I. Baggrunden for de erfarne og oplyste mænds forhandlinger

1. Paragraf 8 i anordningerne af 28. maj 1831

I anordningerne af 28. maj 1831 om indforelse af radgivende provinsialstasnderforsamlinger i Jylland, pa oerne og i hertugdommerne blev det i paragraf 8 bestemt, at nogle »oplyste« (fra kongeriget) og »erfarne« (fra hertugdoramerne) skulle sammenkaldes. Deres hverv skulle vsere at overveje og »derudover meddele deres pa sag- og lokalkundskab grundede mening . . . savel angaende antallet af de mamd, der skulle udnasvnes til medlemmer i hver af provinsialforsamlingerne, som om antallets fordeling pa de forskellige distrikter, sa og om de nsermere betingelser for valgrettigheden og valgbarheden, samt fremgangsmaden ved valgene og i sta?ndernes forsamlinger« -1.

De oplyste og erfarne masnds arbejde er ofte blevet overset eller

---

1. Denne bestemmelse er taget fra anordningen for Jylland og ostifterne. Den tilsvarende for Slesvig og Holsten adskilte sig kun herfra ved, at de indkaldte ikke skulle have kompetence til at udtale sig om den talmasssige sammensastning af de staenderdeputerede (Collegialtidende 1831, s. 372 f; 377 f). Senere kom dette ogsa til at gaelde for kongeriget (paragraf 1 i det lovudkast, der blev forelagt de indkaldte. DK G 65; SHK C 52). Her som overalt i det folgende gengives citater med moderne ortografi.

bedomt alene ud fra den kendsgerning, at indholdet af stasnderforordningerne af 15. maj 1834 var naesten uaendret i forhold til det lovudkast, der var blevet forelagt de radspurgte 2. I det folgende skal der nas frem til et mere nuanceret billede af de indkaldtes indsats, og det vil her blive af betydning at soge folgende to problemer belyst:

1. Hvorfor sammenkaldte reeerineen overhovedet disse maend

2. Hvilke resultater naede de oplyste og de erfarne frem til unde
Hptp.s HicVnccir\TH=>r9

2. Regeringens formål med at indkalde de oplyste og erjarne mænd

Selve indkaldelsen

Det var maske nok overraskende, at regeringen indkaldte de erfarne og oplyste masnd; men der var pa den anden side ikke noget revolutionerende nyt i et sadant skridt. Dels fandtes der, som det vil fremga, forskellige europaeiske forbilleder, dels havde radsporgning af enkeltpersoner uden for kancellierne ogsa tidligere fundet sted i det danske monarki.

I Frankrig havde Ludvig XVI i 1786 i en fortvivlet okonomisk situation grebet til et middel, der havde vasret gsengs indtil Ludvig XlV's dage, nemlig at indkalde en radgivende notabelforsamling 3. Med direkte henvisning hertil kaldes i den aeldre historieforskning det andet Eidsvoldmode d. 28./29. jan. 1814 en notabelforsamling4. Prins Christian havde indkaldt til dette mode for at blive underrettet om de »tanker og stemninger, som radede mellem folket« 5. Det var blandt andre samme prins Christian, der stod bag indforelsen af paragraf 8 i anordningerne af 1831 c.

Inden ikraftsaettelsen af den nye reprsesentativforfatning af 1815 blev
der i Wiirttemberg udpeget 16 embedsmaend til radslagning. Disse embedsmsend
fik lignende arbejdsforhold som de senere erfarne og oplyste 7.

I Preussen forsogte man sig fra 1815 til 1823 med flere forskellige metoder til radsporgning af folket om den staenderforfatning, der var blevet de tyske forbundsstater palagt pa Wienerkongressen. Man havde oprindelig taenkt sig at nedszette en kommission af notabler; men overvejelserneblev

---

2. A. D. Jorgensen s. 409; J. Brock s. 43 ff; H. Jensen I s. 573.

3. J. Egret s. 9.

4. L. Daa s. 210.

5. Y. Nielsen s. 6.

6. H.Jensen I s. 119.

7. Afskrift af indkaldelsen ligger pa Rigsarkivet i pakken DK G 65 d

vejelserneblevafbrudt af Napoleons pludselige tilbagekomst i 1815. Senere udsendte man en rsekke ministre, som skulle forhore sig i provinserneom notablernes mening (1817). Og endelig indkaldtes i 1822/23 notabelgrupper enkeltvis, idet hver gruppe repraesenterede sin del af landet⁸.

Vi ved, at Wiirttembergs og Preussens forsog har vaeret til droftelse i Danmark. Der findes nemlig pa Rigsarkivet i Kancellipraesidentens Arkiv afskrifter af nogle af de tyske akter vedrorende notabelforsamlinge r⁹. Yderligere fastslog kongen i reskripter til Slesvig-Holstenske Kancelli og Danske Kancelli af 11. og 13. jan. 1831, at de danske staender skulle indfores efter de samme grundsaetninger som dem, der gjaldt for de preussiske 10.

Som naevnt var en radsporgning af personer uden for kancellierne heller ikke noget helt ukendt fsenomen i Danmark. For eksempel fremgar det af en artikel i Minerva fra 1785, at kollegierne under sagsbehandlingerne ikke bare indhentede rad hos de andre kollegier og hos ovrighedspersoner, »men endog ofte hos privatfolk, jordgodsejere, gejstlige og flere« n. — Den 6. September 1815 havde kongen udstedt en resolution, hvoraf det fremgik, at ikke blot Ridderskabet, men ogsa »sagkyndige« maend skulle indkaldes til radsporgning om den i Forbundsakten ;if 8. juni 1815 pabudte staenderforsamling for Holsten¹².

Det synes dog, som om forfatningskommissionerne fra 1816-19 og
1822-26 glemte denne bestemmelse. I alle tilfaelde blev der aldrig foretaget
nogen indkaldelse.

Et er naturligvis, at en indkaldelse af radgivende maend ikke kan siges at have vaeret ganske uden fortilfaelde. Noget andet er imidlertid, om der ikke har vaeret en mere direkte anledning til, at man greb til dette middel, da man matte i gang med den vanskelige opgave at udarbejde en staenderlov. Deter ikke muligt at sige noget bestemt herom, men af en vis betydning har det nok vaeret, at Uwe Jens Lornsen i sit stridsskrift fra 1830 udtrykkeligt havde forlangt, at en kreds af maend skulle have lejlighed til at ytre sig i sporgsmalet¹³. En sadan formodning kunne understottesaf, at man i almindelighed antager, at det var Uwe Jens Lornsenspjece, der fik den danske regering til omsider for alvor at tage fat

---

8. H. Treitschke s. 348 ff.

9. DK G 65 d.

10. DKG66s. 1.

11. Minerva 1785 II s. 45; ogs& J. Arup Seip s. 448 n. 18.

12. J. S. M. Ostenfeld s. 45.

13. U. J. Lornsen s. 6.

pa staenderproblemet¹⁴. Deter altsa ingenlunde pa forhand klart, hvad regeringen overhovedet havde taenkt sig med indkaldelsen af de erfarne og oplyste maend. Havde man af aerlig vilje onsket at modtage og rette sig efter folkets rad, eller ville man blot ved at give det hele et liberalt skaer tage vinden ud af sejlene pa dem, der stillede mere radikale krav? For at besvare sadanne sporgsmal synes det naturligt at se lidt pa, efter hvilke kriterier de radspurgte blev udvalgt, og hvilke betingelser de fik at arbejde under.

Udvalgskriterierne

Ved udsendelsen af staenderanordningerne havde regeringen endnu ikke taget stilling til, om de erfarne og oplyste maend skulle vajlges af folket eller udpeges fra oven. Dette sporgsmal savel som hele den ovrige problematik omkring indforelsen af staenderne blev henvist til en firernandskomite, bestaende af Danske Kancellis konservative praesident Stemann og den liberale generalprokuror orsted, og praesidenten for Slesvig-Holstenske Kancelli Otto Moltke og overprokuroren Hopp 15. De to danske repraesentanter foreslog, at de erfarne blev valgt af folket, men dette afvistes af Moltke og Hopp, nok fordi de, som historikeren Hans Jensen mener, ikke ville give efter for de evindelige ekstra krav fra Ridderskabet, og fordi de ville »fastholde afgorelsens tyngdepunkt i regeringen« 16. Resultatet blev, at bade de erfarne og de oplyste skulle udpeges 17.

I et brev til kongen af d. 26. februar 1832 naevner Stemann en raekke maend, der efter hans mening burde udpeges til oplyste maend. I brevet siges det udtrykkeligt, at kongen personligt og mundtligt har givet Stemann befaling til at udarbejde en sadan liste. Stemanns liste indeholder mEend fra syv forskellige kategorier:

1. Amtmaend, da de bedst kender landets forhold.

2. Amtsforvaltere, fordi de er inde i landmasndenes okonomiske stilling.

3. Jordgodsejere, hvis stemme ved valgene af medlemmer af staender
forsamlingerne vil fa megen indflvdelse.

4. Magistrater og ansete borgere, der bedst kender by ernes kommu
nale forhold.

---

14. H.Jensen Is. 113.

15. Kgl. forordning af 4. juni 1831, DK G 66

16. H. Jensen I s. 192.

17. Komiteens betaenkning, SHK C 48.

5. Biskopper, fordi praesterne skal have med ledelsen af valgene at
gore.

6. Professorer ved universitetet, da de bedst kender landets love og
forfatning.

7. Hojesteretsjustitiarius.

I alt foreslas 21 navngivne maend, hvortil kommer yderligere 27 for det
tilfaeldes skyld, at kongen skulle onske en storre forsamling eller ikke var
tilfreds med de forste 21 IS.

Lokaladministrationens embedsmaend indtager en meget fremtraedende rolle i Stemanns opstilling, mens bondestanden helt mangier. Den noget skasve fordeling kunne man naturligvis forsvare med, at embedsmaendene var dem, der havde den »pa sag- og lokalkundskab grundede mening«, som anordningerne havde talt om. Mest vcesentligt er det dog, hvordan Stemann foretog sit valg af de enkelte personer inden for de syv grupper - en mand som Uwe Jens Lornsen var jo ogsa embedsmand! Men her svigter kilderne. - Pa Rigsarkivet ligger der blandt papirerne fra Det sjaellandske Justits- og Politidepartement en pakke med konceptforestillinger og beretninger om fortjente masnd. Disse var ifolge kongelige befalinger af 1807., -08, -09 blevet udpeget af landets amtmaend 19. Men en gennemgang af disse fortegnelser for de godt tyve ar, som la. forud for 1832, gav kun et meget magert resultat: Ikke flere end fern af de senere oplyste er anfort i registret.

Selv om det lader til, at Stemann havde frit valg mellem dem, der fandt hans be hag, blev resultatet faktisk et ret bredt spektrum. Der var plads, som det vil vise sig (se registret), bade til den konservative Schlegel og til den liberale Stenfeldt,

Dog var ingen af de mere radikale blandt de udnawnte. Grunden hertil kunne vaere, at regeringen enten frygtede denne floj, eller at den ikke mente, at de radikales hojrostede tale kunne stotte sig pa en opbakning fra befolkningen.

Kriterierne for udpegningen af de erfarne ligger endnu mere hen i det uvisse. Der findes f. eks. ingen breve herom til eller fra Otto Moltke. Men en avisnotits kan hjaslpe lidt til at opklare, hvem der har staet for udvaelgelsen. Allgemeine Zeitung, som udkom i Augsburg, berettede d. 26. juli 1832 om rygter, som ville vide, at skont valgene af de erfarne i hertugdommerne var blevet diskuteret i statsradet, var udnasvnelsen af

---

18. DK G 65 a.

19. ljis* vj oj a. 19. Danske Kancelli udvalgte nogle af maendene og indstillede dem hos konge til titler 02 iraneforhaielser. DK I 63.

de oplyste for Danmark alene blevet foretaget af justitsministeren (Stemann)20. - Skont Allgemeine Zeitung var en avis fra Bayern, viser en undersogelse af argangene 1830-36, at den altid var meget vel underrettetom danske forhold. Ingen dansk eller slesvig-holstensk avis havde noget at fortaelle om, hvem der skulle sta for udvaelgelsen.

Som omtalt er der bevis for, at den ene del af det omtalte rygte var korrekt. Man tor maske derfor gaud fra, at oplysningen om de erfarne ogsa er rigtig. Hvis de er blevet valgt i statsradet, har vi forklaringen pa kildernes tavshed: Der findes ingen statsradsprotokoller fra den tid. Statsradsmedlemmernes livserindringer og trykte dagbogsoptegnelser indeholder desvaerre ikke noget om udnaevnelsen af de erfarne. - Hvis sagen forholder sig som her formodet, kunne det scud, som om udvaelgelsen af de erfarne har vaeret foretaget noget mindre egenmaegtigt, end tilfasldet har vseret med de oplyste. Man ma imidlertid ikke glemme, at hertugdommerne kun har vaeret repraesenteret i statsradet med en eneste deltager: C. Rantzau-Breitenburg.

Der synes ikke ud fra det noget ufuldkomne kendskab til udvalgskriterierne at vaere basis for mange slutninger angaende regeringens tanker med de erfarne og oplyste. Skont der blandt de udvalgte var folk med liberale anskuelser, var ingen af de mere radikale indkaldt. Det ville dog vasre forkert heraf straks at slutte, at man overhovedet ikke havde skelet til den kant. Som det skal ses, havde regeringen faktisk opfyldt flere af de radikales onsker i det lovudkast, der senere blev forelagt de oplyste og erfarne.

Arbejdsbetingelserne

En undersogelse af de betingelser, som de erfarne og oplyste fik at arbejde
under, skulle kunne kaste lidt mere lys over, hvilket formal regeringen
havde med at indkalde de udvalgte.

De erfarne blev indkaldt med kun seks ugers varsel, mens de oplyste fik lidt laengere tid til at taenke sig om, nemlig ca. 3V2 maned 21. Det var jo masndene fra Slesvig-Holsten, regeringen var mest bange for, idet de storste krav var kommet fra Uwe Jens Lornsen og fra medlemmer af Ridderskabet.

Ingen af grupperne fik pa forhand udleveret arbejdsmateriale. Dette

---

20. Allgemeine Zeitung, Beilage 208, 26. juli 1832.

21. Udnaevnelsesreskriptet for de erfarne var udfaerdiget d. 6. marts og var adressaterne i haende d. 10. marts. Ind'kaldelsen gjaldt d. 27. april (SHK C 50). De oplyste indkaldtes d. 23. marts til at give mode d. 7. juli (DK G 65 b).

kunne man selvfolgelig udlaegge pa den made, at regeringen for enhver pris ville undga at padutte de indkaldte sine egne forudfattede meninger. At dette ikke var tilfaeldet, fremgar af den omstaendighed, at de indkaldte ved ankomsten til Kobenhavn blev praesenteret for et fuldt udfaerdiget lovudkast, der, som Allgemeine Zeitung kunne fortaslle, var blevet trykt i yderste hemmelighed under saerligt opsyn 22.

Den eneste rettesnor, de oplyste og erfarne havde haft, var:

1. Reskripterne af 11./13. jan. 1831, i hvilke det bestemtes, at Preussens
forfatning fra 1823 skulle tjene som forbillede 23.

2. Selve anordningerne af 28. maj 1831, hvori der ikke stod ret meget
om, hvad de erfarne og oplyste skulle tage stilling til 24.

3. Indkaldelsesreskripterne, der uden nsermere detaljer omtalte to
arbejdsomrader: fremgangsmaden ved valgene til staenderforsamlingerne
og ved forhandlingerne i disse 25.

Disse meget darlige arbejdsbetingelser viser meget tydeligt, at regeringen ikke for alvor havde tsenkt sig at betragte de indkaldtes arbejde som led i udarbejdelsen af den endelige stenderlov. J. P. Mynster kommer med en oplysning, der underbygger denne opfattelse: Regeringen havde ment, at forhandlingerne skulle vaere afsluttet i lobet af 14 dage. Den havde derfor »staerkt forregnet sig, thi aldeles intet gar igennem uden debat, og forhandlingerne varer i stedet godt fern uger med op til fern ugentlige moder i laengere perioder.« Mynster mener endog, at Stemanns hyppige middagsselskaber og soireer skyldtes en taktik, som gik ud pa, at de oplyste »na;ppe kunne fa ro til at taenke sig om« 26.

Indkaldelsen ma altsa have vaeret ment som noget rent pro forma, der dels kunne tage sig ud som imodekommenhed over for de radikales krav, og dels kunne give et betryggende folkeligt blat stempel pa den af regeringen udarbejdede staenderlov.

Men som Mynster beretter, gik alt ikke helt sa let, som regeringen
havde tsenkt sig. Til trods for de darlige arbejdsvilkar udviklede der sig
en ganske livlig debat i forsamlingerne.

---

22. Allgemeine Zeitung kommer med den oplysning, at man havde trykt regeringens lovudkast under saerligt opsyn, og straks efter at arbejdet var faerdigt, var formene blevet destrueret (A. Z. nr. 179, d. 26. juni 1832).

23. Udtogsvis offentliggjort i Statstidende og i Altonaischer Merkurius d. 11. febr. 1831.

24. Sml. paragraf 8 (s. 1).

25. Sen. 21.

26. J. P. Mynster s. 238.

3. Den offentlige debat forud for indkaldelsen af de erfarne og oplyste

Skont de »vise« (dette ironiske udtryk blev tit anvendt af samtiden) ikke i forvejen havde faet udleveret arbejdsmateriale, var de ikke helt uforberedte, da de ankom til droftelserne i Kobenhavn. Af deres forhandlingsprotokoller fremgar det saledes, at nogle af dem havde erhvervet sig et noje kendskab til de preussiske provinsialstsenderforordninger. Yderligere havde de kunnet laese en raskke politiske avisartikler og skrifter. Disse var enten udkommet som mere generelle betragtninger om sporgsmalet staenderlovgivning - og var fremkommet med anordningerne af 28. maj 1831 som aktuel baggrund - eller de var rettet med deres krav og forventninger til de udpegede maend. I begge tilfaelde beskaeftigede forfatterne sig hovedsageligt med folgende tre emner:

1. Valgcensus

2. Direkte valg

3. Offentlighed omkring steenderforsamlingerne 27.

Med hensyn til de to sidste punkter var sa godt som alle skribenter enige, idet man krasvede direkte valg og abne dore ved forhandlingerne i staenderforsamlingerne 28. Men i sporgsmalet om valgcensus deltes man ien moderat og en radikal f10j29. Holstein-Holsteinborg og Falck, som senere skulle vaere at finde blandt de oplyste og erfarne, var typiske reprsesentanterfor de moderate, der afgjort mente, at valgrettighederne skulle forbindes med fast ejendom 30. Alle statsafgifter var nemlig knyttettil grundbesiddelse og ikke til personer. Noget sadant kunne de radikale - blandt andre C. N. David og Orla Lehmann - ikke gamed til. De kraevede lighed for alle. Uenigheden gik imidlertid kun pa rettentil at vaelge. Med hensyn til valgbarheden var de to grupper enige om, at den ikke skulle vaere betinget af, at man besad fast ejendom. Det

---

27. Se litteraturlistens afsnit: »Skrifter fra samtiden«. O. Lehmann i Maanedssferift for Lit. VII, 1832, s. 156-184: Anmeldelse af Holsteins skrift signeret med aco. Ibid. s. 343 ff: Anmeldelse af Sibberns skrift. Kjoibenhavns-Posten nr. 77, 31. marts 1832: Faedrelandets forventninger til de udpegede erfarne og oplyste maend. Artikler i Kieler Correspondenzblatt nr. 28, 11. april 1832, nr. 32, 25. april 1832, nr. 35, 5. maj 1832, nr. 36, 9. maj 1832, nr. 57, 21. juli 1832. Ansprache an die erfahrenen Manner aus S-H in Kopenhagen versammelt, Hamburg 1832.

28. Kun Holstein mente, at en trykt lobende underretning var nok (s. 51).

29. De fleste skribenter tilhorte den radikale floj.

30. Som paragraf 2 i anordningerne af 28. maj 1831 pabod.

skulle nemlig vaere muligt for grundejerne at vaelge enhver, som de fandt vaerdige til deres tillid. I henvendelserne til de erfarne og oplyste gjorde man sig stor umage for at belaegge sine ord med vaegt. Saledes hed det i et slesvig-holstensk flyveskrift: »Zwischen Offentlichkeit und Nichtoffentlichkeitist zu unterscheiden wie zwischen Gutem und Bosem. Die Liige sucht das Dunkel und Halbdunkel, die Wahrheit das Licht . . . Sollten unsere neuen Institutionen feste Wurzel fassen im Volksleben, so muss die Offentlichkeit ihr Lebenselement sein« 31. Eller som Kjobenhavns- Posten lidt kortere udtrykte det: »Offentligheden er sjaelen i institutionen,ligesom valgloven er grundpillen« 32.

II. Valgretsbestemmelserne

1. De erfarne og oplyste mænds drøftelser

Indledende bemærkninger

De to kommissioners overvejelser vil blive behandlet under et. Denne fremgangsmade synss, selv om den indebaerer en afvigelse fra kronologien, at vaere mest limelig, da de slesvig-holstenske og danske lovudkast, der blev forelagt de to kommissioner, stort set var affattet enslydende. Yderligere har man efter de erfarnes og oplystes droftelser paragrafvis sammenlignet deres resultater, og der findes endnu en del lister med disse sammenstillinger *.

Regeringen var belt pa det rene med, at nogle af punkterne i dens lovforslag kunne v^ekke mishag. Moltke og Stemann angav da ogsa straks efter, at de havde holdt deres velkomsttaler, folgende spilleregler for forhandlingerne:

For det forste sk'ges det fast, at bestemmelserne i anordningerne af 28. maj 1831 og paragraf 1 i det forelagte lovudkast »aldeles ikke skulle vaere . . . genstand for videre omhandling.« Den omtalte paragraf 1 fastlagde antallet af dep aterede og deres fordeling pa de forskellige staender. Mindst lige sa vaesentligt var det imidlertid, at paragraf 7 i anordningerne fastslog, at grundejendom skulle vaere en betingelse for valgret og valgbarhed.

For det andet matte herrerne ikke snakke sammen indbyrdes, da kongen
ville hore deres individuelle og upavirkede meninger.

---

31. Ansprache s. 12.

32. Kbh's-Posten d. 31. marts 1832.

1. DK G 65, SHK C 52.

For det tredie var forsamlingerne underkastet tavshedspligt over for
udenforstaende.

For det fjerde ville de enkelte paragraffer i lovforslaget blive laest op og kommenteret af Hopp og Stemann. Forst nar disse havde givet deres forklarende bemaerkninger, kunne de indkaldte komme med deres indlaeg.

Og endelig for det femte ville praesidiet, efter at en sag var tilstraekkelig
droftet, sorge for, at stemmerne blev afgivet og fort til protokols
2.

Grundbesiddelse som forudsætning for valgrettigheder

Nseste dag gik man over til at drofte paragrafferne 2 og 3 i udkastet. Disse paragraffer drejede sig om de almindelige betingelser for opnaelse af valgrettigheder³. Hopp talte kort, sagligt og lidenskabslost og henviste blandt andet til, at kravet i paragraf 2 om fern ars besiddelse som betingelse for valgbarhed var meget mere lempeligt end den tilsvarende preussiske ordning, der fordrede ti ar. Stemann talte, som det skulle vise sig at vaere hans vane, laenge og intenst. Han gjorde sig den storste umage for at bibringe de oplyste det indtryk, at de med henblik pa de paragraffer, der var til behandling, var komplet overflodige, da paragrafferne enten var taget direkte fra anordningerne af 28. maj 1831 eller var fremkommet som tolkning af disse. Argumentationen underbyggedes med mange detaljer 4.

---

2. Moltkes og Stemanns taler er anfort som referater i begyndelsen af forhandlingsprotokollerne. Stemanns tale findes yderligere bade i original og kopi i samme laeg. Protokollernes tilblivelse er beskrevet af P. V. Jacobsen (s. 180 f): Forhandlingerne blev nedskrevet af sekretaeren pa. lose ark, og disse bragtes hver eftermiddag til protokollen. En afskrift tilsendtes kongen. Denne fremgangsmade er beskrevet for de oplyste, og der er vel ingen grund til at tro, at den skulle have vaeret anderledes for de er fames vedkommende. Den slesvigholstenske protokol er meget kort og summarisk affattet. Der er ikke anfort, hvoriedes hver enkelt har stemt - kun det samlede resultat. D&r blev nemlig sendt en liste rundt med deltagerne naevnt i den raekkefolge, kongens udnsevnelsesreskript havde anfort dem. Herpa skulle man skrive sin mening, men da spalten til navn og svar var meget smal, matte man fatte sig i korthed. Protokollerne findes i pakkerne SHK C 50 (de erfarnes) og DK G 65 (de oplystes). I de samme pakker ligger de betaenkninger, som forsamlingerne til slut afgav til kongen. Disse betaenkninger er et resume af protokollerne. - I det folgende skal protokollerne kun citeres med sidetal.

3. I det folgende vil paragrafnumrene i de erfarnes og oplystes lovudkast i de tilfaelde, hvor de adskiller sig fra hinanden, blive anfort med nummeret af den tyske version efterfulgt af det tilsvarende nummer fra den danske angivet i parentes ...(...).

4. Ad paragrafferne 2 + 3 (citeret paragrafvis, da Stemanns original ingen sidetal har. Det samme gaelder i ovrigt for Hopps tale, der ligger i pakken SHK C 50).

Men forsamlingerne lod sig ikke sadan kue - ikke engang den forste
dag.

Kobenhavns borgmester Schaeffer gjorde straks opmserksom pa, at bestemmelseme om grundbesiddelse som forudsaetning for valgrettigheder ikke var i overensstemmelse med byens privilegier fra 24. maj 1661. Heri stod der nemlig at kese, at hvis kongen engang ville indkalde staenderne, skulle enhver borger - og ikke kun grundejerne - have stemmeret. Han fik straks medhold fra flere kobenhavnere. orsted afbrod dog diskussionen med henvisning til, at Kobenhavns privilegier sa mistede deres gylclighed med loven af 28. maj 1831. Sagen blev henlagt, men Schaeffer opnaede dog, at hans votum - i ovrigt som det eneste - blev optaget som bilag i den senere betsenkning fra de oplyste til Frederik VI⁵.

Udover denne principielle protest mod grundejernes sasrrettigheder - en protest, der, som vi senere skal se, ikke kom fra en mand med radikale anskuelser, men fra en typisk borgerlig liberal - udspandt der sig en livlig diskussion om de naermere bestemmelser i paragrafferne. Man slog her straks ned pa kravet om fern ars grundbesiddelse som forudsaetning for valgbarhed. Begge forsamlinger diskuterede problemet kort og skarpt, og ved afstsmningerne viste det sig, at et flertal var modstandere af udkastets bestemmelse. 39 af de tilstedevasrende 60 stemte for et ars besiddelse eller mindre - hos de oplyste var der 12, der var sa kategoriske, at de ville undga enhver tidsfrist. De oplyste var i det hele taget mere negativt indstillet over for udkastet end de erfarne. Hos de sidste stemte dog ogsii majoriteten (14 ud af 25 - 3 var syge) lige som det store flertal hos de oplyste (25 ud af 35)⁶. Vigtigt er det under alle omstasndigheder, at iorsamlingerne allerede fra begyndelsen demonstrerede deres uafhaengighed over for savel udkastet som den preussiske forfatning.

Ifolge paragrafferne 2 og 3 skulle jcestere i en vis udstraekning have adgang til bade at vaelge og lade sig vaslge. Saledes skulle faestere (i kongeriget arvefaeslere), der havde ret til at saelge eller pantsaette deres garde, betragtes pa fuldkommen lige fod med grundejere. I kongeriget kunne yderligere alle arvefaestere og alle livsfaestere opna valgrettighederne, men under strengere betingelser7.

---

5. Bilag til de oplys :es protokol nr. 2 i pakken DK G 65 c.

6. Diskussionen her*>m, erf. prot. s. 7-10, opl. prot. s. 11-14.

7. I hertugdommerne har specielle forhold gjort sig gasldende: Arve- eller livfasste var garanteret pa krongodserne i Slesvig (forordningen af 14. april 1766), men for de ovrige godser var der ikke gennemfort en faestebeskyttelse som i kongeriget. (H. Jensen I s. 30 ff, 40 ff). Derfor har de erfarne nsesten ikke taget faesteproblemet op.

De oplystes diskussion drejede sig hovedsageligt om, hvorvidt man skulle folge lovudkastet og tildele valgrettighederne til de arve- og livsfaestere, der ikke havde radighed over deres garde. Nogle syntes, at lovudkastet var for liberalt, i alle tilfaslde med hensyn til valgbarheden. Juristen, professor Schlegel, holdt et langt foredrag om faesternes uduelighed og sogte med mange og forskelligartede henvisninger at underbygge sin uvilje imod, at fsesterne fik sa frie muligheder, som forslaget havde tiltaenkt dem. I sin argumentation gik han helt tilbage til forholdene fra for 1660. Dengang havde man altid udelukket faesterne fra deltagelse i staendermoder. - Han anforte desuden, at loven af 28. maj 1831 fastslog, at grundbesiddelse var en forudsaetning for valgbarhed. - Om denne udlaegning af anordningen kunne man nu nok have sine tvivl: Lovteksten kra;vede grundbesiddelse som betingelse for valgrer og fortsatte: »Hvorhos . . . Vi dog i betragtning af den faste besiddelse som Vore love hjemler gardfaestere ogsa ville give dem adgang til deltagelse i valgene. Pa lige made skal grundbesiddelse vasre en nodvendig betingelse for valgbarheden« 8. Det synes at vsere lidt sogt at ville hsevde, at gardfaestere ikke skulle veere indbefattet i udtrykket »pa lige made«. Det ville unaegteligt ogsa have vaeret lidt besynderligt, hvis Stemann, der i ovrigt oprindelig selv havde vaeret modstander af fassternes deltagelse i valgene 9, skulle have forelagt et lovforslag, der var i modstrid med den forordning, der la til grund for det hele, og som ifolge hans egne ord overhovedet ikke stod til debat. — Videre konstaterede Schlegel, at hvis faestere fik valgrettigheder, ville den samme jord blive reprasenteret to gange. Men hertil kom, at faesteren, i saerdeleshed hvis han var hoveripligtig, i lovgivningen betragtedes »i adskillige forhold til husbonden som umyndig«.

Men det betod jo igen, at fassternes vilje ikke var uafhaengig af andres.Netop i dette synspunkt blev Schlegel stottet af flere i forsamlingen.Det gjaldt saledes borgmesteren fra Helsingor, Stenfeldt, der nok var ude efter at skaffe borgerne sa mange rettigheder som muligt, men som ikke havde megen interesse for bondernes sag. Der var dog mange i forsamlingen, der var af en helt anden mening. Holstein-Holsteinborg fremhaevede saledes, at man i lovgivningen netop havde sorget for fsesternesuafhamgighed, idet deres statsborgerlige rettigheder havde gjort dem uafhsengige af grundejerne. Amtmand Jessen henviste til, at faestebonderneudgjorde

---

7. I hertugdommerne har specielle forhold gjort sig gasldende: Arve- eller livfasste var garanteret pa krongodserne i Slesvig (forordningen af 14. april 1766), men for de ovrige godser var der ikke gennemfort en faestebeskyttelse som i kongeriget. (H. Jensen I s. 30 ff, 40 ff). Derfor har de erfarne nsesten ikke taget faesteproblemet op.

8. Par. 2 (fremhaevet af forfatteren).

9. DK G 66 s. 48 b, 49.

bonderneudgjordeen stor del af befolkningen og derfor matte med. Og biskop 011gaard havde gjort den erfaring, at faesterne ikke stod tilbage for selvejerne med hensyn til dannelse af uafhaengig vilje. Der skulle derfor ikke vaere noget i vejen for at medtage dem. Diskussionen blev til sidst afbrudtaf orsted, der indrommede, at »sporgsmalet selv med hensyn til valgretten under overvejelserne i firemandskomiteen og kancellierne var fundet meget tvivlsomt, men det, der bestemte Hans Majestaet til ved anordning af 28. maj 1831 at tilsta faestebonderne valgret, . . . sandsynligthar vaeret, at en stor del af landet er sa godt som beboet alene af fa?stebonder.« Hvis disse ikke blev reprasenteret af deres egen klasse, ville deres tarv ikke blive varetaget, da der var forskel pa deres og godsejernes interesser.

Afstemningen om faesternes valgbarhed tegnede et ret splittet billede. 27 stemte for, men heraf kun 10 uden forbehold. 8 gjorde deres tilslutning betinget af opfyldelsen af visse forudsaetninger, hvoraf den vigtigste var, at man for faestere holdt fast ved kravet om fern ars besiddelse. 9 ville kun give fas sterne valgbarhed, hvis beneficiarerne, herunder prsesterne, ogsa fik den 10. Endelig var der 8, der kategorisk stemte imod. Blandt disse 8 var Stenfeldt, Schlegel og Schasffer ".

De oplyste optradte igen meget selvstaendigt over for regeringen, og de var i stand til at diskutere frit og sagligt om politiske problemer. Samtidig viste det sig for forste gang, at der var et ikke übetydeligt antal blandt de indkaldte, for hvem regeringens forslag indeholdt for radikale punkter.

Mens paragrafferne 2 og 3 indeholdt de grundlasggende principper for opnaelse af valgrettigheder, fandtes i paragrafferne 12-14 (11-13)¹² de nasrmere bestemmelser om inddelingen i valgdistrikter og om valgcensus. Forslaget havde opdelt landets befolkning i tre grupper: Storgodsejere, kobstadsbeboere og besiddere af mindre landejendomme. For de forstes vedkommende skulle der inden for den enkelte staenderforsamlings omrade ikke ske en geografisk inddeling, og alle, der kunne komme i betragtning, var opEort pa en sasrskilt liste. For de ovrige to grupper var distriktsinddelingen tioje nedskrevet, samtidig med at forslaget fastslog valgcensus for begge valgrettigheder: Valgbarhed skulle forudsastte dobbelt sa hoj ejendomsvaerdi som valgret.

---

10. En del af forsamlingen henviste til praesternes lokalkundskab og bondernes tillid til dem, men alligevel blev beneficiarerne naegtet bade valgret og valgbairhed, da deres ejendom ikke var privat gods, og da man ikke ville have »sa megen intelligens« med i forsamlingerne (Stemann). Opl. prot. s. 21-26.

11. Fassteproblemet, opl. prot. s. 17-21.

12. Sen. 3.

De tre paragraffer frembod en del diskussionsstof, hvad der da ogsa var blevet forudset af prassidierne. Hopp gjorde i sasrdeleshed rede for de principper, der havde ligget til grund for sammenssetningen af den forste gruppe i hertugdommerne. Man havde i forste omgang simpelthen medtaget alle privilegerede godser. Man ville dog foresla, at der blev stillet krav om en minimumsejendoms vaerdi pa 50.000 rbd. At medtage privilegerede godser til en mindre vaerdi ville vaere uretfserdigt over for godser, der ofte var fern til otte gange storre, men uprivilegerede. Men hertil kom, at man med fordel kunne supplere de valgbare blandt de mindre ejendomsbesiddere op med ejere af sma privilegerede godser, hvilket ville betyde en hojnelse af kvaliteten i den tredie gruppe (!).

De erfarne fremviste en udmaerket organisationssans, idet de straks nedsatte to komiteer - en for Holsten og en for Slesvig. Disse komiteer skulle ud over at tage stilling til sporgsmalet om de privilegerede godser dels undersoge distriktsinddelingen, dels overveje, om man kunne akceptere den foreslaede valgcensus for de to sidste kategorier af vadgere. Komiteerne naede til det resultat, at man kun for ca. 2/3 af de privilegerede godser i regeringens fortegnelse med sikkerhed kunne sige, at de opfyldte de stillede betingelser. Nar man alligevel ikke mente, at der burde stryges nogen pa listen, var det ud fra den betragtning, at de storre ikke-privilegerede godser alene kunne stille tilstreekkeligt mange gode individer til gruppen med de mindre ejendomsbesiddere 13. Ved afstemningen hos de erfarne viste det sig, at et stort flertal gik ind for regeringens liste, selv om konferensrad Rist lakonisk bemaerkede, at man hermed ikke lsengere kunne kalde denne kategori for »de storre godser« 14. Dette gav i ovrigt anledning til endnu en diskussion med pafolgende afstemning 15.

Det naeste storre problem i paragrafferne 12-14 (11-13) var valgcensus for de to sidste grupper. Udkastet foreslog her, at alle besiddere af landejendomme i Slesvig og Holsten skulle have valgret ved en ejendomsvasrdi pa 3.200 rbd. og vaere valgbare ved 6.400 rbd. I de byer, der skulle vaslge flere deputerede, skulle samme ejendomsvaerdi vsere gaeldende som pa landet, mens alle andre byers valgcensus skulle andrage det halve heraf. Hopp gik i sin tale ikke naermere ind pa, hvorledes man havde fundet frem til disse regler.

---

13. Bilag nr. 13.

14. Der var et af de privilegerede godser, der kun havde en vasrdi af 12.800 rbd., altsa kun 1/4 af den i starten krasvede minimumsgra2nse pa 50.000 rbd. og kun dobbelt sa meget som den kraevede minimumsgrcense for valgbarhed hos de sma landbesiddere. Herudover var der ogsa en hel del godser, der la mellem 15.000 og 25.000 rbd. vaerdi.

15. Forste kategoris problem, erf. prot. s. 175-79 +bilag 13 + 17.

For kongerigets vedkommende gik forslaget ud pa, at census pa landet skulle vsere 4 to:ider hartkorn for valgret og 8 td. htk. for valgbarhed (for faestere dog lienholdsvis 5 og 10 td. htk.). I provinsbyerne kraevedes der en ejendomsvaerdi pa 1.000 rbd. for valgret og 2.000 rbd. for valgbarhed. De tilsvarende belob for Kobenhavn la helt oppe pa det firedobbelte. Stemann henviste i sin tale til, at der ikke matte vsere for mange valgberettigede - det ville nemlig kun medfore »langvarige, besvasrlige, vidtloftige« valghandlinger. Pa den anden side matte der heller ikke vasre for fa, da der isa faid kunne opsta usikkerhed om, hvorvidt valgene pa korrekt vis afspejlede distrikternes meninger. Med den foreslaede census mente man at loinne undga sadanne vanskeligheder.

Stemann papegede i ovrigt, at man havde haft store problemer med at finde en ensartet vserdimaler for hele landet. Man var til sidst blevet staende ved tonder hartkorn som den bedste for landdistrikterne, selv om det matte indrommes, at der var stor forskel pa oerne og Jylland. Det sidste sted ville fire tonder hartkorn knap nok kunne ernasre en familie

I begge forsamlinger udspandt der sig en livlig debat, som koncentrerede
sig om tre punkter:

1) census for byerne

2) census for bonderne

3) sporgsmalet, om census for valgbarhed skulle vasre dobbelt s
h&\ som for valpret.

Census for byerne. En del medlemmer af forsamlingerne, og ikke mindst borgmestrene, syntes, at census for byerne la for hojt. Komiteen for Slesvig henviste til statistikken, der kunne oplyse, at af alle husejere i det slesvigske ville kun en fjerdedel fa valgret og kun en tiendedel blive valgbare, hvis man godtog den foreslaede census. Politimester Kraus fra Flensborg gjorde opmaerksom pa, at nsesten alle byens handvasrkere ville blive udelukket, hvis man holdt fast ved udkastets bestemmelser. Det ville vaere sa meget desto mere beklageligt, som der netop inden for handvaerkerstanden i den senere tid havde vist sig interesse for sagen. Hertil kom, at en for hoj census ville give anledning til ekstra utilfredshed pa den baggrund, at der i flere byer var indfort ret for alle til at vaelge og til at lade sig vaelge til borgerdeputationen. Heroverfor rejste man den indvending, at hvis census for byerne blev nedsat, ville der blive for mange, der fik valgrettighederne - i saerdeleshed da, hvis man mente, at census for bonderne sa ogsa matte sasnkes. Den slesvigske komite kunne dog be-

rolige forsamlingen med, at der ikke var fare for massevalgmoder, selv om man nedsatte byernes census til henholdsvis 1.200 og 2.400 rbd. - noget der ville bidrage meget til at afhjaelpe skaevhederne. Argumentet var, at mange huse ejedes af enker, umyndige og andre personer, der ikke opfyldte de ovrige valgkriterier.

Kraus mente nu ikke, at landbefolkningen blev forfordelt, selv om kun byernes census blev saenket. For borgerne reprassenterede ikke blot grundejendom, men ogsa handvaerk og industri. Og i ovrigt havde man pa landet slet ikke fremsat onske om storre valgdeltagelse. Man var der nemlig glaedeligt overrasket over, at ogsa. visse af fsesterne var taget med i regeringens forslag. Kraus blev imodegaet af Rist og overretsrad Carl Moltke. Den sidste mente ikke, at man skulle tilsidesastte bonderne endnu mere, bare fordi de ikke protesterede sa. hojlydt som bybefolkningen. Rist fandt, at smabesiddere pa. landet var lige sa uafhaengige som byboerne, ja, maske i virkeligheden endnu mere, da borgernes naeringsvej i hojere grad stottede sig pa de rige end bondernes, der for en stor del hvilede i sig selv. Men hverken Moltke eller Rist drog den konsekvens at foresla nedsaettelse af bondernes census. For dern begge drejede sagen sig om at bevare udkastets bestemmelse om census for byerne.

Flere tilsluttede sig udkastets census med den begrundelse, at enhver borger, der viste tilstraekkelig interesse for den nye institution, kunne forbedre sin stilling sa meget, at hans ejendom naede op pa den kritiske vaerdi. Conrad Donners synspunkt betegnede hojdepunktet i det rnoraliserende indslag: den hoje census forsvaredes ud fra den betragtning, at den for den kommende generation ville kunne virke som en ekstra spore til storre sparsommelighed.

Afstemningen viste, at 22 erfarne og 23 oplyste gik ind for udkastets
bestemmelser. Kun i alt 18 onskede en nedsasttelse 16.

Census for bonderne. Under debatten om byernes valgcensus havde allerede flere berort bondernes stilling. De erfarne havde imidlertid ikke i sinde at aendre forslaget pa dette punkt, sa det blev kun hos de oplyste, problemet diskuteredes. Alle var i princippet enige om, at fsesterne skulle opfylde en hojere census end selvejerne, men der herskede delte meninger om, hvor stor forskellen skulle vaere. Der debatteredes stort set ikke problemer ud over dem, Stemann allerede havde fremlagt i sin forelaeggelsestale. Flere gjorde dog eksplicit opmzerksom pa de jyske smagardes saer-

---

16. Om byernes census, erf. prot. s. 67-73, opl. prot. s. 76-81.

stilling. Brinch-Seidelin, amtsforvalteren fra Hjorring Amt, henviste i denne forbindelse til Stemanns indledende bemserkninger, men mente selv, at nar Jylland skulle have sin egen stasnderforsamling, kunne man udmaerket fastsaette en sasrskilt valgcensus for denne landsdel. Han foreslog 2 td. htk.

Afstemningen, der skulle afgore, »om det burde forblive ved udkastets bestemmelse om, at 4 td. htk. ager og eng for en ejer og 5 td. htk. for en fasster skal angive malestokken«, gav sammenlignet med de erfarnes indstilling et interessant resultat: Kun 17 stemte for udkastet - 2 ville dog have en yderligere forhojelse for faestere - 6 gik ind for en almindelig nedseettelse til 3 heiholdsvis 4 td. htk., og 12 ville have en nedsasttelse i Jylland. Altsa en majoritet - skont den mindst mulige - for nedsaettelse af census for bonderne 17.

Sporgsmalet om census for valgbarhed skulle vcere dobbelt sa hoj som for valgret. Udkastel: bestemte, at census for valgbarhed skulle vaere dobbelt sa hoj som for valgret. Begge prsesidier redegjorde udforligt for regeringens begmndeLse herfor. Hovedargumenterne var folgende: Indflydelsen gennem valgbarhed var naturligvis storre end gennem den blotte valgret, og dette forhold alene kunne begrunde en forskellig behandling af de to rettigheder. Hvis census for valgbarhed blev sat lige sa lavt som for retten til at vaelge, kunne man ikke sikre sig en tilstraekkelig stor indflydelse fra de mennesker, som pa grund af deres faste ejendom »har noget og er noget«. Yderligere ville forsamlingerne i tilfaelde af for lav census for valgbarhed komme til at taelle medlemmer, der pa grund af deres forholdsvis beskedne ejendom ikke ville vise offentlige anliggender den interesse, som man matte onske sig af en deputeret, og som anden i loven af 28. maj 1831 sagde var til stede hos indehavere af storre ejendomme (!!). - Det sidste ma vist siges at vasre en fri interpretation af loven. Denne besteirre nok, at grundejendom skulle vsere en forudsaetning for valgrettighederne. men der stod intet om, at rettighederne skulle gradueres efter folks irteresser for samfundsanliggender, og der stod slet ikke noget om, hvordan en sadan interesse skulle hasnge sammen med ejendommens storrelse.

Der var naturligvis ogsa den mulighed, at man kunne forhoje census for valgretten og pa den miide opna samme census for de to former for valgrettigheder. Men fra regeringens side mente man, at denne fremgangsmade ville betyde en tilsidesaettelse af for mange - ganske vist sma

---

17. Om bondernes census, erf. prot. s. 192, opl. prot. s. 83-97.

- grundejere. Det forelagte udkast undgik alle sadanne vanskeligheder, og herudover bod det pa en raekke fordele. Man hjalp saledes smaejerne, idet man gjorde det lettere for dem at overskue og bedomme hele situationen. Og sidst men ikke mindst: Regeringens forslag stemte overens med den preussiske forfatning, som kongen havde anvist som forbillede.

- Her passede det abenbart regeringen overma.de godt at kunne henvise til, at man havde holdt sig bestemmelserne i den preussiske forfatning efterrettelige. I anden sammenhaeng havde man jo netop rost sig af, at det danske udkast var meget mere liberalt end den preussiske forfatning 18.

De erfarne tog forst problemet op om forholdet mellem census for retten til at vaelge og lade sig vaelge, efter at udvalgene havde afsluttet deres moder. Behandlingen blev ganske kort. Muligheden af lige census for valgbarhed og valgret blev overhovedet ikke naevnt. En gruppe kunne dog tasnke sig belobene nedsat til 2.400 henholdsvis 1.200 rbd., og det ud fra den betragtning, »dass man die Wahlbarkeit nicht allgemein genug machen konne.« Afstemningen viste, at kun 11 gik ind for en nedssettelse, mens 17 holdt fast ved regeringens forslag.

Hos de oplyste opstod der en livlig debat. Man deltes i to floje, en, der holdt med Stemann, og en, der nok ville have census, men ens betingelser for valgret og valgbarhed. Den forste gruppe havde, som vi kunne vente, Schlegel som hovedtaler. Man havde grunde nok til at stotte Stemann. Et af argumenterne lod som folger: Da der kun kravedes ringe formue, kunne man ikke hsevde, at valgretten var forbeholdt et pengearistokrati. Pa den anden side matte man antage, at en lavere census ville »gore institutionen populser eller befordre lighed blandt undersatterne«.

I den anden gruppe, hvor vi blandt andet finder Holstein, akcepterede man nok en vis census; men man mente, at man ved at indfore hojere census for valgbarhed mistede en del duelige uden at sikre sig mod de middelmadige. Og hertil kom, at Schaeffer kunne papege, at de erfaringer, man havde hostet i Kobenhavn siden 1661, havde vist, at man ikke ud fra formuen kunne domme om intelligensen. Afstemningen viste, at der lige akkurat var flertal for samme census for valgret og valgbarhed.

Deter vserd at bemaerke, at der ikke var nogen, der plaederede for helt at slette census for valgbarhed. Som nzevnt havde dette vaeret et krav fra bade de moderate og de radikale skribenter, der havde givet deres meninger til kende forud for de erfarnes og oplystes moder. Selv Hol-

---

18. S. 545.

stein og Falck havde glemi: deres oprindelige standpunkter. Hvidt luftede
ganske vist muligheden af at fjerne census for valgbarhed, men nojedes
dog med at stemme for lige census for begge valgrettigheder 19.

2. Regeringens behandling af de erfarne og oplyste mænds indstilling vedrørende valgretsbestemmelserne

Det naeste hovedpunkt i de erfarnes og oplystes forhandlinger er direkte eller indirekte valg, men det vil vasre hensigtsmaessigt inden gennemgangen af droftelserne at se pa, hvorledes regeringen stillede sig til de afgivne forslag om valgretsbestemmelserne. Efter at de indkaldte havde afsluttet deres moder, gik der knap to ar, inden den endelige staenderlov udstedtes den 15. maj 1834. I dette tidsrum blev der fra forskellige sider foretaget en lang raskke undersogelser af de afleverede forhandlingsprotokoller og betaenkninger:

a) Forst fandt der en droftelse sted i en firemandskomite, der bestod af de samme medlemmer, der havde siddet ved udarbejdelsen af regeringsudkastet. Denne komites forestillinger sendtes sammen med nye lovudkast til

b) de to kancellier, som igen afleverede betaenkninger til

c) statsradet. Det log herefter

d) den gamle veltjente firemandskomite tre maneder at finde frem til
den endelige udformning af lovene.

Den 26/28. feb. 1834 kunne Stemann og Moltke aflevere henholdsvis
den danske og den slesvig-holstenske version til Frederik VI. De nye love,
som findes i samlingen af forestillinger, blev aftrykt i Collegialtidende 20.

a) Firemandskomiteen af 24. nov. 1832 21

De fire maend fik ifolge reskript af 24. nov. 1832 til opgave at ytre deres »allerunderdamgste mening om, hvorvidt det matte vaere tilradeligt, at der tages naermere hensyn til de i forslag bragte forandringer i de udarbejdede forelobige udkast« 22. Komiteen afholdt i alt ti moder i tidsrummet 5. jan. til 11. mails 1833.

Hos bade de oplyiste og de erfarne havde et flertal stemt mod regeringsudkastetsbestemmelser
om fern ars grundbesiddelse som forudsaetningfor

---

19. Om dobbelt valgcersus, erf. prot. ad § 14, opl. prot. s. 96-101.

20. DK G 66 s. 455 ff. Colleg. tid. 1834 s. 353-410 og 417-461.

21. Kgl. resolution af d. 24. nov. 1832, DK G 65 a.

22. DK G 65 a s. 289.

ningforvalgrettighederne. Komiteen var ikke saerlig tilfreds hermed, idet den mente, at en nybagt ejer »mangler den erfaring og det bekendtskabmed sit distrikts interesse, som man ma onske hos medlemmer i staendernes forsamling . . . .« Man bojede sig dog for kravet om nedsaettelsetil et ar, idet man kraevede indfort bestemmelsen om en skaeringsdato ved 1. maj₂₃.

I faestesporgsmalet var man i komiteen for sa vidt enig med de otte oplyste, der ikke ville gamed til at gore faestere valgbare. Imidlertid bestemte loven af 28. maj 1831 jo noget andet, og man kunne da endelig argumentere for det positive i, at faestere blev valgbare, sa de kunne vaelge blandt deres egne 24. Der blev ikke aendret noget i afsnittet om faestere.

Det mindst mulige flertal hos de oplyste var gaet ind for en nedsaettelse af census for bonderne. orsted plaederede nu — uden at der i ovrigt fremkom nye argumenter - i et ti sider langt indlaeg for en nedsaettelse for de mindre selvejere i Jylland. Faesterne matte nojes med en sides omtale, og her forholdt sagerne sig noget anderledes: Betingelserne burde skaerpes i Jylland, da faestegardene der var storre end pa oerne. Ved en graense pa fern td. htk. ville faesterne pa oerne blive alt for darligt repraesenteret i forhold til jyderne. Dette misforhold foreslog orsted afhjulpet derved, at der foretoges en generel forhojelse for faestere til 6 td. htk. - orsted kom ikke ind pa, hvad en sadan forhojelse ville betyde for faesternes representation som helhed. - Komiteens flertal holdt imidlertid fast ved udkastets oprindelige bestemmelser 25.

For komiteen var det ikke svaert at se, hvad det var, der havde bevaegetnogle af de oplyste til at protestere mod dobbelt census for valgbarhed:det drejede sig abenbart om folk, som var principielle modstandere af, at valgrettighederne skulle vaere betinget af grundejendom, men da dette nu engang var lovfaestet, provede de samme mennesker at gore alle betingelser sa lempelige som overhovedet muligt. Der kunne her selvfolgelig ikke vaere tale orn nogen saerlig velovervejet indstilling, al den stund intelligensen ikke fandtes blandt smabesidderne. For sa vidt kunne der vaere noget om, at vselgernes tillid skulle vaere garanti nok. Men rent bortset fra, at man i andre lande ogsa havde stillet censusbetingelser, kunne man jo ud fra den slags betragtninger med lige sa stor ret haevde, at det var overflodigt med bade aldersgraensen og bestemmelsen om, at man skulle have opholdt sig i landet en vis tid. De oplyste havde vel

---

23. Betamkning til DK: DK G 66 s. 321.

24. ibid. s. 321 f.

25. ibid. s. 339 a.-349.

naeppe anet, at de ved ikke at gore indsigelse mod 30-ars reglen skulle
have givet regeringen et argument for opretholdelsen af valgcensus.

- I ovrigt var den fcreslaede census ikke alene meget lavere end i de fleste andre lande (England, Frankrig, Preussen), men sa moderat, at man ikke havde fundet £;rund til at gore indsigelse fra Slesvigs og Holstens side.

b) Kancellierne 26

Kancellierne slutted*; i det store og hele enstemmigt op omkring firemandskomiteens

c) Statsradet27

I statsradet diskuterede man med hensyn til valgcensussporgsmalet kun bestemmelsen om tidsfristen for opnaelsen af valgrettighederne. Efter noje at have overvejet forslagene fra de forskellige instanser besluttede man sig for det kompromis at seette tidsrummet til to ar.

d) Firemandskomite ;n 28

Resultatet af firemandskomiteens afsluttende arbejde omtales under V,l.

III. Direkteellerindirektevalg

Den radikale og den moderate floj af politiske skribenter havde vzeret helt enige om, at valgene til de nye staenderforsamlinger skulle vaere direkte i. »Nicht kiinstliche und superkluge Wahlen durch Wahlmanner erster und zweiter Ordnung . . . sondern einfache und aufrichtige Wahlen durch das Volk . . . Die Wahl sei frei und unabhangig,« kraevedes der i et tidligereciteret flyveskrift2. Det forbavsende skete: i udkastenes paragraf 5

---

26. Forestillingen fra SHK er dateret d. 23. okt. 1833 (SHK C 49, ca. 30 unummererede sider) og er blevet behandlet i statsradsmoderne d. 25., 30. okt. og 1. nov. Den tilsvarende udtalelse fra DK er dateret d. 7. nov. 1833 (DK G 66 s. 403^412) og behandledes i statsradsmoderne d. 8., 13., 15. nov.

27. Resultaterne af overvejelserne i statsradet findes nedskrevet i form af kgl. resolutioner som svar pa kancelliernes forestillinger. For hertugdommernes vedkommende er datoerne de samme som for statsradsmoderne, altsa d. 25., 30. okt. og 1. nov., mens de tilsvarende bestemmelser for kongeriget skriver sig fra d. 27. nov. (SHK C 52 DK G 66).

28. Resultaterne af overvejelserne i 4-mandskomiteen er den endelige lov af 15. maj 1834, se note 20.

1. S. 543.

2. Ansprache .. . s. 11

foresloges der direkte valg 3. Hvordan kan man mi forklare denne liberateholdning fra regeringens side? Ser vi pa forhistorien til paragraf 5, finder vi en raskke ganske interessante oplysninger. Danske Kancelli og Slesvig-Holstenske Kancelli havde ved kongelige reskripter af 11/13. jan. 1831 faet overdraget staendersagen. I Danske Kancelli kom man - med direkte inspiration i den preussiske forordning - under droftelserne frem til det resultat, at man burde indfore direkte valg for besiddere af de storre landejendomme og i de storre kobstaeder. Kobenhavn, de rnindrekobstaeder og besidderne af de sma landejendomme matte imidlertid lade sig noje med indirekte valg - for Kobenhavns vedkommende af hensyntil overskueligheden og for de sidste to kategoriers vedkommende pa grund af disses snsversyn. I firemandskomiteen af 4. juni 1831 foreslog Moltke og Hopp, at alle grupper skulle Vcelge direkte. Dette kunne orstedikke gamed til. Derimod opnaede forslaget masrkelig nok stotte fra Stemann, der mente, at den direkte valgmetode var »mere populaer og mere egnet til at vaekke interesse og tilfredshed hos vaelgerne ... og ... at de direkte valg udelukker enhver utilborlig og skadelig indvirkning pa vadgerne, da deter vanskeligere at pavirke sa mange mennesker end en mindre skare valgmsend* 4. Deter nassten ikke til at forsta, hvorfor den ellers sa konservative Stemann skulle forsvare en sa liberal ide over for den fremskridtsvenlige orsted. Deter derfor naerliggende at tro, at Stemann,der ikke plejede at ligge under for hensynet til det »populaere«, har haft visse andre motiver til at handle, som han gjorde. Nar man sammenholdermed andre forhold, som omtales senere, begynder der at tegne sig et monster: ved i mindre farlige sporgsmal at vise sig uventet imodekommendeog rundhandet har regeringen ment at kunne tage vinden ud af sejlene pa dem, der stillede krav. Ikke blot imodekom udkastets paragraf 5 de liberates onsker - det stod oven i kobet i skarp modsastning til de preussiske forordninger, der jo kun tilstod direkte valg for besiddere af store godser. Hopp medgav da ogsa straks i sin tale til de erfarne, at kancellierne havde ladet sig pavirke »von den einsichtsvollen vaterlandischenSchriftstellern«. De argumenter, som mange modstandere af direkte valg havde fremsat, havde man ikke fundet vaegtige nok til, at man havde villet foresla en indirekte valgmade: det haevdedes, at kandidaterne

---

3. Ved bedommelsen af dette punkt i forslaget er det vaerd at bemaerke, at ikke en af de temmelig mange tyske forfatninger, der var fremkommet pa baggrund af julirevolutionen, havde tilstaet bade byer og binder direkte valg. Kun i to tilfaelde kom denne valgmade til at gaelde for den ene af parterne (Hector s. 4 n. 1). Selv Norges forfatning med et lovgivende Storting rummede ikke en tilsvarende bestemmelse.

4. Citeret efter H. Jensen I s. 194.

ikke skulle v;ere gctdt nok kendte af vaelgerne, men, mente Hopp, det kunne man jo med lige sa god ret sige om valgmaendene. At andre stater med indirekte valg ikke skulle have haft ulemper af den benyttede fremgangsmade, var lige sa »unbewiesen wie unbeweisbar«. Og Stemann anforte, at man vecl hjselp af sma valgdistrikter skulle kunne imodega den fare, der kunne vrere for masseoplob ved direkte valg.

Ikke blot tilbageviste Hopp og Stemann modpartens argumenter - de fremhaevede adskillige forhold, der staerkt talte for den direkte valgmade. Blandt de mest interessante punkter var folgende: ved andre direkte valg, sasom kommanevalg, havde selv den lavere klasse fremvist en temmelig sikker evne til at finde ud af, hvem der var mere, og hvem der var mindre egnet til repraesentant. Hertil kom, at da man under alle omstaendigheder var nodt til at indromme nogle ret til direkte valg, var det bedst, man ind]:orte denne valgmade for alle grupper. Man matte nemlig frarade en ulige behandling. Endelig ville der samle sig storre interesse omkring et direkte valg, da folk ville vaere mere implicerede heri. - Der kan pa dette sted vaere grund til at henvise til en udtalelse, som findes i en forestilling fra Danske Kancelii til kongen. Stemann kunne her ikke se noget »gavnligt« i, »hverken for det almindelige eller for individerne selv, at hos fcestebonderne lyst til at politisere og raesonnere over statssager opvaekkes, hvilket dog vist nok omsider vil blive folgen af at delagtiggore dem i valgretten« 5.

Begge forsamlinger diskuterede ganske ivrigt. Man maerker dog, at de erfarne, der i det store og hele holdt sig den preussiske forfatning mere for oje end de oplyste, var langt de ivrigste til at forsvare deres anskuelser. Nogle fa af de erfarne pkederede direkte for den preussiske forfatning. Deres argumenter, :>om findes udtrykt i lange vota, drejede sig stort set om den lavere klasses inkompetence, men der fremkom intet vaesentligt nyt herom 6. De to amtmsend fra Haderslev og Tonder var de eneste, som mente, at der ikke ville opsta misundelse hos de sma i samfundet, hvis man indforte det preussiske valgsystem. I Tonder havde man nemlig gjort biug af en sadan metode ved valget af digekommissioner. Haderslevs cmtmand henviste til, at man ved direkte valg pa grund af disses omfang ville vaere nodt til ud over de lokale valgdirektorer at tilkalde fremmede, og disse ville ikke vaere i stand til at opretholde roen ved valghandlingerne.

Amtmand Scholtz fra Reinbeck var ligeledes übetinget for den

---

5. DK G 66 s. 48 b.

6. Bilag 2-5.

preussiske forordning, men da han maerkede stemningen i forsamlingen,
tiltradte han et tilbagetog, idet han dog holdt fast ved, at i hvert fald de
forste valg skulle vsere indirekte for borgeres og bonders vedkommende.

Falck var for direkte valg. Kun hvis regeringen skulle mene, at man matte begynde med indirekte valg, ville han foresla, at dette kom til at gaelde for alle tre valggrupper. Efter at have hort de andres meninger opsummerede Rist fordele og ulemper ved begge valgmetoder, men han ville, da flertallet havde ytret sig for direkte valg, ogsa stemme herfor. - Denne made at gore sin stilling op pa stemmer ikke helt overens med en benicerkning, han senere fremsatte i sine livserindringer. Han fremhasvede der, at han vistnok pa grund af sin politiske opdragelse var den mest uafhaengige blandt de erfarne maend 7.

Brinch-Seidelin sagde, at det eneste, der kunne tale imod direkte valg, var de store forsamlinger. »For let bevaegelige folkeslag kunne vistnok sadanne samlinger have sine betaenkeligheder, men det danske folk er for sindigt, ja for mageligt« til, at der skulle kunne opsta uroligheder. Schlegel mente, at forsamlingen kun kunne blive urolig, hvis der kom uvedkommende tilhorere. Nu havde bonderne vist for vane at tage en ven med, nar de skulle afgore noget vigtigt. Men politiet ville altid kunne traeffe de nodvendige foranstaltninger. Borgmester Moller kom med et meget vigtigt argument, nemlig at den indirekte metode indebar den store ulempe, at de duelige, der var blevet udpeget til valgmaend, udelukkedes fra at opna valg som deputerede, hvis de ikke udpegede sig selv, hvilket han ikke syntes ville vasre tilradeligt. Stenfeldts ytringer la pa linie med de forventninger, der af offentligheden var blevet stillet til de erfarne og oplyste msend, for disse tradte sammen: Valgmaden matte vasre den vigtigste del af hele udkastet, og det afhang af den, om den hele institution »skal trade heldigen i virksomhed«. En del af argumenterne mod regeringens forslag kredsede om det punkt, at folket maske endnu ikke var modent til direkte valg, men dette blev imodegaet med den konstatering, at direkte valg - ud over mange andre fordele - ville indebaere et opdragende moment for folket.

Afstemningen viste, at 6 af de erfarne var tilhaengere af den preussiske
forordning, mens de resterende 22 og alle oplyste stemte for direkte
valgB.

Hverken i den anden firemandskomite eller i kancellierne blev problemet
omkring direkte valg debatteret. Forst i statsradet tog man sporgs-

---

7. Rist s. 205f.

8. Om direkte eller indirekte valg, erf. prot. 24-36, opl. prot. 50-55.

malet op. Der findes som tidligere naevnt ingen statsradsprotokoller fra den tid, men Rantzau-Breitenburg giver i sine livserindringer visse interessante oplysninger fra droftelserne. Han var overbevist om, at indirekte valg sa langt var at foretraekke for kongerigets vedkommende. I sasrdeleshed i Kobenhavn ville den direkte valgmade give anledning til store praktiske vanskelighoder. Da man imidlertid i Holsten var vant til direkte valg - hvad Rantzau-Breitenburg langtfra beklagede - havde man i statsradet ud fra den »ulykkelige ide« om, at alt skulle vaere ens i Danmark og i hertugdommerne, bestemt sig for direkte valg overalt.

De oplyste havde naturligvis vedtaget forslaget, »da det direkte valg star i ry for storre liberalitet«. Men bagefter var der i virkeligheden kun et statsradsmedlem, der var tilfreds med ordningen. Dette ene medlem var Stemann, »der holdt pa den engang vedtagne beslutning og isasr til stotte for sin mening anforte, at det var vedtaget af de oplyste msend, hvorfor det ville gore et darligt indtryk at lade en forandring indtraede heri« 9.

Diskussionen omkring paragraf 5 i udkastet har kastet lidt lys over regeringens formal med at indfore en stasnderlov og specielt med at indkalde de erfarne og oplyste. Ikke alene havde man fundet det klogt at tilgodese nogle af de liberales onsker - Stemanns sidste argument synes at vise, at man havde taenkt sig, at de erfarne og oplyste kunne virke som en nyttig folkelig sanktion af den nye staenderlov.

IV. Stændernes offentlighed

1. De erfarne og oplyste mænds drøftelser

I paragraf 80 (52) redegjordes for, hvordan regeringen havde taenkt sig staendernes stilling over for offentligheden. »Sa meget som muligt« skulle, endnu mens forhandlingerne stod pa, bekendtgores i aviserne, men for offentliggorelsen matte artiklerne, som skulle skrives af forsamlingernes sekretasr, forelcegges kongens kommissarier.

Det var ikke noget tilfaelcle, at udkastet ikke nasvnte noget om, hvorvidt offentligheden hz.vde adgang til at overvaere stasndermoder eller ej. Kongen havde nemlig mundtligt givet Stemann besked om, at lukkede dore var en selvfolge for radgivende staender, og der burde derfor overhovedet ikke naevnes noget herom i loven 1.

---

9. Rantzau-Breitenburg s. 85 f.

1. DK G 68 og udtogsvis hos H. Jensen s. 209 f.

Hopp og Stemann var dog klare over, at det ikke nyttede at forsoge i tavshed at forbiga sporgsmalet om abne eller lukkede dore. De indkaldte ville nemlig givetvis alligevel straks sla ned pa dette punkt: langt de fleste skrifter, der var udkommet som reaktion pa regeringens lofte om indforelse af staenderforsamlinger, beskaeftigede sig jo med dette problem, og man havde kaldt offentligheden for »forsamlingens sjael«.

At skulle holde taler pa denne baggrund kraevede Hopps og Stemanns fulde indsats. Koncepterne afspejler da ogsa tydeligt deres strategi. Hopp talte kort og prsecist - optegnelserne fylder kun 4 sider - og hans argumenter indprentedes i bevidstheden. Stemanns tale var et sandt retorisk mestervEerk. Han nojedes dog ikke som Hopp med de mest slaende argumenter, men medtog alt, hvad der kunne stotte hans opfattelse. Hans optegnelser fylder 12 tastskrevne sider.

Hopp begyndte med at konstatere, at man med den foreliggende paragraf opnaede, at folket erholdt kundskab, blev underrettet om forhandlingernes gang og blev oplyst og belaart om anliggender, der berorte det faelles vel. Og desuden vaktes dets interesse for de radgivende stasnders virksomhed. Alt dette ville kunne ske langt bedre gennem paragraffens bestemmelse end ved abne dore. Offentlig adgang til staendermoderne indebar ydermere mange store ulemper. For det forste ville det nye i sig selv tiltraekke mange nysgerrige, men den lange vej fra en mojsommelig undersogelse til et frugtbringende og interessant resultat ville kede tilhorerne i den grad, at de i deres skuffelse ville viderebringe et forvraenget og kedsommeligt billede af, hvad der foregik. Det ville igen medfore, at der opstod en ligegyldighed, som selv det senere trykte referat ikke ville kunne rade bod pa. For det andet ville forsamlingen vaere meget genert, hvis der sad folk pa tribunen, idet der ville vasre mange, der ikke kunne tale flydende og med lethed og streng konsekvens. Disse deputerede ville altsa tie stille, og da det samtidig var de klogeste og mest intelligente masnd, der var de mest beskedne, ville man beklageligvis ikke komme til at hore noget fra den kant. Hertil kom et overmade vigtigt storpolitisk argument: Hopp kunne henvise til paragraf 59 i Wiener Schlussakte, der indskaerpede, at offentligheden ikke matte erhverve kendskab til forhandlingerne i stajnderforsamlingerne pa en made, der kunne forstyrre roen i det enkelte forbundsland eller i hele Tyskland 2. Ganske vist var den holstenske befolkning sa besindig, at den ikke ville give anledning

---

2. Par. 59: Wo die Offentlichkeit landstandischer Verhandlungen durch die Verfassung gestattet ist, muss durch die Geschaftsordnung dafiir gesorgt werden, dass die gesetzlichen Grenzen der freien Ausserung weder bei den Verhandlungen selbst noch bei deren Bekanntmachung durch den Druck auf eine die Ruhe des einzelneii Bundesstaates oder des gesammten Deutschlands gefahrdende Weise iiberschritten werden. (L. K. Aegidi s. 376).

til uroligheder; men hvem turde sige, at de fremmede forbundsfyrster delte denne anskuelse. Der manglede jo garanti for, at der ved siden af en holstensk staenderforsamling, som arbejdede helt selvstendigt under ledelse af en praesident, der var valgt af forsamlingen og var helt uafhaengig, eksisterede den i Wiener Schlussakte pabudte indflydelse fra landets herre.

- Det ville altsa somme sig for de erfarne, at de lod deres taknemmelighed over praesidentens uafhaengige stilling komme til udtryk derved, at de undlod at stille krav om storre offentlighed omkring staendernes forhandlinger!

Hos Stemann skortede det som naevnt ikke pa argumenter: staenderforsamlingerne skulle vaere radgivende, hvilket jo matte betyde, at medlemmerne pa baggnind af egen erfaring skulle give den radsporgende rad. Og »det liggei dog vel ligefrem i sagens natur,« at det matte bero pa sporgeren, om og i hvor hoj grad han ville offentliggore de fremsatte meninger. »Radsporgning er en tillids- og fortrolighedsytring.« »Ingen af os, der var blevet radspurgt af en privat, ville tillade sig pa egen hand til andre at omtale sadant eller at ytre, hvad rad man havde givet.« De radgivende staender var » . . . kun at betragte som kongens private radgivere,« og den eneste grand til, at de skulle vaelges af folket, var, at man derigennem opnaede garanti for, at de kunne anses for at vaere de bedst egnede til hvervet. Efter denne udlasgning af staendernes funktion kom. Stemann til sagens egentlige kaerne: »Anden stilling, anden indvirknng kan ikke indrommes de radgivende provinsialstaender uden at gore et voldsomt brud pa den regeringsforfatning, under hvilken vi sa kenge hsr levet og endnu lever sa lykkelige.«

Men knaldeffekten havde de oplyste endnu til gode: Stemann havde af den preussiske ge:>andt faet overbragt en skrivelse, som den preussiske udenrigsminister havde tilstillet ham. I brevet tilbageviste ministeren for det forste de rygter, der var fremkommet om, at man i Preussen skulle vaere i faerd med at opfylde visse provinsers onske om abne dore under stasndernes forhandlinger. Og for det andet ville den preussiske regering tilmed fole sig meget foruroliget, hvis Frederik VI i sin efterligning af den i sig selv sa smukke preussiske staenderinstitution skulle indfore offentlighed i sine forsatnlinger 3.

Det taler übetinget til gunst for de indkaldte, at de bade turde og

---

2. Par. 59: Wo die Offentlichkeit landstandischer Verhandlungen durch die Verfassung gestattet ist, muss durch die Geschaftsordnung dafiir gesorgt werden, dass die gesetzlichen Grenzen der freien Ausserung weder bei den Verhandlungen selbst noch bei deren Bekanntmachung durch den Druck auf eine die Ruhe des einzelneii Bundesstaates oder des gesammten Deutschlands gefahrdende Weise iiberschritten werden. (L. K. Aegidi s. 376).

3. I de oplystes protokol star der kun, at Stemann lasste op af en officiel meddelelse fra den preussiske udenrigsminister. Indholdet er taget fra H. Jensen s. 231. Her anferes det, at kilden befinder sig i Stemanns privatarkiv.

kunne tage til genmaele mod de drabelige forsvarstaler, de var blevet
prcesenteret for. De oplystes protokol nar op pa 25 taetskrevne helsider
om emnet, og selv de erfarnes indeholder 23 halve sider.

Nogle af de erfarne og oplyste sluttede op omkring Stemann og Hopp, men hovedparten gik i princippet ind for abne dore: staenderne skulle samles i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe, og ingen nysgerrig pobel ville komme rejsende til sa sma byer. Kun virkelig interesserede ville komme; men de ville til gengaeld fole sig staerkt kraenket, hvis de ikke fik adgang. Tilhorerne ville ikke kede sig, men tvsertimod ruske op i forsamlingens sovnige atmosfaere, sa at livlige debatter blev resultatet. Argumentet om de deputeredes generthed blev imodegaet med, at folk pa tribunerne ikke blot ville »besjaele« talerne med deres bifald, men ogsa ville have en opdragende funktion. For folket ville abne dore have den fordel, at det kunne fa en bedre forstaelse af, hvorledes en lov blev til, og interessen for denne »herlige institution« ville vagne og tilliden styrkes. Falck mente endog, at det matte vaere enhver statsborgers ret at have adgang til staenderforsamlingen. Brinch-Seidelin, der var gaet kraftigt ind for en nedsaettelse af valgcensus for de sma selvejere, mente, at da man i forvejen havde udelukket sa mange fra at deltage i valgene, ville institutionen miste sin mening, hvis ikke forhandlingerne kunne forega offentligt.

Stemanns afsnit om staendernes private karakter fik heller ikke lov til at sta uimodsagt. Holstein-Holsteinborg henviste til, at forsamlingen dels var valgt af nationen, dels skulle forhandle om landets vigtigste anliggender. Derfor kunne staenderne ikke vaere et rent privat foretagende, og folket matte have at vide, hvad der skete.

Ikke alle de indkaldte folte sig lige overbeviste om, at de storpolitiske argumenter for lukkede dore var helt sa alvorlige, som Hopp og Stemann havde givet det udseende af. Balemann kunne saledes ikke dy sig for en bemaerkning om, at hvis regeringen af politiske grunde var tvunget til at lukke dorene, kunne de erfarne ikke vaere kompetente til overhovedet at udtale sig. Det vakte sikkert heller ikke synderlig glaede hos Hopp, da overretskansler Spies papegede, at man i Wiirtternberg ikke alene havde offentlige staenderforhandlinger, men at forsamlingens praesident ogsa blev valgt efter regler, der var naesten lige sa frie som dem, de erfarne havde faet forelagt⁴.

Skont borgmester Estrup i sin dagbog skriver, at den preussiske henvendelsevirkede

---

4. Iflg. Spies valgte staenderne tre kandidater, og bl. disse udpegede kongen praesidenten.

vendelsevirkedesom en trussel, er det en kendsgerning, at brevet ikke forekom mere opskraemmende, end at forsamlingen frit diskuterede alle sporgsmal vedrorende stasndernes offentlighed 5. Schaeffer vovede endog at have sine tvivl om brevet: det stemte nemlig ikke overens med udenrigsministerensbog »Zur Vermittlung der Extremen in den Meinungen« 6.

Stemann havde ikke nsevnt problemet med forbundsstaten; men Schlegel sorgede for i sit lange indlaeg mod abne dore at indhente det forsomte. Hovedparten af de oplyste fandt nu ikke forbundssporgsmalet saerlig relevant. Schasffer henviste saledes flere gange til, at den omstaendighed, at Frederik VI var hertug af Holsten, ikke kunne have nogen indflydelse pa kongeriget. Dette standpunkt bragtes ogsa til udtryk i den endelige betasnkning 7.

Afstemningen viste, at 24 uforbeholdent gik ind for abne dore, medens andre 17 nok var positivt stemt over for tanken, men ikke onskede denne fort ud i livet »for tiden«. Nogle var saledes af den opfattelse, at staenderforsamlingerne forst burde have overstaet eventuelle begyndervanskeligheder, men at loven til gengasld skulle indeholde et lofte om offentlighed pa et senere tidspunkt. Hos de oplyste havde sekretaeren i forste omgang regnet de 9 »ikke-for-tiden«-stemmer til de 13, der übetinget var for abne dore, saledes at der opstod et solidt flertal - 22 mod 13 - for fuld offentlighed omkring forhandlingerne. Ved det efterfolgende mode bad nogle af de 9 dog om, at deres gruppe matte blive opfort saerskilt. Hvidt konkluderede, at man i hvert fald matte kraeve et Iofte om, at dorene senere skulle abnes, »da afstemning i sidste samling angaende sporgsmalet om provinsialforsamlinger burde holdes for abne dore, formentligen havde vist det resultat, at pluraliteten af denne forsamlings medlemmer havde erklaeret sig for en sadan offentlighed, skont nogles votering gik ud pa, at denne ej for tiden burde finde sted.«

En lofteparagraf faldt af flere grunde ikke i orsteds smag: hvis man senere skulle blive af den formening, at det ville vaere skadeligt at abne dorene, kunne et lofte give anledning til spaendinger. Et lofte ville desuden vasre skadeligt, fordi staenderforsamlingerne derigennem ville blive anset for at vaere sa uduelige i begyndelsen, at de havde brag for en

---

5. H. Jensen I s. 231. Estrup synes i ovrigt at have opfattet meget som en trussel. Den Stemann, han har truffet, var i krigshumor og lignede »en brelende love med et abent svaelg« (ibid. s. 232).

6. J. P. F. Ancillon, Zur Vermittlung der Extremen in den Meinungen, Berlii 1828. Man kan virkelig ikke pasta, at de erfarne og oplyste var darligt for beredte til deres arbejde i Kobenhavn - til trods for de darlige arbejdsbetingel

7. Opl. betaenk. ad par. 52.

modningsperiode. Og endelig kunne kongen da ogsa vise en sadan nade
uden at vaere bundet af en lov.

Med en enkelt undtagelse havde de 13 oplyste, der stemte imod offentlige forhandlinger, vist sig meget tilfredse med praktisk talt alle bestemmelser i udkastet. Man kan derfor naesten gaud fra, at antallet af stemmer for regeringens forslag havde sare lidt med Stemanns imponerende tale at gore 8.

Det har naeppe vaeret med nogen saerlig stor tilfredshed, at Stemann og Hopp har overvaeret den lange debat og pafolgende afstemning orn det vigtige punkt, som lovforslaget intet naevnte om: offentlighedens adgang til forhandlingerne i staenderne. Da man endelig kom sa vidt som til at behandle det sporgsmal, udkastet faktisk udtalte sig om, nemlig de trykte modereferater, kom regeringens repraesentanter atter i modvind: kun 2 af de indkaldte fandt det tilstoekkeligt, nar der pa de kongelige kommissariers foranledning fra tid til anden fremkom en orientering om forhandlingerne i aviserne. Alle de ovrige erfarne og oplyste onskede et saerligt stsenderblad, og der kom en lang raekke forslag om, hvorledes et sadant burde redigeres. Nogle onskede kun at offentliggore motiver og resultater, mens andre - og her finder vi hovedparten af dem, der havde stemt for abne dore - provede at opna den bedst mulige daekning af forhandlingerne gennem udforlige referater, som burde udsendes hurtigst muligt9.

2. Regeringens behandling af de erfarne og oplyste mænds indstilling vedrørende stændernes offentlighed

a) Firemandskomiteen indledte meget naturligt sin behandling af lovudkastenes paragraf 80 (52) med en redegorelse for de erfarnes og oplystes droftelser. Redegorelsen mundede ud i en konstatering af, at ingen gruppe i forsamlingerne havde vaeret i stand til at samle det absolutte flertal for sit synspunkt. - En ganske elegant opsummering af de indkaldtes meninger ma man nok sige, nar man betaenker, at 41 medlemmer - altsa 2/3 af forsamlingerne - principielt havde vaeret enige om det rigtige i at holde dorene abne! - Pa denne baggrund fandt komiteen sig nu - med de erfarne og oplyste i ryggen - berettiget til at frarade en abning af dorene. Man fremforte endnu engang alle de gamle argumenter. Hen-

---

8. I modsaetning til H. Jensen I s. 231.

9. Om staenderforsamlingernes offentlighed, hos de erf. i prot. s. 145-171; + bilag 7-11; 1 beta&nkning s. 8-11, hos de opl. prot. s. 200-228; + bilag 14-15; i betaenkning ad par. 52.

visningen til paragraf 59 i Wiener Schlussakte blev formuleret, sa der ikke skulle vaere nogen tvivl mulig for kongen: en mindre velovervejet udtalelse fremsat af en deputeret i kampens hede kunne blive bragt videre og komme fremmede magter for ore, hvad der igen kunne fore til bebrejdelser rettet mod Hans Majestaet. Man matte ogsa frarade, at der lovedes noget om senere indforelse af fuld offentlighed. Et sadant lofte kunne bringe kongen eller staenderforsamlingerne i forlegenhed 10.

b) Kancellierne leverede ikke de helt store bidrag til diskussionen om
staendernes offentlighed: Firemandskomiteens forslag fandtes »fuldkommen
tilfredsstillende« n.

c) Rantzau-Breitenburg beretter om, at der i statsrddet har fundet en livlig diskussion sted om staendernes offentlighed. Personligt var han modstander af, at der overhovedet fremkom trykte referater af forhandlingerne, da det »kan vaekke langt storre ophidselse end det, at man giver adgang for tilhoreme, der maske kun i den forste tid vil indfinde sig hyppigt og siden ganske blive borte« 12. Rantzau-Breitenburg fandt, som man kunne vente, ikke tilslutning til sit synspunkt, og det bestemtes, at meddelelserne skulle trykkes i en saerlig staenderavis og skulle gives, nar »forhandlingerne over en genstand er kommet til resultat« 13.

De politiske skribenter blev altsa ikke bakket helt sa kraftigt op af de erfarne og oplyste i kravet om abne dore som i sporgsmalet om direkte eller indirekte valg. Der matte alligevel megen spidsfindighed til, for regeringen kunne indkassere afstemningsresultatet som en sejr. Og hvad der maske er lige sa. vassentligt: forsamlingerne havde endnu engang bevist, at de evnede at debattere og tage selvstaendig stilling til regeringens forslag, selv om dette var blevet fremsat ledsaget af bade trusler og lokketoner. Den ildhu, Stemann og Hopp lagde for dagen, kunne tyde pa, at man fra regeringens side havde opfattet problemet omkring stasndernes offentlighed som det vigtigste sporgsmal. Man kan derfor undre sig over, at der ikke i paragraf 1, som de indkaldte jo overhovedet ikke fik lov at diskutere, var optaget en bestemmelse om, at offentligheden ikke havde adgang til forhandlingerne i de radgivende stsenderforsamlinger. Forklaringen er maske den, at man har vaeret bange for at virke for provokerende over for de erfarne og oplyste, som modte op i Kobenhavn med kravene fra den liberale offentlige mening i frisk erindring.

---

10. Ad par. 84 (DK G 66 s. 397 b ff), tysk betaenkning (SHK C 52 pkt. 24).

11. DKG 66 411 b.

12. Rantzau-Breitenburg s. 80.

13. S-H resolution 1. nov. ad par. 84 (SHK C 52). Dansk resolution 7. nov., s. 406 (DK G 66).

V. Afsluttende bemærkninger

1. Loven af 15. maj 1834 1

I den endelige lov af 15. maj 1834 gjorde paragraf 4 valgrettighederne betingede af to ars grundbesiddelse regnet fra 1. maj. Der var her tale om et kompromis mellem det oprindelige forslag om fern ar, de indkaldtes onske om et ar og firemandskomiteens anbefaling af et armed en skaeringsdato. Derimod kom de indkaldte til kort over for udkastets krav om dobbelt valgcensus for valgbarhed, og heller ikke storrelsen af de nodvendige minimumsvaerdier kunne der rokkes ved [par. 14 (13) 15 ogl6(15) 14] 2.

Om offentlighedens adgang til at folge med i staenderforhandlingerne
fastslog paragraf 87(85)79 det for de erfarne og oplyste sa nedslaende resultat,
som statsradet var kommet til.

Blandt de ovrige krav, som de indkaldte havde stillet, kan naevnes, at de oplyste enstemmigt var gaet ind for at give joderne aktiv valgret, og at et betydeligt flertal i samme forsamling ogsa mente, at joder burde vaere valgbare. Udkastet havde nzegtet denne befolkningsgruppe begge rettigheder. I de efterfolgende behandlende instanser gik bolgerne hojt under diskussionerne om jodernes status, men loven kom dog de oplyste noget i mode, idet det bestemtes, at joderne i kongeriget skulle have valgret, men ikke vaere valgbare³. For hertugdommerne, hvor szerlige forhold gjorde sig gasldende, blev der ikke foretaget aendringer i forhold til udkastet.

Hos de oplyste havde en afstemning vist, at der herskede fuld enighed om, at selve valghandlingen burde forega for abne dore (53. motion)⁴. Skont de erfarne overhovedet ikke havde udtalt sig om dette sporgsmal, foreslog Slesvig-Holstenske Kancelli, at man ogsa i hertugdommerne gav ikke-stemmeberettigede lov til at komme til stede, sa de havde mulighed for at protestere. Hovedargumentet for denne holdning var, at sadan havde man faktisk kunnet laese det udkast, der var blevet forelagt de erfarne, og disse havde givet deres stiltiende samtykke ved ikke at tage sagen op, »und es mochte nicht ratsam sein, ohne Griinde von der hochsten Dringlichkeit Bestimmungen in die zu erlassende Verordnung auf-

---

1. 11, note 20.

2. Hvor der ikke er overensstemmelse mellem de fire provinsloves paragrafnumre citeres disse pa folgende made: oerne (Jylland) S + H.

3. Om jodesporgsmal, opl. prot. s. 30-37 + 47. Lov af 15. maj 34 par. 3 og 4.

4. DK G 63 1. keg.

zunehmen, welche wie die hier in Antrag gebrachte, eine Beschrankung
der im Entwurf enthaltenen befassen« 5.

2. De erfarne og oplyste mænds betydning

I den historie, der er skrevet om de erfarne og oplyste, har forfatterne hovedsageligt haeftet sig ved den omstaendighed, at der ikke var stor forskel pa regeringens oprindelige forslag og den endelige lov af 15. maj 1834". Hvor rigtig denne konstatering end kan vasre, forekommer det mig, at tildragelsen med de indkaldte maend ogsa indeholder andre vassentlige aspekter. Skont regeringen ved sammensaetningen af de to forsamlinger havde givet plads for bade den konservative Schlegel og den liberale Falck, havde man omhyggeligt undgaet de mere radikale elementer. Disse havde, som vi har set, hojlydt agiteret for almindelig valgret, direkte valg og offentlig adgang til stasnderforsamlingerne. Regeringen havde sikkert ment at kunne sikre sig til den side og samtidig regne med de liberales velvilje, nar den forelagde et lovudkast, der dels imodekom det mest ufarlige af de stillede krav, nemlig direkte valg, og dels indeholdt valgretskriterier, der var meget frisindede i forhold til det preussiske forbillede. Denne hensigt kommer ganske klart til udtryk i et brev fra Otto Moltke til kongen: Det siges her, at hvis den ulykke skulle overga landet, at kravene om indforelse af det demokratiske princip ikke blot er et forbigaende fsenomen, vil man vaere kommet mange vidtgaende fordringer i forkobet ved straks at forudse og imodekomme de krav, der kan opfyldes inden for den bestaende samfundsordens rammer 7.

Med hensyn lil de erfarne og oplyste havde regeringen abenbart troet, at de - uforberedte som de var - ville blive i den grad overrumplede over udkastets liberale bestemmelser, at der slet ikke ville komme vaesentlige indvendinger. En sadan pacificeringsplan passer i alle tilfaelde godt sammen med den oplysning, vi har fra J. P. Mynster om, at regeringen havde taenkt sig, at forhandlingerne skulle vaere afsluttede efter ganske fa moder 8.

Men hvorfor indkaldte man da overhovedet de oplyste og erfarne
masnd? For at opna et betryggende folkeligt blat stempel pa den fremtidige

---

5. SHK's forestilling: SHK C 52 ad par. 30

6. I, note 2.

7. Refereret efter H. Jensen I s. 200 f.

8. I, note 26.

Regeringen undgik ogsa omhyggeligt alt, hvad der kunne lede tanken hen pa en lovgivende forsamling udgaet af folket: forsamlingerne var udpeget af kongen, diskussionerne blev ledet af de hojeste regeringsmedlemmer, og deltagerne var palagt tavshedspligt9.

Det viste sig hurtigt, at udkastets liberale linie nok overraskede de indkaldte 10, men pa den anden side ingenlunde afvsebnede dem n: gennemgangen af protokollerne har afsloret, at der har fundet en saerdeles livlig diskussion sted - noget, der ogsa har imponeret samtiden 12.

Hermed blev gode rad imidlertid dyre for regeringen: nar man pa forhand havde strakt sig videre end egentlig onskeligt var, var det nu vanskeligt at finde en for alle parter tilfredsstillende losning. Regeringen viste sig imodekommende pa to ingenlunde uvaesentlige punkter, nernlig med hensyn til jodeproblemet og i sporgsmalet om, hvor laenge man skulle have vaeret grundbesidder for at opna valgrettighederne. Hertil kommer, at man har indtrykket af, at regeringen efter de erfarnes og oplystes moder naesten med lys og lygte har ledt efter relativt ufarlige onsker, der kunne opfyldes. Saledes skal sikkert indforelsen af abne dore ved valghandlingerne forstas: en lille opmuntring til dem, der havde onsket offentlig adgang til staendermoderne. Fra samme synsvinkel skal man nok ogsa se behandlingen af sporgsmalet om stsenderforsamlingens president. Det vakte nogen surhed i den anden firemandskomite, at ikke engang den meget liberale bestemmelse om, at stasnderne selv skulle vaelge president, fik lov at passere uantastet. Bade de erfarne og oplyste krawede indfort, at valget skulle ske med absolut flertal. Regeringen rettede sig efter det stillede onske - formentlig fordi det ikke kunne gore stort fra eller til, om valget skete pa den ene eller anden made.

Forskningen synes i sa hoj grad at have haeftet sig ved, at de erfarnes og oplystes onsker ikke aendrede noget ved kardinalpunkterne i regeringens forslag, at man har overset, at der trods alt blev opnaet et par ingenlunde betydningslose kompromiser. Hvad man heller ikke synes at have paagtet tilstraekkeligt, og hvad der givetvis er mindst lige sa vaesentligt, er den omstsendighed, at de indkaldte beviste, at de pa mange punkter kunne fore en dybtgaende og belasrende diskussion om statens anliggender. Sagt pa anden made: Regeringen matte over for sig selv erkende, at der ogsa uden for dens egen kreds og kancellierne fandtes

---

9. Ogsa papeget af H. Jensen (I 237 f).

10. Hbg Corresp. bl. 5/6. juni 1832.

11. Hvad A. D. Jorgensen s. 409 pastar, at det gjorde

12. P. V. Jacobsen s. 108, P. Hjort s. 293, der har kunnet skaffe sig oplysninger til trods for tavshedspligten.

mennesker, som var i stand til pa kvalificeret made at tage stilling til
politiske sporgsmal.

Til trods for at de erfarne og oplyste var kongevalgte, og til trods for at sammensaetningen af forsamlingerne viste iojnefaldende skaevheder, ma samtiden have opfattet de indkaldte som en slags folkerepraesentation. I alle tilfaelde viser en undersogelse af navnene pa medlemmerne af de senere stenderforsamlinger et ganske interessant resultat: halvdelen af de erfarne og oplyste blev senere staenderdeputerede. Dette er pafaldende, selv om man tager i betragtning, at knap en tredjedel heraf var kongevalgte reprsesentanter for gejstligheden, godsejerne og universitetet. Og resultatet bliver endnu mere pafaldende, nar man betaenker, at en sjettedel af de erfarne og oplyste horte til de embedsmaend, som il'olge reglerne ikke kunne vaelges i deres eget distrikt. Folket ma altsa ikke alene i stor udstraekning have opfattet de erfarne og oplyste som sit taleror, men m;i ogsa have vaeret tilfreds med sine repraesentanter.

Kilder og litteratur

I. Utrykt mate dale

Rigs arki vet

Danske KanceUi:

G63 1832, Koncept til forhandlingsprotokol for de oplyste maends forsamling ang.
provinsial stasnderne.

G 64 1832, Forhandlingsprotokol for de oplyste maends forsamling.

G67 1831, Bilag til anordning af 28. maj (registr. nr. 5) ang. indforelse af
provinsialstaender i Danmark.

G 68 1831-34, Bilag til forordningerne af 1834 15. maj (registr. nr. 6-7),
ang. provinsialstaendernes indretning i Danmark.

I 63 1807—47, Konceptforesti[linger med beretninger om fortjente maend.

Slesvig-Holsten-Lauenburgske Kancelli:

C 46 1816—44, Akter vedr. anordning af en staenderforfatning, provinsialregering
og over-appellationsret for Holsten.

C 47 1831-32, Akter vedr. en staenderanordning for hertugdommerne.

C4B 1834 31. dec. 1832 13. febr., Protokol over forhandlinger i staenderkomiteen
af 4. juni 1831.

C 49 1831-34, Forhandlinger og beregninger vedr. ordning af stasnderforsamlingernes
valgdistrikter i Slesvig og Holsten.

C 50 1832, Akter vedr. »de erfarne maend« og deres forhandlinger om staenderforfatningen
for hertugdommerne.

C 52 1833-35, Komiteen af 24. nov. 1832 ang. en staenderanordning for hertugdommerne.

C53 1831-33, Udkast (i koncept eller afskrift) til en staenderanordning for hertugdommerne.

C 54 1833, Udkast til en staenderanordning for hertugdommerne med afskrift af de
kgl. resolutioner af 25/30. okt. og 1. nov. 1833.

II. Trykte kilder

Breve, aviser, samlinger etc.

L. K. Aegidi: Die Schlussacte der Wiener Ministerial-Conferenzen zur Ausbildung
und Befestigung des Deutschen Bundes, Berlin 1860.

Allgemeine Zeitung.

Hamburger Correspondenzblatt.

P. Hjart: Udvalg af Breve fra Maend og Qvinder skrevne gennem en lang Raskke Ar
til O. Hjort, Kbh. 1867.

P. V. Jacobsen: Breve fra P. V. Jacobsen, udg. af J. Clausen, Kbh. 1899.

Maanedsskrift for Litteratur.

J. P. Mynster: Nogle Blade af Mynsters Liv og Tid, Kbh. 1875.

Skrifter fra samtiden

C. N. David: Om de preussiske Provinsialstaenders Vassen, Kbh. 1831.

N. Falck: Forord til »Über das Wesen und die Geschichte der preussischen Provinzialstande«, Zwei Abhandlungen von C. N. David und A. F. v. Tscherning, Schleswig 1831. Forord til »t)ber das Wesen und den Werth berathender Provinzialstande in Danemark«, Abhandlungen und Aufsatze des Herrn Graf en von Holstein und des Herrn Professor David, Schleswig 1833.

F. A. Holstein: Om de danske radgivende Provinsialstaenders vaesen og vserd, Slagelse

O. Lehmann: Anmeldelse af Holsteins og Sibberns skrifter i Maanedsskrift for
Litteratur, VII, 1832.

U. J. Lornsen: IJber das Verfassungswerk in Schleswig-Holstein, Kiel 1830.

(M. L. J. Michelsen:) Ansprache an die erfahrenen Manner aus Schleswig-Holstein
am 27. April 1832 in Kopenhagen versammelt. Flyveskrift Hamburg 1832.

J. G. Rist: Ein Wort zu den Landsleuten in Holstein und Schleswig, 1831.

F. C. Sibbern: Bemaerkninger ved den kongelige Anordning om Provinsialstaendernes
Indforelse i Danmark, Kbh. 1832.

A. F. Tscherning: De preussiske Provinsialstaenders Historie i korte Traek, Kbh. 1831.

III. Livserindringer og litteratur

J. Brock: Die Vorgeschichte der Schleswig-Holsteinischen Erhebung von 1848, Gottingen

L. Daa: Bemaerkninger om Begivenhederne i Norge 1814, i Videnskabsselskabets
Forhandlinger 1859, Kristiania 1859.

J. Egret: La Prerevolution Francaise 1787-88, Paris 1962.

K. Hector: Die politischen Ideen und Parteibildungen in den schleswigschen und
holsteinischen Standeversammlungen 1836-46, Neumiinster 1938.

H. Jensen: De danske Staenderforsamlingers Historie 1830-48, Kbh. 1931-34.
A. D. Jorgensen: Historiske Afhandlinger 111, Kbh. 1898.

Y. Nielsen: Christian Frederik og Valgene til Eidsvoldsforsamlingen, Videnskabsselskabets
Forhandlinger 1915 nr. 1, Kristiania 1915.

C. Rantzau-Breitenburg: Brindringer fra Kong Frederik Vl's Tid, Kbh. 1909.
J. G. Rist: Lebenserinnerungen, Gotha 1880-88.

J. A. Seip: Teoricn om det opinionsstyrte enevelde, i Norsk Historisk Tidsskrift bd.
38, 1957-58.

H. Treitschke: Der erste Verfassungskampf in Preussen (1815-23), i Preussische
Jahrbiicher bd. 29, Berlin 1872.

Register over de erfarne mænd

Adler, Jacob Georg Christian, orientalist, generalsuperintendent i Schleswig.

Brockdorff, Cai Lorenz, kansler for Holsten, Gliickstadt, kammerherre.

Johansen, Friedrich Heinrich Christian, amtmand i Haderslev amt, konferensrad.

Rantzau, Christian Andreas Friedrich, Verbitter af det adelige konvent i Itzehoe,
kammerherre, dep. i I.

Reventlow, Joseph Carl Criminil, amtmand i Rendsburg amt, hofjaegermester.

Romundt, Peter Christian Hartwig, borgmester i Neustadt, etatsrad.

Schwertfeger, Wulf Christoph, bonde i Wensien, dep. i I.

Register over de oplyste mænd

Benzon, Jens, fhv. amtmand over Randers amt, kammerherre.

Bille Brahe, Preben, lensgreve, ejer af Brahesminde, kammerherre, dep. i R.

Bornemann, Anker Vilhelm Frederik, hojesteretsjustitiarius, K^benhavn, geheirnekonferensrad.

Brinch-Seidelin, Ludvig Christian, amtsforvalter for HJorring amt, kammerjunker
dep. i V.

Busch, B. E., grosserer i Kobenhavn.

Cederfeld de Simonsen, Hans Vilhelm, stiftamtmand over Fyn amt.
van Deurs til Frydendal, Jacob Frederik, amtmand, kammerherre.

Erichsen, Erich, kobmand i Kobenhavn, konferensrad.

Fjelstrup, Soren August, landvaesenskommissaer, ejer af Sindinggard, justitsrad, dep
i V.

Frijs, Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind, lensgreve, ejer af Frijsenborg, kammerherre,
dep. i V.

Hammerich, Johannes, grosserer i Kobenhavn.

Hardenberg-Reventiow, Christian Heinrich August, ejer af Hard.-Rev., geheimekon
ferensrad.

Holstein-Holsteinborg, Frederik Adolph, ejer af Holstein-Holsteinborg, lensgreve, dep
iR.

Hvidt, Laurits Nicolai, grosserer i Kobenhavn, etatsrad, dep. i R.

Jessen, Mathias Reinhold, amtmand over Ix>lland-Falster, kammerherre.

Lerche-Lerchenborg, Christian Cornelius, lensgreve, ejer af Lerchenborg, kammer
herre, dep. i R.

Magnussen, Finn, Professor i Kobenhavn, geheimearkivarius.

Moltke, Ehrenreich Christopher Ludwig, hofmarskal, K.obenhavn, kammerherre.

Moller, Mathias, borgmester i Nykobing F., justitsrad.

Reimuth, Christian Heinrich Emil, borgmester i Odense, justitsrad.

Reventlow, Christian Ditlev, lensgreve, Pederstrup og Reventlow, kammerherre, dep
i S og R.

Rosenorn, Carl Gustav, amtmand i Arhus, justitsrad, dep. i V.

Schlegel, Johan Frederik Wilhelm, professor juris i Kobenhavn, dep. i R.
Schaeffer, Friedrich Christian, forste borgmester i Kobenhavn, etatsrad.

Stenfeldt, Jacob August, borgmester i Helsingor, etatsrad, dep. i R.