Erik Helmer Pedersen: Hedesagen under forvandling. Det danske Hedeselskabs historie 1914-1966. (Gyldendal, 1971). 615 sider.

I 1915 meddelte Hedeselskabets Tidsskrift, at »pige Gertrud Nicoline Amalie Nielsen af Skarup pa Fyn har skaenket sin efterladte formue pa 6000 kr. til Hedeselskabet, renterne skal bruges til fremme af beplantningssagen«. Halvtreds ar senere havde selskabet i erhvervsindtaegter (plantager, maskinstationer m. m.) 14 mill, kr., i refusioner fik man 8 mill, og i statstilskud 7,6 mill. kr. Om udviklingen i disse halvtreds ar handler amanuensis, cand. mag. Erik Helmer Pedersens bog »Hedesagen under forvandling«. Taleksemplerne siger straks noget vsesentligt om selve selskabets forvandling: fra en folkebevaegelse til en institution.

Den nye bog er udgivet som 2. bind af Hedeselskabets jubilaeumsskrift i anledning af 100-aret i 1966. Dette ar udkom dr. phil. Fridlev Skrubbeltrangs store vaerk »Det indvundne Danmark« (se »Historie«, VII, 309 ff.), som behandlede de forste 50 ar, men dog ogsa sogte tilbage og viste aeldre tiders landvindings- og opdyrkningsarbejde.

Den nye bog slutter sig i format og udstyr noje til forgasngeren. Som naturligt er, har illustrationsmulighederne dog vaeret storre, og de er blevet udnyttet, saledes at billederne - de er gode — i hojere grad praeger dette bind. Omfanget er stort, i alt 615 sider (med bemasrkelsesvasrdig fa trykfejl). Udmaerkede registre letter benyttelsen af bogen; enhver hjaelp i den retning er ogsa velkommen - ikke mindst det forste par hundrede sider kan nemlig godt stille sine krav til lasserens koncentrationsevne (vel ikke pa grund af forfatterens manglende evne, men fordi temaet er kompliceret).

Temaet er stridighederne mellem selskabets ledelse og Th. Claudi Westh om grundforbedring. Det var en strid, der 10b over en halv snes ar; men den optager omkring 200 af bogens ca. 550 egentlige tekstsider. Afsnittet er ikke uden spaending, og det rummer mange interessante bidrag til belysning af administration og politik; men pa den anden side har det ojensynlig bevirket nedskaeringer i behandlingen af selskabets historie som sadan, og dette kan forekomme noget

I dette forste afsnit berettes ogsa om mergelselskaber, mosernes udnyttelse,inddaemningsarbejder og plantningssagen.I tid gar afsnittet frem

til 1933 og daekker i det hele en periode med kun beskedne aendringer. Naeste hovedafsnit er om tiden 1933— 1946, der stillede selskabet over for store krav forst under krisen senere under 2. verdenskrig. Tredie hovedafsniter om perioden 1946-59, hvor selskabet skulle finde sin plads under den udvikling, der forte industrien frem pa landbrugets bekostning, og hvor landbruget blev industrialiseret. Det fjerde afsnit, som er ganske lille, baerer titlen »Naturpleje og arronderingaf jord- og skovbrugsarealet«; det har tidsgraenserne 1959-1966, men peger frem mod de nyeste og de fremtidige problemer. Endelig sluttes med bogens femte del, der behandler Hedeselskabets organisatoriskeforhold gennem hele perioden 1914-1966. Meget kunne tale for, at dette afsnit havde staet forst i bogen. Herved ville det have vaeret lettere at forsta mange forhold i de foregaende fern hundrede sider, ikke mindst nar det gaelder brydningerne mellem de forskellige organer inden for selskabet.Det ville ydermere have styrket forstaelsen af de problemer, selskabet stod overfor i forhold til offentligheden - centraladministration og politikere.

Dette gaslder ikke mindst for det forste afsnits vedkommende. Her er det, som naevnt, et enkelt navn, der stadig star i centrum: Th. Claudi Westh. Han var landbrugskandidat og blev som 25-arig ansat i Hedeselskabet i 1893. Hurtigt blev han leder af mosearbejdet, og han var frem for nogen den, der organiserede de mange mergelselskaber, som med flyttelige baner bragte mergel til de kalkfattige egne. Ved siden af dette var Westh livlig engageret i det offentlige liv og var i 1905 medstifter af Det radikale Venstre. Savel i Hedeselskabet som i politik var hans mal en social udligning, og hans iltre temperament praegede hans indlaeg bade inden for og uden for selskabets mure. I gemyt og anskuelser passede han ikke til den stilfaerdige konservatisme, der i alle forhold kendetegnede de ledende maend i selskabet.

Westh's modspillere var formanden Helmuth Lirttichau og direktoren Chr. Dalgas. Den forste var son af formanden 1899-1908, den anden var son af stifteren Enrico Dalgas. Helmuth Luttichau havde nok sine synspunkter, men var samtidig en smidig og elskvaerdig forhandler; Chr. Dalgas havde ogsa sine synspunkter, men var lige sa lidt som Westh nogen smidig leder. Dalgas' og Liittichaus synspunkter la op ad selskabets tradition: indvinde land fra ufrugtbare heder og udnytte moserne, og her igen havde plantningssagen isaer interesse. Hos Westh udviklede der sig imidlertid en stadig staerkere interesse for grundforbedring af den eksisterende agerjord. Hans nyvundne synspunkter kunne ikke vinde genklang hos ledelsen, og sammenstodene blev stadig oftere og staerkere. Til dette kom, at striden samtidig antog karakteren af en kamp om ledelsen i selskabet. Forfatteren tolker her meget forsigtigt; forsigtigheden er dog skudt til side i et opsummerende afslutningskapitel. Deter ganske givet, at bade saglige og personlige modsaetninger fremkaldte og vedligeholdt striden; men i hvilken grad det ene eller det andet var det grundlaeggende, lader sig ikke afgore. Forfatteren gor det heller ikke; rolig og modent behandler han det intrikate problem.

Westh var dygtig. Han argumenteredegodt, han havde en vis sympatihos sine partifaeller - og netop under 1. verdenskrig, da striden blussedeop, var Det radikale Venstre regeringsparti.De synspunkter, Westh

haevdede, havde ogsa en umiddelbar slagkraft. En forbedring af agerjorden var jo noget, som allerede den levendegeneration ville hoste udbyttet af, mens Hedeselskabets klassiske arbejdevar rettet mod de kommende generationer. Under disse omstaendighedervandt Westh en utvetydig sejr; men han kunne ikke administrere den og holde sine positioner.

Sejren manifesterede sig i Statens Grundforbedringsvaesen, der blev oprettet som institution i 1918. Westh forlod selskabet og blev chef for denne virksomhed, der skulle virkeliggore hans tanker. Han lagde straks ud med en omfattende planlaegning, men blev haemmet af administrative problemer. Mens han arbejdede for den nye institution, forberedte det gamle selskab sit modangreb. Grundforbedring eller ikke-grundforbedring var nu ikke laengere sporgsmalet. Rigsdagen havde klart tilkendegivet, at man onskede en indsats her, og da var det lige sa klart, at hvis denne indsats skulle administreres af et nyt organ, sa ville dette efterhanden ekspandere og borttage en vaesentlig del af grundlaget for Hedeselskabets eksistens.

Nu tradte J. C. Christensen ind i spillet. Det samme gjorde Jens Westergard; han var Westh's efterfolger i Viborg og samtidig folketingsmand, valgt af Venstre i Ringkobing amt. Spaendende er forfatterens redegorelse for det politiske spil, der nu udfoldede sig. Maske er der for mange detaljer; men det skal indrommes, at de mange led vel nok er nodvendige, hvis man onsker samtidig at give et indtryk af livet bag kulisserne i det politiske og administrative spil. Af hensyn til laeserne ville det dog nok have vasret onskeligt med nogle opsummeringer ved kapitlernes slutning; dette gaelder ogsa andre steder i bogen. gen.Resultatet af spillet blev det fantastiske, at den nye institution, Statens Grundforbedringsvaesen, blev nedlagt allerede i 1922 og dens opgaver henlagt til Hedeselskabet — med Westergard som leder. For sa vidt havde Westh sejret, idet hans oprindelige plan om, at selskabet skulle ga energisk ind i grundforbedringen, nu blev en realitet, men rigtignok viden Westh som leder. Selv blev han udnaevnt til statens konsulent i vandlobssager og udfoldede ogsa pa dette omrade et stort initiativ.

Arene 1918-22 var de farligste i Hedeselskabets historic De naermest folgende ar betod dog ikke, som man maske kunne have ventet, nogen opblomstring. Chr. Dalgas sad stadig som leder, og Jens Westergards arbejde var ikke initiativrigt. Formand var nu J. C. Christensen, fra 1921-1930, for ham stod selskabet og dets mal stadig, som det havde gjort det for pionererne. Der kan ikke herske tvivl om, at selskabet i 1920'erne traengte til en ledelsesfornyelse og til en udfordring udefra.

Begge dele kom kort efter 1930. De gamle trak sig efterhanden tilbage, og verdenskrisen var den nodvendige udfordring. Samtidig med, at staten fik storre indflydelse i bestyrelsen, gik man aktivt ind i krisebekaempelsen. Afvandingsarbejder og laeplantning (en paskeosten 1933 med store sandflugtshaergedeomrader som folge havde vaeret en naturens pamindelse) forte for landbruget til hurtige produktivitetsudvidelser;begge dele var samtidig arbejdskraftkraevende og bidrogderved til at bekaempe arbejdslosheden.Direktoren - fra 1933 - C. E. Flensborg havde nok sit hjerte mest ved plantningssagen, men accepteredede nye problemer. Det var ogsa i disse ar, at man oprettede Det flyvendeKorps, som blev sat ind i 10sningaf

ningafmindre, men pakraevede opgaver.

Krisearene gik over i krigsarene. De blev en fremgangstid for grundforbedringsvirksomheden; der var behov for den, ogsa af beskaeftigelsesmasssige hensyn. Samtidig efterspurgtes plantagernes trae bade som braende og som gavntrae, og mosernes torv gav moseindustrien en hidtil ukendt opblomstring. Der blev i 1930'erne og under 2. verdenskrig arbejdet intenst i Hedeselskabet med tidens problemer; forfatteren karakteriserer traeffende selskabet i denne periode som et direktorat for krisetidsforanstaltninger.

Tiden efler 1946 er behandlet mere oversigtsmaessigt. Problemstillingen er klart sat op med droftelse af de to forhold: selskabets indsats for landvinding fra omkring 1950 og 1960'ernes samspil med landskabsbevaring. Det var i 1950'erne abenbart, at det industrialiserede Danmark bredte sig ud pa landbrugsjorden. »Ingen,« konkluderer forfatteren, »kunne omkring 1950 helt klart erkende, at udviklingen med stormskridt gik mod et industrisamfund og endnu mindre, at landbruget gennem forogelse af produktiviteten mageligt kunne opveje tabet af landbrugsjord«.

Ogsa dette afsnit er praeget af forfatterens selvstasndige arbejde med problemerne. Det kan dog ikke naegtes, at laeseren her savner flere enkeltheder - dem der er for mange af i det forste afsnit. Det virker, som om tingene er gaet af sig selv.

Bogen slutter, som naevnt, med en redegorelse for Hedeselskabet som organisation. Her behandles medlemskredsen, de styrende organer og de ansattes forhold. I bogens afsluttende konklusion - karakteristisk nok ikke i selve afsnittet - konkluderes, at afstanden mellem form og indhold »efterhanden er blevet ganske betragtelig. Den daglige ledelse har i konsekvens heraf faet en tilsvarende storre indflydelse, et ikke helt ukendt fsenomen i teknokratiets tidsalder«. lagttagelsen er uden tvivl rigtig; men hvorfor far vi ikke noget at vide om grunden til, at man alligevel stadig kan have de tusinder af medlemmer? Havde der ikke ogsa vaeret grund til at raesonnere over, hvad de betyder, uanset at de kun bidrager med 0,3 pet. til driftsomkostningerne. Uden tvivl styrker dette organisationen i opinionen. Taenk om Statsbanerne havde haft en lignende skare af » medlemmer «.

Ogsa selskabets funktionaerer er stedmoderligt behandlet. Man kan vistnok ikke et eneste sted i bogen fa at vide, hvad f. eks. en distriktsbestyrer far sin tid til at gamed. I det hele er den konkrete arbejdsindsats kun lidt behandlet; deter - det skal indrommes, at titlen ogsa peger hen mod det - her som overalt i bogen mere det principielle i hedesagen, der er taget op.

Forfatteren har, det siger han i sin indledning, haft frie haender i forhold til Hedeselskabet. Det har man uden tvivl staet sig ved; derfor er bogen blevet sa god pa mange omrader. De frie hasnder har anmelderen imidlertid ogsa, og deraf vil han benytte sig til nogle kritiske kommentarer.

Nu forst en enkelthed, der cr typisk. Det hedder, netop i afsnittet om organisationen, at »i 1934 dukkede signaturen »has« op for forste gang, den senere redaktor i perioden 1943-70 Harald Skodshoj, der aret i forvejen var blevet ansat som redaktionssekretaer«. Mere far man ikke at vide. Hvem var egentlig denne Skodshoj (som mange af os i dag udmaerket kender!). Var det en journalist? Var det en besvaerlig jord-

brugstekniker, der skulle fjernes? Var det en aeldre plantor, der var blevet svagelig? Svaret, der ikke er der, ville sige en del om selskabets hensigter med tidsskriftet. Man horer heller ikke noget om Fr. Heicks forudsaetninger, da han blev direktor, eller om hvad der var afgorende for valget af netop ham. Sadan kunne der fortsaettes. Man savner i hoj grad en praesentation af personerne; ikke mindst da forfatteren selv laegger sa megen vaegt pa personerne og relationerne imellem dem.

Ogsa en raekke konkrete sporgsmal star uformidlede. Mange laesere vil uden tvivl have behov for videregaende oplysninger, om forhold, der omtales som velkendte faenomener.

Stilen er nogtern og klar, men ikke ligefrem medrivende eller spaendstig. Undertiden kan der, nar forfatteren soger at give fremstillingen liv, dukke masrkvasrdigheder op. Eksempelvis som nar det hedder, at de tyske tropper i ilmarch rykkede gennem Belgien og Nordfrankrig, og det sa tilfojes: »Ovenikobet midt i hosttiden«.

Eksemplerne kunne fortsaettes. Man kunne ogsa pege pa, at forfatteren, der har gjort en kaempeindsats i henseende til at oplede og gennemga arkivmateriale, ikke i tilstraekkelig grad har frigjort sig fra dette. Bestandig folger vi en sag fra brev til brev, mens det havde virket klarere blot at hore om sagens forlob.

I indledningen siger Erik Helmer Pedersen, at han patog sig opgaven med det forbehold, at nationalokonomiske beregninger over opdyrkningens og landvindingens betydning for den okonomiske udvikling sogtes lost pa anden made. »Hedesagen under forvandling« er resultatet af hans opdyrkning af arkivalier og af en vidtspredt litteratur. Beregningen af denne opdyrknings betydning er ikke svaer: der er pa kort tid skabt et stort vaerk, som pa solid grand opstiller hovedlinjerne i hedesagens historie siden 1. verdenskrig. Deter i den henseende et pionerarbejde, som ogsa vil kunne danne grundlag ikke alene for de omtalte beregninger (kommer de?), men ogsa for en patraengende behandling af Hedeselskabets indre historie. Her taenkes pa en art socialhistorie, der skulle skildre arbejdsvilkar, arbejdsformer, dagligdag for de mange (hvor mange? det fortaeller bogen vist ikke), der arbejdede for selskabet pa talrige vidt forskellige P°ster- !/„„„ n,,h^ui