. Men det nye organ blev syltet af bade Fisher og Wilson, der ikke ville lade sig patvinge organisationsformer, som de mente kun horte hjemme i War Office. Forst efter Wilsons afgang i 1912 og Churchills overtagelse af marineministerposten blev disse forhold aendret. Navy War Council nedlagdes, og i stedet oprettedes »Admiralty War Staff* med henblik pa den strategiske planlaegning. Nogen virkelig forbedring var der dog i de forste ar ikke tale om, idet man havde problemer med at finde tilstraekkelig kvalificerede folk til at bemande den nye stab.

Hvad angar samarbejdet med Frankrig kan man konstatere en lignende udvikling. I hele perioden 1905-11 viste admiralitetet sig uvillig til at udarbejde planer for en faelles fransk-engelsk krigsindsats, selv om behovet herfor adskillige gange traengte sig pa; saledes allerede under Marokko-krisen i 1905-06. Visse indledende droftelser med franske flademyndigheder blev et par gange pabegyndt, men det kom aldrig til nogen virkelig udveksling af krigsplaner med henblik pa koordination af sostrategien. Forst i 1912 kunne samtalerne for alvor begynde, og det kom da ret hurtigt til en omfattende fransk-engelsk fladeoverenskomst.

Netop sporgsmalet om et eventuelt militaert samarbejde med Frankrig gjorde i ovrigt forholdet mellem de militate og de politiske myndigheder og forholdet mellem de to vasrn indbyrdes i sasrlig grad indviklet. Politisk var man i konkrete situationer nok villig til at ga ind for militaer bistand til Frankrig, men regeringen veg tilbage for et mere varigt engagement, der let kunne blive resultatet af en detaljeret faelles krigsplanlaegning. Derfor kunne der pa politisk hold opsta en konflikt mellem en militaerstrategisk og en udenrigspolitisk opfattelse, forstaet pa den made, at en stotte til fordel for haerens synspunkt ikke let lod sig forene med en fortsat opretholdelse af den udenrigspolitiske handlefrihed. Dette dilemma kan have vaeret en medvirkende arsag til kabinettets og C. I. D.'s passivitet vedrorende de strategiske problemer og forskubbelsen af ansvaret til de militasre myndigheder. Karakteristisk er saledes premierminister Asquiths holdning i 1911, da han - samtidig med at forsikre om sin modstand mod haerens synspunkter - gennemforte netop den reorganisering i kabinettet og den militaere topledelse, der sikrede udarbejdelsen af

planer i overensstemmelse med haerens onsker 55. Resultatet var, at selv om haerens opfattelse sejrede pa det militaerstrategiske plan, daekkede denne sejr naermest kun over radvildhed pa det politiske plan. Om en virkelig afgorelse i striden mellem de to vaern kunne der derfor ikke blive tale, hojst om en afgorelse imod fladens planer.

I efteraret 1908 nedsattes under C. I. D. en underkomite med premierministeren som formand og med en halv snes repraesentanter for haer og flade som medlemmers6. Komiteens opgave var at undersoge forskellige krigssituationer, hvor den britiske haer kunne taenkes at blive inddraget. I referaterne fra komiteens moder og i de tillaeg til rapporten, som War Office og admiralitetet lod udarbejde, afspejles de grundlaeggende uoverensstemmelser mellem haer og flade, og man genfinder her i det store og hele de samme synspunkter, som tidligere er blevet konstateret pa lavere plan. Alligevel kan der vaere grund til at opholde sig ved subkomiteens redegorelser. Dels sker der her visse interessante rnodifikationer i vaernenes opfattelse, dels er der tale om synspunkter, der peger frem mod en forelobig afklaring af konflikten.

Fra haeren foreligger to memoranda af interesse i denne sammenhaeng, nemlig Appendix IV om »Possible sphere of Action for the British Army« og Appendix XI: »The position of Denmark in the Event of an Anglo-German War« 57. I det forste blev alternativet mellem vestfronten og ostersoen igen stillet op, og man afviste helt klart ostersoen og den tyske Nordsokyst som operationsomrade for den britiske haer. Derimod havde man i generalstaben allerede udarbejdet en forelobig plan for direkte stotte til Frankrig. Man pataenkte her en hurtig mobilisering af 4 divisioner + 1 kavalleridivision til ojeblikkelig transport over Kanalen. Af forsigtighedsgrunde og fordi man ikke havde tilstraekkelige informationer om de franske mobiliseringsplaner, var planen endnu ikke blevet udarbejdet i detaljer. Det blev antydet, at den politiske beslutning stadig manglede:

"Should His Majesty's Government decide at any time to render such assistance to France as is here contemplated, it would thereupon become necessary to ask for this information, and to decide in consultation with the French General Staff upon the task to be assigned to the British Commander-in-chief." (min udh.)

---

55. ibid., s. 248 ff.

56. C. I. D. subcommittee. Reports and Proceedings of a Sub-Committee of the Committee of Imperial Defence appointed by the Prime Minister to consider the Military Needs of the Empire. P. R. O. Cab. 16/5. For kommissorium og selve den endelige rapport (jvf. nedenfor s. 530) C. /. D. 1909, Cab. 38/15.

57. C. I. D. Paper E-3 og E-10.

Fra haerens side onskede man stasrkt, at man i det mindste besluttede sig for, at dei: - pa et eller andet tidspunkt - kunne blive nodvendigt at sende engelske styrker over kanalen. Var en sadan beslutning forst truffet, kunne man ga i gang med den konkrete planlaegning med franskmasndene. Subkomiteens rapport var i realiteten udtryk for netop denne beslutning og var saledes indirekte med til at binde regeringen ogsa i mere konkrete situationer, jvf. i ovrigt nedenfor.

Ha^rens andet memorandum fra februar 1909 placerede klart Danmark
inden for tysk interessesfaere. Udgangspunktet for argumentationen
var en praecisering af Danmarks stilling ved indsejlingen til oresund:

"The geographical situation of Denmark places her in a position to control the entrances to the Baltic, but Denmark no longer claims to exercise any such control, and her naval and military weakness exposes her to the danger of becoming a bone of contention between her more powerful neighbours" (min udh.)

Der var her tale om den samme opfattelse, som tidligere ogsa admiralitetet havde givet udtryk for (jvf. s. 520 n.), nemlig at det ikke laengere var Danmark, der besad noglen til ostersoen - det danske territoriums strategiske vigtighed modsvaredes af den danske stats militaere afmaegtighed. Og denne afnicegtighed kunne vel at mEerke ikke tilskrives bestemte danske regeringers politik, men fulgte af landets lidenhed og dets begrasnsede ressourcer. Disse forhold kombineret med de staerke tyske interesser i omradet bestemte landets militasrstrategiske placering mellem Tyskland og England.

Folgende udsnit af den engelske generalstabs hemmelige udredning til kabinetsudvalget kunne nassten lige sa vel vaere skrevet som et indlasg i den netop da hojaktuelle danske forsvarsdebat - med en yderst klar stillingtagen til den ene side:

"It seems clear that the desire of the Danes is to preserve an absolute neutrality in the event of war between the United Kingdom and Germany, and it seems equally clear that the large majority of the nation wish to order their defences by land and sea as to enforce respect for their desire. At the same time, the facts must be faced that, whatever their sentiments, the Danes have nothing to gain and everything to lose by opposing Germany, and their defences are not now sufficient to enforce respect for their neutrality on Germany, and that it is very doubtful if the resources of the nation are great enough to enable them adequately to strengthen their defences. Once a German force has occupied any important portion of their territory, the Danes would appear to have every reason for trying to prevent their country from becoming the theatre of operations. They have no assurance that British

help will be forthcoming in the hour of need, and it would seem, therefore,
that the United Kingdom would be unwise to count in any way upon Denmark'soffering
effective resistance to a German attack." (mine udh.)

Konklusionen pa redegorelsen var i ovrigt, at »no military assistance of any value can be given to the Danes by the United Kingdom*, dvs. at haerens memorandum i realiteten understottede to helt centrale argumenter i den danske forsvarsdebat: 1) den danske neutralitet kan ikke effektivt forsvares, 2) der kan i krigstilfaelde ikke ventes hjaslp fra England.

Vender vi nu tilbage til den debat, der primaert interesserer her - debatten mellem de to vasrn i England - kan der vasre grand til at notere, at haeren i slutningen af sit memorandum igen stillede de tre sporgsmal, der oprindeligt indgik i meningsudvekslingen med admiralitetet (jvf. s. 514). For haeren var bade de engelske militasre muligheder og de strategiske interesser sa begraensede, at Danmark matte betragtes som horende under tysk interesseomrade. Man ville dog tage forbehold over for eventuelle vitale marinestrategiske interesser, som fladen kunne papege. Nar det imidlertid aldrig kom til nogen virkelig debat mellem hasr og flade omkring dette vigtige sporgsmal, hang det sammen med den afgorende sondring mellem to krigssituationer, som fladen til stadighed opererede med, og som hasren i denne forbindelse ikke ville anerkende. Det betod, at hser og flade talte forbi hinanden. Kun i den forste krigssituation ville fladen begraense sig til en marinestrategisk tankegang. Pa dette plan afviste man engelske interesser i det danske omrade; men denne tilsyneladende enighed med haeren daekkede kun over en fundamental uenighed i den anden situation. Her understregede fladen de engelske interesser i ostersoen delvis pa basis af landmilitsere overvejelser, der ganske afvistes af haeren.

Denne manglende overensstemmelse i debattens praemisser giver sig igen til kende, nar man vil forsoge at sammenholde admiralitetets memorandumtil subkomiteen (Appendix X: »Naval Considerations regarding Military Action in Denmark*) med det tilsvarende fra haeren⁵⁸. I det forste genfindes hovedsondringen mellem de to krigssituationer. Men pa et afgorende punkt afveg tankegangen dog en del fra den, vi tidligere har kunnet konstatere i redegorelser fra admiralitetet. Mens man vedrorendeden isolerede tysk-engelske konflikt klart afviste engelske mulighederfor indtraengen i ostersoen og bagatelliserede de engelske krigsmali omradet, var man i den anden krigssituation knap sa ivrig som for for at understrege de engelske interesser. Nok opstilledes det som et

---

58. C. I. D. Paper E-8.

vigtigt mal for England at lette presset pa sine allierede ved at true tyskerne pa ostersokysten; men man gjorde i memorandaet rneget ud af at understrege betingelserne for, at en ekspedition kunne gennemfores med held. En forstaelse med danskerne ville vaere nodvendig. Men vigtigstvar maske nok faren for en blotlasggelse af de britiske oer, hvis hele hovedfladen skulle sendes til ostersoen 59. Man antydede muligheden af at lade den franske flade foretage ostersoekspeditionen, idet det ikke kunne forsvares at lade andre end englaenderne selv sorge for forsvaret af Nordsoen. Men denne mulighed afvistes stort set som bade upraktisk og urealistisk. Admiralitetet konkluderede, at yderligere studier vedrorendevanskelighederne ved operationer i ostersoen var onskelige.

Tilsyneladende var der her tale om en storre overensstemmelse mellem fladens og haerens synspunkter. Den kraftige fremhaevelse af betingelserne for, at en ostersoekspedilion overhovedet burde ivserksaettes kunne fortolkes som en imodekommelse af haerens strategiske opfattelse. Men i virkeligheden var der nok snarere tale om, at man i polemikken med haeren begyndte at laegge vaegten pa nye argumenter. Det skal straks vises, hvorledes man ved debattens kulmination i 1911 ikke laengere brugte ostersooffensiven som hovedargument - uden af den grund at svaskke angrebene pa den af haeren forfaegtede strategi.

Subkomiteen afgav i juli 1909 sin endelige rapport, der kom til at virke som en kraftig opbakning af War Office' synspunkter. Rapporten indeholdt tre hovedafsnit, hvoraf det forste behandlede stotten til Frankrig, de to sidste haerens anvendelse i henholdsvis Holland og Danmark. Under diskussionen af stotten til Frankrig afvistes angreb og landgang pa de tyske kyster som et effektivt middel, og i stedet blev generalstaben anmodet om at udarbejde alle detaljer vedrorende den skitseplan, som den selv havde fremlagt om afsendelse af 4 divisioner og 1 kavalleridivision (i alt ca. 110.000 mand) til Frankrig.

I det sidste afsnit udtalte komiteen: »We do not consider it desirable
to formulate any conclusions with regard to the employment of the British
Army in Denmark.« Generelt blev dog folgende sagt:

"The Danes would gladly welcome an assurance from Great Britain that she would come to their assistance in time of need. Owing to the proximity of Germany, and to the paucity of the Danish resources, it is improbable that they will ever place their means of defence in such a state as will enable them to enforce respect for their neutrality. Any military assistance, therefore,

---

59. Invasionsfaren var et ofte forekommende spogelse i den engelske forsvarsdebat i denne periode, men deter pafaldende, at dette argument bruges af admiralitetet i netop denne forbindelse.

that Great Britain might send them would probably arrive too late to avert
the occupation by Germany of both shores of the Great Belt, and the consequentclosing
of the Baltic to ships of the largest type" 60. (min udh.)

Med subkomiteens rapport forela for sa vidt en autoritativ stillingtagen til de herskende uoverensstemmelser om strategien. Men i praksis var det begraenset, hvad der kom ud af komiteens henstillinger, idet admiralitetet ikke folte sig bundet heraf.

Der er ingen grund til her i detaljer at folge den videre udvikling i konflikten mellem haer og flade, idet ostersoproblematikken - som allerede naevnt - ikke laengere stod i centrum for debatten. Afgorende er det, at admiralitetet vedblev med at modarbejde haerens Frankrigsstrategi. Man naegtede simpelthen at medvirke ved transporten af tropperne over Kanalen, selv efter at alle detaljer vedrorende den engelske indsats pa vestfronten var udarbejdet i War Office. Planerne var endeligt udformede, efter at man med de franske myndigheder havde haft indgaende droftelser, der endte i en generel aftale mellem de to generalstabe ijuli 1911.

Det sidste afgorende sammenstod inden krigen mellem de to vsern fandt sted i august 1911, da engelsk stotte til Frankrig som folge af Agadir-krisen igen var blevet aktuel. Under det daglange mode i C. I. D. den 23. august blev konflikten bragt frem til overfladen. De strategiske problemer blev pa modet gjort til genstand for indgaende droftelser, hvoraf der foreligger udforlige referater. Nogen beslutning blev ikke truffet, men modet resulterede - som tidligere omtalt - i visse personskifter, der i realiteten betod en yderligere understottelse af War Office. Saledes blev Churchill, der fa dage forinden havde affattet et memorandum, der la pa linie med generalstabens synspunkter, gjort til ny marineminister, og Sir Arthur Wilson matte forlade admiralitetet fa maneder senere. Herefter var der udadtil ingen naevnevserdige uoverensstemmelser mellem de to grene af det engelske militser, og der fandt i de sidste ar inden krigens udbrud en vis faelles strategisk planlaegning sted. Fladens

---

60. Deter interessant at notere de helt modsatte konklusioner, komiteen naede frem til for Hollands vedkommende. I slutningen af afsnit II hed det: »The Committee consider - (a.) That it would be prejudicial to our interests for Germany to obtain permanent possession of Holland. (b.) That Holland should consequently be regarded as a possible theatre of war for the British Army. (c.) That the General Staff should therefore work out plans, in such detail as may be practicable, in order that we may be prepared to assist the Dutch in the manner indicated in the General Staff Memorandum (C. I. D. Paper E-6).«

opgaver blev tilpasset planen om afsendelse af et engelsk ekspeditionskorps
til Frankrig - en plan, der effektueredes i august 1914.

Men lad os kort vende tilbage til den skarpe meningsudveksling i august
1911, da man her - pa C. I. D.-plan - havde de sidste strategiske
overvejelser med relation til ostersosporgsmalet6l.

Som optakt til modet havde War Office i overensstemmelse med subkomiteens rapport fra 1909 fremlagt en fuldt udarbejdet plan for afsendelse af en britisk haer, nu bestaende af 6 divisioner, til Frankrig. Fra admiralitetet forela nogle staerkt kritiske bemasrkninger, der bar praeg af stor opfindsomhed hvad angar argumenter imod haerens plan, men det er pafaldende, at ostersoen ikke nsevntes med et eneste ord; ikke fordi man udelukkede aktioner i dette hav; men abenbart fordi man ikke fandt det hensigtsmaessigt at ssette ostersooffensiven i Fishers udgave op som alternativ til planen fra War Office. I stedet anbefaledes mere generelt amfibiekrigsforelse, kombinerede haer-flade operationer med pludselige landseetninger pa tyske oer og angreb pa tyske kystbyer og fasstninger, isaer i Nordsoen. Samme strategi blev kraftigt stottet af Wilson i hans indteg under den heftige debat den 23. august. Yderligere argumenterede han her for en snasver blokade af den tyske kyst, hvilket dog ikke indebar indtraengen i ostersoen. I det hele er det operationerne i Nordsoen, der optog Wilson mest. Han mente, at den af fladen foreslaede amfibiestrategi ville tvinge tyskerne til at tilbageholde hele 10 divisioner langs Nordsokysten, hvilket iflg. Wilson ville bidrage vaesentligt til den allierede krigsforelse. Hermed var hovedtankegangen fra ostersoprojektet overfort pa aktioner i Nordsoen. Senere under C. I. D.-modet tog Wilson sporgsmalet om operationer i ostersoen op, men de kom tydeligvis forst i anden raekke og var helt afhasngige af et gunstigt udfald pa krigsskuepladsen i Nordsoen.

5. Sammenfatning

Det skal nu forsoges at sammenfatte, hvilken betydning den franske »alliance* kom til at spille for de engelske ostersoplaner, og hvilke konklusioner der af det foregaende kan drages om Danmarks plads i den engelske krigsplanlaegning 62.

---

61. Referatet fra medet savel som de forberedende rapporter findes alle i C.I.D. 1911, Cab. 38/19.

62. I det samlede billede mangier endnu den rolle, som Rusland i de sidste ar inden 1914 kom til at spille for den engelske Sostrategi. Det var klart, at et nzermere somilitaert samarbejde mellem England og Rusland matte indebaere engelsk indtraengen i ostersoen. Men denne side af de engelske krigsforberedelser har i forbindelse med udformningen af naervserende afhandling ikke vaeret genstand for naermere studier, og nye kilder til belysning af sporgsmalet kan derfor ikke fremdrages. Der kan dog vasre grund til at naevne, at optakten til de droftelser, der i sommeren 1914 skulle have vaeret indledt mellem engelske og russiske flademyndigheder, netop vidner om en staerk engelsk tilbageholdenhed over for at engagere sig med russerne i ostersoen. Pa. trods af steerk interesse fra russisk side kom droftelserne i virkeligheden aldrig ud over den forberedende fase, idet englaenderne sa vidt muligt sogte at forhale dem (se British Documents on the Origins of the War 1898-1914, vol. X, 2, s. 812. Jvf. ogsa Edward Grey: Twenty-five Years, vol. 1 (London 1925), s. 284-85).

Helt fra begyndelsen i 1905 betragtedes ostersoen i fladens strategiske overvejelser som et velegnet operationsomrade for England med henblik pa indirekte at yde stotte til den franske krigsindsats pa vestfronten. Denne opfattelse blev gjort gaeldende, selv om admiralitetet i andre redegorelser vedrorende sokrigen mod Tyskland direkte havde vendt sig mod indtraengen i ostersoen, idet man havde advaret mod de farer, der for England ville vsere forbundne, bade med passagen gennem de danske straeder og med operationer i selve ostersoen (jvf. afsnit II). Nar overvindelsen af disse farer ansas for mulig, hang det sammen med admiralitetets hoje prioritering af ostersooffensiven i den samlede - savel landsom somilitcere - krigsforelse under en fransk-engelsk krig mod Tyskland.

ostersooffensiven indgik som en vaesentlig bestanddel af den amfibiestrategi, som isasr admiralitetschefen, John Fisher, var en kraftig talsmand for. Tankerne bag Fishers »Baltic Project*, der forst under verdenskrigen fik en helt konkret udformning, kunne i hele perioden frem til 1911 genfindes pa lavere plan i admiralitetets overvejelser. Ideen om at indsastte engelske - og senere russiske - tropper mod Tyskland via ostersoen modte imidlertid staerk modstand uden for fladen. I bade War Office og i C. I. D. var man stemt for, at hjaslpen til Frankrig skulle ydes i selve Frankrig, evt. Belgien, og ikke som en kombineret haer-flade ekspedition til ostersoen. Det var i hoj grad pa hasrens initiativ, at det britiske ekspeditionskorps, 8.E.F., i 1906 var blevet skabt. Da dets anvendelse under de forskellige kriser mellem Tyskland og vestmagterne blev aktualiseret, var det ogsa altid hasrens strategi, der blev lagt til grund. Forst i 1909 blev der imidlertid fra C. I. D.'s side givet gront lys for detailplanlaegningen af den engelske indsats pa vestfronten. Denne planlasgning modarbejdedes kraftigt af fladen, der naegtede at beskaeftige sig med de SomilitBere aspekter.

Modscetningerne mellem hasr og flade kan dybest set fortolkes som udtryk for en kamp om den relative vaegt, hvert af de to vsern skulle tildeles i den samlede engelske krigsforelse. Da tankerne om angreb pa Tyskland via ostersoen tydeligvis ikke billigedes pa hojere sted - uden

---

62. I det samlede billede mangier endnu den rolle, som Rusland i de sidste ar inden 1914 kom til at spille for den engelske Sostrategi. Det var klart, at et nzermere somilitaert samarbejde mellem England og Rusland matte indebaere engelsk indtraengen i ostersoen. Men denne side af de engelske krigsforberedelser har i forbindelse med udformningen af naervserende afhandling ikke vaeret genstand for naermere studier, og nye kilder til belysning af sporgsmalet kan derfor ikke fremdrages. Der kan dog vasre grund til at naevne, at optakten til de droftelser, der i sommeren 1914 skulle have vaeret indledt mellem engelske og russiske flademyndigheder, netop vidner om en staerk engelsk tilbageholdenhed over for at engagere sig med russerne i ostersoen. Pa. trods af steerk interesse fra russisk side kom droftelserne i virkeligheden aldrig ud over den forberedende fase, idet englaenderne sa vidt muligt sogte at forhale dem (se British Documents on the Origins of the War 1898-1914, vol. X, 2, s. 812. Jvf. ogsa Edward Grey: Twenty-five Years, vol. 1 (London 1925), s. 284-85).

at man dog definitivt var blevet afvist - var man derfor i admiralitetet ikke uden videre indstillet pa at opgive angrebene pa planerne om troppelandsaetningi Frankrig. Man sogte da at haevde sine interesser pa andenmade. Da striden mellem de to vasrn naede et dramatisk hojdepunkt pa C. I. D.-modet i august 1911, blev betydningen af amfibiekrigsforelse i Nordsoen stasrkt fremhaevet fra admiralitetets side. A. K. Wilson, der repraesenterede fladen, pastod her, at kombinerede haer-flade operationer i Nordsoen ville fa netop den effekt pa landkrigen i Frankrig, som Fisher tidligere havde haevdet, at tilsvarende operationer i ostersoen ville fa. Synspunkterne vandt imidlertid ikke genklang, og modet forte til en reorganiseringaf den militaere ledelse. Herefter var det i nogle ar forbi med fladens saerstandpunkter - i det mindste udadtil. ostersoplanerne var lagt i skuffen og blev forst trukket frem igen efter krigens udbrud.

Hermed er ostersoprojektets historiske skasbne i perioden 1904-14 kort fortalt. Gar man et spadestik dybere i analysen, vil man se, at den placering, Danmark og de danske straeder indtog i de to vaerns overvejelser, hang sammen med den helt forskellige prioritering, som ostersooperationerne var genstand for i henholdsvis haerens og fladens strategiske planlcegning. For fladens vedkommende var isaer sondringen mellem de to krigssituationer vaesentlig i denne sammenhaeng. Sondringen betod, at admiralitetet, der ellers var naermest til at interessere sig for straedeproblematikken, i tilfaslde af en isoleret tysk-engelsk krig prioriterede det danske omrades strategiske betydning lavere, end haeren gjorde (jvf. s. 523). Man gik endda sa vidt, at man foretrak dansk passivitet frem for aktiv modstand over for et tysk angreb (jvf. s. 520-21).

For bade fladens og haerens vedkommende gjaldt det, at man ikke gjorde sig store illusioner om vaerdien af det danske forsvar. Da fladen i tilfaslde af en udvidet krig argumenterede for engelsk indtaengen i ostersoen, fremhaevede man nodvendigheden af stotte fra dansk side; men det var den danske regerings holdning - og ikke det danske forsvars styrke - der regnedes for afgorende for en engelsk ekspeditions succes. For haeren indtog det danske territorium hverken i den ene eller anden situation nogen vaesentlig plads i de strategiske doktriner. I overensstemmelsehermed finder man i krigsministeriets overvejelser hverken nogen tro pa Danmarks modstandsvilje eller modstandsevne over for Tyskland. Men det fremgar endvidere helt klart, at disse forhold iflg. haerens opfattelseikke kunne laegges den siddende danske regering eller den gaeldendeforsvarsordning til last. Ikke politiske, men geografiske og ressourcemaessigefaktorer bar ansvaret (jvf. s. 528 n. og s. 530 n.). Bade haerenog fladen konkluderede da, at Tyskland og ikke Danmark matte regnesfor

nesforden faktiske herre over indsejlingen til ostersoen (jvf. s. 520 og
s. 528).

Holder denne beskrivelse af det billede, som de engelske militsere myndigheder havde af Danmarks og de danske strseders rolle og placering i en storre strategisk sammenhaeng, abner den interessante perspektiver for videre studier. I det mindste to sporgsmal trsenger sig pa. For det forste ma man sporge, i hvor hoj grad denne militaere opfattelse modsvaredes af en diplomatisk. Var man i Foreign Office pa samme made indstillet pa at afskrive det danske omrade som tysk interessesfaere? Spillede andre end de militaere hensyn maske ind her, og sogte man eventuelt aktivt at hindre en »fortyskning« af Danmark? For det andet rejser det sporgsmal sig, hvilke konsekvenser den engelske holdning havde for Danmarks internationale stilling og udenrigspolitiske muligheder. Var det maske netop en fordel for et lille land at vaere frataget en vigtig rolle i spillet mellem stormagterne, rollen som portner ved ostersoen? Betod det, at man fra engelsk side var indstillet pa at tolerere en storre dansk handlefrihed, der maske kunne betyde, at ikke alle magters interesser blev varetaget ligeligt? Eller blev resultatet snarere, at Danmarks betydning og anseelse udadtil formindskedes, og at danske politikere dermed ikke kunne optrasde med samme vasgt pa den internationale scene? Et stort endnu delvist uudforsket arkivmateriale venter pa at give svar.